Kappel sogn

(K. kom.) omgives af Vestenskov so., Østersøen, Langelandsbæltet og Nakskov fjord. I so. en enklave af Vestenskov (Bondeholm). Den sydl. del af so. er en overordentlig lavtliggende og jævn moræneflade, der på sit højeste kun rager 6 m op o. h. Endnu lavere er den nordl. del, der for en stor del ligger under havets overflade med undtagelse af de tidl. øer Ydø, Langø og Bogø (samt Bondeholm). Ved anlæg af et dige langs med og ml. disse øer indbyrdes er udpumpningen og tørlægningen af det bagvedliggende areal muliggjort. Herved har so. vundet o. 970 ha, en forøgelse på 1/3. Af de tidl. øer hæver kun Langø sig væsentligt over havet (7,5 m, trig. stat.) og er den eneste, der ikke har noget beskyttelsesdige. Diget fortsætter sig i øvrigt langs Østersøkysten, hvorved det opnår en samlet længde i so. på 13,5 km. Bag Østersødiget er de tidl. søer Muttebæk sø, Gottesgabe sø og Høksøen udtørrede. So.s tredie del er den langt mod nv. udragende halvø Albuen, der inderst består af en 4 km lang og 50–150 m bred sandtange, Dragene, hvorhenover det o. 100 m brede, men ganske lave »Skæret« skaber vandforbindelse mellem Østersøen og Søndernor. Længst i n. vider Dragene sig ud til »Albuen«, bestående af flere på hinanden følgende krumoddedannelser med tilhørende fed, et virvar af strandsøer og enge med kun små, opdyrkede lodder imellem. Ml. de to største krumoddespidser (Hornfiskenakke og Sandodde) ligger Albue havn, og ml. Sandodden og Vesterodde på Langø indløbet fra Nakskov fjord til Søndernor. Istidslandskabet har lerede, men lave og derfor s. 718 noget vandlidende jorder, og i de inddæmmede områder veksler sand- og dyndaflejringer. Af skove findes Bogøgd. (el. Jordbjerg) skov og Gottesgabe (el. Rosmarke) skov samt nogle plantager på den tidl. havbund. Gennem so. gik den 1/1 1954 nedlagte bane Nakskov–Rødby.

Areal i alt 1950: 2859 ha. Befolkning 7/11 1950: 1228 indb. fordelt på 333 husstande. (1801: 591, 1850: 732, 1901: 1010, 1930: 1264). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 793 levede af landbrug m.v., 185 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 114 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kappel (o. 1600 Westernes Capelle) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1955) m. bibl. (opret. 1944, 1500 bd.), skole (opf. 1900), missionshus, stubmølle (fredet), vandværk, post- og telegrafeksp.; Knubbeløkke (*1431 Knubbeløcke; u. efter 1814); Vesternæs (1476 Wæsternæss birck; u. efter 1814); Sjunkeby (1499 Sønckeby; u. efter 1814) m. telf.central (Kappel); Jordbjerg (1572 Jordbierre; u. 1779 og efter 1814); Langø (*1231 Lang maior; u. før 1807) m. kirke (se ndf.), skole (opf. 1901), telf.central og fiskerihavn (2,5 m dybde). – Saml. af gde og hse: Ravnegravene m. forsamlingssal (opf. 1887) i brugsforen.; Riddertofte; Bogø (*1231 Sokø, fejl f. Bokø, 1517 Boghø); Ydø (*1231 Ekø, 1682 Yøe, Yeøe); Nakkehuse og Lodshuse begge på Albuen; her hvidt fyrtårn med blinklys. – Gårde: Hovedgd. Gottesgabe (1725 Gottes Gabe; 40,7 tdr. hartk., 213 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 602, grv. 364); Bogøgd. (tidl. St. Riddersborg; 31,4 tdr. hartk., 353 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 535, grv. 298); Fuglsang; Skansegård; Langøgd.; Hjælpetrang; Stenøregd.; Søgård; Stenstrupgd. (9,2 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 185, grv. 98); Sinelund; Tranesøgd.; Kalvehavegd. (o. 1525 Kallehaffue; 20,6 tdr. hartk., 148 ha; ejdsk. 300, grv. 164); Havsnæsgd. (9,8 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 185, grv. 98).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so. So. udgør 2. udskrivningskr., 255. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, viet den hellige trefoldighed, er opført som kildekapel m. kgl. tilladelse af 1464 og blev først sognekirke 1685 (se ndf.). Den lille, tårnløse bygn., kor og skib, er bygget af tegl, det trapezformede kor først. Dette har i ø. et falset spidsbuevindue, tilmuret i ydre murflugt, og en åben, rundbuet præstedør i s. I taggavlen tre fladbueblændinger. Skibet har bev. sin fladrundbuede s.portal, mens den i n. er tilmuret og spores svagt. Vestl. i n.muren ses et tilmuret spidsbuevindue – alle åbne vinduer er moderne. Støttepiller ved bygn.s hjørner tyder på, at man har påtænkt at overhvælve rummene, der nu har fladt, gipset loft. Skibets vestl. del bærer en tagrytter, sidst ombygget el. fornyet 1909. 1942 tilføjedes i s. et våbenhus. – Altertavlen fra 1860erne m. maleri af Jørgen Roed »Emaus« står på det middelald. murede alterbord. Alterkalken, i nyklassicisce, fra 1831 bærer Fr. VI.s monogram, oblatæsken i rokoko fra 1764 prinsesse Charlotte Amalies. Malmstager fra o. 1650. Romansk kalkstensfont, sydfynsk type (Mackeprang. D. 120). Sydty. fad, o. 1575 med heraldisk ørn. Prædikestolen i renæssance fra 1627 (rest. 1953), svarende til den i Vestenskov. Jernbunden pengeblok fra 1600t. Klokker: 1) gotisk, uden indskr.; 2) 1633, Arent Kleiman. Kapellet blev beordret nedbrudt 1570, men den kgl. befaling kom ikke til udførelse.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 307–13.

Et †kapel på Albuen, formentlig bygget af hanseatiske købmænd, nævnes 1450. Ved gravninger 1920, 1947 og 1949 er fundet en kort række kampesten, der tyder på, at det har været letbygget af træ eller bindingsværk. (DanmKirk. VIII. Maribo a. 314).

Langø kirke er opf. 1899–1901 (indviet 15/9) af murmester W. Gluud for 9600 kr., af røde mursten m. fladt loft, 1949 forsynet m. pulpitur. Altertavlen er kopi efter Carl Bloch »Jesus i Gethsemane«. Kgd. anl. ved kirken 1949.

Gottesgabe blev af Fr. IV opret. 1723 som en kompletteret hovedgd. af 9 gde i landsbyen Knubbeløkke med ca. 43 tdr. hartk. hovedgdstakst, hvortil lagdes 252 1/2 td. hartk. bøndergods. Den blev derpå bortspillet som hovedgevinst i et lotteri 1725 og vundet af den pommerske adelsmand major Carl Friderich v. Plötz († 1749), hvem kongen havde pålagt at tage 15 sedler. I det kgl. skøde af 6/11 1725 til Plötz kaldes gden Gottes Gabe og anslås til en værdi af 10984 rd. kur. klingende mønt uden bygn.; disse måtte vinderen selv opføre. 1754 solgte hans enke, Frederikke Henriette v. Küssow G. til Ide Margrethe grevinde Knuth, f. Reventlow († 1757), der 1755 tillige købte Rudbjerggd. m. Fredsholm og efterlod disse tre godser tillige m. baroniet Conradsborg på Sjælland (se III. s. 781) til sønnen, højesteretsassessor Conrad Ditlev baron Knuth († 1805). Denne fulgtes på de loll. godser af sønnen, departementschef Carl Conrad Gustav baron Knuth († 1815), hvis dødsbo 1819 solgte godserne til etatsråd Simon Andersen Dons († 1828) og cand. jur. Johan Ferdinand de Neergaard († 1849), som efter frasalg af bøndergodset solgte G. s.å. for 52.000 rdl. til forp., krigsråd Thomas Sørensen († 1821), hvis enke 1826 solgte den til Frederik Walmodens († 1823) fideikommis, der 1841 efter tilkøb af 3 bøndergde solgte den til borgervæbningsmajor i Nakskov Rasmus Martin Clausen († 1864), som igen frasolgte 2 gde og 1853 afhændede G. til forp. Vilh. Tesdorpf († 1892), som efter frasalg af det sidste bøndergods solgte G. 1856 til Fr. Julius greve Krag-Juel-Vind-Frijs på Juellinge († 1885), der 1871 solgte den til kammerråd Hans Fr. Fenger († 1901). Denne solgte 1881 G. til landbrugskand. Vilhelm Dahlerup. 1886 solgtes den s. 720 ved tvangsauktion til Sparekassen for Kbh. og Omegn som ufyldestgjort panthaver. Denne solgte gden s.å. for 180.000 kr. til propr. Oscar Müller, der 1912 solgte den for 300.000 kr. til C. Olsen til Vintersborg, der 1918–19 opf. ny hovedbygn. og avlsbygn. og 1936 overdrog den til sønnen, den nuv. ejer Richard Olsen.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 86–88. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 405–08. Poul Ruus. Om et Lotteri i Lolland. AarbLollF. 1935. 42–45. DLandbr. IV. 1932. 172–74.

Hovedbygn. var tidl. en bindingsværkslænge i eet stokv. men ombyggedes 1918–19 helt af røde sten og forsynedes med frontispice.

Knubbeløkke og Vesternæs hørte opr. sa. m. Næsby birk, se s. 716. K. birk havde Laurids Fikkesen 1502 som len. Sen. var det forenet med Næsby birk. 1525 havde Otto Tinhuus det, fra 1568 den fra Chr. IV.s formynderregering kendte Niels Kaas († 1594). 1588 var der mageskifteforhandlinger om det ml. enkedronningen og Peder Rud til Fuglsang († 1592). V. birk tillige m. Abildtorp birk (se s. 647) havde hr. Johan Fikkesen som len 1472. 1502 nævnes han til V. alene, som sen. blev lagt under Engelborg og Halstedkloster (se s. 782).

Albuen var i middelalderen en betydelig fiske- og handelsplads, der nævnes første gang 1416 (i et nederty. dokument: in den Lalandes Ellenboghen). Erik af Pommern har gentagne gange holdt møder og retterting her, således 1418 og 1426. Flere kongebreve er udstedt herfra, bl.a. 1420 to om dronn. Philippas livgeding (Lalands Alboghe). Kongen har formentlig haft et hus her. Om kapellet se ovf. 1455 udstedte Chr. I forbud mod fremmede købmænds detajlhandel på A. I beg. af 1500t. lå A. under Ravnsborg len, men 1541 fik Jørgen Lykke og Peder Oxe det for et år mod en afgift på en læst sild og mod at holde en tolder på stedet. 1567 nævnes A. på ny under Ravnsborg len.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 400–04.

På Albuen er der endnu mindelser om den middelald. handelsplads i form af små rektangulære hustomter i terrænet. En mindre arkæologisk undersøgelse 1949 gav ikke større resultater, men viste, at småhusene har været opf. af meget let materiale.

Litt.: Loll.-F. Stiftsmuseums årsberetning. 1952. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog. 1953. 69ff.

Bogøgård (31 1/4 td. hartk.) er i 1800t. opstået af øens 2 bondegde samt sen. et inddæmmet areal. Den solgtes 1873 af Lars Larsen for 72.000 kr. til Rasmus Helletoft Skafte, der 1876 solgte den til »Interessentskabet for Udtørring af en Del af Nakskov Fjord«, som gjorde Bogø landfast og 1912 solgte gden til forp. Ivar Pedersen, efter hvis død 1915 den på ny overgik til et interessentskab, som ombyggede hovedbygn. og forsynede den med spir, hvorpå gden fik det pompøse navn Store Riddersborg. Den nuv. ejer J. P. Bay har i slutn. af 1930erne genoptaget det gl. navn.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 408–09. DLandbr. IV. 1932. 179–80.

Kalvehavegård (20 3/4 td. hartk.) er mul. den Kalluffhaffuegaar, hvortil hr. Peder Bryske nævnes 1496. 1682 var den delt i 3, i beg. af 1700t. i 5 gde. Sen. blev den på ny samlet til een gd. på 17 tdr. hartk. og kom 1761 under Gottesgabe, fra hvilken den 1819 solgtes af S. A. Dons og J. F. de Neergaard. Dens nuv. ejer er fru G. E. Jensen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 410–11. DLandbr. IV. 1932. 174–76.

*1518 nævnes Skouhuss, der vist er en del af Knubbeløkke (*1532 Skouhusse eller Knobelycke).

Kappel so. udgjorde tidl. en del af Vestenskov so.; på gr.af den lange afstand fra Vestenskov kirke fik beboerne af denne vestl. del 1464 Chr. I.s tilladelse til at bygge et kapel i nærheden af Vesternæs ved den jernholdige Hellig Trefoldigheds kilde, der ofte besøgtes af syge, også efter reformationen; 1472 stadfæstede biskop Mogens Krafse i Odense dette kapel. Fr. II befalede 1570, at kilden skulle tilstoppes og kapellet nedbrydes; det skete dog ikke, og i 1600t. blev kapellet, som gav so. navn, gjort til sognekirke og annekteret til Vestenskov; 1882 blev so. et eget pastorat. Kilden, som nu er forsv., blev endnu op i 1800t. besøgt for sin helbredende kraft. (Kirkeh.Saml. 3. Rk. VI. 1887–89. 460–78. Schmidt.DH. 125. AarbLollF. 1924. 48f.). Sagnet vil vide, at beboerne ønskede kapellet opf. noget længere mod v. i Vesternæs selv, men de tilførte materialer flyttedes stadig om natten hen til stedet ved kilden, hvor kapellet da byggedes.

Skove: S. er skovfattigt. Ud over Bogøgård skov (el. Jordbjerg skov, 15 ha) og Gottesgabe skov (el. Rosmarke skov, 14 ha, hvoraf bøg 9 og nåletræ 5 ha) findes kun ubetydelige småplantninger på den tidl. havbund.

Fredede oldtidsminder: Ved Langø en kistegrav, aflang-firkantet, m. 3 dæksten, hørende til en ellers ødelagt langdysse. – Sløjfet: V.f. Vesternæs en langdysse og en runddysse, nv.f. Sjunkeby en runddysse, 4 stengrave på Langø og een på sydspidsen af Bogø.

Ved Vesternæs en skanse.

Litt.: H. M.J. K. Henningsen. Minder fra Langø og Albuen, AarbLollF. 1926. 103–07.