Ovtrup sogn

(Tæbring-O.-Rakkeby kom.) omgives af Mollerup, Rested, Rakkeby og Tæbring so., Limfjorden (Dragstrup vig) samt Nørre hrd. (Dragstrup so.). Det noget kuperede terræn stiger i sydl. retning, hvor overfladen er en del præget af flyvesand. Her ligger den store Sønder herreds plantage med de høje punkter Skårhøje (1638 Skorehøye) og Kløvenhøj (57 m; 1638 Kløvenhøye) på det sydl. so.skel. Kysten mod Dragstrup vig er til dels lav og bevokset med lyng og plantage. Jorderne er som regel ganske gode undtagen i s. og sø., hvor der findes sand og grus i overfladen. Gennem so. går en landevej fra Præstbro (ved Ø. Jølby) til Hvidbjerg.

Areal i alt 1955: 1451 ha. Befolkning 1/10 1955: 496 indb. fordelt på 130 husstande (1801: 251, 1850: 343, 1901: 502, 1930: 464).

I so. byerne: Ovtrup (*1422 Opthorp, 1476 Ottrop; u. 1800) m. kirke, skole m. so.bibl. (opret. 1944; 900 bd.), forsamlingshus (opf. 1906), savskæreri og posteksp.; Fjallerslev (*1417 Fallersle, *1422 Fiældersløff; u. 1789) m. telf.central. – Saml. af gde og hse: Foldager. – Gårde: hovedgd. Damsgård (1435 Damsgardh; 28,5 tdr. hartk., 176 ha; ejdv. 577, grv. 341); Fruergd.; Odgd.; Østergd. (1664 Østergrd); Højgd.; Damsgårdsmølle, andelsmejeri (opf. 1955, arkt. Larsen, Århus).

O. so., der sa. m. Tæbring so. og Rakkeby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 263. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der ligger højt og frit, består af romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel samt sengotisk tårn af kvadre, kamp og munkesten. Korets tre vinduer, af hvilke ø.- murens står som indvendig blænding, er romanske; s.vinduet er dog genskabt i ny tid. Romansk korbue med uens, rigt profilerede kragsten; i vangerne sokler med rundstavsprofil. Skibets vinduer er alle nye. Den tilmurede s.dør, hvis afdækning er ødelagt af et vindue, har s. 701 rundstavprydede karme på attisk sokkel. N.døren, der har monolitte karme og lige overligger, blændedes 1905, da våbenhuset blev nedbrudt og indgangen forlagdes til en ny dør på s.siden af tårnet, hvis underrum ved denne lejlighed overhvælvedes med anv. af opr. skjoldbueafsæt i væggene, medens en skillemur med døråbning opførtes i den rundbuede arkade ml. tårn og skib. I tårnrummets v.mur sidder et opr., mangefalset vindue. Tårnet, som til dels står hvidkalket, har mod sædvane gavle i s. og n.; til dets øvre stokv. var der tidl. adgang ad en udvendig trappe. Klokken – fra 1887 – er ophængt i et stort glamhul i n.gavlen. Det meget store antal romanske granitkvadre i tårnets mur kan ikke alle stamme fra skibets v.gavl, og det må da antages, at kirken allr. har haft tårn i romansk tid; de talr buesten ml. kvadrene hidrører formentlig fra det ældre tårns arkade mod skibet. – Stort romansk alterbord med skråkantprofil på plade og sokkel; i helgengraven, hvis dæksten er bev., lå endnu 1793 »et lidet Stykke Ben og to smaa Klude«. Altertavle i højrenæssance fra o. 1600 med opr. nadvermaleri i storfeltet; en kopi i gips af Thorvaldsens Christus, der en tid lang var anbragt på tavlen, er nu opstillet på konsol på skibets n.væg. Kalk med fod og skaft fra o. 1650, skænket til kirken 1696 af Elisabeth Rosenkrantz til Damsgård. Høje, rigt profilerede alterstager med indgraverede adelsskjolde og indskr.: Hartvich Bille Anna Kaas 1620. Lille romansk døbefont med glat, flad kumme og løgagtig fod. Dåbsfadet er et Nürnberger-arbejde fra o. 1575 med fremstilling af spejderne med drueklasen. Prædikestol fra o. 1600 af Næssund-type med opgang gennem triumfmuren; i storfelterne evangelistbilleder, malede af Rasmus Jensen Thrane 1711. Fra et korgitter af træ, som bar årst. 1732, stammer en figurgruppe, den korsfæstede Kristus ml. røverne, nu på Dueholm. Stolestader og præstestol fra 1895. Orgel i skibets nv.hjørne. – I korets s.væg er indmuret lille gravsten over Knud Pedersen, f. på Damsgård 1686, † 1692. En romansk ligsten med lat. kors, der lå som tærskel i våbenhusdøren, er nu forsvundet. – Ligkapel uden for kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 819–26.

Damsgård ejedes 1435 og 1456 af Mogens Pedersen (af slægten Due med en ørn i skjoldet) og tilfaldt derefter hans døtre Maren, Ove Ovesen (Galskyt)’s enke, og Kirsten g.m. Thomes Jensen (Kaas, af slægten Mur-K.). Hans søn Mogens Thomsen Kaas blev dømt skyldig i falskneri, hvorfor Chr. II lod hans lig opgrave og hænge; han fik siden oprejsning, formentlig med urette. D. kom. derefter til hans søn Niels Kaas, der ejede gården 1539 († barnløs 1542), og dennes søster Kirsten Kaas, g. m. Frands Dyre. Hun skødede 1571 gården til sine broderbørn, bl.a. Niels Kaas, der 1591 havde udkøbt sine søskende og med hvis datter Anne Kaas († 1650) Hartvig Bille tilgiftede sig D. Deres døtre Hilleborg og Karen († på D. 1664) ægtede henh. Preben Gyldenstierne og Henrik Friis, hvilken sidste skrev sig til D. 1668. Den førstes søn Knud Gyldenstierne til Møllerup († 1682) blev dog ejer af D. (30 tdr. hartk.), som hans datter Hilleborg Gyldenstierne ved ægteskab 1702 bragte til major Christian Trolle, der 1703 solgte den (28 og 247 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til den sen. landsdommer Vilhelm Deichmann. Han solgte 1704 D. til Anders Winther, der atter 1709 solgte den for 8300 rdl. til oberstløjtn. Matthias Rosenørn til Åkær († 1725), hvis enke Hedevig Margrethe Bornemann 1729 solgte den (28, 91 og 288 tdr. hartk.) til kapt. Anders Ring († 1739) for 5000 rdl. Hans enke Ingeborg Marie Jørgensdatter Gleerup ægtede forvalteren Niels Hansen († 1743) og derefter Christen Nielsen Nørbæk († 1782), hvorefter den (29, 21 og 49 tdr. hartk.) blev solgt på auktion 1783 for 8781 rdl. til Mads og Niels Pedersen Refsgaard. Sidstnævnte afkøbte 1797 broderen hans halvpart for 4391 rdl. Da han døde 1812, blev D. ved auktion købt af Mads Refsgaard m.fl., men skødet udfærdigedes 1813 til Jens Breinholt og hans søn Christen, som s.å. af sin fader fik skødet på dennes halvpart for 8000 rbdl. s.v. Efter Christen Breinholts død 1851 kom D. (29 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til hans søn Jørgen Christian Breinholt, hvis søn Christen Breinholt overtog den 1891 for 150.000 kr. og 1901 afhændede den til Niels Overgaard for 170.000 kr. Efter hans død 1957 ejes D. af Bertel Overgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 1958. 90–96. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny saml. II. 1945. 424–29.

I Fjallerslev boede 1443 Anne, enke efter Mogens Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet).

En gd. Lindgård (1476 Lingorth) tildømmes 1476 Thomes Jensen til Kås og Damsgård.

Skove: S. i so. ligger største delen af Morsø Sdr. herreds plantage, der ejes af et akts. Plantagen er på i alt 355 ha, der fordeler sig til flg. træarter: bøg 12 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 3 ha og s. 702 nåletræ 271 ha. 54 ha er ubevokset. Den er anl. 1891. Mindre dele af plantagen ligger i Rakkeby, Rested, Mollerup og Vejerslev so.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, hvoraf de 11 ligger i plantagen, deriblandt Kløvenhøj og de to Skårhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, næsten alle i den sydl. halvdel af so.; ø.f. Ovtrup lå en gruppe på 8 høje. I Pont.Atlas, nævnes Mandshøj lige v.f. kgd. og Åghøj (1638 Ogehøy) n.f. Ovtrup.

Litt.: Se Tæbring.