(Ræer-Hansted-V.kom.) omgives af Hjaremål so., enklaver af Hillerslev og Ræer, Tved og Ræer so. samt Skagerrak (Vigsø bugt). So. har en enklave ved grænsen til Tved so. So. omfatter den østl. del af Hanstholm-»øens« kalkknude med Hesseldal bjerg samt de ø. herfor liggende lave flyvesandsflader, der er opstået på hævet stenalderhavbund. Ud mod kysten findes et bælte af havklitter, hvoraf St. Tornebakke, Flade Tornebakke og Grønbakke er de betydeligste, mens det indre domineres af klithede, hvorpå parabelklitter som Møllebakker ligger. Hist og her viser forekomsten af strandvolde den gradvise forskydning af kystlinien under landhævningen. Under denne afspærredes strandsøer (Rosholm sø, Bjerre sø, Skradekær), der dog for længst er afdrænede el. voksede til. De bedste jorder findes på Hanstholmplateauet, men selv disse er mærket af sandflugt. Der bades en del ved Vigsø strand ml. de der udstyrtede tyske bunkers. Landevejen Thisted-Hansted passerer so.s sv.spids.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1684 ha. Befolkning 1/10 1955: 196 indb., fordelt på 53 husstande (1801: 209, 1850: 201, 1901: 226, 1930: 235).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Vigsø (1442 Vixø, *1443 Vixe; u. 1802) m. kirke, forskole (opf. 1908) og redningsstat.; Bjerre (*1407 Bierby, 1552 Bierre; u. 1802). – Saml. af gde og hse: Rosholm (1662 Roesholm); Degnebakke; del af Krog (1664 Krog) (resten i Ræer so.). – Gårde: Hesseldal (1600 Hiszildall, 1688 Hesseldall); Tovsgd. (1551 Tosberig, 1600 Todtzberig, Thoffdsberig, 1664 Thausgrd); Bavn (1663 Baun); Votborg (1664 Wotborig); Søborg (1418 Siøborich); Krægpøt (1666 Kregpyt); Ny og Gl. Overgård (1661 Offuergd.).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
V. so., der sa. m. Ræer og Hansted so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 561. lægd og har sessionssted i Thisted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille, ret ensomt beliggende kirke (if. Thurah viet Skt. Peder) består af kor og skib, vistnok fra romansk tid, samt nymodens våbenhus mod s. og klokkegalge mod v. Den opr. bygn., kor og skib, er hovedsagelig opf. af limstensflager iblandet kampesten og flintknolde, og den stammer rimeligvis fra romansk tid, selv om der ingen sikre daterbare enkeltheder er bev. Den retkantede s.dør er overdækket med brædder, og n.døren ses kun som indvendig, nærmest spidsbuet niche. I øvrigt er kun korets noget omdannede, smigede n.vindue delvis bevaret. I det indre, der har bjælkelofter, er korbuen i ny tid muret af små sten, ligesom våbenhuset og klokkegalgen. Istandsættelse o. 1930 (J. Foged). – † Alterbordet havde endnu 1875 en monolitplade med skråkant, men består nu af en bræddekasse med stavværk fra sa. tid som altertavlen, et enkelt, men ganske ejendommeligt snedkerarb., som symboliserer himmeriges dør. Kalk o. 1650 m. samtidig disk. Tinstager o. 1600 m. initialer: »PMS MTD«. Alterskranke s. 556 1776 med udsavede balustre og skriftfelter. Romansk granitfont med profileret kumme og rundstavprydet fod, delvis indmuret i korbuen. Prædikestol i renæssance, o. 1600, langt ude beslægtet med den i Thisted. Klokke o. 1500, vistnok af Peder Hansen, Flensborg. – Epitafium over Mathias Pedersen Illum, forpagter af Villestrup, † 1778, træramme med rokokoornamentik. Gravsten: 1) o. 1625, udslidt indskr.; 2) 1700t., udslidt indskr.; 3) Peder Olufsøn Krogh, † 1820; 4) Marthe Marie Christensdatter Hesseldahl, † 1836. Tre gravtræer fra første fjerdedel af 1800t. er nu i Thisted Museum, og to andre fra slutn. af 1700t. er i Nationalmus.
Erik Horskjær redaktør
Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 239–45.
1442–43 nævnes i Vigsø væbn. Jens Lauridsen. (Han førte et egern i sit våben, så det er sikkert med urette, at han flere steder henregnes til slægten Friis fra Vadskærgård; han skulle snarere høre til slægten F. fra Hesselager). Endnu i slutn. af 1600t. nævnes Vixøgd.
Niels Hesseldahl ejede 1791–1805 strøgods i sognet. – Godsarkiv i NLA.
Knud Prange arkivar, mag. art.
I so. har ligget gden Brunbjerg (1603 Bronbiere, 1672 Brunbiere, 1688 Brundborig, 1778 Brundberg).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Allr. 1555 havde sandflugten ødelagt sognet så stærkt, at præsten foreslog at nedlægge Vigsø kirke; 1690 lå der klitbakker på 20 alens højde på præstegårdens mark (AarbThisted. 1920. 160f.).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: 8 høje, deribl. en med flad top på kirkegården. – Sløjfet el. ødelagt: 18 høje; i en af dem var der en kiste, bygget af kalkstensplader, hvori der var et bronzesværd.
Ved Bjerre er der i den brink, hvormed højlandet falder mod s., påvist flintgruber i kridtlagene.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: C. Klitgaard. Efterretninger om Skude- og Strandhandelen paa Vestkysten af Vendsyssel, JySaml. 3. Rk. I. 1896–98. 209–48. Chr. Heilskov. Ældre personalhist. Indskrifter fra Hillerslev Hrd., AarbThisted. 1912. 4f. Niels Hedin. Thyboen Lars Bleeg Hesseldahl, sst. 1922. 316–37 og 1923. 417–40.