Vilslev sogn

(V. kom.) omgives af Jernved, Hunderup og Darum so., Vesterhavet og Ribe hrd. (Farup og Hjortlund so.); i so., hvis sydl. del regnes til Ribe hrd., en lille enklave af Ribe kbst. N.grænsen dannes af Darum bæk, s.grænsen delvis af en gravet kanal; gennem so. løber Kongeå, der tidl. bugtede sig gennem brede engstrækninger, men 1938 blev reguleret og uddybet. Den munder ved en sluse i det havdige, som siden det blev opf. 1911–15 beskytter det lavtliggende terræn mod oversvømmelse. So. består dels af en hedeslette, som kun når 9 m o.h., dannet her omkr. Kongeåens mundingsområde, dels af store marskenge (Rørskift, Bramlingkær, Slagenge, Storfenner, Sønderenge, Hemmesbro enge, Koagre); nordl. i so. ligger Vilslev mose. Der er ingen hede i so. og kun lidt skov; en forsamlingsplads m. friluftsteater findes ved Jested ml. s. 1025 Gennem so. går jernbanen Bramminge-Ribe, hovedvej A 11 (Varde-Tønder) og landevejen Esbjerg-Gredstedbro.

Areal i alt 1960: 2432 ha. Befolkning 26/9 1960: 753 indb. fordelt på 232 husstande (1801: 712, 1850: 772, 1901: 750, 1930: 789, 1955: 736). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 428 levede af landbr. m.v., 162 af håndv. og industri, 19 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 69 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vilslev (*1231 Wilslef; u. 1762) m. kirke, præstegd., centralskole (Kongeådalskolen, opf. 1953, arkt. Schiørring), bibl. (i skolen; opret. 1920; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1919), kom.kontor (på skolen), sportsplads og filial af Ribe Landbosparekasse (i kom.kontor); Jested (*1231 Estath; u. 1762) m. forsamlingshus (opf. 1924) og dambrug (ved nedlagt vandml.). – Saml. af gde og hse: s. 1026 Adelvejsvang; Vilslev Spang. – Gårde: Møllevang; Vestervanggd.; Lenevanggd. I so. 6 minkfarme.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hunderup so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har tingsted i Ribe og hører under de sa. kr. som Darum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 9. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den usædvanlig smukke og maleriske kirke, der ligger tæt ud mod marsklandskabet, er viet Skt. Nicolaus. Den hvidkalkede og blytækte bygn. består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. to sengotiske udbygninger mod n.: ved koret et tårn, hvis underrum samtidig er sakristi, og et våbenhus. Den er opr. bygget af tufsten på en karnisprofileret granitsokkel og m. forsk. enkeltheder udført af granit. Stødfuger, der er iagttaget i murværket, viser, at apsis og kor er de først opførte bygningsdele, hvilket heller ikke modsiges af deres enkeltheder, der henfører dem til de ældste af egnens tufstenskirker. Apsis prydes af fem falsede rundbuefelter, der hviler på næsten frie tufstensøjler m. terningkapitæler og baser m. hjørnekløer udført i granit. Koret har på s.siden bev. to tilsvarende rundbuefelter, adskilt af en lisen, der mod sædvane har smalle kapitælbånd. I det vestl. felt er der bev. et rundbuevindue. Det lidt sen. skibs ydre dek. afviger lidt fra de ældste deles, idet lisenerne her er smallere og buerne har lange konsoller. N.døren, der står velbev. bag våbenhuset, er anbragt under en art baldakin muret af kridtsten m. et s. 1027 blændingsfelt, der foroven afsluttes med tre stigende rundbuer. Skibets n.side har to rundbuevinduer, mens dets s.side, hvor s.døren anes, er helt skalmuret og overpudset 1884. Indvendig har apsiden et 1884 fornyet halvkuppelhvælv, og apsisbuen ledsages mod n. af en halvsøjle. De synl. vinduer har rundstav ved glasfalsen. Den høje, slanke korbue er bev., dog noget istandsat, og koret har bræddeloft, skibet bjælkeloft. I sengotisk tid opførtes n.f. koret et ret kraftigt tårn, hvis krydshvælvede underrum som sakristi er sat i forb. m. koret ved en fladbuet dør. Trappehuset er ved korets nø.hjørne, og de noget skalmurede mure dækkes af et let opskalket pyramidetag, i hvis vejrfløj står årst. 1886. Om reparationer og skalmuringer minder også jerncifre på skibets v.gavl: 1784 og initialer for den da forlængst afdøde oberstløjtn. Christopher Friederich v. Gersdorff og hustru Margrethe v. Rosenørn. Våbenhuset, der er bygget af store munkesten, står m. åbne bomhuller og glat gavl. Dets loft blev ved en hovedreparation 1958 hævet, så at skibets n.portal kunne komme til sin ret. – Kirken udmærker sig også ved sine smukke, senromanske kalkmalerier, fra o. 1225–50, der blev fremdraget 1913 og rest. året efter af Eigil Rothe. I korbuen har der været en fremstilling af Kains og Abels offer (kun Abel er nogenlunde helt bev.) og på triumfvæggen mod n. nadveren (fragmentarisk), mod s. Kristi indtog i Jerusalem (Nørlund-Lind.K. nr. 79). Højt på skibets s.væg er der et indvielseskors, og på sakristiets hvælv er der rester af en ganske enkel dek. – Alterbordet dækkes af smukt panelværk i renæssance, o. 1600, m. tre portalfelter. Den lidt undersætsige altertavle i landlig højrenæssance m. fire evangeliststatuetter og malerier fra 1684: Nadveren, Kristi dåb, Gethsemane og korsfæstelsen (sidstn. gentaget i topfeltet m. skåret krucifiks). Tavlen er if. indskr. »givet af Hunderup kirke«. Fra en sengotisk †altertavle er bev. en figurgruppe, Gud Fader med Sønnen samt en Maria med barnet. Svære, balusterformede renæssancestager. Godt, sengotisk, desværre noget medtaget korbuekrucifiks. Interessant, romansk granitfont m. kæmpende krigere under arkader, desværre hårdt ophugget (Mackeprang.D. 324–25). Lille sydty. fad m. fremstilling af bebudelsen og sen. indgraveret navn: Dorotea Tobings. Prædikestolen er et lidt groft snedkerarb. i højrenæssance, o. 1600, m. lavstammede, korintiske hjørnesøjler og portalfelter m. malede evangelister, vistnok de opr. Stoleværk af nyere dato. I v.enden er der et smukt pulpitur fra 1599 på kannelerede, firkantede søjler og m. malerier af Kristus og apostlene. En tavle m. streg og årst. 1634 angiver vandstanden i kirken ved stormfloden i okt. dette år. Den er udsk. af panelværk, der ellers blev fjernet 1859. Klokken fra 1300t.s slutn. bærer indskriften »ave maria« i en blanding af minuskler og majuskler. Der har tidl. været en †messeklokke ophængt i koret. Ligbåre fra 1619 på loftet. – Gravsten: 1) Terkild Eskildsen, † 1624, og hustru (se JySaml. 3. Rk. IV. 41); 2) delefoged Ths. Christensen, † 1682. En lille †gravsten over en Bernt Termat, der var »føed til Meppel i Nederlandene og fik sit banesår i Ribe«. Desuden har der på kgd. været et højst ejendommeligt †gravtræ i form af en død mand, lagt over Anders Barchman, † 1738.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 131–33. T. 11–16.

I Præsteindberetn. fra 1638 nævnes, at der ved Jested fandtes en »Grøft, som kaldes »Kjælderhals««, og som syntes at være en gl. Skansegrav.

Ved præstegårdens have er der en mindesten for præsten Knud Lang, som sa. m. Margrethe v. Rosenørn tog initiativet til, at gårdene i V. 1767 blev købt til selveje fra Kærgd.

I Vilslev lå en mølle Rødemølle (1586 Rødemølle, 1614 Rødmølle).

Skove: Ved Jested et par mindre plantager.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men en del vidnesbyrd om jernalderbebyggelse. Således er der fundet grave fra ældre romersk jernalder ved Bramlinghøj og en betydelig boplads på Herredsbjerg.

Om sognehist. se under Bramminge. I kommunal henseende er V. so. fra 1/4 1925 skilt fra Hunderup. Jested og Hillerup hørte før 1864 til Sønderjylland og var dels kongeligt, dels hertugeligt. Efter 1864 hørte Jested og en del af Hillerup i kirkelig henseende til Vilslev so., medens hele Hillerup i kommunal henseende kom til Farup, hvortil det også kom i kirkelig henseende 1912.

Litt.: J. Madsen. Vilslev i det nittende Aarh., AarbRibe. 1905. 27–68. Sa. Jested og Hillerup, smst. 1909. 3–24. K. Carøe. Terkel Eskildsen og hans Salmer, smst. 1911–14. 629–41. Mich. Mikkelsen. Knud Lang, Sognepræst til V. og Hunderup, smst. 266–98. Hans Duborg. Jested Mølle. 1934.