Ø. Svenstrup sogn

(Ø. S. kom.) omgives af Brovst, Torslev, Skræm, Lerup og Tranum so. Terrænet har en ejendommelig brudt karakter og består af morænebakkeøer, indbyrdes adskilt af gl. stenaldersunde, som efter landets hævning delvis er blevet tørvefyldte. De afvandes til Tranum å, der ved en kanal er sat i forb. med landvindingsområdet i den tidl. Ølands Vejle. Bakkesiderne er furede og ujævne, og hertil kommer nogle dybe, forgrenede dalsystemer, udgravet af smeltevand i istiden. Herved er de ejendommelige bakkepartier som Brandbjerg, Porsbakke og Langebjerg opstået. Det højeste punkt er Egebjerg (60 m) på grænsen til Lerup. Herved ligger den store vandreblok Janumkjøt (se ndf.). De bakkede jorder er mod ø. jævnt gode, men mod v. en hel del sandede. Der findes nogle mindre partier med skov på de stejle bakker. Gennem so. går jernbanen ml. Fjerritslev og Åbybro (Skovgård stat.) samt hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1342 ha. Befolkning 1/10 1955: 925 indb. fordelt på 280 husstande (1801: 191, 1850: 327, 1901: 652, 1930: 921). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 474 levede af landbrug m.v., 201 af håndværk og industri, 69 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 32 af liberale erhverv og administration og 97 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet ligger Ø. Svenstrup (1376 Swenstorp, *1464 Øster Suenstrup) m. kirke, skole, frimenighedskirke (opf. 1897), missionshus (opf. 1912), forsamlingshus (opf. 1887), hønseriet Haven, betonvarefabr. og cementstøberi; del af stat.byen Skovsgård – bymæssig bebyggelse m. 1955: 292 indb. fordelt på 97 husstande (1930: 295 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 41 levede af landbrug m.v., 133 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 24 af liberale erhverv og administration og 38 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv; den øvr. del af Skovsgård stationsby er beliggende i Torslev so. – m. kom.kontor, skole (opf. 1920) m. so.bibl. (opret. 1926; 3400 bd.), Bethelkirken (Det danske Missionsforbund), Ø. Svenstrup Sogns og Omegns Sparekasse (opret. 1914; indskud 31/3 1959: 0,6 mill. kr., reserver: 45.000 kr.) og Skovsgaard Bank (filial af Fjerritslev Bank), hotel, Jysk Chenillefabrik, bryggeri og mineralvandsfabrik, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Janum (1458 Jærnæm). – Saml. af gde og hse: Næsgde (*1501 Neszgaardtt); Svenstrupmark; Svenstruphede. – Gårde: Nr. Skovsgård (1552 Nøre Skouxgaardtt), udstykket 1924; Sdr. Skovsgård (1488 Skoffsgard, 1552 Søndre Skougaard); Brogd. (1638 Broegaardt).

Ø. S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torslev so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 535. lægd og har sessionssted i Brovst.

Kirken består af senromansk skib og kor, et lille, antagelig sengotisk v.tårn samt et våbenhus fra 1800t. i s. Den romanske kirke er overvejende opf. af store, røde munkesten; et par skifter granitkvadre nederst i korgavlen må være tilført andetsteds fra, medmindre de stammer fra en ældre kirke på stedet. S.siden af skib og kor er 1886 nymuret af munkesten på kløvstenssokkel. De opr., rundbuede døre med omløbende savskifte er bevaret, den ndr. dog blændet og med et nyere vindue indsat i lukkemuren. N.sidens romanske vinduer, et i s. 402 koret, to i skibet, er genåbnede. Rund, mod skibet falset korbue med rundstavprofilerede kragbånd; flankerende denne to rundbuede sidealternicher i lave murfremspring. Kor og skib har fladt bjælkeloft, koret gulv af sort/hvide fliser, skibet af nye gule mursten og brædder. Tårnet, hvis bredde er noget mindre end skibets, er opf. af rå kamp og munkesten og afsluttes med et firsidet pyramidetag. Mod s. og v. er det skalmuret med små sten, på s.siden står årst. 1881; tidl. sås også årst. 1766 samt H. R. v. Grabow til Bratskov og hustru Margr. Øllegaard Rantzaus initialer. S.siden af kor og skib står i blank mur, de øvr. murflader er hvidtede. Tagværkerne er alle nye og teglhængte. – Granitalterbordet omgives af et fyldingspanel i renæssance. Altertavlen, med årst. 1646 og Jens Nielsen af Nørre Skovsgård og hustrus navnetræk, er et billedskærerarbejde (nadver-gruppe i midtfeltet) svarende til Haverslevs. Kalken er skænket 1616 af Jens Nielsen, Øster Svenstrup (antagelig den samme som ovenn.). Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 179, 181); dåbsfad fra 1600t. Prædikestolen er skænket 1633 af de samme, som har skænket altertavlen. Nyere stolestader og »barok«-lysekroner. Klokken er støbt 1892.

Nr. Skovsgård var i 1. halvdel af 1500t. en fæstegd. under Ågård gods, men kom på skiftet efter Anne Mouridsdatter (Gyldenstierne) († 1545) til sønnen hr. Mourids Olsen Krognos til Krapperup m.v. († 1550) og siden med hans datter Mette Mouridsdatter Krognos († tidligst 1571) til hendes ægtefælle rigsråden Holger Rosenkrantz til Boller († 1575). I beg. af 1600t. må gden atter være kommet under Ågård, hvis ejer Henrik Rantzau († 1674) o. 1652 overlod den til sin hustrus søsterdatter Karen Stensdatter Bille († o. 1663) til beboelse, hvorved gden blev en tiendefri, adelig sædegd. 1660 synes hun at være fraflyttet gden, der 1662 (m. 13 tdr hartk.) af Henrik Rantzau blev overladt til hendes søstersøn, officeren Knud Holck († 1676), der boede på Sdr. Skovsgård (se ndf.); han har vist erhvervet den som ejendom, hvorfor hans broder, generalmajor Eiler baron Holck til Holckenhavn († 1696) 1677 kunne sælge den til Palle Rantzau til Bratskov († 1691). Den var derefter en ladegd. (1688: 12,64 tdr. hartk. m. 51,5 tdr. land under plov) under dette gods til 1809, da generalkrigskommissær Ole Tønder Lange skødede gden (13 tdr. hartk.) for 8.600 rdl. til godsinsp. Henrik Krøymann, som 1810 fik bevilling at udstykke den. 1814 ejedes den (9 tdr. hartk.) af Johan Peter Keller († 1827), fra hvem den under landbrugskrisen 1819 ved fogedforretning kom tilbage til Langes enke Ingeborg Cathrine L., f. Wilsbech († 1840). 1826 skødede propr. Christen Schibsted på Bratskov († 1865) gden (3 tdr. hartk.) for 1.000 specier og 2.000 rbdl. rede sølv til Jørgen Møller, som 1869 solgte den til Chr. Kronborg († 1893). Hans søn M. B. Kronborg og fra 1900 dennes svigersøn N. Th. C. Isager ejede den (13 1/4 tdr. hartk.); han solgte først 86 ha fra og under 1. verdenskrig hovedparcellen til et konsortium, som 1918 videresolgte den for 250.000 kr. til grd. Andreasen; denne afhændede Nr.S. til Hanherredernes Udstykningsforening, der heraf udstykkede 17 statshusmandsbrug (å 6,5 ha) og solgte hovedparcellen (m. 14 ha) til Lars Nielsen. Ved udstykningen ryddedes en til gden hørende skov på 10 ha, dens jord fordeltes på husmandsbrugene.

Litt.: P. Rønn Christensen. N.- og S.-s. i ældre Tid, AarbVends. XII. 1937–38. 243–67. DLandbr. VII. 1935. 400 f.

Sdr. Skovsgård tilhørte som Nr. S. (se ovf.) fru Anne Mouridsdatter (Gyldenstierne) og er vist i den flg. tid forblevet under Ågård gods. 1660 overlod Henrik Rantzau til Ågård († 1674) sin hustrus søsterdattersøn Knud Holck Sdr. S. på livstid sa. m. enkelte andre gde på egnen, 1662 tillige Nr. S.; Knud Holck må siden have fået gden til ejendom; hans enke Malene Sophie Kaas boede der nogle måneder efter hans død 1676, og 1677 solgte broderen Eiler baron Holck til Holckenhavn også denne gd. til Palle Rantzau på Bratskov († 1691), og den blev nu en avlsgd. herunder (1688: 11,94 tdr. hartk. m. 50,6 tdr. land under plov). 1731 boede Margrethe Ide Høg († o. 1755) her. 1801 var Sdr. S. en forp. gd. under Bratskovs hovedgdstakst. Ole Tønder Langes enke Ingeborg Cathrine L., f. K. Wilsbech († 1840), solgte 1815 Sdr. S. m.m. (53 tdr. hartk.) for 8000 rbdl. s.v. og 2400 rbd. n.v. til et konsortium, fra hvem ejendommen straks kom til Søren Olsen, men enkefru Lange måtte under landbrugskrisen tage gden tilbage. 1819 overdrog hun den for 5000 rbdl. sølv til P. Jacobsen, Hobro. Sen. ejedes den af adjunkt Jens Bang Frigast († 1863) og derefter af propr. Chr. Laurentius Lautrup, som i 1840’erne for 28.000 rbdl. afhændede den til Peder Ferdinand Lange, fra hvem den kom til Chr. Fr. Lange. En del af jorden solgtes fra, da anlægget af den nye landevej Nørresundby-Tisted i 1850’erne afskar gdens nordligst beliggende jorder. Hovedparcellen overdroges 1858 for 29.100 rdl. til A.V. Schønau. På gdens sydligste jorder anlagdes ved åbningen af Ålborg-Fjerritslev jernbanen stationen. Skovsgård, hvorom stationsbyen Skovsgård opstod.

Litt.: P. Rønn Christensen. N. og S. Skovsgaard i ældre Tid, AarbVends. XII. 1937–38. 243 f., 260–67. DLandbr. VII. 1935. 399 f.

Næsgård pantsattes 1519 af fru Kirsten Bosdatter Høg til Tanderup og Hasselholt († tidligst 1521) til Glob Krabbe (af Østergård) til Nissum og Skovsgård (Fjends hrd.) († tidligst 1535). 1633 forlenede Falk Falksen Gøye til Bratskov, Lundergård m.v. († 1643) N. til Vogn Krag (Kid) og hans hustru Anne Pallesdatter Griis (af Slette); han boede her endnu 1662; hans uægte søn Jens Vognsen Munk (Kid) opholdt sig her 1665–69. 1663 skødede Erik Kaas (Sparre-K.) til Restrup og Bremersvold († 1669) en part i N. til borger i Kbh. Hans Petersen Blat. Siden kom gden til forp. på Hammelmose Mogens Torbensen, som 1681 solgte den (1688: 10,76 tdr. hartk. m. 60,1 tdr. land dyrket areal) til Hans Fr. Levetzow til Oksholm. Af N.s afgift var en del 1729 henlagt til vedligeholdelse af Levetzauernes begravelse i Oksholm kirke (jf. HofmanFund. IV. 1759, 380). 1791 lå gden stadig under Oksholm, 1801 under Bratskov.

I so. nævnes *1462 en ødegd. Tops gaardt.

Fredede oldtidsminder: 20 høje, hovedsagelig i sognets nv. del. Sløjfet el. ødelagt: 41 høje. Ved Janum er der undersøgt en gravplads fra sen jernalder med 16 små høje, der indeholdt brandgrave med knive, kamme, glasperler m.m.

Janumkjøt, stor vandreblok af gnejs = granit ligger v.f. Ø. Svenstrup, rager 2 m op over jordoverfladen; dens største længde er 6,5 m og dens overflade ved jorden 15,5 m. (Schmidt. DK. 229).

Ø. Svenstrup var indtil 1817 anneks til Brovst; sidstn. år blev det anneks til Torslev.

I Ø. Svenstrup so. fødtes 1883 filosoffen Sigurd Næsgaard (navneforandring fra Nielsen 1905).