Torstrup sogn

(T. kom.) omgives af Horne, Tistrup og Hodde so., Skast hrd. (Øse og Næsbjerg so.) samt Varde kbst. S.grænsen dannes for en del af Varde å, der løber i en anselig, noget nedskåret dal, og som fra n. modtager tilløbet Linding å (1638 Lindingaae), der løber gennem so. i en smal, bugtet, dybt nedskåret dal, som på et kort stykke danner so.s n.grænse, der ellers følger tilløbet Stokbæk; ca. 100 ha af Linding ås dal er naturfredet. Den nordl. og vestl. del af so. hører til Varde bakkeø og har et, bortset fra ådalene, jævnt terræn m. sandet jord. Det meste af so.s sydl. del optages af den hedeslette, der følger Varde å som en fortsættelse af den store Grindsted hedeslette, og som her har en betydelig bredde; hertil hører også den s.f. åen liggende, 400 ha store, fredede Nørholm hede, hvor overfladen dog for en stor del består af flyvesand. Bortset fra denne findes der ikke hede i so., men en del skov, dels plantage (Ellebæk og Mikkelborg plantager, Tårnskov), dels løvskov: Nørholm skov langs Varde ås dal, som sa. m. den smukke herregård Nørholm danner en oase i et ellers noget ensformigt landskab. De største højder, 29 m, findes i Tårnskov. Gennem so. går den vestjy. længdebane (Sig stat.) og landevejen Vejle-Grindsted-Varde.

Areal i alt 1960: 3160 ha. Befolkning 26/9 1960: 952 indb. fordelt på 269 husstande (1801: 431, 1850: 494, 1901: 711, 1930: 858, 1955: 1006). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 491 levede af landbr. m.v., 202 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 65 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 97 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Torstrup (1330–48 Thorsthorp) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960, arkt.Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1929; 2200 bd.), forsamlingshus, s. 826 sportsplads og andelskasse; Sig (1461 Sich; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 353 indb. fordelt på 106 husstande (1930: 260, 1955: 327 indb.); efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 45 levede af landbr. m.v., 160 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 58 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, alderdomshjem, hotel, dambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tastrup (Tåstrup; 1638 Tastrup, 1688 Todstrupgaard; u. 1797); Tange (1461 Tonge, Tongæ, 1547 Tange; u. 1796); Lykkebjerg; Ovnbøl (1461 Awnbøl; u. 1789); Yderik (1461 Ydrick, Ydryck; u. 1785 og 1792); Stokbæk (1688 Stockbeck); Linding (1461 Linding); Firhøje (1638 Firehøye); Olling (1638 Aallingh, 1688 Olling bye); Lindingbro (1638 Lindingbroe); Vagtborg. – Gårde: hovedgd. Nørholm (1406 Nørholm, Nørreholm; 40,2 tdr. hartk., 870 ha, hvoraf 260 skov og ca. 350 ha fredet hede; ejdv. 1245, grv. 409); Lindinggd.; Foldager (1638 Foldager, 1688 Foelagerboel); Askærgd.; Linding Ml. (1610 Lindingmølle; mølleri nedlagt).

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Horne so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 96. retskr. (Varde) m. tingsted i Varde, under 64. politikr. (Varde), 64. lægekr. (Varde), under 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, 74. skattekr. (Varde), amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Varde). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 59. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt senmiddelald. tårn i v. og nyere våbenhus i s. Et ligkapel er opført under hovedrest. 1950f. (arkt. Vald. Jørgensen og Riis Olsen). Kgd. hegnes af jorddækkede diger, beplantet m. store træer; den har de for de Teilmannske besiddelser karakteristiske låger i n., ø. og s. (her tillige port) m. piller muret af små, røde sten og dækket af aftrappede granitplader, kronet af granitkugle. I diget er fundet mange formede jernslaggeblokke og halvfærdigt jern stammende fra oldtidens jernudvinding (R. Mortensen i JySaml. 5. Rk. IV. 2. 131). Kirkens opr. byggemateriale er hugne granitkvadre over en skråkantsokkel, den øvre del af skibets n.mur samt alle gavle over loftet dog af marksten lagt i regelmæssige skifter. Af romanske detaljer ses spor af apsidens ø.vindue, korets åbne n.vindue sat af krumhugne kvadre samt et vestl. i skibets s.mur m. monolitoverligger. Nogle karmsten, m. skråfas mod lysningen, ligger i diget, og to overliggere m. »falske fuger« for kilesten ses indmuret i Nørholm mølle; endnu en er konstateret ved degneboligen (Aarb. 1894. 250). 1765 indsattes 5 falsede, fladbuede vinduer. Indvendig har apsiden halvkuppelhvælv, dens bue forhuggede granitkragbånd. Korbuen, antagelig forhøjet, har kun delvis bev. kragbånd og skråkantsokkel. En piscina er fundet ved gulvudgravning i koret og et vievandskar af granit ved kirkens s.dør. Tagværket er romansk i apsis og skib. Kor og skib har fladt bjælkeloft, hvorpå står en stor træ-vinde. Det senmiddelald. tårn svarende til Tistrups, opført af munkesten, har fritrappe i n. til fladbuet, falset dør. Pyramidespir m. den Teilmannske blytrane som vejrfløj. Det hvælvede underrum har retkantribber og spidse skjold- og gjordbuer. Våbenhuset er sat af granitkvadre, s.gavlen, m. solur fra 1786, ommuret ved restaureringen. På skibets blytag nogle ældre plader m. initialer for Nørholms ejere ACT(eilmann) 1774 og IISBT. – I tårnhvælvet overhvidtede kalkmalerier, krabbeagtige blade langs ribber samt trekantfelter i hver kappe. – I apsiden et frescomaleri: Kristi genkomst, udf. 1950 af Stefan Viggo Pedersen. Nysat granitalterbord, blot prydet m. de barokke alterstager, har afløst altertavlen fra 1898, et bronzerelief af korsfæstelsen af billedhuggeren C. Hartmann i ramme af Hans J. Holm, nu placeret i ligkapellet. Før denne altertavle anvendtes en udsavet trætavle i rokokostil m. malerier af nadveren flankeret af Moses og Aron samt foroven Jesu bøn i Gethsemane, sign. »A. Windfeld fec. 1757«, svarende til Hodde og Tistrup. Siden 1925 i Nationalmuseet. Dennes forgænger var if. en indskr. bag på den pågældende tavle indsat i kirken 20/1 1589, skænket af Claus Strangesen s. 827 til Nørholm, med den hensigt at hans og familiens lig måtte begraves i den grav, han havde ladet gøre. If. sa. indskr. var Ide Clausdatter og Maren Clausdatter, † 1586, begravet her (jf. ndf.). Messehagel fra 1765. Pont.Atlas (V. 736) omtaler en †korkåbe m. Christian Vind til Nørholm og fru Mette Krabbes navne og årst. 1666. Syvarmet lysestage skænket af menigheden 1944. Romansk granitfont af den vestjy., glatkummede type, men m. afvigende, klodsagtigt formede hjørneafslutninger på foden (Mackeprang.D. 166f., 407). Blyforet afløbshul. Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75 m. bebudelsesscene i bunden omgivet af minuskelring. Dåbskande af tin fra slutn. af 1800t. Prædikestol udført efter renæssancens stilskema, men antagelig fra beg. af 1700t. Opgang gennem triumfmuren. Den samtidige underbaldakin og lydhimmel m. svejfede topstykker ligger nu på loftet. Nyere stoleværk i sengotisk stil m. foldeværk og akantusblade. Jernbeslået pengeblok fra o. 1800. Orgel fra »Frederiksborg Orgelbyggeri. Troels Krohn, Hillerød 1953«. Den 1908 omstøbte klokke (ved L. Andersen, Århus) bærer den forrige klokkes indskrift. Den var støbt 1599 af Melchior Lucas, Husum, for fru Anne Skram af Nørholm. Gl. klokkestol, af eg. – På skibets n.væg stor sandstensmindetavle over Niels Jensen, f. 1768 af fattige bønderfolk, † 1772 som plejesøn af A. C. Teilmann til Nørholm, † 1790, der satte tavlen over begge. Rest. 1951 af G. N. Kristiansen. På skibets s.væg en kalkstenstavle over major Chr. Rosenørn Teilmann, † 1812, og hustru Christine Marie Wormskiold, »stamherinde« til Nørholm, † 1817. Gravsten over præsterne 1) Lambert Povelsen Barfod, † 1672, og hans to hustruer, Inger Jensdatter, † 1660, og børnene Karen, Anne, Maren og Poul Lambertsen, og Anna Geertsdatter, † 1664, m. børnene Ifuer og Geert Lambertsen; 2) Peder Clemmensen Ussing, † 1784. På kgd. en sten fra o. 1650 stammende fra Skt. Nicolaj kirke i Varde, m. bomærkeskjolde og initialer SNS og MND for borgmester Steffen Nielsen og hustru; sekundær indskr. over tømmermester Niels Nielsen Møller, † 1815, og hustru Johanne Sørensdatter, † 1813. I kgd.diget sten over Constance Margrete Sirichsdatter 1759. En middelald. gravsten m. et liljeornament, nu på Varde Mus., lå tidl. som trappetrin ved præstegården. Under koret en muret begravelse m. to voksen- og to barnekister (beslag i Varde Mus.), indr. for Claus s. 828 Strangesen, † 16/3 1596, m. fam., jf. ovf. If. præsteindberetn. 1765 stod to ligkister i en åben begravelse under koret, antagelig ovenn., hvori 1) Christian Vind til Nørholm, † 1677, og 2) hustru Mette Krabbe, † 1681.

Litt.: Præsteindberetn. 1687, i JySaml. X. 1 ff. Præsteindberetn. 1765, i JySaml. 5. Rk. IV,2. 215ff. H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 101 ff., 171 ff.

På kgd. er bl.a. begr. godsejeren og økon. skribent A. C. Teilmann, † 1790, stiftamtmanden Carl Gustav Rosenørn, † 1858, godsejeren og politikeren Theodor Rosenørn-Teilmann, † 1879.

Nørholm ved Varde å tilhørte på dronn. Margrethes tid Jon Jakobsen (Lange, † o. 1404), hvis enke Else Jensdatter (Rosenkrantz) 1406 fradømtes en del af den jord, hvorpå gden stod, til fordel for kronen og kirken. Det overlodes til dronningen, om gden kunne blive stående. Med sønnen Claus Jonsens datter Anne kom gden til Strange Nielsen (Strangesen), der nævnes på N. 1441–88. 1493 nævnes en enkelt gang Henrik Stampe til N., men gden tilfaldt Strange Nielsens søn Ebbe Strangesen († o. 1507) og hans broder Claus Strangesen († o. 1511), hvis arvinger ved et mageskifte 1524 endeligt fik afviklet kronens rettigheder i N. Den har derefter tilhørt Claus Strangesens søn Niels Clausen, dennes broder Otte Clausen († 1571), der nævnes fra 1537, og Otte Clausens søn Claus Strangesen († 1596), hvis datter Karen Strangesen († 1607) bragte N. til sin mand Hans Lange til Lunderup, som 1631 solgte den (1638: 72 tdr. hartk.) til rigsråd Iver Vind († 1658), der 1647 skaffede godset birkeret og s.å. købte Agerkrog. Da hans søn Christian Vind døde 1677, deltes gden (1688: 45 tdr. hartk.) ml. hans enke Mette Krabbe († 1681), der ægtede Fr. Lützow til Visselbjerg, og svigersøn Chr. Bille til Dybæk († 1714). I de flg. år udlagdes gd. og gods til forsk. kreditorer, bl.a. fik ritm. Otte Kruse 1686 indførsel i Mette Krabbes part og rådmand Hans Wandal 1684 i Chr. Billes part. 1687 gik birkeretten tabt, men den flg. ejer landsdommer Jens Lassen til Grubbesholm († 1706) fik samlet 208 tdr. hartk. bøndergods og generhvervede derefter birkeretten 1701. Fra hans søn kapt. Frederik Lassen kom den (46 tdr. hartk.) m. tiender og gods (i alt 395 tdr. hartk.) 1726 ved tvangsauktion for 14.220 rdl. til Steffen Nielsen Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderup († 1741), hvis enke Maren Schultz 1742 ægtede amtmand Chr. Teilmann til Skrumsager († 1749), der m. hende fik Endrupholm, Lunderup og N. Ved skiftet 1749 overtog hans søn Andreas Charles Teilmann (adlet 1751, † 1790) N., Lunderup og Agerkrog m.m. (skøde fra de andre arvinger dat. 1777), af hvilke han 2/2 1790 oprettede stamhuset N. (i alt 878 tdr. hartk., hvoraf de 3 hovedgde var henh. 46 1/2, 17 1/2 og 15 tdr. hartk.), som if. hans bestemmelse 1790 overtoges af hans søsterdatter Christine Marie Wormskiold, g. m. major Chr. Rosenørn til Hersomgd. († 1812), m. forpligtelse til at tage tilnavnet Teilmann. Efter hendes død 1817 gik stamhuset til datteren Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann († 1861), derefter if. hendes testamente af 1848 til hendes brodersøn kultusminister C. P. Th. Rosenørn-Teilmann († 1879), der efter frasalg af gods og tiender 1861–79 oprettede en fideikommiskapital og et familielegat for salgssummen. Hans datter frk. I. K. Rosenørn-Teilmann († 1929) besad stamhuset, indtil det 1922 overgik til fri ejd. 1929 arvedes N. af lensbaron F. Rosenørn-Lehn, der kort efter solgte Lunderup. Den nuv. ejer er dennes søn, baron C. F. G. Rosenørn-Lehn, Rössjöholm i Skåne. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 343–52. H. K. Kristensen. En godsejers studehandler, AarbRibe. XIII. 1952–55. 256–66. Laurids Pedersen. Salget af stamhuset Nørholms fæstegods 1861–79, smst. XIV. 1956–59. 1–19. O. Nielsen. Kort Fremstilling af N.s Historie. 1868. I. K. Rosenørn-Teilmann. Lidt om N. og dens Beboere. 1895. 2. udg. 1909. DLandbr. VIII. 1936. 299–303.

Hovedbygningen, der er fredet i kl. A, ligger omflydt af Varde å i en for Vestjylland enestående yppig natur. Den ældste borggård har vistnok ligget i engene noget oven for den nuv. gård, hvor voldstedet endnu sås i forrige årh. 1406 dømmer kongens retterting »den vold, der adelhuset stander på« til kronen, medens »den grund, som mellemvolden kaldes og forborgen på stander« tildømmes kirken, tillige med vandmøllen. Gården blev dog nok stående, men dens befæstning rimeligvis sløjfet. Sen. flyttes bebyggelsen til den nuv. plads under den høje brink på en ø i åens slyngninger, hvor Iver Vind i 1600t.s anden fjerdedel opførte et stort, grundmuret kvaderstens hus på 24 fag m. kælder, »otte alen højt under loftet«; det lå i v. og blev sen. udvidet m. to fra Agerkrog hidflyttede bindingsværkslænger i to stokv.; i 1700t.s første årtier skal disses øvre stokv. dog være henh. nedblæst og nedtaget for at anvendes til øksnehus.

Efter 1759–66 at have opført et anseligt, trefløjet, grundmuret ladegårdsanlæg, opførte etatsråd Andreas Charles de Teilmann 1776–80 på borgholmen en storstilet herskabsbeboelse, bestående af en dominerende, rigt prydet gulstens-midterfløj af betydelig dybde, m. høj kampestenskælder og svært mansardtag af blå, glaseret tegl, i hvis forlængelse der i n. og s. blev lagt s. 829 lange, smallere og lavere rødstenslænger, således at anlæggets samlede v.front måler mere end 100 m; til n.fløjens haveside blev ydermere føjet en lang tværfløj, der ved en mellembygn. forbindes m. endnu en længe, således at også n.fronten, der delvis omslutter haven, har en længde af 100 m. I s. afgrænses haven af en høj forbindelsesmur ml. s.fløjen og herskabsstalden. Dette ved sit anlæg så egenartede, udstrakte bygningskompleks udgør m. sine fine og sjældne interiører et af vore fornemste 1700t.s milieuer; det er uklart, i hvor vid udstrækning den arkitekturkyndige bygherre har været sin egen arkt., men det vides, at han i hvert fald ved visse detaljer har fået hjælp fra bl.a. billedhuggeren Johs. Wiedewelt.

Midterfløjen, hvis opførelse afsluttedes 7780 (if. portalen), er af gule mursten i en høj etage over en sokkel af fire granitkvaderskifter, hvorover et fremspringende, rødt sandstensbånd. V.façaden er sikkert disponeret m. pilasterprydede etfags siderisalitter og trefags midterrisalit, der betones stærkt ved sine høje, tresidige stentrappe og den kraftigt profilerede trekantsfronton m. våben af grå sandsten, der heldigt bryder det svære mansardtag. Den dominerende hovedportal og frontonens inskription: »Tag immer noget for til Eftermandens Nytte; og lev, som den, der skal herfra i Morgen flytte« er af grå sandsten, ligesom indfatningerne om kældervinduerne og -nedgangene i siderisalitterne; derimod er midterrisalittens vinduesrammer og det gennemløbende solbænksbånd af rød sandsten. De rusticerede pilastre har base og kapitæl af grå sandsten. Muren, der nu står blank, har tidl. været kalket gul m. pilastre og gesims i henh. lysere og mørkere nuancer. Pladsen foran hovedbygningen er fint brolagt; det hævede fortov foran midterfløjen er belagt m. vekslende grå og røde ølandsten. Havefaçaden er enklere udformet, og enkelthederne har svagere relief; siderisalitterne har kun liséner. Også haveportalen er enklere end den m. sparrekopgesims forsynede hovedportal; en gl. stentrappe udbreder sig efter en repos til tre sider. De otte tagkviste er ikke opr., men vistnok indsat ret få år efter husets opførelse. Ndr. sidefløj er opf. 1776 (stemplet i murstenen), ligesom forlængelsesfløjen mod ø.; sdr. sidefløj 1779. De enkelt udformede, énetages bygn. er af røde sten på et skifte granitkvadre og har vinduer m. kurvehankbuede stik og profilerede sandstensindfatninger om dørene; under det høje, halvt afvalmede, røde tegltag er en hvidkalket sparrekopgesims.

Interiørerne er bemærkelsesværdige ved den gennemførte vægbeklædning m. holl. fliser, dels mønstrede blå, dels hvide diagonalsatte m. forgyldt el. farvelagt fuge. Gården har i vid udstrækning bev. sit fine, originale udstyr såvel i herskabsbeboelsen som i køkkenet i den overhvælvede kælder. En stor sandstenstavle fra 1609 stammer vistnok fra Agerkrog.

Den af A. C. de Teilmann 1759–66 opførte, fredede, stråtækte ladegård nedbrændte 1954; kun porthuset m. en sandstenstavle m. Nørholms ejere er bev. Indfarten gennem det store gårdsrum er kantet m. høje stenpiller; de ny avlsbygninger er lagt n. herfor.

Den udstrakte, meget smukke parkhave rummer flere store alleer, men er udbygget i eng. stil af kultusminister Th. Rosenørn-Teilmann; i haven er rejst en række mindesmærker; en ca. 3 m høj granitobelisk m. bronze-portrætmedaljon (ved billedhugger Nic. O. Schmidt) er 27/6 1890 afsl. for A. C. de Teilmann på en høj; endv. er rejst en sten for »den halve genforening 1920«. Ved hovedbygningen er opstillet to store saltkar af udhulede granitblokke og en gl. døbefont.

Gårdens stråtækte vandmølle, der er fredet i kl. A, ligger ca. 250 m ø.f. hovedbygningen ml. storslåede, naturfredede hedebakker og drives ved et underfaldshjul. Til det høje bindingsværks-møllehus, hvis s.side er fornyet i grundmur, føjer sig stuehus og smedje. Anlægget stammer vistnok fra 1792, mul. dog 1752. Møllen bliver nu restaureret m. Nationalmuseets hjælp.

I Tange boede 1678 Christen Norby til Lunderup.

Nørholm birk er opret. 24/5 1647, da Iver Vind fik fri birkeret over alt sit gods i Ø. Horne hrd., nemlig Nørholm, Nørholm ml. og ejendomme i Hodde, Tistrup, Varde og Torstrup so. Desuden omfattede birkeretten en del gods i Øse so. i Skast hrd. 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev birket lagt sa. m. Nr. og Ø. Horne hrd., men 12/4 1701 fik kancelliråd Jens Lassen bevilling til på ny at måtte nyde birkeretten. Ingen birkebetjente har dog fået konfirmation på bestallingsbreve.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 218, 335. H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 118, 122.

En helligkilde findes i den sydøstl. del af Torstrup so. i en eng, der if. præsteindberetn. 1687 (JySaml. X, 4) kaldes »Præstkrog«. Kilden, der 1638 (DSaml. 2. Rk. IV. 89f.) omtales som indv. til Skt. Birgitte, men 1687 til Skt. Gertrud, blev 1936 udgravet af H. K. Kristensen. Ved udgravningen oprensedes en del jydepotteskår samt munkesten og tagsten (se ndf.). Endelig fandtes i omgivelserne nogle potteskår fra romersk jernalder.

Litt.: Schmidt.DH. 154. H. K. Kristensen i AarbRibe. 1938. 24–34. Sa. Øster Horne Herred. 1944. 165 ff.

I præsteindberetn. 1638 nævnes, at der på »Kapelbjerg« tidl. har stået et Skt. Birgitte kapel, som synes identisk m. det »Torstrup kapel«, der omtales som liggende vesten for den ovenn. Skt. Gertruds kilde. Endnu 1769 sås her grundvolden af et kapel (Pont.Atlas. V. 737). Smukt beliggende på en banke m. fald mod Varde å, ligger den 1935 udgravede tomt (K. Høgsbro Østergaard), der if. sin plan og sit materiale må være ældre end Birgittes helgenkåring 1391, hvilket taler for, at kapellet skulle være indv. til den ovenn. Skt. Gertrud. 1,2–1,5 m brede fundamenter af marksten og jernslaggeblokke afdækkedes af et kor, der var 6 m langt og 6,4 m bredt målt udvendig, mens skibets bredde var 8,55, dets længde kun 4,80 m; ingen fundamentrester fandtes i v. Af byggematerialet fremdroges blot små stykker tuf samt mørtel m. skælkalk. I tomtens v.ende er 1949 rejst en mindesten af granit. – Nogle få m s.f. tomten, hvor der tidl. var fundet brokker af munkesten og tagsten, afdækkedes et mindre parti af et lergulv, murbrokker samt enkelte syldsten, alt rester af en ø.-v.liggende bygn., måske det ovenn. Skt. Birgitte kapel. I tidens løb er fundet skeletdele og grave fra den omliggende kgd.

Litt.: K. Høgsbro Østergaard i AarbRibe. 1938. 17–23. H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 165 ff.

Der blev tidl. i Torstrup og omliggende so. drevet en betydelig jydepotteindustri, idet der her findes fortrinligt ler dertil (N. F. B. Sehested. Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878. 245–51. Andr. G. Jensen. Jydepotten, vort Lands ældste Haandværk. 1924).

I Sig findes en mindesten for dir., prof. P. O. Pedersen, Danmarks tekniske Højskole.

På en holm i Varde å, Knubholm, har stået en borg Kalsgård (1406 Calsgarde), som 1373 af Laurids Olsen af Øse blev solgt til Valdemar Atterdag og vistnok er nedbrudt af dronn. Margrethe.

Knubholm Voldsted, der nu er helt udpløjet, har bestaaet af en lav, rund Borgplads, ca. 25 m i Diam., omgivet af en Ringgrav. Ved en Undersøgelse 1936–67 konstateredes, at den lave Banke delvis var opført af Lyngtørv m. en Rand af Ler ud mod den ca. 1,80 m dybe Voldgrav. s. 831 Inden for Lerranden stod nedrammede Pæle. Banken synes at have baaret en straatækt Tømmerbygn. Den til Borgen hørende Ladegaard skal maaske søges paa den nuv. Karlsgaards Plads.

I Yderik Enge paa Skraaningen mod Linding Aa findes et Voldsted, »æ Woldgraw«, bestaaende af en oval Banke, ca. 20 × 28 m, omgivet af en Grav. Ved en Udgravning i Bankens Top i 1880erne skal man være stødt paa Tømmer (H. K. Kristensen. Ø. Horne Hrd. 1944. 156–65).

Skove: Nørholm skov, 264 ha, hvoraf bøg 25 ha, andet løvtræ 50 ha og nåletræ 148 ha samt ubevokset areal 41 ha, tilh. baron Carl Rosenørn-Lehn, Rössjöholm, Sverige. Skovene har været bevokset m. løvtræ fra gl. tid, skønt disse træarter ikke udvikler sig bedst på lokaliteten. Nåletræarterne klarer sig bedre.

Litt.: A. Oppermann og C. H. Bornebusch. Nørholm Skov og Hede. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. 1930.

Nær Nørholm har ligget en landsby Oderstorp, nævnt 1406, og en gård Kviksbæk (1406 Quiksbek, 1524 Qwistebeck). Endv. nævnes i so. tidl. gdene Vartov (1688 Wartou) og Skindtofte (1688 Schindtofte).

Fredede oldtidsminder; 33 høje, hvoraf de 23 ligger på Nørholm gods; af disse ligger de 10, deribl. to ret store, på den fredede hede sø.f. Varde å; en tredie stor høj ligger på Nørholm mark. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje.

Torstrup so. hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Horne, men blev fra 1927 en egen kom.

I T. so. fødtes 1831 forf. Christine Daugaard, 1874 prof., dir. for Danmarks tekn. Højskole P. O. Pedersen.

Litt.: Indberetn. til Resen 1687 om T. og Horne Sogne, JySaml. X. 1 f. Præsteindberetn. 1765 om T. so., JySaml. 5. Rk. IV. 215–51.