Maribo købstads landdistrikt

(M. kbst. landd. kom.) deles af købstaden i en østl. og en vestl. del. Den østl. del omgives i øvrigt af Hunseby og Engestofte so. og grænser i s. til Maribo Søndersø, hvoraf 37 ha hører til landdistr. På den svagt bølgede og ret lerede moræneflade ligger mod v. Revshale mose og en anden mose mod ø., begge genstand for landvindingsarbejder. – Den vestl. del af landdistr. grænser op til Fuglse hrd. (Hillested og Østofte so.) samt Hunseby so. og Maribo kbst. Den typisk udformede, lerede moræneflade støder i nø. op til Maribo Nørresø, hvoraf 15 ha hører til landdistr. Ved søens v.kant ligger den meget besøgte Lysemose skov, og gennem landdistr. går jernbanen Nykøbing-Nakskov, hovedvej 7 (Maribo-Nakskov) og den 1941 påbegyndte motorvej »fugleflugtslinien«, der fører over Nørresø på en dæmning.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
s. 852

Areal i alt 1950: 631 ha. Befolkning 7/11 1950: 182 indb. fordelt på 50 husstande. (1801: 64, 1850: 155, 1901: 140, 1930: 182). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 142 levede af landbrug m.v., 19 af håndværk og industri, 6 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 9 af aldersrente, formue, pension olgn.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I landdistriktet byen Revshale (*1360 Refshol, *1231 Refshalæburgh; u. efter 1810). – Lysemose Huse m. gartneri. – Gårde: Hovedgd. Maribo Ladegd., forsøgsgd. under Knuthenborg (26,7 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 425, grv. 278); Revshalegd. (11 tdr. hartk., 72 ha, ejdsk. 185, grv. 113); Søagergd.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

Maribo købstads landdistrikt, der udgør een sognekom. og sa.m. Maribo kbst. eet so. og eet pastorat (under Fuglse hrd.s provsti), har tingsted i Maribo og hører under 30. retskr. (Maribo kbst. og birk med Rødby kbst. og Fuglse hrd. samt Fejø birk), 21. politikr. (Maribo-Rødby), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (Maribo), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 237. lægd og har sessionssted i Maribo.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Efter Maribo klosters ophævelse 1621 bortforpagtede kronen klosterets tre inderste marker til byens borgere (kontrakt 1622) mod en årl. afgift af 200 sletdlr. 1686 fik borgerne alle klostrets 6 marker i forpagtning, men allr. 1692 blev forpagtningen delt, således at borgerne beholdt brugen af de 3 inderste, mens Eggert Christopher Knuth til Årsmarke efter auktionstilbud fik de 3 yderste marker i forpagtning. Mod slutn. af n.å. udstedte kronen dog skøde på disse 3 yderste marker som en fri sædegd. (ca. 60 tdr. hartk.) m. tilliggende bøndergods til Margrethe Wilders, enke efter kgl. leverandør Friedrich Werdelmann; hun videreskødede i beg. af 1694 godset til ovenn. E. C. Knuth. Ved grevskabet Knuthenborgs oprettelse 1714 indlemmedes Maribo Klosters Ladegård (»Nye Ladegaarden for Mariboe«) deri og forblev en del deraf indtil grevskabets overgang 1926 til fri ejendom. N.å. afgaves i h. t. lensloven 110 ha (ca. 23 tdr. hartk.) til staten, hvoraf udstykkedes 13 selvstændige brug og 3 tillægsparceller samt en parcel på 28 ha. Godset tilhører nu hofjægermester Fr. Marcus lensgreve Knuth til Knuthenborg. – Godsarkiv på Knuthenborg.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VI. Maribo Historie. I. 1937. 202–14. Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet. I. 147. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 149, 152. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 90 f. G. L. Wad. Om Eggert Christoffer Knuth og Søster Lerche. 1881. 56–61. DLandbr. IV. 1932. 393 f.

I den lille skov Lysemose ved Nørresø v.f. Maribo findes 3 voldsteder (se ndf.), der er rester af det gl. Grimstrup slot, der 1359 tilhørte hr. Benedict Ahlefeld (den Gamle) († 1360), som indtil 1358 havde Slemminge, Fjelde, Radsted og Tårs sogne i pant af kong Valdemar og 1360 fik Sædinge m.m. kgl. gods i pant. 1388 erkendte Conrad (Cort) Moltke til Redebas (i Pommern) († tidligst 1399) med sine sønner hr. Evert Moltke († tidligst 1401) og Fikke Moltke til Bursø († tidligst 1401) at have G. i forlening af dronn. Margrete. 1390 og 1396 skødede ovenn. hr. Benedict Ahlefelds søn Benedict Ahlefeld d. Y. den ret, han og hans børn kunne have i G., til dronningen, der gav godset til oprettelse af et kloster. Gaven stadfæstedes 1401 af kong Erik. 1408 bestemte dronn., at G. skulle anvendes til et birgittinerkloster, det sen. Maribo kloster (s.d.). S.å. erkendte rigskansleren Jens Svendsen Brims († efter 11/12 1415), at han af dronn. Margrete havde fået G. i forlening, indtil klostret skulle opføres; 1411 udstedte han et brev dateret G.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VI. Maribo Historie I. 1937. 18–24.

Det ejendommelige, skovbevoksede voldstedsanlæg Grimstrup slot (kaldet også Højslottet el. Lysemose slot), hvortil knyttes sagnet om en kong Grim, ligger nordligst ved Nørresø. I en tange, som strækker sig hen over nu udtørrede søenge i omtr. øst-vestl. retning, er ved endnu delvis vandfyldte tværgrave dannet flere borgbanker og volde på rad. Midterst ligger de 2 firsidede egl. borgbanker, af hvilke den højeste og største (ca. 37 × 39 m med 5 m’s højde) i ø. har mange munkestensbrokker, ligesom et stykke af en middelald., nedstyrtet munkestensmur ses i ø.graven. Ø.f. disse midtbanker rejser sig bag graven en vold, v.f. et større forplateau, og disse forværker forbindes i n. ved en langvold. Fra denne skal kunne spores bropæle til vestl. s. 853 midtbanke. Atter uden for dette anlæg, yderst på tangen, findes tværgrave til begge sider.

I Lysemose skov findes endnu 2 voldsteder, der måske på en el. anden måde har stået i forb. m. Grimstrup slot. Det ene, ca. 140 m sø.f. Grimstrup slot, længere inde på tangen, består af en lav borgbanke uden bygningsspor (ca. 32 m i kvadrat), omgivet af grav. Det andet s.f. Grimstrup slot, hinsides den tørlagte sø, har en lille trapezformet borgbanke (nu er en skydepavillon anl. derpå), der på de tre sider ved en grav er indgravet i den naturlige hævning, således at denne mod ø. og s. danner en vold og mod n. et forplateau, som atter isoleres fra det faste land ved en halsgrav.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Skove: Ved v.bredden af Nørresø ligger Lysemose skov (40 ha) og nordligere i so. en del af Skåningshave (i alt 150 ha, hvoraf ca. 2/3 i Østofte so.). Medens terrænet i sidstn. skov er fladt, er det i Lysemose bølget, og jordbundsforholdene er her forholdsvis gode. Undergrunden er noget gruset. Der er ikke så stiv ler som i Skåningshave. Skovene bærer overvejende bøg. I Lysemose skov tre voldsteder (se ovf.). Begge skove tilhører Knuthenborg gods.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i distriktet, den eneste kendte, Tulsehøj, er for længst sløjfet. – På byens jorder er fundet en bronzehalsring m. store endeplader og 2 andre ringe, alt fra yngre bronzealder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.