Lørslev sogn

(L.-Ørding kom.) omgives af Lødderup so., Limfjorden (Sallingsund), Ørding og Vejerslev so. Terrænet er de fleste steder stærkt kuperet og rigt på stejlskrænter, bratte slugter og mellemliggende moselavninger. Højeste punkt er Pinkhøj (40 m). Smukke skovklædte skrænter begrænser bakkelandet mod de lave engstrækninger ved gden Højris, hvor stenalderhavet tidl. sendte s. 718 en fjord ind fra Limfjorden på skellet til Lødderup so. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Ø. Assels.

Areal i alt 1955: 1004 ha. Befolkning 1/10 1955: 287 indb. fordelt på 82 husstande (1801: 118, 1850: 179, 1901: 243, 1930: 287).

I so. ligger byen: Lørslev (*1402 Lørlesogen, 1430 Lørsløff; u. 1790) m. kirke, præstegd., skole, missionshus og mølleriet Centrum. – Saml. af gde og hse: Odgårde; Vittrupgårde (*1435 Wibthorp, 1578 Vittrup). – Gårde: hovedgd. Højris (*1413 Høwris, 1436 Høwæriis) (20,8 tdr. hartk., 440 ha, hvoraf skov 183; ejdv. 700, grv. 299); Kirstinedal (9,1 tdr. hartk., 84 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 285, grv. 126); Vestergd. (1688 Vestergaard); Brogd.; Nebelgd. (* 1430 Nebel, 1638 Nebbell); Lilleris vandml. (1638 Lilldris mølle); ved Lørslev strand F.D.F.s feriekoloni.

L. so., der sa. m. Ørding so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 266. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der ligger smukt på en lille bakke østl. i byen, består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse, nyere våbenhus i s. og v.tårn fra 1933. De romanske bygningsafsnit er opf. af granitkvadre over skråkantsokkel. Kvadermurene er stærkt omsatte, og der ses ingen spor af romanske vinduer. De nuv. vinduer er alle nye. Skibets tilmurede, retkantede n.dør skimtes udvendigt; s.døren er i gotisk tid udvidet og afdækket med fladbue. Romansk korbue med rundstavsprofilerede kragbånd. V.forlængelsen er i alt væsentlig bygget af romanske kvadre; kun på n.siden er der anv. rå kamp. Det smalle, uanselige tårn, der har afløst et ældre, formentlig sengotisk tårn af sa. størrelse og udformning, er støbt i beton med anv. af forhåndenværende kampesten; det har gavle i n. og s. Våbenhuset der er opf. af mursten o. 1880, har haft en forgænger af bindingsværk. – Muret alterbord fra 1888; i forsiden er indsat det romanske alters monolitplade med helgengrav. Altertavlen er et maleri af Chr. Dalsgaard 1864, Den gode Hyrde, i nyromansk ramme. Svære alterstager af malm fra o. 1580. Romansk granitdøbefont af morsing-type, opr. i Nykøbing kirke; på Dueholm findes kirkens egen døbefont, en senromansk kuglestubfont med stejl kumme af gotlandsk kalksten. Sst. opbevares fontens 1700t.s himmel. Nederl. dåbsfad fra o. 1610, skænket til kirken 1711. Over fonten hænger en trætavle fra 1700t. med naivt dåbsvers. Prædikestol i landlig barok, snedkret 1706 af Chr. Nielsen Bech i Ørum, som 1707 leverede en himmel til stolen. Nye stolestader. På Dueholm findes et par stolestader med trekantgavl samt degnestolen, begge dele i renæssance fra o. 1600, samt en stor herskabsstol af skabsform fra o. 1750 med rokokostaffering. V.pulpitur med staffering fra o. 1725, men formentlig noget ældre; i midtfelterne Klingenbergs og Speckhahns våbener. Jernbunden indgangsdør fra o. 1600. Harmonium på pulpituret. Senmiddelald. klokke uden indskr. – 1726 blev skibets v.ende afskilt til gravkapel for Højris. 1932 blev skillemuren nedbrudt og pulpituret rykket ud til v.gavlen, således at kun pladsen under dette bibeholdtes som gravkapel. I indgangen fløjdør m. akantus og våben som pulpiturets i gennembrudt arbejde. I kapellet står to prægtige baroksarkofager af sandsten for konferensråd Poul v. Klingenberg til Højris og Blistrup, † 1723, og hustru Ulrika Augusta v. Speckhahn. Det til kapellet hørende epitaf, som nu hænger i skibet, er snedkret, men nøje kopieret efter et sandstensepitaf i Nors kirke. If. en tavle i kapellet har Ulrika v. Speckhahn skænket kirken ti malerier med nytestamentlige motiver. Af disse er otte bev. på Dueholm; billederne er malet af Mogens Chr. Thrane. – I våbenhuset ligsten over Chr. Myg, † 1743, og junker Peter Heins, † 1750. På kgd. ligsten over Johanne Jensdatter, f. 1685, † 1789, samt monument over Johan Andreas Petersen, † 1845. Gravsted for familierne Gedde og Galtrup med ni enkle sandstenskors, det ældste over landvæsenskommissær Anders Gjedde, † 1836.

Litt.: DanmKirk. XII 2. Tisted a. 1942. 885–94.

Højris ejedes af rigsråden Johan (også kaldet Henrik) Gotskalksen Skarpenberg, der 1413 skødede den til Børglum kloster. 1424 nævnes Thomas Pedersen af H., 1436 Kjeld af H., de var formentlig begge bønder. 1465 ejedes den af rigsråd Anders Nielsen (Banner) († 1486). Hans søn Erik Andersens enke Karen Gøye ægtede Niels Høg, som ejede gården, men 1524 s. 719 tilhørte den nævnte Erik Andersens søn Erik Eriksen Banner († 1554). Han foretog 1531 et mageskifte med Jens Thomesen (Sehested) († 1555), der bl.a. fik Højris, Lilleris og Lilleris mølle, alt i Lørslev sogn. H. ejedes derefter af Jens Thomesens søn Malte Sehested († 1592) og hans søn, statholderen på Øsel Claus Sehested († 1612), hvis enke Anne Nielsdatter Lykke beholdt gården til 1636, da hendes svigersøn Erik Juel udbetalte svogrene deres andel i gården. Erik Juel døde stærkt forgældet 1657, og H. blev udlagt til kreditorerne, bl.a. dr. med. Niels Benzon († 1674). Han udkøbte de fleste af kreditorerne og afstod 1664 gården til Mogens Iversen Kaas, der atter 1670 solgte den (60 tdr. hartk.), men uden gods, for 3120 rdl. til generalpostmester Poul v. Klingenberg († 1690). Kongen skænkede ham herlighedsretten over Salling- og Vilsund med ret til at hæve sundkorn for overfarten over hele Mors, en rettighed der først blev ophævet 1871. Poul v. Klingenberg, der anlagde den smukke have, afstod 1685 H. som mødrene arv til sin søn af sa. navn († 1723), hvis enke Ulrikke Augusta v. Speckhan 1755 solgte H. (41, 135 og 427 tdr. hartk. m.m.) – med en tredje Poul v. Klingenberg († 1771) som mellemand – til konferensråd, amtmand Frederik Hauch († 1789). Af ham solgtes den (41, 67 og 204 tdr. hartk.) 1769 for 29.000 rdl. til major Albert Winding, som måtte gøre opbud 1776, hvorefter den kom tilbage til Hauch, der 1778 på ny solgte den (med sa. tilliggende som før) til kbmd. Didrik Galtrup i Thisted for 20.000 rdl. Ved hans død 1799 kom den til enken Maren Nielsdatter Kortbech, men ved skifte 1812 udlagdes den (41, 97 og 216 tdr. hartk.) til svigersønnen Anders Gjedde til Glomstrup († 1836), hvis enke Anne Marie Kortbech beholdt den til sin død 1849. Den kom derefter til sønnen justitsråd Didrik Galtrup Gjedde († 1863), hvis svigersøn løjtn., sen. kammerherre Carl Louis August Steensen-Leth 1865 for 120.000 rdl. overtog H., som han udvidede og forskønnede. 1918 solgte han den (20 tdr. hartk.) til den norskfødte generalkonsul Carl Marius Pay for 1.200.000 kr. Fra ham gik den ved tvangsauktion 1922 for 280.000 kr. over til Jysk Landhypotekforening, der straks afhændede den til dir. J. C. Breum, der s.å. solgte den for 450.000 kr. til entreprenør Carl Jensen († 1938), som 1924 solgte den for ca. 600.000 kr. til ing. Alfred Jensen († 1946), efter hvis s. 720 enkes død (1954) den overtoges af en slægtning Marie Luise grevinde v. Schwerin, f. Clason. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DHerreg. 1920. III. 1923. 229–38 og i DSlHerreg. III. 1943. 544–55. G. Th. Gravesen. Bidrag til Ljørslev og Ørding Sognes Historie. III. 1952. 95–190. H. A. Riis-Olesen. En lykkeridders eventyr (om Poul v. Klingenberg), AarbThisted. 1953. 111–21. Sagn om Højris i Frode Rambusch. Sagn fra Mors, JySaml. 1. rk. IX. 1882–83. 348ff.

Hovedbygn., der er omgivet af de gl. grave, består af tre uens dimensionerede fløje med et tårn, der forbinder v.fløjen med s.fløjen. Bygn. er i sin nuv. skikkelse opf. af grundmur i midten af 1800t. i nygotisk stil, v.fløjen 1859, s.fløjen 1876 (arkt. A. H. Klein). Den gl. hovedbygn. bestod af et stenhus fra 1500t. med rundt tårn samt tre bindingsværkslænger, der tilsammen omsluttede borggården. 1816 fremkom der ved en murnedstyrtning i stenhusets riddersal et 0,5 m bredt, 2,5 m højt rum, der vandret var delt i to afdelinger, hvoraf den øvre, 1,9 m høje indeholdt levninger af menneskeknogler, der smuldrede ved berøring – et fund, der sattes i forb. med et gl. sagn om, at en af gårdens ejere skulle have ladet en utro hustru indemure.

Nebel og Nebel fang blev 1430 mageskiftet til Dueholm kloster af brødrene Niels og Las Nielsen Bomøve (af slægten Lange), der havde arvet den efter deres forfædre. 1640 blev gården N. (12 tdr. hartk.) fra kronen skødet til Erik Juel, som inddrog den under Højris hovedgård. På dens jorder opførte Didrik Galtrup Gjedde 1849 gården Kirstinedal, som fra hans enke Gertrud Kirstine Nyborg († 1876) gik over til svigersønnen Vincens Steensen-Leth († 1914), der 1883 solgte den (16 tdr. hartk.) for 72.500 kr. til etatsråd Poul Knudsen til Blistrup m.fl. Hans stedsøn Johan Knudsen solgte den 1906 til et konsortium. Siden ejedes den af P. Hovmøller, fra 1932 af C. N. Christensen.

Eskil Nielsen (Banner) († ca. 1494) skrev sig 1435 til »Wibthorp«.

Af forsv. gde i so. nævnes Kolberupgaard (1688 Kolberupgaard), Fordal (1688 Jordahl), Jerngård (1578 Jerngaard) og Hede Ødegård (1688 Heede Øde Gaard). Desuden husene Skadborg (1688 Schadborg) og Smørdal (1688 Smørdahl). Om gden Nebel se ovf.

Skove: Højris skov og plantage, 154 ha, hvoraf bøg 30 ha, andet løvtræ 17 ha, rødgran m.v. 90 ha, lærk og douglas 5 ha og bjergfyr 12 ha, ejes af M. L. grevinde v. Schwerin, Højris. Højris skov (1638 Høyris skoff) på 66 ha er mest 60–90 årig dårligt formet bøg. Plantagen (88 ha), der er anl. 1896–1910, står på meget vekslende bund, der kan bære helt god plantage. En prægtig allé fører op til gården.

Litt.: Plantagerne ved Højriis paa Mors, Hedeselskabets Tidsskrift. 32. 1911. 280–85.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, Langdyssen, og 33 høje, deribl. de 4 Galthøje på præstegårdsjorden og en stor høj ved Lørslev. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje.

Ved Højris er fundet 3 halsringe fra yngre bronzealder.

Litt.: Jakob Lykke. Ørding Degn og Ljørslev Præst, AarbMors. 1921. 82–96. G. Th. Gravesen. Bidrag til Ljørslev og Ørding Sognes Historie. I–III. 1928–52. AarbThisted. 1928. 373–75 (om degne). F. Elle Jensen. En stridbar Menighed, sst. 1948. 168–86.