Langskov sogn

(L. kom.) omgives af Uldum, Sindbjerg, Vindelev og Hvejsel so. samt Skanderborg a. (Tørring so. i Vrads hrd.). Grænsen til Skanderborg a. følger først Ølholm bæk, sen. Gudenåen, der her løber omgivet af udstrakte enge (Ølholm kær). Ellers har den nordl. del et roligt bakket terræn (Bavnehøj, 1683 Baunhøy, 96 m), mens den sydvestl. del, hvor Ølholm bæks øvre løb har skåret sig ned, er noget kuperet. Her ligger Hvolgård skov, og Fruebjerg når 110 m. Denne del hører til det østjy. isfremstøds randzone. Gennem so. går hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 1335 ha. Befolkning 26/9 1960: 731 indb. fordelt på 230 husstande (1801: 269, 1850: 571, 1901: 579, 1930: 642, 1955: 747). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 291 levede af landbr. m.v., 266 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed, 84 af formue, renter, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Langskov (o. 1330 Langskogh, 1429 Langeschogh; u. 1798) m. kirke, centralskole (midtvejs ml. L. og Ølholm; opf. 1956, arkt. Vium), bibl. (på skolen; opret. 1937; 2050 bd.), stadion (ved skolen) og Langskov Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1963 var indskuddene 829.000 kr., reserverne 43.000 kr.); Ølholm (1427 Øthleholmsgardh, 1460 Othelholm; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 401 indb. fordelt på 141 husstande (1955: 358, 1930: 325); fordelingen efter erhverv var flg.: 64 levede af landbr. m.v., 212 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 63 af formue, renter, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus, stiftelsen Elisabeths Minde (m. 4 friboliger for enlige kvinder, opret. 1948 af syerske s. 1046 Elisabeth Rasmussen), kro, afholdscafé, Ø. møbelfabr. (ca. 50 ans.), Omann jun. møbelfabr. (ca. 80 ans.), maskinfabr., chokoladefabr., cementvarefabr., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nyborg (1570 Nyborg; u. 1782); Hauge (1578 Hafue; u. 1782); Hovgde (*1459 Hoffga(a)rdh); Ølholm Hse; Hvolgd. Ødemark. – Gårde: hovedgd. Hvolgd. (1434 Hwolgard, 1466 Holgardh; 15,7 tdr. hartk., 128 ha, hvoraf 29 skov; ejdv. 540, grv. 265); Stenagergd. (11,4 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 412, grv. 199); Elmshøj; Bundgd.; Mølholm; Marselisborg; Vuldborggd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Uldum so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uldum so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 108. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den nyromansk murstenskirke, der er opf. 1880 på granitsokkel (arkt. Olivarius, Randers), består af kor, skib og tårn, hvis underrum fungerer som våbenhus, der ligesom kor og skib har fladt loft. Inventaret stammer for største delens vedk. fra kirkens nedbrudte forgænger. Alterbordet har panelværk m. foldeornamenter fra o. 1590. Altertavlen består af et maleri fra 1867, kopi ved F. C. Lund efter A. Dorphs »Emaus«. En sengotisk altertavle fra o. 1520 m. udskårne figurer af Maria med Jesusbarnet, Skt. Jørgen og Skt. Erasmus samt på fløjene apostlene er ophængt i kirken. Dens topstykke i akantusbarok samt stafferingen stammer fra o. 1700. Forgyldt sølvkalk m. fod i højrenæssance og nyere bæger. Barokstager m. snoede skafter, givet 1698 af Ditlev Brockdorf og hustru. Godt, sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont m. løvefigurer og liljeornament (Mackeprang. D. 51). Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen og indgraverede våben og initialer for Peder Juel, Margrethe Ulfstand, Niels Wind og Kirsten Juel. Prædikestol i barok fra 1636 m. drejede søjler ved de spidse hjørner. Lysekrone 1739, givet af Jacob Kruse og Elisabeth Bang.

Den kort før 1880 nedbrudte gl. † kirke kendes kun i store træk. Det var en romansk granitkvaderbygn., hvorfra enkelte kvadre, deribl. et kapitæl, formentlig fra en af dørene, er henlagt ved den nuv. bygn.s ø.gavl. Den havde et våbenhus i bindingsværk, vist fra o. 1700.

Litt.: Marius Hansen. Sankt Peders Kirke i Langskov, AarbVejle. 1921. 125–73, 1922. 90–91.

Hvolgård testamenterede hr. Anders Skeel, der levede endnu 1459, til Ribe bispestol, hvilket hans slægtninge 1459 stadfæstede; de skulle dog have »halvdelen af alt det, der i H. er«. Allr. 1434 var præsten Oluf Pedersen bispens official på gden; af de flg. kendes provst Jens Tun 1471, præsten Jens Andersen 1475, Niels Skram 1479, Morten Bang 1486 og 1487, Palle Juel 1492 og Claus Sested, der efterfulgtes af Peder Juel 1531 og 1532; ved reformationen blev H. et kgl. len, der 1540 kom til Johan Brockenhuus til Lerbæk, 1542 til rentem. Henrik Schult, 1551 til kgl. skænk Erik Lange til Engelsholm, 1562 til Jacob Skeel, 1563 til Jens Juel og Erik Lange, 1564 til Jørgen Sested († 1618), der 1569 købte gden og 1573 ville lade den opbygge; han skrives til gden endnu 1590, men derpå kom den til rigsråd Albert Friis til Haraldskær, og efter hans død 1601 til datteren Else Friis, der 1612 ægtede Henrik Holck, som 1624 solgte H. til Anders Friis (af Haraldskær) til Hungstrup. 1625 købtes den af Jesper Rantzau til Schmoel, hvis søn Henrik Rantzau († 1644) ejede den 1630 (1638: 48 tdr. hartk.); hans enke Ida Pogwisch besad den endnu 1660; sønnen rigsgrev Christoffer Rantzau skødede 1677 H. til Enevold Brochmann, der 1680 skødede den (48 tdr. hartk.) m. en del gods til generalmajor Hans F. Levetzau til Oksholm, der 1696 solgte den (31 tdr. hartk.) m. tiender (30) og gods til oberst Ditlev Brockdorff til Estrup († 1737). Dennes svigersøn oberstløjtn. Hieronymus de la Mare til Agersbøl skødede 1722 H. (32,30 og 205 tdr. hartk.) og 12 jordløse huse til forp. på Møgelkær Jakob Kruse. Hans enke Elisabeth Bang døde 1750, og 1751 overtog sønnen kommerceråd Hans Kruse († 1765) gden, som 1784 af hans enke Elisabeth Marie Winding († 1793) skødedes for 44.516 rdl. til sønnen landvæsenskommissær, kammerråd Anders Winding Kruse († 1813). Til gden (35 tdr. hartk.) hørte da 6 tdr. hartk. ufri jord samt 46 tdr. hartk. tiender og 273 tdr. hartk. bøndergods; 1789 fik han kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden og 1795 tilladelse til at udparcellere den. På auktion efter ham 1814 købtes den m. Langskov kirke (26 og 15 tdr. hartk.) samt 24 huse for 114.100 rbdl. sedler af Rasmus Ægidius, sen. til Kvistrup; o. 1822 kom den til Frederik Brechling († 1875) og 1846 for 86.000 rdl. til Claus Henrik Jessien († 1879), s. 1047 som 1866 solgte den (35 og 11 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til C. E. Fraas († 1868), hvis arvinger 1870 solgte den for 154.000 rdl. til cand. phil. Ludvig August (Gustav) Steensen-Leth († 1917). Hans dødsbo solgte 1919 H. for 700.000 kr. til J. P. Rasmussen, der 1920 for 600.000 kr. solgte den til J. S. Bech, men efter tvangsauktion hos ham 1923 atter overtog den for 301.000 kr. S.å. solgte Randers Diskontobank den for 385.000 kr. til P. Bogh, der frasolgte en del jord. 1936 købtes den ved tvangsauktion af P. Roesdahl, som 1937 solgte den til E. Horn for 260.000 kr. 1942 købtes den af ing. K. Lind og 1948 for 305.000 kr. af A. L. Odgaard († 1951), hvis enke, fru G. E. Odgaard, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 123–25. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 339–43.

Hovedbygningen ligger naturskønt på en lille bakkeknude, der skyder sig ud i Ølholm ådal. Stedet har utvivlsomt været bebygget siden middelalderen, og rundt om den nuv. bebyggelse spores endnu grave. 1573 fik Maribo kloster kongelig befaling til at overlade Jørgen Sested fire gode ege fra klostrets skove i Tyrsting hrd. »til at opbygge Hvolgård af«. 1775 var hovedbygn. et trefløjet bindingsværks anlæg, men 1820 havde gården et grundmuret stenhus i s. m. bred kvist, samt to bindingsværksidefløje. 1870–71 opførte L. A. Steensen-Leth den nuv. hovedbygn., et énetages rødstenshus m. høj kælder, gennemgående frontispice og skifertag. De to rødpudsede sidefløje er vistnok ældre.

Den anselige, trefløjede, rødpudsede ladegård er jævnaldrende m. hovedbygn.

Ølholmgård skødede Peder Henriksen (Prip) til L. Tårup 1427 til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), der dog selv skulle indløse den fra Christiern Wille (Skram?). Det var vist sa. gd., Anders Skeel testamenterede Ribe bispestol 1459 under navnet Hovgård, for 1569 fik ovenn. Jørgen Sested m. Hvolgd. 5 gde i Ølholm, hvoraf en kaldtes H.

I so. har ligget en landsby Guldager (1638 Guldagger) samt ø.f. Hvolgård to gde Slaris (1571 Slaris, Glaris, 1638 Slaritz). Både Guldager og Slaris var øde 1638.

Skove: Lidt skov, således den 29 ha store Hvolgård skov m. 9 ha bøg, 1 ha eg, 5 ha andet løvtræ og 14 ha nåletræ. Den ejes af fru Guda Odgaard, Ølholm.

Fredede oldtidsminder: Den noget forgravede Bavnehøj ved Ølholm. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje. – I Ølholm kær er fundet to vredne halsringe fra yngre bronzealder.

Langskov so., der tidl. i kommunal henseende var forenet m. Uldum, er fra 1/4 1917 en selvstændig kom.

Litt.: N. P. Jensen. Det gl. Smedeembede i Ølholm, AarbVejle. 1913. 208–14. Bylov fra Nyborg trykt Aarb-Vejle. 1938. 50–60.