Hillerslev sogn

(H.-Kåstrup kom.) omgives af Hunstrup og Sennels so., Hundborg hrd. (Thisted landso., Thisted kbst. og Skinnerup so.), Nors, Tved og Kåstrup so. So. har tre enklaver i klitten (de to ml. Vigsø og Hjaremål og én ml. Vigsø og Tved so.). Det jævnt storbakkede landskab, hvori kalkundergrunden rager højt op, kulminerer i Højbjerg og Kløvenhøj, der begge er 49 m. Ned i bakkelandet skærer der sig nogle meget dybe og markerede dalstrøg, der munder i den anselige lavning, som fra Lønnerup fjord strækker sig mod nv., omgivet af stejle skrænter. Lavningen var i stenalderen et sund, og dalene var fjordarme heri. Den hævede havbund, der afvandes af Storå og Lilleå, udnyttes til tørveskær og græsning. Mod s. ligger de 1955–58 inddæmmede og tørlagte Skovsted enge (ca. 170 ha). Jorderne i so. er ganske gode og lerede. Bortset fra et par mindre plantager er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Hillerslev stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 3294 ha. Befolkning 1/10 1955: 1323 indb. fordelt på 348 husstande (1801: 684, 1850: 1088, 1901: 1325, 1930: 1274).

I so. ligger Hillerslev (St. Hillerslev) (* 1231 Hyldæslef, 1608 Stuor Hillersløff; u. 1798) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1900), missionshus, forsamlingshus, alderdomshjem, andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1911), maskinfabr., kalkværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Skovsted (* 1435 Skoffzsteth, * 1449 Skowesteth; u. 1801 og 1820) m. skole, forsamlingshus, mørtelværk og cementstøberi samt telf.central; Kelstrup (1458 Kilstrop) m. skole (opf. 1900) og maskinstat.; Brund (1600 Brondt; u. 1801 og 1820) m. skole (opf. 1900), maskinstat., avlscenter og telf.central; Lille Hillerslev (1602 Lilhellersløff, 1608 Nør Hillersløf; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Kanstrupgde. (* 1491 Kanstrup); Kortegde. (* 1491 Kortegaardt); Jensbygde (* 1497 Jensby). – Gårde: Oddershede (1600 Odershiede); Kilsgd. (* 1559 Kieldtzgaardt); Kappelgd.; Bromølle (1600 Broumølle); Engbjerg.

H. so., der sa. m. Kåstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 554. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken (viet Skt. Peder) er en anselig bygn., bestående af romansk apsis, kor og skib, sengotisk v.tårn og nymodens våbenhus ved s.siden. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den rigt smykkede apsis, der 1886 blev omsat og fik øget murtykkelsen indefter (arkt. F. Uldall), er delt i fem fag ved slanke halvsøjler med terningkapitæler og -baser (inderste base mod s. dog kubeformet med palmetornamenter). Hvert fag har foroven s. 568 tvillingrundbuer med forsk. ornamenterede konsoller (menneske- og dyrehoveder). Det ret store ø.vindue ledsages i karmens yderkant af en rundstav, og på monolitoverliggeren er indristet en løve, mens der på øverste karmsten mod s. er et relief af en løve, i hvis flab der hænger et menneskeben. I de tilstødende arkadefag har der været mindre vinduer, som nu er tilmuret. Koret har bev. sit n.vindue, hvis overligger har rundet overkant, og i skibets n.mur er to stærkt omdannede vinduer i behold. Begge de retkantede døre ses, den mod s. i brug, n.døren tilmuret. På en kvader i korets n.mur ses et kraftigt fremspringende reliefhoved, og rundt om i murene er der talr. stenhuggerfelter, deribl. en skaktavlmønstret kvader. Øverst i korets n.mur er indsat fragment af en stenlampe – en lille kvader med tre runde fordybninger. I det indre, som har bjælkelofter, står den falsede apsisbue helt ombygget, og i korbuen, som har profilerede kragsten, sidder et reliefhoved. Det sengotiske tårn fra o. 1500 er opf. af udflyttede kvadre og gule munkesten. I tårnrummet, der har dobbeltfalset spidsbue mod skibet, er der 1886 i gl. vægbuer indsat et krydshvælv. Et trappehus ved nø.hjørnet m. spindeltrappe og indgang fra skibet fører op til mellemstokværket. Tårnets ydermure er overalt skalmuret. V.gavlen, der har ét stort barokkontureret blændingsfelt, er vist fra 1687, mens ø.gavlen, der til dels gengiver den sengotiske gavl, sikkert er fra anden halvdel af 1800t. På apsisbuen fandtes ved ombygn. 1886 et kalkmalet indvielseskors. – Det romanske alterbord af granit består af en meget svær monolitplade, hvilende på en kraftig, rund midtpille med tovstav-profil. Som alterprydelse tjener siden 1920 et forgyldt trækors i forb. med kalkmaleri i apsis (Kristi opstandelse) af R. Rud-Petersen. Af en sengotisk altertavle fra o. 1475–1500 er bev. en sidefløj og nogle løse figurer: Korsfæstelsen, to apostle, Marie Magdalene og sikkert Skt. Brigitta o.a. Tavlen er nu ophængt i tårnrummet ligesom en plump baroktavle fra o. 1700, svarende til den i Vesløs fra 1701. Kalk 1699, givet af sgpr. Ole Nielsen Hillerslev og hustru Margarethe Olsdatter Meier. Alterstager o. 1625. Et tidl. alterkrucifiks, opr. kistekrucifiks, af messing er ophængt i korbuen. Romansk granitfont, tybo-type (Mackeprang. D. 67). Sydty. fad o. 1575 m. lammet med sejrsfanen. Et korgitter fra 1698 (malet 1703) med figurer og relieffer er opsat ved s.døren. Godt korbuekrucifiks, højgotisk, o. 1350–1400, en af amtets bedste træskulpturer, istandsat 1930 (Povl Jensen). Prædikestol i renæssance fra 1645 af Jens Nielsen, snedker i Snedsted, med naive arkaderelieffer (Korsfæstelsen, Opstandelsen, evangelister) og apostelfigurer på hjørnerne. Af ældre stoleværk er bev. et par arkadefelter fra o. 1650. Kirkeskib fra o. 1750–75. Præsterækketavle 1735. Klokker: 1) 1641, af Claus V (oillardi?); 2) 1783, af D. G. Herbst. – Gravsten: 1) romansk granitsten, formet som gravtræ, for enderne prydet med gr. kors; 2) romansk dobbeltgravsten af granit, o. 1200, med reliefhugne våben og kors samt navnene »Thorchil« og »Mergret« i fordybede majuskler; langs randen en næsten bortforvitret runeindskr., vistnok en bøn til jomfr. Maria (DRun. 157); 3) og 4) romanske granitsten med relief kors, men uden indskr. 1910 fremdroges under gulvet to gravrammer fra midt i 1600t., som atter tildækkedes.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 293–308. AarbThisted. 1913. 45f.

Kelstrup nævnes tidligst 1458, desuden 1466 (»Kiellstrup«) og igen 1497 (»Kielstrop«), da adelsmanden Mogens Kirt solgte sin broder Henning K. en gd. i byen.

Hillerslevhus var tidl. et kgl. slot. Ved arveskiftet 1263 tilfaldt bl.a. Hillerslev Erik Plovpennings døtre Jutta og Agnes som fædrenearv. Det er formodentlig identisk med det »Hyldæslef«, der nævnes i Vald. jordebogs hovedstykke fra 1231. Blandt det jyske kongelev nævner jordebogen »Hyldeslef«, men da det som embedsgods ikke kan falde ind under en arvedeling, må det være forsk. fra det først nævnte H. 1406 fik Niels Strangesøn Bild overdraget »then fastæ gardh Hilderslöwæ meth hans tilliggelsæ« som pantelen, fordi han havde ydet kronen et lån. 1408 forlenedes han tillige med Ørum slot. 1423 nævnes Henrik Knudsen Gyldenstierne som høvedsmand på borgen, der vel er blevet ødelagt under det flg. bondeoprør.

Litt.: P. L. Hald. Hillerslevhus, AarbThisted. 1931. 208–11. Danske voldsteder. I. Tisted a. 1957. 79–96.

Det stærkt udjævnede Hillerslevhus Voldsted ligger n.f. Hillerslev By (ca. 500 m fra Kirken) i Engen, der omgives af stejle Skrænter. Ad tre Hulveje har der været Adgang til Engen og Borgen. Voldstedet har to Banker, hvoraf den nordl. er den største, adskilt ved en 27 m bred Grav. Trods Ødelæggelsen synes det med Sikkerhed at kunne fastslaas, at der ikke paa nogen af Bankerne har været Plads til mere end et enkelt Hus el. Taarn. Ved en mindre Udgravning 1952 (ved Dr. Vilh. la Cour) fandtes Rester af en Pælebro ml. de to Banker. Det konstateredes endv., at Bankerne er opbyggede af Jord og Kridt paa et Lag af Grene, lagt oven paa den opr. Mosebund. Ved sa. Lejlighed undersøgtes en lav, flere Steder næsten helt usynlig s. 569 Dæmning el. Vold, som i en Afstand af 20–25 m har omgivet de to Banker. Ogsaa denne bestod væsentligt af Kridt lagt paa et Lerlag, der hvilede direkte paa Tørvelaget. Denne svage Volds opr. Funktion i Borganlægget er vanskelig at bestemme.

Opr. synes der paa Bankerne at have staaet Bygninger af Tømmer: der er dog fundet Munkesten paa Stedet. Sandsynligvis har den Ladegaard, der maa have hørt til Borgen, ligget inde paa det højere Land, maaske som det nævnes i en Præsteindberetn. fra 1638 i Lille Hillerslev. Om Adgangsforholdene til Borgen kan intet siges.

Kortegård ejedes 1491 af Børglumbispen, 1662 var den på 23 tdr. hartk.

I so. nævnes *1483 en gd. Kringe, o. 1600 gdene Overgård (1600 Offrgrdt) og Dal (1600 Dall), i St. Hillerslev endv. gdene Keldtoft (1600 Kieldtofft), Ved Kirken (1688 Ved Kirchen) og Hove (1606 Hoffue) s.f. kirken.

Skove: I den østl. del af so. enkelte mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, deribl. de anselige Tinghøj (1638 Gamel Thinge hye) og Styvelshøj og de 3 Galgehøje på bakkedraget s.f. Hillerslev; dernæst langhøjen Kløvenhøj. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 52 høje. – I sognets sydvestl. del er påvist to jernalders bopladser med hustomter. Om den i kirketårnets v.mur indmurede ligsten, se ovf. s. 568.

S.f. kirken har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 133). – Om store sten i so. se Schmidt. DK. 233.

I Hillerslev so. fødtes 1822 forf. og red. Mathias Steenstrup.

Litt.: AarbThisted. 1912. 12 (indskrifter), 31–32 (degne); sst. 1920. 135 (visitatsindberetninger). Kristiane s. 570 Kristiansen. Barndomsminder fra Kjelstrup i Hillerslev Sogn, sst. 1932. 320–27; 1933. 331–44. Anders Overgaard. Gamle Talemaader, Sejer og Vendinger fra Hillerslev Sogn, sst. 1937. 398–400; 1940. 398–401. Jul. Hvamstrøm. Snorrebak; sst. 1946. 295–300. Sa. Hillerslev Højfolk, sst. 1952. 399–402. G. Th. Gravesen. Gaarde og Slægter. [1947]. Anders Overgaard. Gaden i Hillerslev, AarbThisted. 1953. 45–52.