Øster Alling sogn

(Ø. A. – V. Alling kom.) omgives af Marie Magdalene, Hvilsager, V. Alling, Fausing og Auning so. N.grænsen dannes af Alling å og dens tilløb Vejle å, hvis brede dalstrøg efter at være udformet som tunneldal sen. dannede afløb for smeltevandet fra Kalø-isfremstødet og sluttelig i stenalderen invaderedes af havet. Det især mod s. stærkt kuperede bakkeland kulminerer i Knivhøj (80 m) på skellet til V. Alling so. og har sandmuldede jorder. Der er kun lidt skov.

Areal i alt 1961: 1192 ha. Befolkning 26/9 1960: 545 indb. fordelt på 156 husstande (1801: 236, 1850: 272, 1901: 483, 1930: 629, 1955: 598).

I so. byerne: Ø. Alling (1347 Østerallind, 1467 Alling; u. 1784 og 1791) m. kirke, præstebol. (opf. 1949, arkt. Edv. Thomsen), skole (opf. 1919, arkt. Ginnerup) m. bibl. (opret. 1934; 1500 bd.), missionshus (opf. 1896), forsamlingshus (opf. 1888), Ø. og V. Alling Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1895; 31/3 1962 var indskuddene 885.000 kr., reserverne 140.000 kr.), andelsmejeri, anlæg, sportspl. (ved skolen) og telf.central; Ring (*1452 Rindh, 1485 Ringh; u. 1792) m. skole. – Saml. af gde og hse: Ringsø (delvis i Marie Magdalene so.); Oustrupgde (1347 Austthorp, 1446 Ovedstrup; u. 1792). – Gårde: Ringgd.; Mosegd.

Ø. A. so., der sa. m. Vester Alling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under s. 884 Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og horer under de sa. kr. som Fausing so. So. udgør sa. m. V. Alling so. 4. udskrivningskr., 319. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken, indv. til Skt. Karen, består af kor og skib fra romansk tid, et samtidigt el. ret kort efter tilføjet v.tårn samt et senmiddelald. våbenhus mod n. Kor, skib og tårn er af rå kamp m. tilhugne hjørnekvadre. N.døren, m. flad overligger og et par profilerede sten nederst i den ene karm, er i brug; den tilmurede s.dør har et halvrundt felt i overliggeren og et tilsvarende i den ene karm. I korets ø.- og n.side er opr. vinduer genåbnede. Det mod n. og v. stærkt omb. tårn har gavle mod n. og s. De opr. tvilling-rundbuede glamhuller er kun delvis bev. Tårnbuen er udv. m. genanv. af de opr. profilerede kragsten (svarende til den bev. korbues) og buekvadre, hvis krumning viser, at buen fra først af har været mindre, evt. tvillingdelt. I koret er sen. indbygget en ottedelt hvælving, skibet og tårnrummet har fladt loft. Våbenhuset er opf. af rå kamp og munkesten, gavlen er nu af bindingsværk. Den hvidkalkede kirke har blytag over kor og skib samt tegltag på tårn og våbenhus. På skibets n.- og ø.vægge er fremdraget sengotiske kalkmalerier fra o. 1520. Bill., som efterligner vævede tapeter, omfatter scener af lidelseshist. Fra sa. tid hidr. korhvælvets dek. og en fragmentarisk bev. udsmykning af våbenhuset. Malerierne rest. af J. Kornerup 1884 og på ny af H. Borre 1952 i forb. m. en hovedistandsættelse af s. 885 kirken. – Muret alterbord m. panel fra renæssancetiden. Altertavlen er et snedkerarb. i renæssancestil fra o. 1590, i midtfeltet maleri (den korsfæstede) fra 1854; staffering fra 1952. Alterstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont m. løvefig. (Mackeprang.D. 277). Dåbsfad af sydty. type fra 1500t. Prædikestolen, fra sa. værksted som altertavlen, er fra 1590, lydhimmelen fra 1610; istandsat m. ny staffering 1952. Stolestadernes gavle, hvoraf nogle m. initialer, er fra 1617, degnestolen fra o. 1550. Series pastorum. Orgel på fem stemmer, rest. 1956. Under kirkegulvet skal findes en muret præstebegravelse. I skibets gulv ligger en korsmærket gravsten af granit, rimeligvis fra 1600t. I våbenhuset er opstillet en gravsten over birkefoged Jens Jensen Bang og hustru Mette Jensdatter, † 1680, samt en runesten (se ndf.). På kgd. et ligkapel.

Oustrupgård samt 1 gd. og 2 bol i Ø. Alling skødede Jens Larsen Mule 1347 til Ivar Nielsen (Rosenkrantz). 1376 kom O. under Gl. Estrup, hvorunder den endnu lå 1789, delt i 2 gde (i alt 16 tdr. hartk.).

Fra 1687 holdtes herredstinget i en lejet bygn. i Oustrupgde; 1733 blev det flyttet til Lille- el. Gl. Oustrup i Lime so.

I Ø. A. har der været en vandml., nedlagt midt i 1600t.; der ses endnu spor af dæmningen.

En genforeningssten er 1920 rejst i anlægget sv.f. Ø. A. skole.

Skove: 1683 havde so. skov, der bestod af gode olden- og bygningstræer. Den overvejende træart var bøg, der var ansat til 400 svins olden. Nu er so. næsten skovløst.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, deribl. den anselige Øster Bjerghøj nær skellet mod V. Alling. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, der hovedsagelig lå på højdedragene ved Oustrupgde og v.f. Ø. Alling. – N.f. Ring har der været en betydelig gravplads fra slutn. af bronzealderen og ældre jernalder.

I kirkens våbenhus står en runesten, der blev fundet som gulvsten i døråbningen. Indskr. lyder: Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge.

Litt.: DRun. 146–47.

I Ø. A. so. fødtes 1865 arkt. Kristoffer Varming.