Hammer sogn

(Linnerup-H. kom.) omgives af Linnerup og Tørring so., Vejle a. (Ø. Nykirke og Vester so. i Nørvang hrd.) samt Nr. Snede og Klovborg so. Grænsen til Vejle a. dannes af den tunneldal, hvori både Skjern å og Gudenå udspringer. Sidstn. dannes af et antal kilder i siden af dalen, mens Skjern ås udspring regnes fra den lidt v. herfor liggende mose, hvorfra afløbet går til Rørbæk sø. Et bakkedrag gennem so. fra n. til s. (højeste punkt 115 m, Fruehøj 97 m) repræsenterer 4. afsmeltningstrin fra sidste istids hovedopholdslinie, mens tredie trin krydser so. lidt ø.f. Rørbæk sø i Vester krat. På de sandede jorder en del plantage og krat (Vesterkrat og Sønderkrat) og nogle lyngarealer. Gennem so. går hovedvej A13 (Vejle-Viborg).

Areal i alt 1960: 1244 ha. Befolkning 26/9 1960: 249 indb. fordelt på 71 husstande (1801: 112, 1850: 178, 1901: 245, 1930: 334, 1955: 266).

I so. byen: Hammer (*1457 Hammer) m. kirke, skole, forskole (opf. 1923 i forb. m. hovedskolen) og forsamlingshus (opf. 1897). – Saml. af gde og hse: Hage (1578 Hage; u. 1795); Kovtrup (1458 Koutropp; u. 1783); Sandvad; Møllerup (1683 Møllerupgaard; u. efter 1805). – Gårde: Hammergd. (*o. 1500 Hammergaard, 1512 Hammergard); Bregnbjerg (1664 Brendbierg, 1683 Bregnberrig Gaard, Brenbierg); Hammer mølle m. savværk.

H. so., der sa. m. Tørring so. udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, danner sa. m. Linnerup so. én sognekom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 172 b. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken, indv. til Marie Magdalene, består af kor og skib m. v.forlængelse samt våbenhus mod s. Koret og skibets østl. del er opf. af frådsten i romansk tid. Den firkantede s.dør synes udv. Mod n. er en rundbuet dør og et par vinduer tilmurede. Korbuen er bev. I gotisk tid, antagelig sidste halvdel af 1400t., tilføjedes skibets v.forlængelse, af munkesten, m. blændingsfrise på n.siden og blændingsprydet v.gavl. Kor og skib har bjælkeloft. Våbenhuset er en nyere murstensbygning. Kirken er hvidkalket, tagene teglhængte. En klokkegalge er rejst op ad v.gavlen. – Nygotisk altertavle m. gipsfig. (Thorvaldsens Kristus) ml. to malerier (Moses og David). Alterstager i barokstil. Romansk granitdøbefont. Prædikestol fra 1892. Nye stolestader. I skibet fire sengotiske figurer: Jomfru Maria, Marie Magdalene, Skt. Barbara samt en »nådestol« (Gudfader m. den korsfæstede). Mod v. et pulpitur m. et orgel på to stemmer. En skibsmodel er ophængt i skibet. I koret en kisteplade, samt kårde og sporer, tilh. amtmand Ditlev de Trappeaud, † 1768. Gravsten over forpagterkonen Johanne Jensdatter, † 1699. Det indre nymales 1963 af kunstmaler Ernst Trier.

Hammergård ejedes i 1400t. af hr. Peder Skram, 1487–1512 af hans søn Ove Skram, derpå af sønnen Jørgen Skram, hvis enke Margrethe Juel ejede den 1543. Deres søn Ove Skram ejede s. 663 H. til sin død 1581; 1590 og 1603 skrives hans søn Hans Skram til gden, 1630 og 1639 tilhørte den (1638: 30 tdr. hartk.) søstersønnen Jørgen Høeg (Banner) († 1656), 1662 hans enke Regitze Parsberg († 1666), der dog havde arvet den efter sin faster Anne Parsberg († 1658). 1667 mageskiftede Steffen Rohdes arvinger deres part i H. til ovenn. Hans Skrams søn Valdemar Skram, og han skødede 1670 H. (30 tdr. hartk.) m. 4 øde gde under hovedgdens takst (29 tdr. hartk.) og noget gods til Herman Frans v. Svaneweide, der 1674 skødede H. (74 tdr. hartk.) og noget gods til ass. Peder Hoffmand († 1690). 1679 skødedes den (62 tdr. hartk.) m. gods til Frederik Ulrik Ulfeld († 1699), 1691 (27 tdr. hartk., m. noget gods) til Peiter Ferd. v. Haugwitz, 1697 til oberstløjtn. Paul de Trappaud († 1707), 1705 (27,4 og 217 tdr. hartk.) til kommerceråd Joh. Trane. 1715 tilhørte den provst Mads Trane i Viborg († 1717), 1718 provst Holger Bredal i Klovborg († 1722), hvis søn kammerass. Jens Jørgen Bredal til Vinderslevgd. 1755 skødede H. (27) med Rørbæk (26), tiender (79) og gods (414 tdr. hartk.) for 32.400 rdl. til oberstløjtn. s. 664 Jean de Trappaud, der døde s.å., så gden kom straks til kommerceråd Hans Kruse til Hvolgd., hvis enke Elisabeth Marie Vinding 1766 skødede den (27, 13 og 206 tdr. hartk.) for 17.800 rdl. til Poul Østergaard til Nr. Karstoft, der 1769 solgte den (20, 13 og 80 tdr. hartk.) til sin svoger Ole Christian Secher, sen. til Lynderupgd., der 1770 skødede den (20 tdr. hartk., tiender 4) til Iver Bertelsen fra Seest. Han skødede den 1783 for 4900 rdl. til Erhardt Carl Chr. Stiernholm, sen. til Grinderslev kloster; 1785 kom den (20, 5 og 2 tdr. hartk.) for 5200 rdl. til forp. Fr. Chr. Zellermann († 1793), 1788 for 7200 rdl. til Melchior Sommerfeldt Boserup († s.å.), 1789 for 5000 rdl. til Poul Glud Langballe, som 1790 fik tilladelse til at udstykke den (17 tdr. hartk.). Hpcl. (14 1/2 tdr. hartk.) tilhørte 1792 Chr. Christensen, som yderligere udstykkede den (herefter 8 1/2 tdr. hartk.); sen. ejedes den af sønnen sognefoged Peder Christensen, der forbedrede den meget. Efter hans død 1847 solgtes gden ved auktion til Anders Christensen Kyed; 1850 var den 10 1/2 tdr. hartk., men 1866 kun 4. Sen. ejere: 1866 Jens Madsen Jensen, 1914 svigersønnen S. Mossin, 1927 O. Møller, 1932 Chr. Thomsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 640–41.

En mølle Risager mølle (1683 Riisager mølle) nævnes i so. i 1600t. og 1700t.

Skove : Lidt skov, således mod sv. Mølleskov, 21 ha, der hører under Hammer mølle, længere mod n. ligger Kovtrup skov, 42 ha, hvoraf bevokset 29 ha, der tilh. flere pers. i forening, og atter nordligere Vesterkrat m. fiskedamme m.v., der sa. m. Hundshoved-Søhalegård plantage i Nr. Snede so. (jf. s. 654) tilh. fru Unse Heegaard og Ole Trock-Jansen, Kbh. Andre mindre skove skove og plantager tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 11 høje; anselig er Fruehøj, nu forsynet m. sneglegang, ved Hammergd. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. I en høj ved Møllerup er fundet en grav fra ældre romertid m. sværd og smedeværktøj. – En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Hammer mølle, en boplads fra enkeltgravskulturen fra Gabsø.

Om sognehistorien se s. 662; fra 4/12 1911 er H. anneks til Tørring, men hører i kommunal henseende sa. m. sit tidl. hovedsogn Linnerup.