Rørvig sogn

(R. kom.) omgives af Isefjord, Nykøbing bugt med Hovvig, Nykøbing kbst. og Kattegat. Til so. hører Hesselø i Kattegat. I so. indgår to væsensforskellige landskabselementer, morænen og de marine flader. Morænen er repræsenteret ved de to »øer« Nørrevang ml. Kattegat og Isefjord og Nakkeland ml. Isefjord og Hovvig, hævende sig op over det flade land med s. 540 indtil 10 m høje erosionsskrænter og besat med en væsentlig spredt gårdbebyggelse. De mellemliggende og omliggende marineflader, der bl.a. forbinder øerne med Nykøbing, er opstået ved landhævning i forbindelse med strandvoldsdannelser og består overvejende af flyvesand, der er dækket af lyngvegetation og plantager, hvori delvis skjuler sig talrige sommerhusbebyggelser. Mod n. ligger to fra havet afsnørede lagunesøer, Dybesø (1,7 m dyb) og Flyndersø. En tilsvarende nu tilvokset lagune er Langesø mose ø.f. Nørrevang, hvor tillandingsprocesserne stadig foregår og har resulteret i dannelsen af den lange Skansehage. Yderst mod n. ligger Korshage. Et fremtrædende parti i landskabet danner det indtil 24 m høje sandbælte Højesande, vokset op omkr. et sandflugtsdige og nu dækket af en yppig vegetation af bjergfyr, hassel, lyng, bregner, liljekonvaller, roser og brombær. So.s største skov er Sandflugtsplantagen, men mindre plantager findes på Nakkelyng. God badestrand findes mange steder langs Kattegat og Isefjord. – Hesselø (*1231 Esæl) i Kattegat – 70 ha og 15 indb. (1950) – ligger ca. 22 km n.f. Korshage.

Areal i alt 1950: 2436 ha. Befolkning 7/11 1950: 944 indb. fordelt på 290 husstande. (1801: 488, 1850: 685, 1901: 810, 1930: 873). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 453 levede af landbrug, 140 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 63 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 130 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rørvig (o. 1370 Rørwik, Røørwigh; u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 448 indb. fordelt på 141 husstande; fordelingen efter erhverv 1940: 140 levede af landbrug, 108 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 98 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke (o. 1 km fra byen), præstegd., skole, kommunekontor, alderdomshjem, postfunktionærernes hvilehjem (opf. 1913–14), ml. (fredet), vandværk, sparekassefilial, kro og badehotel, restaurant, pelsdyrfarm, post- og telegrafkontor samt telf.central; Rørvig havn rummer foruden færgeleje, hvorfra der er autofærge til Hundested, en anløbsbro med indtil 3 m vanddybde; mellem Rørvig og Nakke ligger sognegården (opf. 1943) med sognebibl. (1944; 625 bd.); Nakke (1257 Nacka, o. 1370 Nakke; u. 1798) med skole og kolonien Enebærgården. – Saml. af gde og hse: Nørrevang; Nakke Lyng; Rørmose. Overalt på de flade arealer findes sommerhuse. 1953 var der i so. 2100 udensogns grundejere, og 1500 af grundene var bebyggede og beboede. Af ferie- og børnekolonierne kan nævnes Eriksminde, Nørrevang og Skansen, alle tilhørende Kbh.s Kommunelærerfor., Isøre tilhørende Gladsakse kom. og Skt. Stefans fritidshjem. Ved Nakkestrand et pensionat og ved Dybesø Missionskurstedet.

På Hesselø: Hesselgd.; endvidere fyrmesterbol. samt post- og telegrafeksp.; på øens højeste punkt (20 m) et fyrtårn, ombygget 1902, med lynfyr, der viser 4 hvide blink hvert 15. sek. og kan ses 17 sømil bort; flammens højde over havet 40 m; der er bådforbindelse til Hundested.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nykøbing eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under 11. retskr. (Nykøbing), 9. politikr. (Holbæk), Holbæk amtsstuedistrikt, Odsherred lægekr., 13. skattekr. (Nykøbing), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), a.s 2. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. (Nykøbing) og udgør 2. udskrivningskr., 12. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en senromansk teglstensbygn., o. 1200, nøje beslægtet m. kirken i Nykøbing S. Kor og skib har udvendige hjørnelisener, skibets n.-side rundbuefrise, koret savskifte. Den rundbuede, kvartrundstavprofilerede s.-dør bevaret i brug, mens n.-døren kun spores ved portalfremspringet. Af de opr. slanke rundbuevinduer, der har krumhugget løberskifte over stikket, ses korets i ø. og n., i skibets n.-mur to og i s. eet. I gotisk tid er kirken overhvælvet, koret med eet, skibet med to krydshvælv, ligesom koret har fået blændingsgavl. Nogenlunde samtidig er der tilbygget en v.forlængelse, der sikkert har skullet bære et tårn. Fra sengotisk tid er våbenhus i s. af tegl på høj kampestenssyld og et v.-tårn, der 1852 erstattedes med det nuv. af Gottlieb Bindesbøll i en ret ren gotisk stil. Moderne sakristi i n. Kirken er rest. o. 1870. 1947 fandtes spor af kalkmalerier fra o. 1400, som atter dækkedes. – Altertavle fra o. 1530 m. udskårne figurer (treenighed m. v.) og fløjmalerier (Kristi lidelseshistorie), rest. 1894 af Magn. Petersen. En altertavle af Jørgen Roed (korsfæstelsen) er ophængt i tårnrummet. Sengotiske alterstager, lidt forsk. Senromansk gotlandsk keglestub-font af kalksten (Mackeprang. D. 382, 412). Glat messingfad o. 1600 m. indslåede småskjolde (Lübecks våben) i randen. Korbuekrucifiks, unggotisk, o. 1300. Prædikestol ungrenæssance, 1584, beslægtet m. Nr. Asmindrup. Kirkeskib, fregatrigget korvet m. Fr. VI.s navnetræk. Den store klokke 1642 af Claves van Dam m. Jørgen Winds og Ingeb. Ulfstands våben. Til kirken er knyttet det uhjemlede sagn, der udpeger den som marsk Stigs begravelseskirke, samt det litterært overleverede sagn om »bruden fra Rørvig« (J. M. Thiele. Danske Folkesagn. I. 1843. 194; motivet benyttet af Vilh. Bergsøe 1872).

På kgd. ligkapel (Ivar Bentsen); begr. forf. Louis Levy, † 1940, og Henrik Pontoppidan, † 1943.

Hesselø. Øen har tidl. været i kronens eje. I kong Valdemars Jordebog siges, at der er hus på den. 1354 (1454?) lå H. (Isleø) under Nygård. Under Chr. III og Fr. II var der heste på øen. 1565 havde Jørgen Ulfeldt den. Jørgen Vind til Gundestrup fik 1641 livsbrev på H., som Claus Daa til Borreby hidtil havde haft i brug. Den kom atter til kronen, som først 1871 solgte den til en gårdejer i Ellinge. 1899 solgte et konsortium den til stamhusbesidder E. v. Holstein-Rathlou til Rathlousdal; den ejes fra 1939 af F. L. Smidth & Co. På øen findes to kirkegårde og mange grave fra nyere tid langs stranden.

Litt.: Achton Friis. DØ. III. 1928. 193–210. Tage Christiansen i Det skønne Odsherred. 1944. 27–30. Drengeår på Hesselø (af John Westborg). 1950.

På øens højeste punkt et bjælkehus, Hesselhus, opf. af Holstein-Rathlou ved M. Nyrop, mod s. det tidl. rekreationshjem Tjørnebo, begge nu sommeropholdssted for F. L. Smidth & Co.s personale. – Øen er (indtil 1956) reservat for fugle undt. agerhøns og fasaner samt for sæler.

O. 11 km nnø.f. Hesselø ligger den farlige Lysegrund med kun ca. 1 m vand over grundeste sted. 1892 er der på et granitfundament rejst en 13 m høj fyrbåke – hvidt blinkfyr, synsvidde over 20 km. Fyret er gasfyr, der ved en solventil slukkes om dagen.

Skove: På en strækning af godt 3 km langs Kattegatkysten strækker Holbæk Amts Sandflugtsplantage (ca. 200 ha) sig, anl. i årene efter 1867 af staten og Holbæk amt i forening dels på hævet havbund, dels på klitter.

På Nakkeland mod sø. i nærheden af Nakkehage ligger en større banke, Borrebanken, hvor der skal være fundet murlevninger og hvor der efter sagnet skal have ligget en borg.

Ved bunden af vigen bag Skansehagen ca. 100 m fra stranden ligger en rund banke, kun ganske lidt højere end det omliggende land, omgivet af en cirkelgrav, stærkt opfyldt ved sandflugt. Muligvis er det et middelald. voldsted.

Ved Skansehage blev der i krigen 1807–14 anl. en Skanse, som nu er fredet, og der blev endvidere indviet en kirkegård, som aldrig blev benyttet og nu ikke eksisterer mere.

Ca. 300 m n.f. Rørvig kirke er der 1932 fundet en middelald. teglovn.

På Skansehage blev der i sin tid opf. et koleralazaret, bekostet af Fr.borg, Kbh.s og Holbæks amter og disses købstæder; det er for længst nedlagt, og bygn. benyttes nu af feriekolonien Skansen.

Isøre (*1231 Ysør, o. 1370 Isøørn) er det gl. navn for den tange, der begrænser Isefjord mod v., det nuv. Rørvig so. (ValdJb. II. 201). Stedets centrale beliggenhed i Danmark og bugtens havn synes at have skaffet det en vis betydning. Naar Sakse (Isora, Ysora) og andre historieskrivere efter ham har villet gøre det til alm. sted for kongevalg, er det imidlertid uden hjemmel. Der kendes kun to kongevalg på I., Harald Hens 1074 og Niels’ 1104, og når de fandt sted her, synes det at skyldes ganske særlige forhold. – På Skansehagen er rejst en natursten til minde om kongevalgene.

Litt.: E. Arup. Danm.Hist. I. 1925. 177 f. Odsherred. 1929. 19 f.

1927–40 var forf. Helge Hostrup konst. sgpr. i Rørvig.

I Rørvig fødtes 1808 historikeren Fr. Klee, 1887 lægen prof. Niels Aage Nielsen.

Fredede oldtidsminder: I terrænet n.f. R. ligger spredt 4 høje, hvoraf en er stor, men stærkt afgravet. Ved Nakke ligger langs stranden mod sv. en gruppe på 12 mindre høje; lidt østligere ligger den anselige Rishøj, og i øvrigt ligger på Nakkes marker 4 høje, hvoraf Sådehøj er ret stor og benyttes som sømærke. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje, hvoraf de 17 på Nakkes marker. I flere af dem er fundet grave fra ældre bronzealder. – Ved R. er sammen fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder. – Hesselø har i yngre stenalder været stærkt besøgt som sælfangststed. Der er på øen en betydelig boplads med flintsager og megen keramik fra ældre jættestuetid, og affaldslagene indeholder mængder af sælknogler.

Litt.: G. Knudsen. Om Sandflugten i Rørvig Sogn, AarbHolbæk. 1931. 67–76. Odsherred. 1932. 13–16. Tage Christiansen. Rørvig og Naturfredningen, smst. 1935. 9–10. Sa. Sandflugten i Rørvig, smst. 1936. 15–17. – Om Bruden fra Rørvig, Sa. smst. 1931. 30–40. Det skønne Odsherred. 1944. 41–43; 1946. 15–23; 1947. 7–10; 1953. 23–26.