Rud sogn

(Voldum-R. kom.) omgives af Voldum, Halling, Ødum, Hadbjerg, Galten og Ølst so. I so. en enklave af Ølst so. Alling å el. Alstrup Møllebæk danner på et stykke skel til Hadbjerg so. Det jævnt bølgede morænelandskab hæver sig i sydøstl. retning, hvor Stobdrup høj når 82 m. Jorderne er de fleste steder ganske gode, og der er kun lidt skov. Gennem so. går hovedvej A 10 (RandersÅrhus).

Areal i alt 1961: 1305 ha. Befolkning 26/9 1960: 486 indb. fordelt på 140 husstande (1801: 296, 1850: 401, 1901: 444, 1930: 605, 1955: 477).

I so. Rud kirke (*1445 Rude sogn) på en banke m. alderdomshjem (opret. 1956 i gl. skole; indr. af arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers; 20 pl.); byerne: Nielstrup (*1445 Nielstrop; u. 1781 og 1793) m. forsamlingshus og andelsmejeri (Enighed, opret. 1888, omb. 1924); Bramstrup (*1453 ..amstropp, *1465 Bramstrup; u. 1781 og 1793) m. missionshus; Hallendrup (*1428 Hallinndrup; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Drostrup Gde (*1507 Drostrup; u. 1800); Nielstrup Mark; Stobdrup Gde (1579 Stubdrup; u. 1781 og 1793). – Gårde: Alstrupgd. (*1406 Alstrop gaard; 24,0 tdr. hartk., 139 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 518, grv. 298) m. vandml.; Ruddalsgd.; Højholt; Skovlund.

R. so., der sa. m. Voldum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Voldum so.; so. udgør 4. udskrivningskr., 375. lægd og har sessionssted i Randers.

Den blytækkede kirke består af kor og skib samt et våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne (kor og skib) er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge døre er bev., n.døren tilmuret; de har begge udhugget tympanon, som på s.døren bærer et kors, mens n.døren fremviser en slange, der bugter sig om en menneskelig figur. Tre romanske vinduer, et i korets og to i skibets n.mure, der alle tidl. har været tilmuret, er siden 1951 atter i funktion. Ved kirkegårdslågen ligger yderligere fire romanske vinduesoverliggere. Flere ombygninger vides at have fundet sted, bl.a. 1722 og 1877–78; ved sidstn. lejlighed blev v.muren skalmuret m. små sten, og der opførtes murede kamgavle. Våbenhuset blev bygget 1888 af små røde mursten i romanske stilformer. Klokken er ophængt i en glug i korgavlen. Det indre dækkes af bjælkeloft, som er fornyet 1957. – Altertavlen, af baldakintype, er i renæssance fra o. 1600 m. to frisøjler, der støtter den fremadbuede himmel; storfeltet er tredelt m. skriftsteder; tavlen er sa.m. alterbordsforsiden (ligeledes i renæssance) rest. 1947. I koret er ophængt en »nådestol« (Gud Herren m. den døde Frelser), en rest af en middelald. altertavle, anbragt på en plankestump fra et senmiddelald. monstransskab (fundet i kirken 1957). Romansk granitfont m. løverelieffer og udhuggede mandehoveder ved kummens rand; dåbsfadet af tin stammer fra Clausholm og bærer Anna Sophies navnetræk (ved kirken siden 1934). Prædikestolen fra beg. af 1600t. er af sa. type som den i Haslund (ovf. s. 791) og har dobbeltsøjler m. bosserede prydbælter og løvehoveder på postamentfelterne samt arkadefelter m. indlagte stjernemønstre. Ved korets s.mur er s. 818 opstillet en figursten fra slutn. af 1600t. m. sekundær indskr. fra o. 1800. På kgd. en romansk tagformet ligsten, genanv. i nyere tid, to gange, i 1600t. og slutn. af 1800t.

Litt.: AarbRanders. 1949. 22–29.

Alstrupgård tildømtes 1406 Essenbæk kloster. 1631 lå A. gd. og ml. under Dronningborg, men udlagdes 1661 fra kronen til Hans Friis til Clausholm, m. hvilken gd. de længe fulgte (23, 1744 kun 15 tdr. hartk.). Gden deltes sen. i 2, og 1826 fik præsten i Voldum L. C. Buhmann († 1832) kgl. bevilling på at drive den ene af disse og møllen under ét. Denne ejd. (13, mølleskyld 2 1/2 tdr. hartk.) tilhørte derefter hans søn Vilhelm Buhmann († 1884) og fra 1859 H. G. Roedsted († 1882), der med kgl. bevilling af 1877 forøgede hartk. til 22 1/2 tdr. Hans enke Dorothea Poulsen besad gden til 1909, hvorefter sønnen J. R. Roedsted († 1914) solgte den 1912 for 178.000 kr. og en årlig bygafgift til Clausholm til Carl Suhr Kirketerp, tidl. til Høgholm, hvis søn C. S. Kirketerp 1959 overtog gden.

Litt.: DStørreGde. I. 309–10.

I so. nævnes gdene Elgård (1688 Elgaarden, 1718 Elgaard), Sundhule (1688 Sundhuule, 1718 Sandhuul), Kirkegård (1609 Kirckiegardt) og Brændgård (1718 Brendgaard), de to sidstn. i Bramstrup.

Nø.f. kirken ligger Anna Sophies kilde, hvor Anna Sophie Reventlow under sit ophold på Clausholm lod hente vand.

Skove: Enkelte mindre skove, der tilh. gde i so., således bl.a. til Alstrupgård og Skovlund.

Fredede oldtidsminder: To høje, begge sydøstligt i so.; den ene, en af Stobdruphøje, er ret stor, men har en vandbeholder i toppen. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje, der hovedsagelig har ligget dels i so.s sydøstl. del, dels omkr. Alstrupgd. Fra denne gård stammer et offerfund fra yngre bronzealder med to halsringe, et manchetformet armsmykke og 3 spiralringe. Lerkargrave fra ældre romertid kendes fra Alstrupgd., Hallendrup og Nielstrup.