Lumby sogn

(L. kom.) omgives af Odense kbst., Odense hrd. (Næsbyhoved Broby so.), Allese og Lunde so., en enklave af Otterup samt Østrup so. Odense kanal danner so.s ø.grænse, dog således at også kanalens vestl. dæmning (efter en grænseregulering 1943) hører til Odense kom. Midt igennem so., omtr. fra s. til n., går der en ret markeret terrænskråning, der skiller mellem et højereliggende, jævnt bakket og lerklædt morænelandskab i v., hvor højeste punkt er 28,7 m, og en lavtliggende, jævn østl. del, der når frem til Odense kanal, og hvor jordbunden de fleste steder er let og sandet. Især den nordl. del heraf ligger yderst lavt, store områder tilmed lavere end havets overflade. Ved forsk. inddigninger, bl.a. 1822, 1878 og 1880, vandtes her 123 ha, og i årene 1942–46 udtørredes endv. den lavvandede Lumby strand, i alt 450 ha, hvoraf so. fik tildelt 207 ha. Siden 1949 er Lumby strand blevet bebygget med 24 landejendomme, hvoraf 2 gartnerier (1955). Andre lave arealer i so. er Munkemade og Bispeeng ved Stavidsås munding i kanalen. Den sydl. del af so. er næsten eet sammenhængende gartneriareal med frilandskulturer og store mængder af drivhuse (glasareal ca. 30 ha), med hensyn til antallet af gartnerier (ca. 125) Danmarks mest koncentrerede distrikt, og gartnerierne i Stige og Stige Have med Grønnegyden besøges årligt af titusinder af gæster fra ind- og udland. Derimod er so.s nordl. del næsten rent landbrugsland. Gennem so. går jernbanen Odense-Otterup-Bogense (Lumby trinbræt), landevejen Odense-Bogense over Uggerslev og landevejen Odense-Otterup.

Areal i alt 1950: 2521 ha. Befolkning 7/11 1950: 3070 indb. fordelt på 807 husstande. (1801: 1231, 1850: 1733, 1901: 1798, 1930: 2491). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1501 levede af landbrug m.v., 946 af håndværk og industri, 187 af handel og omsætning, 123 af transportvirksomhed, 81 af administration og liberale erhverv og 214 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lumby (*1231 Lyungby) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1954, 200 elever, arkt. V. O. Kyed) m. L. sogns bibl. (opret. 1887, 2700 bd.), forsamlingshus (opf. 1892), kom.kontor (indrettet 1955 i gl. skolebygn. opf. 1923), kro, ml., andelsfryseri (opf. 1950), vandværk, trævarefabr., madrasfabr. og trinbræt; Lumby Torp (1423 Thorpæ, 1664 Lombye Taarup; u. 1795); Anderup (*1302 Andtorp); Stige havneby (1300 Steeke; u. 1786) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 798 indb. fordelt på 233 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 215 levede af landbrug m.v., 362 af håndværk og industri, 71 af handel s. 333 og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 76 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – opr. fiskerby, nu arbejderby (arb. beskæftiget i Odense, især O. Staalskibsværft, Thriges fabr. og O. Finérfabrik) m. filialkirke, skole (opf. 1924, 110 elever), friskole (90 elever), filial af sognebibl., forsamlingshus (opf. 1895), stadion, løgpark (opret. 1955 efter holl. mønster, turistattraktion), kro, gartnerier, knallertfabr. (opf. 1953) m. færge til Odense; Stige Have (1397 Steghehaghe, 1482 Haffue), sammenbygget med Stige havneby (se ovf.); Beldringe stationsby (delvis i Lunde so.) m. jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Hedeager; Nisted (o. 1510 Nystæ, Nyste, 1664 Nisted); Anderup Huse – bymæssig bebyggelse (forstad til Odense) med 1950 i alt: 169 indb. fordelt på 44 husstande –; Krogager (delvis i Allese so.); Høsnæs; Grønnegyde m. gartnerier; Sletten Landevej – bymæssig bebyggelse (forstad til Odense) med 1950 i alt: 308 indb. fordelt på 85 husstande; fordelingen efter erhverv i denne og Anderup Huse var 1950 flg.: 149 levede af landbrug m.v., 204 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 19 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Gårde: L. Anderupgd., nu mønstergartneri og Den fynske gartner- og frugtavlerhøjskole »Søhus« (opf. 1955, arkt. V. O. Kyed, byggesum 2 mill. kr., ejes af fynske gartnere, 30 pl.); Anderupgd., 1948 købt af Odense kom. (22,1 tdr. hartk., 116 ha, heraf 6 skov; ejdsk 357, grv. 238); s. 334 Strandholt (12,2 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 185, grv. 119); Holmegd.; Skovsbogd. (1423 Scoesbo); Kluset (o. 1510 Cluset); Særslevhus (1664 Seyersleuffhus). – I so. findes nær Søhus et alderdomshjem »Enrum«, opf. 1953, arkt. V. O. Kyed, fælles m. nabosognene, og en sportsplads.

L. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 127. og 128. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, der i katolsk tid var helliget Skt. Katarina, ligger midt i byen. Ældst er kor og skib, af rå kamp på et nederste skifte af granitkvadre. Skibets ydermure er dog i senmiddelalderen skalmuret m. munkesten. I hver af korets flankemure ses et tilmuret romansk vindue. Ved korets ø.gavl en stor halvrund apsis, formentlig romansk, men m. senmiddelald. skalmuring. Våbenhuset i n. og det lave, svære v.tårn er begge sengotiske tilføjelser af munkesten m. blændingsprydede trappegavle. Tårnets v.gavl flugter m. kgd.sdiget. Trappehus i s. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en høj, bred spidsbue, har krydshvælv, der forløber i murene. I koret sengotiske krydshvælv m. profilerede ribber. Apsis har halvkuppelhvælv. Også skibet har haft hvælv, men disse er i nyere tid nedstyrtet og erstattet af gipset empireloft. – Moderne ligkapel på kgd. – Altertavlen er et maleri af F. L. Storch fra 1856 (den velsignende Kristus) i samtidig ramme. Malmstøbte gotiske alterstager. Moderne døbefont af granit, hugget 1910. Smukt nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestol og stolestader er nette senempire-arbejder. Nygotisk orgelpulpitur i tårnet. Alt er smukt stafferet. Et fint unggotisk triumfkrucifiks fremdroges 1940 i søndret stand på kirkens loft og ophængtes efter rest. 1944 (Einar V.Jensen) på triumfmuren. Over korbuen lille krucifiks fra nyere tid. Tre kirkeskibe. I skibet er ophængt portræt af pastor Urban Hansen, † 1903, over hvem der også er mindesten på kgd. I gulvet under tårnbuen to ligsten over provst Anders Barfoed, † 1761, og dennes hustru Karen Christensdatter Morland, † 1752. Begge klokker er middelald.; den mindste er ældst, fra o. 1300, m. majuskelindskr. og signetaftryk, støbt af Andreas Laurencii. Den store klokke, fra 1491, har flere relieffer og minuskelindskr.: »lingbhi sogen lod steue megh alle guds hellen thil lof ok heder ok helige iomfru sancta katerina« (Uldall. 67, 226f.).

På kgd. er endv. begr. Laurids Bøtcher, † 1791 (sgpr. her fra 1765), amtsprovst P. W. Lütken, † 1844 (sgpr. her fra 1791) og husmandsføreren Lars Hansen, † 1940.

Filialkirken i Stige er en lille murstenskirke af korsform fra 1886 (arkt. H. A. W. Haugsted), bestående af skib, kor m. apsis og tårn m. spir mod sø. Kirken kostede m. inventar ca. 22.000 kr. Tårnrummet tjener som våbenhus. Kirken har fladt, dek. bjælkeloft. På kgd., der er udv. 1938 og 1956, er 1894 opf. et ligkapel. – Altertavlen er et maleri af A. Dorph (Jesus vandrer på søen). Døbefont af alabast. Nyt orgel 1947. I kirken er ophængt portræt af præsten Urban Hansen, † 1903.

På kgd. er begr. husmandsføreren Julius Eriksen, † 1919.

Lumby ejedes af Vald. Sejr og arvedes tillige m. Stige af kongens søstersøn Otto af Lyneborg, hvis sønnesønner 1300 solgte den tillige m. andet gods til grev Gerhard af Holsten. 1336 overlod grev Johan III af Holsten dette gods til sin fætter grev Gerhard III af Holsten. – Lumby birk nævnes 1502–89. – I Anderup har i middelalderen ligget en hovedgd., hvortil 1302 nævnes adelsmanden Niels Pedersen. 1423–28 nævnes hertil Kjeld Tuesen (Rantzau). 1485 testamenterede hr. Niels Tuesen bl.a. hovedgden A. til Skt. Knuds kloster i Odense, som endnu 1531 ejede den. Anderupgd. købtes 1948 af Odense kom. for 625.000 kr.

Skove: Enkelte spredte småskove til gårde.

Fredede oldtidsminder: Bogenhøj s.f. Lumby. – Sløjfet: To dysser og 17 høje, hovedsagelig under L. – Ved Nisted findes en større gravplads, der har været benyttet dels i dolktid (10 grave), dels i keltisk og ældre romersk jernalder (28 urnegrave). Ved Lumby-Torp er fundet 3 bronzeøkser fra bronzealderens begyndelse.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 16.

Eilschous hospital, opret. 1780 af kbmd. P. E. og hustru for 6 fattige, blev nedlagt 1928.

Jørgensens enkesæde for skolelærerenker i Lunde hrd., opret. 1798 af forp. Rasmus Jørgensen og hustru, er nedlagt og bygn. solgt 1955; erstattet af en legatkapital på 30.000 kr.

Om et helligtrefoldighedskapel, Kluset, se s. 68 og 116.

Amtsprovst Peter Wilh. Lütken, der var sgpr. i Lumby 1791–1844, gjorde sig meget fortjent af amtets skole- og fattigvæsen, ligesom han bidrog til at ophjælpe husfliden i Nordfyn.

Hindsholms Landboforening i forb. med mænd fra Nordvestfyn oprettede 1859 en landboskole i Lumby, tænkt som et modstykke til den Koldske folkehøjskole og mere end den beregnet på faglig kundskabsmeddelelse. Forst. var til 1863 kapellan i Lumby, sen. sgpr. og provst i Ormslev-Koldt I. de Hemmer Gudme († 1911), 1869–89 Knud Frantzen († 1905). Undervisningen ophørte 1893, og skolen nedlagdes 1894; i bygn. drives nu gartneri. (DFolkehøjsk. I. 1939. 188f. Højskolebladet. 1955. Nr. 41).

Da tyskerne 1943–45 anlagde flyveplads i Lunde so. (se s. 330), blev 40 ejendomme i Lumby so. beslaglagt.

1620 pålagde kongen stiftsøvrigheden i Odense at afgive betænkning om, hvorvidt Lumby kirke passende kunne annekteres til Skt. Hans kirke i Odense, men sagen blev aldrig til noget.

I Lumby so. fødtes 1765 litteraten og homøopaten H. C. Lund.

Litt.: Vider. I. 1904–06. 323–50; V. 1938. 26–35. FynskHj. VI.1933. 3–11; IX. 1936. 79–80.