Idum sogn

(I. kom.) omgives af Holstebro kbst., Nr. Felding, Vind og Råsted so.samt Hjerm hrd. (Bur, Navr og Måbjerg so.). Den største del af so. viser en ujævnt kuperet bakkeøoverflade af ret ringe bonitet og m. en del plantage (Hestbjerg, Estrup og Idumlund plantager). Gennem so. løber Idum å og Grydeå (begge m. dambrug) til Storåen, der danner skel til Hjerm hrd. Højeste punkt, Trehøje (56 m), ligger mod s. på grænsen til Vind so. Fl. st. som fra Idumlund til Fladmose og ved Burlund står bakkeøen m. stejlskrænter ned mod den senglaciale flodslette, der indrammer Storåens recente dal, og som viser den vej, smeltevandet fra s. 427 hovedopholdslinien omkr. Dollerup bakker benyttede under sidste istid. Gennem so. går hovedvej A 16.

Areal i alt 1962: 4536 ha. Befolkning 26/9 1960: 644 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 334, 1850: 395, 1901: 541, 1930: 687, 1955: 675). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 478 levede af landbr. m.v., 36 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 41 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Idum (1330–48 Ithium) Kirkeby (1664 Kierchebye) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1954, arkt. P. Hempel) m. børnebibl., missionshus (ved landevejen, opf. 1906), forsamlingshus (opf. 1945), sportsplads og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hestbjerg (1492 Hestbierg) m. forsamlingshus (opf. 1913); Idumlund (1564 Idomlund); Strovstrup (1547 Strostrup); Estrup (1496 Estrop); Kjeldal (1589 Kieldal); Burlund (1564 Burlund); Røgelhede Hse; Kofelt Hse (1664 Koel); Sønderbæk (*1471 Synnerbek, 1564 Sønderbeck); Østerlund (1564 Østerlund); Ormstrup (1664 Worumstrup; delvis i Råsted so.) m. dambrug. – Gårde: Store Hestbjerg; Røgelhede (1564 Røgelhede); V. og Ø. Hedegd.; Borris (1610 Boris); Nr., Sdr. og Ny Nagstrup (1610 Naxstrup) m. dambrug; Vejgd. (1610 Weygaard); Revning (1610 Røffning); Simonstrup (1688 Simmenstrup); Mølbak (1610 Paa Mølsted, 1664 Mølbach); Nørgd. (1547 Nørgaard); Nibsbjerg (1610 Nibsbierg); Gammelmark; Sig (1688 Siich); Høgsbjerg (1587 Høegsberg); Sønderskov; St. Tammestrup (1592 Tamstrup). Fladmose teglværk. 302 ha af so.s østl. del er indtaget til militært øvelsesterræn.

I. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Råsted so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Råsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 171. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, tårn mod v. og våbenhus mod n. Kor og skib er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Opr. vinduer er bev. (tilmurede) i korets ø.- og n.side. S.døren ses tilmuret, den ndr. er udv. ved borthugning af anslagsfalsen. Korbuen har sokkel og kragsten m. skråkant. Det indre har bjælkeloft. Tårn og våbenhus er fra sengotisk tid, af munkesten og udflyttede kvadre. Af tårnets meget stejle gavle har kun den ndr. bev. sin blændingsdekoration; på den skalmurede s.side læses årst. 1768 og bogstaverne CDFR (Chr. D. Friedenreich til Stenumgd.). Tårnrummet har krydshvælving og spidsbuet åbning mod skibet. Kirken, der er hovedistandsat 1959–60 (arkt. Poul Hansen, Thisted), er delvis hvidkalket (tårn og våbenhus); på alle tage ligger bly. – Alterbord af granitkvadre. Altertavle i renæssancestil fra 1624, men efter en brand 1786 fornyet 1787 af degnen C. Nødskov som efterligning af den gl. og på bekostning af Niels Wad til Stenumgd. og hustru Mette Tang. Topstykkets 3 relieffer (nadveren, hyrdernes tilbedelse og Golgatha) har opr. været låger i et renæssanceskab. Staffering og malerier (Gethsemane, opstandelsen og himmelfarten) er fra 1787 (rest. 1960 af Georg N. Kristiansen). Ved restaureringen borttoges et sen. indsat alterbillede (den korsfæstede) af A. Dorph (nu ophængt i skibet). Alterstager fra beg. af 1600t. Romansk granitdøbefont af vestjy. type, men uden den sædvanlige mundingsprofil (Mackeprang.D. 167). Dåbsfad af messing m. tilhørende låg. På triumfvæggen et lille, sengotisk krucifiks. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil m. staffering fra 1700t. (rest. 1960). Stolestader fra 1800t. En 3-mastet skibsmodel er skænket af Laur. Chr. Nielsen og hustru (begge † 1923). I tårnrummet et orgel på 5 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokken er omstøbt 1920; af den tidl., middelald. klokke opbevares kronen, m. majuskelindskr., i Nationalmuseet (Uldall. K. 18). I våbenhuset en romansk gravsten m. kors og krumstav. På kgd. findes ved kirkens n.side en samling ældre gravsten s. 428 og støbejernskors, bl.a. to gravsten over sgpr. Niels Christensen, Ringkjøbing, † 1643, og hans hustru Anne Eskisdatter. Kgd. hegnes af anselige stendiger; et ligkapel er opf. 1957.

På kgd. findes en mindelund for 7 canadiske flyvere, som styrtede ned her i so. under den anden verdenskrig.

I Strovstrup ejede og beboede Niels Krag (sen. i Torup i Hedensted so.) en gd. (5 tdr. hartk.), som han havde fået m. sin hustru Maren Mund og 1647 pantsatte til Henrik Krabbe, 1652 til Jørgen Navl. 1662 hørte den under Voldbjerg.

Skove: En række kommunale plantager, i alt 122 ha, således Hestbjerg plantage, 82 ha, anl. 1889, Idum plantage, 29 ha, anl. 1882, og Burlund plantage, 11 ha, anl. 1888. Den 29 ha store Holstebro Østerlund plantage, der tilh. Holstebro kom., er anl. 1919. Idumlund plantage, 28 ha, anl. 1898, tilh. fru M. Kirstine Lund Bjerre, Idumlund.

I so. lå en by Øje (1547 Ifve, 1662 Iffue), der 1638 havde 3 gde. Den er nedlagt i nyere tid.

Fredede oldtidsminder: Ikke mindre end 133 høje og en langhøj. De fleste af højene er ret små og tilhører antagelig stenalderens enkeltgravskultur; men flere er dog ganske anselige: Bjeragerhøj i Idumlund plantage, 3 høje s.f. Idumlund, Ravnhøj og en anden høj s.f. Idum Kirkeby, den store, men flade Bredhøj ved Østerlund og Skelhøj, der hører til gruppen Trehøje i skel mod Vind. Store højgrupper findes flere steder: Møllehøje og Kjeldalhøje v.f. Idum å og s.f. landevejen, en gruppe på 7 høje (foruden 7 sløjfede) v.f. Grydeå. – Sløjfet el. ødelagt: 126 høje. – Et stort antal bopladser fra gudenåkulturen kendes i so., navnlig langs Storå og Grydeå; de rigeste ligger ved Strovstrup og omkr. Nagstrupgårdene. Fra Krusager stammer et fund fra yngre stenalder m. 5 smukke, tyndnakkede økser, en stridsøkse og ravperler; dets karakter er usikker. Fra Øjeshave stammer et bronzealders depotfund: 4 pålstave, spydspids og 2 segle.

I I. so. fødtes 1873 højskoleforstanderen, præst i Amerika C. P. Højbjerg.

Idum fik 1909 Råsted so. til anneks.

Litt.: R. A. J. Rasmussen. I. Degneembedes Hist. 1739–1905, AarbHards. 1922. 50–66. P. Christensen. I. So. 1951.