Gundersted sogn

(G. kom.), hvoraf en del ligger i Års hrd., omgives af dette hrd. (Ejdrup, Blære, Ulstrup og Flejsborg so.) samt Oudrup, Lundby og St. Ajstrup so. Grænsen til Års hrd. dannes af Vidkær å. Sidstn. udspringer i den ca. 18 ha store Navnsø (*1462 Nauensø) på skellet til Ulstrup so. Det ujævnt bakkede terræn kulminerer i Tinghøj m. 58 m og i Råsthøje (længst i s.) m. 59 m. De bedste jorder findes ml. Borup og Gundersted kirke, men i øvrigt har sandjorder vid udbredelse. Fra Boruphøje (52 m) er der en storslået udsigt over Vesthimmerlands største hedestrækning, hvoraf hen mod 200 ha i Gundersted so. er fredet. Der er en del plantage rundt om i so., den største ved Gundersted kirke. Gennem den nordl. del af so. går landevejen Løgstør-Nibe.

Areal i alt 2874 ha. Befolkning 1/10 1955: 591 indb. fordelt på 147 husstande (1801: 182, 1850: 274, 1901: 350, 1930: 544). Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 462 levede af landbr. m.v., 44 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 35 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Gundersted (*1430 Gundested, 1474 Gwnderstet) (de udstykkede husmandsbrug) m. kirke, skole (5-klasset, 7. og 8. klasse sendes til Ulstrup centralskole) og bibl. (i skolen; opret. 1946; 1600 bd.); Borup (*1461 Borup) m. forsamlingshus; Lille Ajstrup (1541 Astrop; u. 1793–94); Bjørnstrup (1345 Byørnethorp, *1497 Biornstrup). – Gårde: hovedgd. Gunderstedgd. (*1461 Gundersted gard) (udstykket til statshusmandsbrug); Vormstrupgd. (1541 Worumstrop); Borupgd.; Højagergd.; Brusgd. (1541 Brwesgord); andelsmejeri (opret. 1892) ved Koppes Vandmølle.

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ulstrup so. i Års hrd. ét pastorat under Års og Gislum hrd.s provsti, Viborg stift, hører under 73. retskr. (Nibe) og har tingsted i Nibe, men hører i øvrigt under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 365. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af kor, skib, tårn i v. og våbenhus i s. I korets og skibets mure, der står på skråkantede sokkelkvadre, indgår meget granitkvadermateriale fra en romansk bygn., heriblandt to monolitoverliggere fra rundbuede vinduer. I den nuv. form må de to bygningsafsnit dog hidrøre fra en ombygn. sent i middelalderen el. efter 1589, da kirken brændte ved vådeild; fra denne ombygn. stammer skibets døre (den ndr. tilmuret) med rundbue under spidsbuet spejl. Tårnet, ligeledes af kvadre og munkesten, er formentlig senmiddelald.; det har haft fritrappe i n., og det fladloftede indre har rundbuet arkade til skibet. Kirken, der ved en restaurering i 1800t.s 2. halvdel fik våbenhus, nyt tagværk og en ny triumfmur (som St. Ajstrup, se s. 1258), har gråmalet bjælkeloft og røde tegltage. – Inventar: Nyere alterbord m. altertavle i renæssancestil, skænket 1912 »af gårdejer Carl Chr. Iensen og hustru Ane Kirstine, f. Nielsen af Toftgaard«; heri maleri, Kristus i Gethsemane trøstet af engel, sign. sammenskr. SB 1912. Tidligere altertavle, tarveligt oliemaleri (Kristus), på loftet. Alterkalk 1632. Alterstager o. 1625. Nyere kobberstager på loftet. Halvrund alterskranke. Glat fontekumme af granit på cementfod. Glat dåbsfad af messing, o. 1700. Nyere prædikestol m. fem glatte fyldingsfag; stoleværk 1936 (arkt. Carl Schiøtz), nyere lysekroner, salmenummertavler og orgel. Klokke fra 1862.

Gunderstedgård nævnes tidligst 1430, da den tilhørte Malte Nielsen, der også ejede Pandum (Hornum hrd.); hans søn(?) Las Maltesen fik 1461 lovhævd på G., som han nævnes til 1462. 1485–86 skrev Mogens Mogensen (Glob (Due)) sig dertil, men senest 1493 må den have tilhørt Niels Maltesen, der 1499 skødede den til Viborg bispestol. Mogens Stampe (af Klarupgård) til Kellingbjerg († tidligst 1525) synes dog også at have haft rettigheder i G. (rigens dombrev i strid ml. ham og biskop Jørgen Friis 1503), som han 1507 mageskiftede til bispestolen. Denne overdrog vist 1516 G. til Malte Lauridsen (Viffert) til Rebstrup og sen. til Albæk (Hornum hrd.) († tidligst 1542), der mul. forinden havde den i forlening, idet han allr. 1509 skrev sig til gden. I sidste halvdel af 1500t. ejedes G. af Vincents Rosenkrantz († senest 1590), der 1583 afstod den til Mourids Stygge til Holbækgård († 1604), hvis broder Niels Stygge til Nøragergård og Søgård (Hind hrd.) († 1606) ejede gden 1594. Siden ejedes den af Niels Friis (af Haraldskær), død forarmet 1639. Sa. m. Krastrup (s.d.) er gden formentlig kommet til Manderup Due til Halkær m.v. († 1660), hvis enke Anne Skeel († 1662) 1661 ejede den (24 tdr. hartk.). 1667 pantsatte deres søn Bent Due til Krastrup m.v. († 1699) G. (1688: 22,10 tdr. hartk. m. 185,4 tdr. land under plov) til dr. med. Niels Benzon i Ålborg, men gden må være indløst og blev hos Bernt Due og tilhørte siden hans søn oberst Manderup Due († 1710), hvis enke Charlotte Amalie Gøye († 1724) 1716 ægtede Chr. greve Rantzau til Brahesborg († 1771), som 1725 købte G. og Krastrup for 30.505 rdl. på auktion. Han solgte 1756 gdene til sen. justitsråd Marcus Pauli Marcussen, der 1794 skødede den sa. m. Vår til sin søn Poul Marcussen († 1835) og svigersøn Ulrik Chr. v. Schmidten. S.å. stilledes den (22 tdr. hartk. m. 38 1/2 tdr. hartk. tiender og 204 1/2 tdr. hartk. fæstegods) til auktion og erhvervedes af sidstn. s. 1246 for 28.500 rdl. Denne skødede 1804 K. (21 tdr. hartk.) m. 20 tdr. hartk. tiender og 38 tdr. hartk. fæstegods for 17.000 rdl. til major Johan Conrad Schuchardt til Nøragergård og kaptajn Henrik Johan Leth til Eskær († 1845), som straks for 17.800 rdl. solgte gdene til kaptajn Fr. Stiernholm til Keldgård († 1810) og Jakob Himmerig Bjørn til Grinderslevkloster († 1846), der sa. dag afhændede gden med tiender for 13.290 rdl. til Rasmus Schougaard. Denne solgte kort før sin død 1827 G. m. Gundersted konge- og kirketiende til sin svigersøn propr. Niels Laugesen († 1850), hvis enke Marie Elisabeth Laugesen derefter beholdt G., der sen. kom til propr. P. Lassen. Han solgte den 1875 m. Gundersted konge- og kirketiende for 65.000 rdl. til propr. Peter August Bie til Lundgård († 1876). Gden kom nu til inspektør J. B. H. Hagen, 1913 til løjtn. J. K. V. Bie, der 1917 solgte G. m. 660 ha. Efter flere ejerskifter købte Aalborg Amts Udstykningsforening for 225.000 kr. gden, som 1921–22 udstykkedes i 24 statshusmandsbrug (med fra 6,6 til 22 ha samt en hede- og en engparcel). Avlsbygningerne til G. nedreves, mens hovedbygningen dels indrettedes til forsamlingshus, dels til beboelse for en af husmændene.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 778.

Hovedbygn., der er en enkel længe i grundmur i et stokv., er opf. i beg. af 1800t.

I Bjørnstrup lå i 1300t. en hovedgd.; 1345 skrev væbn. Peder Stigsen sig hertil.

I Borup boede i 1580erne Vincents Rosenkrantz, til 1583 ejer af Gunderstedgård (se ovf.); han skrev sig 1586 til B., men døde senest 1590.

Skove: De betydelige hedestrækninger, der tidligere fandtes i so. er nu delvis beplantede, således er Plovmandshøj plantage, 91 ha, hvoraf 80 tilplantet, opstået i de sen. år. Denne plantage tilhører amtet.

Fredede oldtidsminder: 39 høje, hvoraf adsk. er af anselig størrelse: De to Rosthøje ved Bjørnstrup, 6 høje, deribl. Tinghøj, omkring Borup, Mellemhøj s.f. Brusgård og høje nø.f. kirken og på Gundersted hede. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse og 36 høje. Ved Lille Ajstrup er gjort et stort ravfund, nu i museet i Års. På Gundersted hede er konstateret oldtidsagre.

På Gunderstedgd. er 1877 født officeren og polarforskeren Høeg Hagen.

Ved Navnsø holdtes midt på heden store markeder, som 1876 flyttedes til Ulstrup kro.

Litt.: Anders Johansen. Navnsø Marked, HimmerlKjær. XXIX. 1940. 50–96.