Gislum sogn

(G.-Vognsild kom.) omgives af Binderup so., Viborg a. (Testrup so. i Rinds hrd.), Vognsild so. og Års hrd. (Års so.). Langs skellet til Binderup løber Odderbæk, mens Lerkenfeld å danner grænse til Viborg a. og Halkær å til Års hrd. Det ujævnt bakkede terræn (58 m) er rigt på mosehuller og småsøer og har overvejende sandede el. grusede jorder. De største moser og kær er Riskær og Dollesmose. Langs Halkær å nogen eng. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Løgstør-Ålestrup-Hobro.

Areal i alt 1955: 1610 ha. Befolkning 1/10 1955: 524 indb. fordelt på 132 husstande (1801: 196, 1850: 255, 1901: 457, 1930: 525).

I sognet byerne: Gislum (*1466 Gislum; u. 1797) m. kirke, præstegd. og skole m. bibl. (opret. 1909; 1600 bd.); Nyrup (1471 Nyrop; u. 1789) m. husflidsskole (opf. s. 1205 1955), forsamlingshus (opf. 1909) og ml. – Saml. af gde og hse: Kællingtandgde (1442 Kyellingtandh); Smal Gislum; Sønder Gislum.

G. so., der sa. m. Vognsild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, har tingsted i Ålestrup (bitingsted under 70. retskreds (Hobro) og hører i øvrigt under de sa. kr. som Kongens Tisted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 341. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Den teglhængte kirke består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bjælkeloft. Lav korbue m. skråkantprofilerede kragbånd. Korets ø.- og n.vindue samt et n.vindue i skibet er opr.; kirkens øvr. vinduer, af nyromansk form, stammer fra 1880erne. Begge opr. døre er tilmurede, men medens s.døren er forstyrret af et vindue, står n.døren intakt, med flad monolitoverligger; i tilmuringen er anvendt en kvader med relikviegemme, der må hidrøre fra kirkens opr. stenalter. Tårnet, der er smallere end skibet, er opf. af granitkvadre og kamp og i nyere tid – måske 1747, hvilket årst. dannes af murankre på v.muren – partielt skalmuret m. små mursten. Tårnet er mul. da gjort lavere, men blev 1957 atter forhøjet; det har som før ombygningen pyramidetag. Fritrappe i n. til fladbuet dør i andet stokv. Tårnrummet, der dækkes af højtsiddende krydshvælv, har opr. stået i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade, som imidlertid blev blændet, da tårnrummet toges i brug som våbenhus med ny yderdør i s. – Nygotisk altertavle med gipsfigur, Kristus og den gode hyrde. Af en renæssancetavle ligger fragmenter på loftet. Store malmalterstager af renæssancetype. Alterkalk med givernavne og årst. 1685. Prædikestol i renæssance fra o. 1600. Stor romansk granitdøbefont m. tovsnoning på kumme og skaft. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde m. årst. 1620 og våben for Iver Juul til Villestrup og Ingeborg Parsberg. Fontehimmel m. helligåndsdue, if. indskr. skænket 1726 af præsten P. Witt. Fra sa. præst stammer en ejendommelig mindetavle for jubelfesten 1717. Hans eget epitafium († 1728) er ophængt i tårnrummet. På en tavle i koret fra 1729 mindes denne præst samt præsten Christoffer Chrestensen for at have bekostet kirkens staffering og prydelse. Nyt stoleværk. Orgel over døren mod tårnrummet. Lille malmlysekrone fra 1735, skænket af præsten Michel Wittrup og hustru. Et slet bev. sengotisk krucifiks fra kirken findes nu på Vesthimmerlands Museum i Års. I skibet series pastorum samt epitafium over forpagter på Lynderupgård Thomas Sørensøn Bregnholm, † 1744, og hustru. Tysk stålklokke fra 1921.

Jens Mogensen i Gislum, der nævnes 1462 og 1468, var mul. af adel.

Herredstinget skal før være holdt i heden v.f. Nyrup, hvor nogle af tingstenene sås; senere holdtes det ved kirken.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, hvoraf den ene af de to Tæmhøje n.f. Gislum er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: En hellekiste, hvori der fandtes to lange flintdolke, og 81 høje. I en mose ved Nyrup er der fundet et brudstykke af en lur og ved Nyrup tre ældre romertids stengrave.

En genforeningssten står på en trekant i G. by.

I G. er 1774 født historikeren Laurits Engelstoft.

Litt.: J. P. Wammen. Hr. Mads Sørensen i G., JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 116–30.