Alslev sogn

(A. kom.) omgives af Stevns hrd. (Hellested og Smerup so.), Spjellerup, Hylleholt, Fakse og Karise so. Langs v.grænsen løber Vivede Mølleå. Landskabet er en overordentlig plan moræneflade, der skråner ganske langsomt mod ø. i retning af Stevns å, og hvis jorder er fortrinlige lerjorder. Til so. hører den lille Holteskov (*1403 Holthe schouff) og i nv. den betydeligere Ganneskov, hvorigennem banen Køge-Fakse går. Landevejen Køge-Fakse passerer so. ved Alslevgård.

Areal i alt 1950: 1222 ha. Befolkning 7/11 1950: 373 indb. fordelt på 109 husstande. (1801: 291, 1850: 380, 1901: 419, 1930: 423). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 264 levede af landbrug m.v., 34 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 51 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Alslev (*1231 Alaslef, 1261 Alslewæ; u. 1796) m. kirke og forsamlingshus; Bonderød (1358 Bondæruth) m. kom.kontor (opf. 1950), vindml. og andelsfrysehus (anl. 1952); Tågerup (o. 1370 Toghorp, 1664 Alsløff Taagerup; u. 1802) m. skole (opf. 1908). – Saml. af gde og hse: Gannebro (1682 Gandebroe Marck); Tågerup Huse. – Gårde: Hovedgd. Alslevgd., indtil 1923 under Bregentved (42,5 tdr. hartk., 219 ha; ejdsk. 593, grv. 377); Holtegd. (*1403 Holthe, 1507 Holthegord).

A. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Karise so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Karise so. So. udgør 2. udskrivningskr., 129. lægd og har sessionssted i Fakse.

Den lille, hvidkalkede kirke, beliggende umiddelbart ø.f. det store herregårdsvoldsted, består af tårn i v., skib og kor i eet, våbenhus mod s. og sakristi mod n. Af den romanske kirke står endnu sidemurene og den påfaldende tynde v.gavl (delvis dækket af det sen. tilbyggede tårn), opf. af faksekalk, hugget i regelmæssige kvadre. Ingen opr. enkeltheder er bev. undt. s.døren, der endnu er i funktion. I sengotisk tid blev det romanske kor nedrevet, skibets sidemure forhøjet og kirken forlænget mod ø. i skibets fulde bredde. Den nye ø.gavl fik 3 spidsbuede blændinger og er nu helt uden kamme. Hvælvinger har måske været påtænkt, men næppe fuldført. Det krydshvælvede sakristi, der er samtidigt med koret, har blændingsprydet, kamløs n.gavl; et opr. vindue i ø.muren er dækket af en sen. tilføjet støttepille. Tårnets nedre krydshvælvede rum, der åbner sig til skibet m. en rundbue, samt dets mørke mellemstokv. og trappehuset mod s. er sengotisk; det øvre klokkestokv. m. fladbuede glamhuller (undt. mod ø.) og kamtakkede gavle er i krydsskifte, antagelig fra slutn. af 1500t. Våbenhuset, der har blændingsprydet gavl m. glatte kamme, er opf. af munkesten i uregelmæssig skiftegang og er måske efterreformatorisk (o. 1550). I det indre har bjælkeloftet gipsforskalning m. empiregesims og en stor kassette over alteret. – Altertavlen er et maleri, Kristus hos Martha og Maria, sign. F. Storch 1866. På det nye alterbord 2 malmstager af gotisk form. Altertæppe skænket af sognets befolkning 1941. Fonten, et gotlandsk importarb. af kalksten, har slank fod i 2 dele; den brede og lave kumme har smal, spidsbuet arkaderække; glat dåbsfad af messing fra slutn. af 1600t. Prædikestol af fyr i empire fra o. 1800; stolestadegavle fra sa. tid. I tårnet 2 klokker, en af senmiddelald. type m. minuskelindskr., der beretter, at den hedder Skt. Vitus og er støbt 1545 af Johan ter Steghe, og derunder en krucifiksgruppe og en korsdragningsscene; den anden klokke fra 1741 (Joh. B. Holtzmann).– I sakristiet en mindetavle af egetræ over 3 børn af Otto Rantzau, hvoraf det ene omkom ved operabranden på Sofie-Amalienborg 1689.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 488–92.

Alslevgård tilhørte fra 1300t. i henved 300 år adelsslægten Grubbe. Den første kendte ejer er den Bo Jensen (Grubbe), der nævnes 1328 og døde 1349 på hjemvejen fra det hellige land. 1355 nævnes af hans sønner Bent, Jon og Esbern til A., der sen. ejedes af Evert G., formentlig ovenn. brødres brodersøn, som 1386–1400 skrev sig til A. Hans søn Peder Grubbe, der oftest kun kaldte sig Grubbe i el. af A., skrev sig dertil 1426–52. Af hans børn skrev den sen. rigskansler og rigsråd Evert G. sig 1463 til A. og Niels G. sig 1479–1503 dertil. 1512 nævnes »Grubbes børn« (d.v.s. sidstn.s) af A. Af dem arvede Laurids G. († kort efter 1516), der 1507 var Roskildebispens lensmand på Lekkende og 1513–16 foged på Tryggevælde, A., som derefter kom til hans søn Laurids G. († før 3/12 1561) og dennes søn Knud G. († 1600). Hans eneste barn datteren Hilleborg G. († 1613) ægtede 1602 Sivert Grubbe til Hofdal i Skåne († 1636). A. var da af Knud G. pantsat til Peder Munk til Estvadgd. for 8000 rdl., men ved kongens mægling indløstes den af Sivert Grubbe, der vistnok sen. afhændede den til sin søster Merete (Margrethe) Eilersdatter G. († 1656), g.m. Knud Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) († 1622). Af deres børn skrev Frederik Urne († 1658) sig 1624 til A., men udkøbtes s. 197 s.å. af broderen, den sen. rigsmarsk hr. Jørgen Urne († 1642); hans søn Christian Urne († 1667) skrev sig en tid til A., der dog tilfaldt broderen Otte († 1659), som 1653 solgte A. til hr. Knud Ulfeldt (Christoffersen) til Svenstrup († 1657), hvis søn Christoffer U. († 1670) arvede gden; hans enke Sophie Amalie Krag († 1710) bragte snart efter i et nyt ægteskab A. til ægtefællen Otto greve Rantzau til Asdal († 1719); han solgte den 1698 til etatsråd Christen Skeel til Vallø († 1709), der 1699 fik kgl. bev. at indrette A. hoved- og sædegd. til bøndergods, for at han kunne have flere bønder til Tryggevælde, som han også ejede (friheden for A. hovedgårdstakst skulle dog stadig bevares). 1716 solgtes A. og Tryggevælde hovedgde til Peder Benzon til Gjeddesdal († 1735), der 1718 (skøde n.å.) mageskiftede gdene til Fr. IV mod Vibygård (Ramsø hrd.). A. skulle herefter følge ryttergodset. 1747 (skøde n.å.) solgte Fr. V ved off. auktion A. og Tryggevælde hovedgde (i alt m. bøndergods 721 tdr. hartk.) for 25.205 rdl. kur. til Peter Johansen Neergaard, der dog allr. 1751 videresolgte dem til Adam Gottlob greve Moltke; han henlagde dem som allodialgods til grevskabet Bregentved. I A. G. Moltkes tid blev Alslevgårds bedste jorder (»Opjorderne«), der stødte til Alslev by, lagt til denne by, mens det meste af hovedgårdstaksten flyttedes ud på byens udjord og overdrevet, og en del af hovedgårdsjorden mageskiftedes med jord fra Tågerup, således at en ny hovedgd. (også kaldet Nygård) med holstensk drift oprettedes og opbyggedes som forpagtergd., mens A.s gamle hovedgårdsbygninger nedreves. – A. hørte derefter under Bregentved indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922, da der i h. t. lensloven fra A. stilledes 69,3 ha til rådighed for staten, hvorpå oprettedes 4 selvstændige husmandsbrug og 7 tillægsparceller. A. selv overtoges af statens jordlovsudvalg, der 1924 solgte gden til Viggo Selchau-Hansen († 1947) (forp. fra 1898). 1943 overgik A. til dennes søn Chr. Selchau-Hansen. – Godsark. LAS og på Bregentved.

Litt.: L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 251 ff. Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. III. 1863. 188 f. DLandbr. II. 1930. 660–62.

Hovedbygn. er opf. 1902 af røde mursten med kælder, gennemgående frontispice og skifertag.

Voldstedet efter Alslevgård, »Herregårdspladsen«, umiddelbart v.f. kirken, består af en lav borgbanke (overpløjet for adsk. år siden), ca. 48 × 38 m, omgivet af voldgrave, der er bedst bev. i n. og v., medens de er jævnede til de andre sider. Den nu opfyldte sdr. grav har skilt borgholmen fra en anden, nu næsten helt udjævnet, firkantet holm, hvor ladegården menes at have ligget. Der er fundet teglstensfliser, glaserede fliser og en kridtsten m. udhugget våben, som skal være kommet til Bregentved. Midt på den sydl. holm har været en stensat brønd.

Ganneskovgård nævnes 1664 (Gande Skouffgaard) som øde. 1699 blev denne gd., der nu kaldtes Skiøttegården, lagt under Alslevgårds hovedgårdstakst, da den lå i hovedgdens enemærke.

Holtegård synes mod slutn. af 1300t. at have tilhørt en Niels Bendtsen. Bl. hans arvinger var Evert Grubbe til Alslevgd., der 1403 pantsatte sine rettigheder i H. til biskop Peder Jensen Lodehat. S.å. skødede Hennekin Gyncelinsøn (Mule af Falkendal) († før 25/10 1437) sin ret i gden til Roskildebispen, og 1404 kom hertil endelig Jakob Gyncekinsøns (Mule af Falkendal) skøde på H. til samme.

1358 nævnes Bent Bosen af Bondæruth.

Skove: Den nordvestl. del af so. optages helt af den store Ganneskov (325 ha, heraf dog Jørslev Vænge ca. 28 ha i Karise s.), der hører under grevskabet Bregentved. Terrænet er lavt og fladt. Jordbunden er leret (ofte stivt ler). Hovedtræarten er bøg, men den udvikler sig ikke godt på lokaliteten, rødgran heller ikke. Eg derimod synes at være den træart, der passer bedst. I Ganneskov fandtes i ældre tid et s.k. »Kludetræ», der helt op til slutn. af 1800t. søgtes af overtroiske mennesker, der led af sygdomme, som de mente lægerne ikke vidste råd for. Træet, en eg, var under væksten blevet spaltet på en sådan måde, at der lige over jorden var fremkommet et hul netop stort nok til, at et menneske kunne krybe der igennem. Kuren bestod da i, at den syge skulle krybe igennem hullet ni gange i nøgen tilstand. Et klædningsstykke el. dele deraf blev lagt ved træet, deraf navnet »Kludetræet« (Kr. Nyrop: Kludetræet. Dania. I. 1890. 2ff. Aug. F. Schmidt i DaStud. 1932. 48–51). I julestormen 1902 faldt den gl. eg, men henlå endnu mange år urørt i skoven (AarbPræstø. 1930. 59–65). – Af mindre skove i so. findes Holte skov (ca. 15 ha) og en mindre del af Hellede skov (ca. 3 ha), der begge horer til Vemmetofte kloster. Til Alslevgd. hører Hestehaven (ca. 8 ha).

Fredede oldtidsminder: I Hellede skov 2 små høje. – Sløjfet: En høj ved Tågerup.