Ørslev sogn

(Ø. kom.) omgives af Terslev, Øde Førslev, Sneslev, Farendløse og Nordrupøster so. samt Præstø amt (Gørslev so. i Bjæverskov hrd.). Terrænet domineres af et sandet bakkedrag, der ø.f. Ørslev strækker sig ssø.-nnv. og kulminerer i Bjergbakke (55 m). Bakkerne må anses for afsat af en gletsjer fra nø., og ved dens afsmeltning er dannet den store, flade sandslette (hedeslette) v.f. Ørslev. Resten af so. har jævne terrænformer med en leret jordbund. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ringsted-Køge (Ørslev stat.).

Areal i alt 1950: 1414 ha. Befolkning 7/11 1950: 724 indb. fordelt på 218 husstande. (1801: 414, 1850: 550, 1901: 684, 1930: 715). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 426 levede af landbrug m.v., 153 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 18 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 47 af aldersrente, formue, pension olgn., medens I ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ørslev (1335 Ørsleef, o. 1370 Øtherslef; u. 1801) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 348 indb. fordelt på 113 husstande – m. kirke, skole (opf. 1933–34, arkt. J. Knudsen Pedersen), forsamlingshus, folkebibl. (1883; 837 bd.), biograf, filial af Banken for Ringsted og Omegn, andelsmejeri (Espeskov), andelskølehus (opf. 1946), jernbanestat. (på Køge-Ringstedbanen), posteksp. og telf.stat.; Kagstrup (1405 Kaxtorp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Ørslev Overdrev; Nyhuse; Karsebæk Huse. – Gårde: Hovedgd. Ottestrup (1421 Otestorp), tidl. under Giesegd. (31,1 tdr. hartk., 183 ha; ejdsk. 525, grv. 257); Seldegd.; Ørslevgd.

Ø. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Terslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 61. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af romansk skib samt gotisk langhuskor, tårn og våbenhus. Det romanske skib, af hvilket kun langmurene står, er bygget af faksekalk på skråkantsokkel, kun synlig på s.siden. S.døren er udvidet, og af n.døren spores kun karmene. Af opr. vinduer er det vestre i s. bev. bag våbenhuset. Ellers spores kun det østl. i n. Østl. i det sen. kor er indsat en kvader med konturhugget dyrehoved fra kirkens ældste dele. I 1400t. er der i skibet indsat to fag krydshvælv, og et tilmuret spidsbuevindue i s. er antagelig fra sa. tid. Kort før 1500 er det opr. kor erstattet af et to fags langhuskor af gl. kalkkvadre, rå kamp og – især i ø.gavlen – tegl. Dets to s.vinduer er sen. omdannet, og ø. vinduet er tilmuret. Omtr. samtidig med koret opførtes våbenhuset i s. af tegl, og noget sen., i beg. af 1500t. v.tårnet, hvis nedre dele er bæltemuret af gl. kridtkvadre og tegl, for oven overvejende tegl. Tårnets taggavle har blændinger af sydsjæll. type. Bygn. er hovedistandsat 1950 (arkt. Langballe). s. 791 1755 havde et af korets vinduer glasmaleri med tre våbenskjolde. – Altertavlen i højrenæssance fra o. 1600 er beslægtet med tavlen i Vigersted og har våbenskjolde m. Falsters og Badens (Jernskægs) våben. Maleriet fra 1855, Getsemane, er sign. C. Schleisner. Smuk alterkalk og -disk fra beg. af 1600t. Sengotiske stager fra o. 1550. Romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 87). Dåbsfad fra 1711 og kande fra 1700. Prædikestolen fra empiretiden er cylindrisk, riflet. I det nyere stoleværk indgår rester af panelværk fra 1666–67, Laurids Snedker i Roskilde. Klokker: 1) 1651, Claus v. Dam; 2) 1876, Løw & Søn. Epitaf fra 1614 over Jens Falster, † 1600, m.fl. En kirkelade nævnes 1654–55.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 558–64.

Ottestrup var if. 1688-matr. een gd. m. ca. 31 tdr. hartk. I hvert fald o. 1500, men sikkert også langt op i 1600t. lå der fl. gde her. 1664 fik hofslagter Niels Olufsen i Kbh. således bl.a. to enge i Ottestrup. 1421 nævnes Jacobus Nicolai de Otestorp og 1451–75 væbn. Laurents Saxesen (Basse) i Otestropp. Derpå tilhørte O. slægten Baden. De medlemmer af denne, der formentlig kan henføres til O., er Laurids Pedersen til »Oddenstrup«, sønnen Jens Lauridsen, der 1492 og 1501 nævnes som lensmd. på Ellinge, dennes søn Laurids Jensen († senest 1571). Hans søn Hans Lauridsen († 1566) havde en datter Anne († tidligst 1633), der først var g.m. Jens Falster til Korselitze, om hvem det vides, at han døde 1600 på O., og anden gang (1603) m. Fr. II.s staldmester Eustachius von Thümen († o. 1612), der 1605 erhvervede »1 Kronens Gaard i Ottestrup i Ørslev Sogn«, som havde tilhørt Duebrødreklostret i Roskilde. 1617 nævnes enken, fru Anne til O., som efter hendes død er kommet til admiral Køn Jochum Grabow († 1667), der nævnes til O. 1638, men snart efter må have afhændet den til Verner Parsberg, af hvem den 1640 skødedes til fru Berte Vind († 1668?), enke efter Otto von Thermo. Hun skødede 1656 O. til Børge Rosenkrantz til Ørup († 1679), fra hvem den 1657 kom til Ove Juul til Villestrup († 1686), der 1661 uden held søgte at få den mageskiftet med kronen. Han skødede den 1668 til fru Ide Skeel til Asdal († 1684). Sen. ejedes den af baron Niels Trolle († 1722), efter hvem den 1725 solgtes ved auktion for 8780 rdl. til Christian Carl Gabel til Giesegård (se s. 776), hvorunder den forblev til 1929, til tider drevet under denne, til tider bortforpagtet. Ved stamhuset Giesegårds overgang til fri ejendom i h.t. lensafløsningsloven af 1919 blev der 1924 af O. afgivet ca. 50 ha udstykningsjord. Den således reducerede gd. solgtes 1929 til propr. H. M. Steengaard; denne solgte 1932 til S. V. Nielsen, hvorpå A/S Thors kemiske Fabrikker 1940 købte gden for 425.000 kr.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944, 517–20. DLandbr. II. 1930, 336–38.

Hovedbygn. er opf. i midten af det forrige årh. i een etage med kvist, men den er ombygget betydeligt siden opførelsen.

I Ørslev har i middelalderen ligget en hovedgd., som hr. Fikke Moltke 1387 oplod kong Oluf mod vederlag i Saltø. Det er formentlig også til dette Ø., væbn. Torben Jensen (Sparre) nævnes 1398–1428. Væbn. Oluf Friis nævnes hertil 1387 og dennes enke endnu 1439. Da der imidlertid alene i Sorø amt findes 4 byer af dette navn, er identificeringen ikke aldeles sikker.

1478 nævnes her Espeskoffzgard.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 dysser og en høj.

Grundlovssten rejst 1949.