Dragstrup sogn

(D.-Skallerup kom.) omgives af Sønder hrd. (Frøslev og Ovtrup so.), Limfjorden (Dragstrup vig, Vilsund og Rovvig) samt Skallerup, Solbjerg og Ø. Jølby so. Gennem so. løber Lyngbro bæk, der tidl. mundede i Jølby nor, men ved en kanal er ført direkte ud i Limfjorden. Ådalen fortsætter sig langt mod ø. og var i stenalderen en smal fjordarm, der næsten delte Mors i to dele. Den hævede havbunds strandenge og de beplantede arealer er et yndet udflugtssted. Det jævnt bakkede istidslandskab har mod n. gode, lermuldede, mod s. derimod mere sandede og grusede jorder, og her findes der også flere mindre tørvemoser (Kobberkær).

Areal i alt 1955: 902 ha. Befolkning 1/10 1955: 333 indb. fordelt på 98 husstande (1801: 196, 1850: 263, 1901: 323, 1930: 369).

I so. byerne: Dragstrup (* 1435 Dragzstrup; u. 1785) m. kirke og cementstøberi; V. Jølby (*1433 Wester Julby; u. 1788) m. præstegd., skole (opf. 1920), forsamlingshus, Dragstrup-Skallerup Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1878; 31/3 1960: indskud 1,2 mill. kr., reserver 54.000 kr.), mølleri, savværk og maskinstat. – Gårde: Dragstrupgd. (1581 Drastrupgaard); Digsind (*1433 Digsændæ, *1435 Digisendæ); Kærgd. (1661 Kiergaard); Kibsgd.; Halkærgd.

D. so., der sa. m. Skallerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 257. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken, der ligger i udkanten af en granplantage, består af romansk skib og kor af granitkvadre på skråkantsokkel og et våbenhus af små mursten fra o. 1870 på n.siden. Korets opr. ø.vindue er blændet, mens n.vinduet er i brug, kun lidt ændret. Desuden er i korets s.mur bev. et udvendig tilmuret spedalskvindue. Skibets retkantede n.dør er urørt, s.døren tilmuret. I kvadermurene ses adsk. stenhuggerfelter. Korbuen, med forsk. profilerede sokler og kragsten, er opr. Det indre har overalt bjælkelofter. Udvendig står murene blanke, dog med hvidtede detaljer. Kor og skib er blytækt, våbenhuset teglhængt. – I korbuen og på triumfvæggen fremdroges 1880 nogle kalkmalerier fra 1. halvdel af 1500t., bl.a. bebudelsen og lykkehjulet; korbuens billeder blev nedhugget, de andre på ny overkalket. Omkr. korbuen er nu en moderne dekoration. – Romansk alterbord af granitkvadre. Moderne altertavle med gipsfigurer, Kristus og to apostle, efter Thorvaldsen. Dele af en ældre altertavle er nu i Morslands Museum s. 736 på Dueholm. Alterstager fra slutn. af 1500t. Prægtig romansk granitdøbefont med to dragefigurer på kummen (Mackeprang. D. 169f.). Glat dåbsfad fra 1500t.s sidste halvdel. Prædikestol fra o. 1590; lydhimlen og bemalingen er ny. Nymodens stolestader. Af en skriftestol fra 1699 opbevares nogle fragmenter (med pietistiske malerier) på Dueholm. I skibet et harmonium. Den skriftløse klokke fra 1400t. er ophængt i et moderne glamhul i v.gavlen. – På skibets n.væg et stort epitafium med bruskbarok snitværksramme og portrætmaleri over sgpr. Chr. Jacobsen Erichsen, † 1695, med hustru og søn. På s.væggen et epitafium over Else Andersdatter Stagstrup, † 1862. – Kgden, med nyt ligkapel, hegnes af svære stendiger.

Dragstrup kirke set fra sydøst.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 948–58.

På kgd. er begr. det »grundtvigske vidunderbarn« Anders Svendsen Hovmøller (1856–71; Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 109–13).

Digsind var tidl. en hovedgård Digisende. Ved år 1400 nævnes Maren (af slægten Ny?) af D., Lage Urnes moster, som synes at have skænket den til Dueholm kloster, som 1435 gav Brune Erik Eriksen (Banner) livsbrev på hovedgården D. Det er rimeligvis sa. gård, der *1520 kaldes Clostergaardt i V. Jølby.

1822 blev D. skødet af Steffen Dissing til sønnen Christen Dissing, efter hvis død hans enke ægtede Niels Mark. Han solgte 1888 gården til Mads Jensen Kusk, hvis børnebørn, brødrene Jens og Martin Worm overtog den 1921.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 586f.

Voldstedet Kobbervold (se ndf.) er næppe forløber for Digsind, da der er ca. 2 3/4 km.s afstand ml. de to lokaliteter, og gårdene synes efter voldstedstypen at dømme at have eksisteret samtidig.

Det middelald. Voldsted Kobbervold ligger i den østl. Ende af Kobberkær, v.f. Vejen ml. Dragstrup og Ovtrup. Voldstedet, der i de sen. Aar er blevet tæt tilplantet, bestaar af en lav, s. 737 kvadratisk Banke, en Herregaardsplads, 57 × 57 m omgivet af en nu tør, næsten helt udpløjet Grav. Langs Randen af Banken findes en svag Vold, hvis Højde er størst i Hjørnerne.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 283–90.

I Dragstrup friskole var Morten Jensen lærer 1869–1914 (Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 147f.).

Skove: Langs Dragstrup vig ligger Dragstrup plantage, 46 ha. Plantagen er anlagt 1891. I so. findes i øvrigt flere mindre plantager.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 12 høje. Efter Pont.Atlas skal der på V. Jølby mark have været en dysse, Visti Stol. Ved Dragstrup har der været en køkkenmødding, og i en eng nær åen er fundet en støbeform til et bronzesværd.

Uden for kgd., ved digets nø.hjørne, var en Marie-Magdalene kilde, hvis vand ansås for godt mod øjensvaghed. (Schmidt. DH. 134. AarbMors. 1919. 84; 1920. 87–88).

Om store sten i sognet se Schmidt. DK. 237.

Litt.: A. Thaning. Erindringer fra Mors 1834–36, JySaml. 3. Rk. V. 1906–08. 538–76. AarbThisted. 1926. 145–47 (om degne). Aug. F. Schmidt. Halkjærgaard i Dragstrup Sogn, AarbMors. 1930. 51–61. Sa. Fra Mors. I. 1957. 69–74.