Nørre Lyndelse sogn

(Nr. L. kom.) omgives af Højby so., Svendborg amt (Årslev og Sdr. Højrup so. i Vindinge hrd. og Gestelev so. i Sallinge hrd.), Nørre Søby so. samt Odense hrd. (Fangel og Stenløse so.). Midt gennem so., fra sv. til nø., løber Lindved å, omgivet af brede enge og med små skovpletter og tørvegrave. Landet ø. herfor er ret højtliggende og bakket, især omkr. Freltofte, hvor det kulminerer med 71 m. Jorderne er gennemgående lerede, men mange steder våde og moseagtige (Freltofte mose, Sortelung). Sandjorder findes ø.f. Freltofte og omkr. Lindved å, der har s. 260 dannet afløb for en isrand umiddelbart ø. herfor. Flere langstrakte bakker (Slagbjerg (40 m) og Langholm) viser denne isrands sandsynlige beliggenhed. Landet v.f. Lindved, omkr. Dømmestrup, ligger betydeligt lavere, har mere jævne former og en jordbund af frugtbart moræneler. Gennem so. går landevejen Odense-Sallinge-Fåborg (reguleret 1955).

Areal i alt 1950: 2325 ha. Befolkning 7/11 1950: 1476 indb. fordelt på 371 husstande. (1801: 670, 1850: 1281, 1901: 1326, 1930: 1479). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 838 levede af landbrug m.v., 309 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 18 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv og 156 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nørre Lyndelse (*1348 Lundlosæ, -løsæ; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole m. bibl. (opret. 1930, 2600 bd.), friskole m. forsamlingssal, alderdomshjem (opf. 1938, arkt. R. Pedersen, fælles for 8 sogne, 30 pl.) m. kom.kontor, stadion (anl. 1934), kro, andelsfrysehus (opf. 1949), elektricitetsværk og maskinsnedkeri; Dømmestrup (o. 1460 Dømestrop; u. 1800) m. skole (opf. 1856), forskole og forsamlingshus; Lumby (1508 Lundby; u. 1796) m. handelsgartneri; Freltofte (1507 Freltoffte; u. 1796) m. skole, forskole, forsamlingshus, ml., andelsfrysehus (opf. 1950), maskinfabr. og savværk. – Saml. af gde og hse: Søsted; Lumbyholm; Lindeskov; Trindelhøj; Freltofte Mose; Mellem Højene; Sortelung; Musehuse (delvis i Højby so.); Dømmestrup Kohave; Spanget; Freltoftemark. – Gårde: Hovedgd. Bramstrup (*1424 Brangstruppe, 1438 Bramstorp; inkl. Bramstrup Møllegd. i alt 72 tdr. hartk., 372 ha, hvoraf 15 skov; ejdsk. 981, grv. 484, s. 261 heraf under hovedgd. 61,8 tdr. hartk., 297 ha; ejdsk. 695, grv. 458); Bramstrup Møllegd. (*1425 Brangstruppe mølle); Lumbygd. (14,2 tdr. hartk., 70 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 193, grv. 130); Skullerodsholm; Frydenlund.

Nr. L. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Højby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so., dog under 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.) og under 28. politikr. (Odense hrd.). So. udgør 3. udskrivningskr., 120. lægd og har sessionssted i Odense.

Den meget anselige kirke er nu en langhusbygn.,m. skib og kor i eet, tårn i v., samt våbenhus og kapel (nu ligkapel) mod n. Kernen er en romansk granitkirke, hvoraf kun skibets mure står tilbage, indvendig af rå kamp, udvendig beklædt m. tilhugne kvadre over en profileret sokkel. Begge de gl. rundbuede døre er bev., s.døren dog tilmuret, mens n.døren nu er den eneste indgang til kirken. Der findes ingen spor af romanske vinduer. Den gl. v.gavl af rå kamp ses indbygget i tårnets ø.mur. I gotisk tid blev skibet overhvælvet m. 3 fag, østligst en seksdelt, i midten en ottedelt og vestligst en stjerneformet hvælving; skjoldbuerne er spidse, gjordbuerne runde. Det skævt anbragte v.tårn, m. nedre krydshvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, er i sine underste stokv. en sengotisk bygn. Tårnets øvre partier m. 4 vælske gavle er fra renæssancen og bærer i murankre årst. 1584. De øvr. tilbygn. er ret sene, formentlig fra sa. tid som tårnforhøjelsen; de omfatter først selve langhuset: det romanske kor blev nedrevet og kirkens længde fordoblet mod ø. m. yderligere 3 fag krydshvælvinger; både skjold- og gjordbuer er runde. Korgavlen har tillige m. kapel og våbenhus sa. vælske form som tårngavlene fra 1584. Våbenhuset er særlig ejendommeligt ved at have haft 3 rundbuede døre, mod v., ø. og n., men kun den sidste er endnu i funktion. Kirken står hvidkalket, kun skibets romanske kvaderstenshjørne mod nø. ml. våbenhus og tårn står i blank mur. – Kgd. er udvidet stærkt til alle sider, og dens nærmeste omgivelser mod n. er 1955 under omregulering.

Altertavle o. 1800 m. maleri: Kristus som barn ml. Maria og Josef. To sæt alterstager, det ældste sengotisk, af malm, det yngste fra 1703, af sølv. Romansk granitfont m. figurer på kummen, bl. a. Kristi dåb og en scene af Skt. Nicolaus’ legende (Mackeprang. D. 128–31); sydty. dåbsfad o. 1550. Ungrenæssance prædikestol m. malet årst. 1572, fra sa. værksted som Brændekilde (Odense hrd.), m. arkader, hjørnehalvsøjler og på døren Brockenhuus- og Skram-våben. Lysekrone, skænket 1713 af sgpr. Christen Fischer og hustru. Dørfløj o. 1600 m. een stor arkade, i den gl. n.dør. Klokker: 1) 1623, støbt af Berent Bodemann i Lybæk. 2) 1648, støbt af Lauritz Jensen i Bellinge. – Kalkstensmindetavle og gravsten over sgpr. Christen Fischer, † 1725 og hustru Mariche Lomborg, † 1722. Stor figurgravsten over Mikkel Brockenhuus af Bramstrup, † 1555 og fru Karine Lykke († 1562; CAJensen. Gr. nr. 237) og gravsten over Peder Brockenhuus, † 1547 (smst. nr. 259), alle i ndr. våbenhus.

Bramstrup og B. mølle blev 1425 tilskødet Anders Jensen af Anders Jakobsen, som havde fået den i pant af Erik Andersen, og på hvis vegne der 1424 var sket indførsel i den. 1438 omtales Oluf Pedersen af B., som dog næppe er adelig. I 1480erne ejedes B. af landsdommer i Fyn Knud Joachimsen Reventlow til Søbo, der gav B. i medgift m. sin datter Gese til rigsråd Peder Brockenhuus († tidligst 1505), som 1500 fik lovhævd på B. og B.fang. Han fulgtes af sønnen Mikkel Brockenhuus († 1555), der udvidede gden og opf. en ny hovedbygn. Efter ham arvedes B. af sønnen, sen. rigsmarsk Frands Brockenhuus († 1569), der efterlod den til sønnen Laurids Brockenhuus († 1604), hvis datter Anne Brockenhuus († 1658) ved ægteskab bragte B. til Henning Walkendorff til Glorup († 1626), hvis søn af sa. navn († 1658) må have afhændet B. (1625: i alt ca. 814 tdr. hartk.) til Adolph Philip von der Wisch til Krabbesholm († 1668), som 1631 fik bevilling til »fra sin forrige gd. B.« at udføre 8 læster korn til Kiel. Fra ham kom B. til en holstensk adelsmand Claus v. Buchwald, som 1632 solgte den til Holger Rosenkrantz »den rige« til Glimminge m.v. († 1647). Hans store rigdom splittedes ved arvedeling ml. hans talr. børn, af hvilke sønnen Ebbe Rosenkrantz († 1683) overtog B. 2 endnu bev. indskr. på egetavler m. årst. 1670 melder, at han genopførte ladegden, som en vældig storm havde kuldkastet. Han måtte imidlertid 1671 gøre opbud og døde i største armod. B. overtoges af Rudolph Abraham friherre Putbus til Kørup († 1716), som 1686 skødede den til oberst, sen. generalmajor Fr. Gersdorff til Kærgård († 1724), som 1687 tilkøbte Lyndelse, 1699 Allerup og Davinde kirker, ligesom han opførte en ny hovedbygn. på B. og 1692 købte Lindved (se s. 217), som herefter var forenet m. B. til 1798. 1722 gik han fallit, B. og Lindved m. tilhørende kirker og bøndergods kom via kongen og oberst Henrik Scholten til oberst, sen. generalløjtn. Johan Fr. Brockenhuus († 1756), som 1722 af Fr. Gersdorff fik skøde på B., under hvis hovedgdstakst Lindved var blevet lagt. Næste ejer var sønnen, sekondoberstløjtn., kmh. Caspar Christoffer Brockenhuus († 1762), hvis enke, Vibeke Margrethe Juel († 1793) 1770 ved nyt ægteskab bragte B. til general, kmh. Hans Adolph v. Ahlefeldt († 1807), som forøgede det saml. hartk. til 715 tdr. og 1798 solgte B. m. Lindved for 175.000 rdl. da. cour. til kancelliråd Søren Hillerup († 1829). Denne frasolgte s.å. Lindved og skødede 1807 B. til sin kompagnon som godsspekulant, justitsråd, sen. etatsråd Hans Jørgen Hansen († 1831), som 1827 (skøde 1832) måtte afstå den til Søren Hillerups søn, landmåler, sen. justitsråd Termann Øllgaard Hillerup († 1863). Han solgte den 1848 til justitsråd, sen. etatsråd Niels Rasmussen Hellfach Langkilde († 1892), der fulgtes af sønnen, etatsråd William August Langkilde († 1925). Han afstod den 1919 til sønnen, landbrugskand. Karl Langkilde († 1952), hvis søn, landbrugskand. Hans Oluf Brandt Langkilde er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 447–53. DLandbr. III. 1930. 497–99.

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1689 af Frederik Gersdorff og hans hustru Edel Margrethe Krag. Det er et trefløjet anlæg, åbent mod v. De tre bindingsværksfløje, der hviler på en høj kampestenssokkel, er i eet stokv., dog har midterfløjen kvist. I beg. af 1800t. fik bygn. sit nuv. empirepræg. 1920 blev det indre restaureret. I den ndr. sidefløjs kældermur findes en murrest af Mikkel Brockenhuus’ hovedbygning fra 1500t. Voldstedet er på de tre sider omgivet af grave. I haven prægtige lindealleer. Den af Brockenhuuserne og Ebbe Rosenkrantz opførte ladegård blev 1936–38 nedrevet, og i stedet byggedes en ny uden for voldgravene.

Skove: Spredt i so. lidt skov, således til Lumbygård 5 ha og til Bramstrup 7 ha.

De gl. bystævner i Nr. Lyndelse og Dømmestrup eksisterer ikke mere; derimod er et nyt bystævne anlagt 1955 i Nr. Lyndelse. Nær det branddam med springvand.

I hjørnet af præstegårdshaven mindesmærke for komponisten Carl Nielsen af Anna Marie Carl Nielsen (1933). På tomten af hans fødehus i Sortelung mindesten. – I friskolens have mindesten for friskolelærer (her 1889–1927) Jørgen Nielsen.

Forsv. landsbyer: V.f. Nr. Lyndelse har der ligget to landsbyer Pillestrup og Hunderup, hvis navne indgår i marknavne, nævnt 1682. – I so. nævnes *o. 1450 gården Kyrsegordt, *1524 gården Brwnlund og 1688 gården Noerdschouf.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to formentlige stengrave ø.f. Freltofte og 7 høje, hvoraf de 6 på Bramstrups marker; ved en højtomt s.f. Lumby er oppløjet et bronzesværd. – I en mose ved N.L. er fundet et depotfund fra yngre bronzealder m. hængekar, 7 armringe, halsring m.m. Fra Freltofte kendes en jernalders gravplads, og ved Søsted er fremkommet 4 guldbarrer af betydelig værdi.

Johannes Clausen var sgpr. i Nørre Lyndelse og Højby 1877–85.

I Nørre Lyndelse so. fødtes 1724 skolemanden Joh. Ludv. Bernth, 1841 journalisten og politikeren Jørgen Pedersen, 1865 komponisten Carl Nielsen.

Litt.: Carl Nielsen. Min fynske Barndom. 1927. Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. III. 1944. 22 f. Jørgen Nielsen. Af en gammel Friskolelærers Erindringer. 1936.