Ove sogn

(O.-Valsgård kom.) omgives af Mariager fjord, Valsgård, Rostrup og Vive so. Det overvejende jævnt bakkede, i n. dog mere kuperede s. 1138 terræn ligger ret højt (Bavnehøj 85 m, Brokhøje 73 m) og danner stejlskrænter ned mod fjorden, hvori danskekalken fl. st. træder frem. Ved Kielstrup strækker der sig et vidt forgrenet system af erosionskløfter langt ind i land. De smukke kløfter munder i den ejendommelige, kedelformede indsænkning Kielstrup sø (40 ha), der antagelig er opstået som et jordfaldshul i kalkundergrunden. I stenalderen havde den direkte forbindelse med Mariager fjord. Mod ø. strømmer Villestrup å til fjorden, og et af dens tilløb, Stubberup bæk, danner på et stykke grænse til Rostrup so. Jorderne er jævnt gode. Den eneste større plantage er Ovegård skov og plantage, men desuden er der en del skræntskov. Gennem so. går landevejen Hobro-Hadsund.

Areal i alt 1955: 3274 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1003 indb. fordelt på 282 husstande (1801: 407, 1850: 725, 1901: 943, 1930: 1067).

I sognet byerne: Ove (*1322 Avæ, 1428 Awe; u. 1803) m. kirke, præstebol., skole og forskole (opf. 1904), bibl. (opret. 1912; 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), kro (for tiden hviler privilegiet), lystanlæg, sportspl., andelskasse (i sa. bygn. som bibl.), andelsmejeri (Hagendal, opret. 1890, omb. 1916), telf.central, ørreddambrug og maskinstat.; Kielstrup (*1429 Kyelstrop; u. efter 1805) m. friskole; Stubberup (*1458 Stubdrup) m. ml.; Hovtved (*1455 Hoffthued, 1459 Howedthwedh; u. efter 1805); Barsbøl (1459 Basbøl; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Nagentoft; Overkarls (*1465 Colx, 1611 Kaels). – Gårde: hovedgd. Ovegd. (*1454 Owegard) (22,5 tdr. hartk., 313 ha, hvoraf 65 skov; ejdv. 598, grv. 313); Holbækgd.; Løvdal; Lånhus; Karlseje; Ovegd. Ml.; Karlsml.; Lundsgd.; Stinesminde m. færgested. Ved Kielstrup sø feriehjem for F.D.F. (»Knolden«).

O. so., der sa. m. Valsgård so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Als so., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Års). So. udgør 5. udskrivningskr., 411. lægd og har sessionssted i Hadsund.

Den højtliggende kirke (viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse, der bærer et stærkt ommuret tårn, samt våbenhus mod s., vist fra slutn. af 1700t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på kraftig karnissokkel. N.døren spores svagt, mens s.døren er i brug, retkantet med indhugget tvillingrundbue i overliggeren. Af de opr. vinduer spores korets n.vindue tilmuret med ejendommelig overligger, der i hele sin udstrækning til den buede overkant bærer en svagt indhugget, stejl tovsnoning. Et andet vindue spores indvendig i skibets n.væg Indvendig står den runde korbue med profilerede kragsten, men uden sokkel. I koret er der et krydshvælv, i skibet bjælkeloft. I ydermurene er indsat flere billedkvadre: ved s.døren i våbenhuset en løve (afb. Mackeprang. D. 223), i skibets s.mur et stort, fremspringende mandshoved og i korets ø.mur en lille kvader med indristede ornamenter, bl.a. dyreslyng. Ved reformationstiden er bygningen udvidet mod v. Forlængelsens mure, der er bygget af kamp og beklædt med kvadre, er meget svære, og rummet har været overhvælvet. Det har formentlig båret et tårn, hvoraf kun ringe rester er bev. i det nuv. n.side. En s. 1139 gennemgribende ombygning i 1776 (jerncifre og initialer: NK – CMS henvisende til Niels Kirketerp, Ovegård) placerede tårnets s.mur kort s.f. skibets midterakse hvilende på en murpille, således at hele tårnbygningen nu står skævt for skibet. Underrummet er ved moderne murværk afskildret fra skibet. Fra nogenlunde sa. tid som tårnet er våbenhuset, uden karakteristiske enkeltheder. Bygn.s store, fladrundbuede vinduer stammer sikkert fra midt i 1800t. – Altertavlen er et maleri, Martha og Maria, sign. Rud-P(etersen) 1939, indfattet i rammeværk af egetræ. Kalk 1754, givet af Fr. Munck til Ovegd. og Karen Lassen, »da kirkens kalk og disk ved ild blev smeltet hen..« Den er udf. af Jens Kieldsen Sommerfeldt. Stager af drevet messingblik givet 1737 af Jens Jensøn Kirchegaard. Unggotisk røgelseskar af malm, formet som korskirke. Romansk granitfont med glat kumme på kapitælfod. Malmfad 1695 med våben og givernavne: Mogens Rosenkrantz og Sophie Bille. Prædikestol i landlig akantusbarok med evangelistmalerier malet 1705 af Niels Heise (sign. i en af de opslåede bøger), istandsat 1934 af E. C. Nielsen. Klokke 1599, givet af fru Beate Brahe. Kirkeskib: Fregatten »Jylland«. I våbenhuset gravsten 1774 i Louis XVI over Fr. Munck, † 1769, og Karen Lassen, † 1760. På kgd. to udslidte baroksten, samt mindeplader over 7 nedskudte allierede flyvere.

Ved Kielstrup har der ligget en †kirke »kaldet af de fleste Oplev, af nogle Ophøj« (JySaml. X. 16), som spores i terrænet som en stenet forhøjning ca. 20 m lang. Ved udgravning 1911 blev fundamenterne fremdraget. Ved stedet har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 136).

Ovegård tilhørte i middelalderen Viborgbispen. Væbnerne Niels Jensen (1428), Christen Andersen (1458), og Bugge (1466 og 1468), Tyge Jensen (1473) og Ejler Iversen (1487) var sikkert hans lensmænd. Den sidste katolske bisp Jørgen Friis forlenede 1529 sin bror Christen Friis (af Haraldskær) med O., gentaget 1536 og stadfæstet af Chr. III 1542, efter at gården ved reformationen var tilfaldet kronen. Efter Chr. Friis’ død 1561 fik Jørgen Lykke til Overgård s.å. pantebrev på O. (skøde 1564), der dog først måtte overtages, efter at Chr. Friis’ enke var død (1565). O. fulgte derefter Overgård, indtil Frants Lykke († 1655) vist ca. 1637 solgte O. (9 tdr. hartk.) til Jakob Enevoldsen Seefeld til Randrup. 1648 pantsatte han O. til Jørgen Christoffersen Seefeld og 1650 til sin bror Jørgen Seefeld († 1666), til hvem han kort efter solgte den. Dennes søn Christen Seefeld († 1685) solgte 1668 O. til Mogens Rosenkrantz til Glimminge, der 1683 forgæves søgte at få den anerkendt som fri hovedgård, fordi bøndergodset var utilstrækkeligt. Efter hans død 1695 ejedes O. af datteren Lene Rosenkrantz († 1725), enke efter ovenn. Chr. Seefeld. 1713 solgte hun den til sønnen kaptajn Mogens Seefeld († 1739), men atter ca. 1722 til Niels Bertelsen Fuglsang († 1728), der testamenterede den til sin svigersøn kancelliassessor Lars Christensen († 1736), hvis enke Anne Nielsdatter besad den til sin død 1751, hvorefter den (35, 27 og 100 tdr. hartk.) ved auktion blev solgt til svigersønnen kammerråd Fr. Munch. Efter hans død 1769 solgtes O. til kbmd. i Hobro Niels Kirketerp († 1779), hvis dødsbo solgte den (32, 34 og 214 tdr. hartk.) til forpagter Jens Clausen Foss († 1791), hvis enke Anne Elisabeth Hasselbalch 1797 skødede den til sønnen Jens Jensen Foss († 1847). Efter tvangsauktion 1822 kom O. til amtsforvalter H. Svanholm, der 1824 solgte den til kammerråd J. Petersen († 1863). 1859 blev den overtaget af sønnen exam. jur. Carl Emil Petersen († 1883), derpå af enken Hansine, f. Neergaard († 1886) og derefter af sønnen E. C. A. Neergaard-Petersen († 1949), hvis sønner C., C. og F. Neergaard-Petersen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. II. 473–76.

Hovedbygn. er i sin nuv. skikkelse i alt væsentligt opf. 1911 i én etage med midtrisalit og et lille urtårn, nærmest i Eigtved-rokoko. Fra den ældre bygn. er der i hallen bevaret to bygningstavler, én fra 1669 med Mogens Rosenkrantz’ navn og våben, den anden opsat 1759 af Frederik Munch. Den nordl. del af sidefløjen mod ø. er af bindingsværk fra slutn. af 1700t.

I Kielstrup boede 1438 og 1451 Henrik Stigsen (Hvide). 1453 gav fru Bolde i K. gods til Ove kirke. 1459 og sen. nævnes Niels Stigsen i K.; han nævnes 1461 til Kvistgård, hvilket måske var gårdens navn.

1459 nævnes Morten Thomesen i Hovtved; han var mul. af adel.

Barsbøl blev af hr. Anders Nielsen (Banner) pantsat til bisp Jens i Århus 1460; men 1484 overdrog Gertrud Iversdatter Lange, enke efter hr. Niels Christiernsen (Munk m. vinranke), bisp Niels i Viborg at indløse pantet.

Vos mølle skødedes 1564 til Jørgen Lykke sammen med Ovegd.

I so. har ligget en landsby Ovetorp (*1456 Offuetorp, 1480 Oweterp, Owe Torp), som nævnes flere gange i slutn. af 1400t. Af forsv. gde kan nævnes Kvistgård (*1461 Quistgard) og Kielstrup Østergård (1688 Østergaard, 1731 Kielstrup Østergd.), begge i Kielstrup, samt Nørgård (*1468 Nørgaard) i Ove. Vosmølle (1454 Wos Mølle) er ældre navn på Ovegård Mølle.

Skove: Den største skovejendom i so. er Ovegård skov og plantage, 65 ha, hvoraf bøg 8, andet løvtræ 4 og nåletræ 53 ha. Løvskoven er opbygget af træer i mange aldre og består overvejende af bøg med holme af ask. Plantagen er anlagt 1889. 1668 takseredes skoven til 700 svins olden. Ejer: Brødrene Neergaard-Petersen.

Fredede oldtidsminder: 3 langdysser; kun den ene af dem, på Ovegårds mark, har dæksten over kammeret; en, ved Ove, er 56 m lang; den tredie ligger ved Kielstrup. Rindshøj ved Karlshåb har to stenkamre; det enes dæksten har skålgruber. Dernæst 55 høje, hvoraf ret mange er store og smukke: 3 høje, deriblandt de to Søhøje, på Løvdal, Lundshøj ved Lånhus, 2 høje på Karlseje, Hindstedhøj og to andre høje ved Kielstrup, Bavnehøj ved Ove, Grønhøj på Ovegård. – Sløjfet el. ødelagt: 54 høje.

Langs fjorden findes flere køkkenmøddinger, således ved Ovegård Ml. og Stinesminde.

Litt.: JySaml. X. 10–18.