Horreby sogn

(Karleby-H.-Nr. Ørslev kom.) omgives af Horbelev, Karleby, Sdr. Kirkeby, Nr. Ørslev og Falkerslev so. Det svagt bølgede terræn, hvis højeste punkt er Møllebakke (24 m) i Horreby, bliver mod v. ganske jævnt, og her ligger den opdyrkede Troldemose, afvandet af Tingsted å. I so. ligger også den meget betydelige højmose Horreby Lyng med en blandet lyng- og skovbevoksning og med talrige tørveskær. Jorderne er de fleste steder lerede og frugtbare, stedvis dog noget sandede. Bortset fra Horreby Lyngs bevoksninger er so. skovløst. Gennem so. går jernbanen s. 985 Stubbekøbing-Nykøbing (Karleby stat.), landevejene Stubbekøbing-Nykøbing og Stubbekøbing-Sdr. Kirkeby.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1141 ha. Befolkning 7/11 1950: 612 indb. fordelt på 166 husstande. (1801: 296, 1850: 431, 1901: 485, 1930: 638).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Horreby (*o. 1250 Horæby; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1920), forsamlingshus (opf. 1912), alderdomshjem (opf. 1903, udv. 1940), andelsmejeri (udv. m. ostefabr. 1953), vandværk, trævarefabrik og telf.central; Eget (*o. 1250 Eki; u. 1797) m. kom.kontor, jernbanestat. (Karleby) og posteksp. – Saml. af gde og hse: Sibirien, en del i Falkerslev so.; Maderne, en del i Nr. Ørslev so. – Gårde: Ellehavegd. (12,9 tdr. hartk., 71 ha; ejdsk. 239, grv. 132).

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

H. so., der sa.m. Karleby so. og Nr. Ørslev so. udgør een sognekom. og sa.m. Karleby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 200. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en unggotisk munkestensbygn., hvis kor og skib har hjørnelisener på langsiderne. I korets s.mur en lav, dobbeltfalset, spidsbuet, nu tilmuret præstedør i fremspring. Af skibets spidsbuede, falsede døre, hvis fremspring har blændinger, er den sdr. omdannet, den ndr. tilmuret efter 1699. I korets ø.gavl et lancetformet, smiget, blændet vindue m. aftrappet sålbænk; over skibets nuv. vinduer ses spor af ældre. Korets ø.gavl er siksakmuret, skibets v.gavl har fire spidsbuede blændinger. Korbuen er lav og spids. I sengotisk tid tilføjedes et tårn i v. af munkesten m. en mangefalset, rundbuet, nu tilmuret portal ind til skibet; tårnets øverste del er nymuret, ved sø.hjørnet har stået et trappehus. Et våbenhus af bindingsværk afløstes 1878 af et muret. Kirken er hvidkalket og har flade lofter samt nye, spidsbuede støbejernsvinduer. – Kalkmalerier fra o. 1450 blev 1914 fundet på korets og skibets vægge, men atter overkalket; i koret figurer i arkader, på triumfmuren Skt. Morten og Skt. Jørgen, i skibet scener af lidelseshist. – Enkel, bruskbarok altertavle o. 1650, påvirket af Henrik Werners manér, m. to indsatte malerier: Kristus og den samaritanske kvinde, sign. N. A. Lytzen 1864, i topstykket opstandelsen, malet 1756–57 af Hans Ehlers. Af en sengotisk †altertavle fra o. 1500 er bev. en figurgruppe, Marias himmelkroning, i Nationalmus.; smst. er et middelald. røgelsekar. Romansk granitfont; nederl. dåbsfad o. 1625. Højgotisk korbuekrucifiks fra o. 1325–50 i Stiftsmus., korbuekrucifiks fra sidste halvdel af 1600t. over korbuen. Nyere prædikestol og stolestader. Klokke, omstøbt 1907. Gravsten over Karine Nielsdatter, † 1592, og over sgpr. Jacob Borch, † 1801, hans hustru Christine Sophie Gymoes, † 1800, samt deres plejesøn, sgpr. Godtfred Gymoes, † 1802; begge sten er indmuret i korets n.væg.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1413–22.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes Horreby (m. 10 bol og 288 ørtug skyldjord) og Eget (1 bol, 144 ørtug). Kongen har 24 ørtug i H. og 6 i Eget, hvor biskoppen har 4 ørtug. Største godsbesidder i so. er Joseph, der ejer 1/3 af Horreby (og halvdelen af Bellinge i Sdr. Kirkeby so.). – Om det falsterske vingods, hvortil en gd. i Eget hørte, se under Systofte so. (s. 963).

Chr. Lisse ordbogsredaktør, amanuensis, cand. mag.

Skove: Egl. skov findes ikke, men den store tørvemose Horreby Lyng er delvis træbevokset.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. – I v.kanten af mosen Horreby Lyng er fundet rester af et skelet m. skinddragt.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Horreby var anneks til Karleby indtil 1650, da det blev anneks til Falkerslev. 1688 blev det bestemt, at kirken ved indtrædende vakance skulle nedbrydes og menigheden fordeles til Karleby og Nr. Ørslev kirker. Vakancen indtrådte 1695; efter ansøgning fra menigheden gaves der 1697 kgl. tilladelse til, at kirken blev stående, og so. blev anneks til Karleby, hvortil også Nr. Ørslev hørte indtil 1890.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.