Lindelse sogn

(L. kom.) omgives af Langelandsbæltet, en enklave af Humble so., Fodslette og Humble so., Lindelse nor samt Nørre hrd. (Skrøbelev so.) og Fuglsbølle so. (sognegrænserne i noret er ikke endelig fastlagt). I so. ligger to enklaver af Humble so., en mindre og en betydeligt større på grænsen til Fodslette so. Det let bølgede morænelandskab er især i so.s midte overstrøet af en vrimmel af kuplede grusbakker, af hvilke de betydeligste er Guldborg banke (37 m), Bavnebjerg (38,3 m), Skægebjerg (38,3 m) og Stavsbjerg (39,2 m). Fra flere af disse er der god udsigt over egnen, ligesom fra Lindelse Kirkebakke. Flere af de flade lavninger i landskabet er udfyldt af smeltevandsler, således n.f. Illebølle, ml. Lindelse og Vindeby samt s.f. Vindeby, mens der andre steder er moser (Polleholm mose, Gammellung, Kildemose og Hannebjerg mose). I øvrigt er jorderne lermuldede. En række lave delvis under havets overflade liggende arealer mod Lindelse nor hører til so., deriblandt en mindre del af det inddæmmede Lindelse nor (15 ha), dele af Henninge nor med de der liggende tidl. øer Egholm (5,5 ha), Kams (4,5 ha) og Næstholm (0,4 ha), samt den inddigede Klæsø (1532 Kleysze Søe). Foruden de mange stubhaver, hvoraf et par i Herslev er fredede, findes af større skove Illebølle Fredskov, Hennetved Haver, Præstegårdsskoven, Lindeskov, Skovsgårds skov og Mariendals skov. – I Lindelse nors lave vand ligger småøerne Kværnen (1,1 ha) og Eskilsø (0,8 ha) samt den nu landforbundne og bebyggede Lindø (4,4 ha). Gennem so. går jernbanen Rudkøbing-Bagenkop (Illebølle stat., Vindeby trinbræt og Lindelse stat.) og landevejen ml. de samme to byer.

Areal i alt 1950: 2740 ha. Befolkning 7/11 1950: 1393 indb. fordelt på 419 husstande. (1801: 1028, 1850: 1715, 1901: 1476, 1930: 1464). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 825 levede af landbrug m.v., 257 af håndværk og industri, 74 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 158 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lindelse (*1231 Linløsæ, 1455 Lindessæ; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1867), kom.kontor, lystanlæg, kro, ml., keramikfabr., jernbanestat. s. 962 og posthus; Hennetved (*1231 Hitningthwet; u. 1787) m. skole (opf. 1837) og ml.; Vindeby (1455 Windeby; u. 1803) m. forsamlingshus, stadion, andelsmejeri (opret. 1885, udv. 1897, 1901 og 1906, bl.a. m. osteri og ostelager), trinbræt og telefoncentral; Illebølle (*1412 Ylebølle, 1457 Ylebøle; u. 1803) m. forskole (opf. 1907), skole (opf. 1858) m. sognebibl. (opret. 1930; 1500 bd.), savværk, jernbanestat. og posthus; Herslev (*1412 Hæsløff, 1457 Hesløff; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Illebølleskov; Polleskov Huse; Helleved; Påø; Klæsøgårde; Kumlehøje; Stevne (1576 Steffne). – Gårde: Mariendal (22,4 tdr. hartk., 130 ha, hvoraf 26 skov; ejdsk. 383, grv. 244); Polleholm (13,5 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 230, grv. 151); Barnemosegd. (1455 Barnæmosægard); Kvindebjerggd. (1664 Quinebierre); Egmosegd.; Havegd. (*1412 Hafuegard); Olesminde; Bjergegd.; Lindegd.; Kristinesminde; Bøgehavegd.

L. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 92. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, der ligger på en bakke m. stærkt fald mod s., består af apsis, kor og skib fra senromansk tid, sengotisk v.forlængelse, tårn, sakristi og våbenhus. Den romanske kirke er en pyntelig teglstensbygn. til dels på dobbeltsokkel, nederst skråkant af huggen granit, derover skråkant og rundstav af tegl, en profilering, der tyder på slægtskab m. Humble kirkes senromanske korsarme. På apsiden og på korets s.side samt skibets n.side har murene foroven et savskifte. Af andre opr. enkeltheder spores n.dørens v.karm, apsidens ø.vindue og et tilmuret vindue østl. på skibets n.side. Indvendig har apsiden halvkuppelhvælv. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod v., og der indbyggedes hvælv i kor og skib. Noget sen. tilføjedes det anselige tårn, hvis hvælvede underrum, der har store, falsede rundbuevinduer i s. og v., det sidste tilmuret, nu er afskilret som materialrum. Opgangen til tårnets øvre dele, der nu går ad en indvendig stige gennem et råt hugget hul i hvælvingen, har opr. været ad en udvendig trappe til en højtsiddende dør i n.siden, nu tilmuret og kun synlig indefra. Tårnet, der på alle fire sider har rester af en bloktandgesims, har sikkert båret et spir. Dets nuv. taggavle i n.-s. er nyere, vist fra 1830, da også det meste af dets v.side blev skalmuret. Det sengotiske sakristi mod n. har over to savskifter en ommuret taggavl, og våbenhuset er stærkt ombygget. 1845 blev skibets hvælv erstattet m. en pudset tøndehvælving af træ, og bygn, fik vistnok sine nuv. vinduer. 1871 gennemgik kirken en hovedistandsættelse (bygn.insp. Winstrup). – Altertavlen, der står på et gl., muret alterbord, er et ganske godt sengotisk snitværk fra beg. af 1500t. I midtfeltet er anbragt et krucifiks svarende til det i Skrøbelev, og i sidefelterne er der relieffer fra Kristi historie. I fløjene apostlene, og på ydersiden store malerier af helgeninderne Maria Magdalena og Margrethe. Kalken er givet 1660 af kapt. i landfolket i Langeland, Niels Rasmussen. Sengotiske stager m. skaftringe og hvilende på dyrepoter. En god højgotisk krucifiksgruppe fra o. 1300 hænger over korbuen. Romansk granitfont m. arkader og tovstav (Mackeprang. D. 121). Kobberfad fra 1700t. Prædikestol 1628 i senrenæssance m. dydehermer og relieffer af syndefaldet, bebudelsen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. I sakristiet korsfæstelsesmaleri fra 1700t. Klokke 1836, I. C. og H. Gamst. På kgd. moderne ligkapel.

I Illebølle lå i middelalderen en gd. Guldborggård, som Bertel Pors (af Langeland) († tidligst 1468) og dennes svoger Thomas Baad (af Langeland) til Nedergård († før 1476) 1454 pantsatte, 1465 solgte til sen. rigsråd hr. Detlev Reventlow († 1475?).

I Lindelse har ligget en væbnergd., der 1460–65 beboedes af velbyrdig mand Jens Madsen, herredsfoged i Sønder hrd., 1476–83 af hans søn Esbern Jensen; de førte en halv hjort i deres våben (Thiset AS C XXII 3–4). 1519 skrev en adelsmand Christen Madsen sig til gden.

I Hennetved boede 1547–48 Jørgen Hvas (af Ormstrup).

I so. har yderligere ligget hovedgden Barnemosegård (1455 Barnæmosægard), som væbn. Jep Nielsen (Algudsen) til Nedergård († tidligst 1477) og Robert Pedersen Smelth (Grott) i Kejrup (Bjerge hrd.) († tidligst 1458) 1455 med en gårdsæde skødede til hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg († efter 10/7 1499).

If. Sagnet skal der have ligget en Borg paa Bjerrebanken i Illebølle, hvor der er fundet Munkesten. Banken, der paa Toppen har et fladt Plateau, er en betydelig, naturligt isoleret Bakkeknude, som er helt skovklædt. Der skal paa dens Sider have været tørre Grave, som dog ikke spores nu. 1874 fandtes der et Halssmykke og fire Sølvmønter fra 11.–12. Aarh. (i Nat.mus.) (Aarb. 1942. 151 f.).

Den lille Ø Kværnen frembyder et voldstedslignende Anlæg: en banke isoleret ved en Grav. Om der blot er Tale om nogle af Naturen fremkaldte Former, vides endnu ikke.

Paa en tidl. Halvø ved Klæsøgaarde i Lindelse Nor, som nu ved stærk Inddæmning er næsten landfast, findes meget ødelagte Rester af et større middelalderligt Anlæg. Den sydl. Spids »Købeshoved« er afskaaret ved Grave og ved Paafyldning omdannet til en firkantet Borgbanke med stejle Sider og med Pæleværk ved Foden, endnu synligt i V. Hinsides den nordl. Grav, hvori der er paavist Stolper fra en Bro, ligger den lave, nu afgravede Forborg, der igen ved en Grav er skilt fra den foranliggende Mark, Købing. Paa Købeshoved er der tidl. fjernet Syldsten og Murværk; paa Forborgen er fundet Kulturlag. Ved Undersøgelser 1948 er der i Gravene bl.a. fundet en Langbue af Taks og paa Købingsmarken Rester af Bebyggelse: stenpikket Husgulv og en Brønd. Fundene henfører Anlægget til ca. 1300. Marken, der mul. ogsaa har været befæstet, har maaske sit Navn efter en forsvunden Købstad.

Skove: Illebølle Fredskov (43 ha) hører under grevskabet Langeland. Terrænet er bølget. Jorden leret og mulddækket. Bevoksningen består hovedsagelig af bøg i god vækst. Sv. herfor en anden større skov, Hennetved Haver (34 ha) til Skovsgård (i Humble so.). Terrænet bølget til bakket. Jorden ligeledes her udmærket. Bevoksningen overvejende bøg. Herudover forekommer en del småskove, således Lindeskov (8 ha) til Lindegården og Præstegårdsskoven (6 ha) s. 964 til præsteembedet, mens andre skove hører til Mariendal (25 ha, hvoraf bøg 14 og gærdselskov 11) og Olesminde (11 ha).

Forleddet i Købeshoved, subst. købing, nu navn på en mark, vidner om en tidl. handelsplads her; om voldstedet se ovf. I so. nævnes i middelalderen gårdene Stuegård (*1412 Stwegardh), Pilegård (1455 Pylegorth) og Skåningsgård (*1500t. Sckaanings gaardth).

Fredede oldtidsminder: Ved Herslev et dyssekammer m. dæksten, en langdysse m. to noget forstyrrede jættestuekamre og, nv.f. byen, den anselige, fritstående jættestue Annemosehøj, hvis kammer er bygget af 13 bæresten og 4 dæksten. Ved Vindeby en langdysse m. et jættestuekammer, bygget af 12 bæresten og 2 dæksten (den ene nedskredet), samt en rest af en jættestue. I Hennetved Haver en langdysse uden kammer. Ved Herslev i en have en smuk hellekiste m. 3 dæksten på plads. I Illebølle skov 2 stenkredse, og i en stubhave nordligst i so. 7 små høje, hvoraf flere har givet fund fra yngre bronzealder. I en lille skov under Havegård findes et ejendommeligt oldtidsanlæg, en bakke, til hvis top en rampe fører op; på toppen er der stenkredse og brandgrave fra keltisk jernalder. Endelig er Troldebjerg-bopladsen ved Illebølle fredet. Her foretog købmand J. Winther 1930–36 store gravninger, hvorved der fremkom en hel landsby m. ca. 25 huse, dels store, rektangulære, dels små, hesteskoformede, fra ældre jættestuetid. Det store fund af flint- og bensager og keramik, landets største fra denne periode, findes i Langelands Museum. – Sløjfet: To langdysser, to jættestuer, 12 mere ubest. dysser og stengrave, 18 høje og 13 stenkredse. – På Lindø har J. Winther undersøgt en stor boplads m. rige fund fra yngre jættestuetid. I mosen Gammellung ved Troldebjerg-bopladsen er fundet knuste oksehoveder, stenalders lerkar o.a., der tyder på tilstedeværelsen af en offerplads. Fra Herslev kendes en gravplads fra keltisk jernalder. Fra Visbjerg kendes 3 jordfæstegrave fra ældre romertid. Fra Kumlehøje og Kågd. kendes vikingetidsgrave m. våben og ridetøj.

Litt.: J. Winther. Lindø. I–II. 1926–28. Sa. Troldebjerg. I–II. 1935–38. Tillæg. 1938. Sa. Langeland. 1929. 34–44. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 36; II. 1956. 83–84.

I Helligkildegårds have ved Klæsø er der en kilde, som forhen ansås for hellig. (Schmidt. DH. 130).

Mindesten i Lindelse bys anlæg for byens udskiftning, rejst 1947. Smst. mindesten for grundloven rejst 1949. I privat have mindesmærke for kapt.løjtn. H. C. Wardinghausen, »Langelands Gøngehøvding«.

I Illebølle fødtes 1844 skolemanden og forf. Ingvor Bondesen, i Lindelse ml. 1861 politikeren I. A. Hansen.

Litt.: (om øerne i Lindelse Nor) Achton Friis. DØ. I. 1926. 62–71. Om Illebølle: P. C. B. Bondesen. Et af de femten Bøller. SvendbAmt. 1909. 95–121.