Karlstrup sogn

(Karlslunde-K. kom.) omgives af Køge bugt samt Solrød, Snoldelev og Karlslunde so. Den lave, sandede kyststrækning ved Køge bugt, s. 1185 Jærnen, er opbyg. af strandvolde og lave klitter, delvis beplantet med nåletræ og birk. V. herfor strækker sig et fladt parti, hvoraf de laveste dele ligger hen som mose el. eng (Karlstrup mose, Engstrup mose, Vaseeng), dog med sommerhusbebyggelse, mens andre dele er opdyrket. Først i en afstand af 1,5 km fra kysten stiger terrænet op til den frugtbare morænelersflade, der opfylder resten af so. Der er ingen skov, men ved kysten gode badeforhold. Gennem so. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 684 ha. Befolkning 1/10 1955: 396 indb. fordelt på 115 husstande (1801: 213, 1850: 282, 1901: 264 og 1930: 272).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Karlstrup (1326 Caxtorph; u. o. 1805) m. enligtliggende kirke, skole (opf. 1901, udv. 1956) m. sportsplads. Mod n. ved landevejen ligger Korporalskroen (kgl. privil. 1736) og mod s. ved det gl. K. Kalkværk opførtes 1958 en stor cementfabrik. Ved vejen til Karlslunde K. Mørtelværk og Grusgrav. Ved hovedvej 2 Karlstrup Strand m. badestrand, sommerhuse og parcelbebyggelse. – Gårde: Karlstrupgård, nu til dels udstykket.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

K. so., der sa.m. Karlslunde so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 407. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger ensomt n.f. byen på en lille banke, er af mere end alm. interesse. Den består af senromansk kor og skib med sengotiske tilføjelser, våbenhus i s. og tårn i v. Den lille, meget høje senromanske bygn., kor og skib, er opf. af store kridtkvadre med munkestenspartier foroven i murene, der er ret svære i koret og triumfgavlen. Mens koret er uden ydre udsmykning, har skibet på begge langmure foroven rundbuefriser, der forbinder endelisener. Begge de opr. rundbuede, falsede døre, der sidder i retkantede, foroven affasede portalfremspring, er bevaret, den i n. tilmuret. Koret, der er tækket med munketegl, har i ø. et i gotisk tid tilmuret cirkelvindue, og i s. og n. et stærkt smiget rundbuevindue, delvis ødelagt af nyere vinduer. Skibet har i hver langmur haft to, udefter betydelig smallere, rundbuevinduer. I det indre har koret en i ø.muren udsparet apsisniche; i n.væggen sidder der en piscina, og fra dets nv.hjørne er en spindeltrappe ført op gennem triumfbuens n.vange. Dens underdør er i ny tid dækket af en skråtstillet niche. Trappens øvre del tyder på, at man har planlagt en korbygning i flere etager, en ordning, der peger mod Store Heddinge. Skibet har fladt gipset loft, mens der i koret o. 1375 indbyggedes et krydshvælv, hvis ribber støttes af smukt udskårne mandshoveder og et løvehovede. Våbenhuset i s. er af munkesten med noget ommuret blændingsgavl, og tårnet af tegl har bæltemuring med kridt samt ligeledes noget omdannede gavle. – Det middelald. alterbord, der står i apsisnichen, dækkes af panelværk med portalfelter og malerier, der er samtidige med altertavlen fra 1616, et snitværk af Brix Snedker. Fra et unggotisk †sidealter stammer en bispefigur fra 1300t. Alterkalk 1676, stager 1671. Romansk kalkstensfont, gotlandsk keglestubtype (Mackeprang. D. 412). Nederlandsk fad o. 1650 med løve og drueklaser. Udskåret fontelåg 1658 af Laurids Snedker i Roskilde. Af et senmiddelald. †korbuekrucifiks er kun korstræet bevaret. Prædikestol, vist fra 1628, i Brix Snedkers maner. Klokker: 1) 1563, bekostet af Mogens Krabbe Vegholm, sikkert opr. til en skånsk kirke; 2) 1826, I. C. og H. Gamst. – Gravsten o. 1625–50 m. sekundær gravskrift over D. H. Myller, † 1818.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1062–75.

Den Herluf, der nævnes i Kagstrup 1391, har formentlig været hjemmehørende i K. i Skælby so., Tybjerg hrd. (jf. IV. 248).

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Paa Kirkebakken har fordum staaet en Gaard, omgivet af Volde og Grave. – Nær Kirken har man ved Gravning truffet paa Murværk, efter Sagnet Rester af en gl. Kirke.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

s. 1186

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoriblandt den anselige Kirkehøj lige ved kirken. – Sløjfet: En høj.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Der har været en hellig kilde i so., Barnekilde (Schmidt. DH. 116).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: V. Mortensen. Karlstrup Sogn, AarbKbhAmt. 1950. 7–74.