Stadil sogn

(S. kom.) omgives af Vedersø, Tim, Hee og Nysogn so. samt en enklave af Husby so. Grænsen til Tim so. følger Madum ås gl. løb samt Stargrøft, mens skellet til Husby so.s enklave løber gennem den delvis udtørrede Vest Stadil fjord og kanalen fra denne til Stadil fjord. Sidstn. skiller so. fra Nysogn og Hee so. Forbedrede afvandingsforhold af de lave arealer mod v. og s. har i årene efter 1956 forvandlet store områder m. rørsump og andre våde strækninger til vældige agerarealer, og disse tørlægninger har bl.a. berørt Nørrekær, Søndervang sø, Halkær og Vollerup enge og Næsø foruden arealerne ml. Sund å og Klitten, hvor de bedste jorder findes. (Om Vest Stadil fjord se ndf.). De mellemliggende, men kun lidt højere morænepartier rummer nogle af hrd.s bedste jorder, takket være de gunstige grundvandsforhold, og kun på de allerhøjeste partier kan der være tale om lidt muldflugt (Klovhøj, Gilbjerg).

Areal i alt 1962: 4128 ha. Befolkning 26/9 1960: 726 indb. fordelt på 206 husstande (1801: 608, 1850: 767, 1901: 848, 1930: 789, 1955: 809). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 526 levede af landbr. m.v., 63 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 62 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Stadil (1263 Stathel) kirke og præstegd. og byerne: Stadilby (1688 Stadel bye) m. Stadil og Omegns Sparekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 1,2 mill. kr., reserverne 126.000 kr.); Skelmose (Stadil Mejeriby) m. centralskole (opf. 1953, arkt. Jac. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1942; 2450 bd.), missionshus, alderdomshjem, forsamlingshus (opf. 1935), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1885, beboelsen opf. 1904) og telf.central (Stadil). – Saml. af gde og hse: Mejlby (1263 Mæthelby); Halkær (1319 Halkær); Brunbjerg; Opstrup (1321 Opstorp); Lergrave; Kampgde (1688 Kamp); Nr. Nygde (1664 Nygaardt); Fuglbjerg (1438 Fowælbergh); Dalsgde (1585 Dalsgaard); Vesterager; Kolby (1338 Kalby); Gravesgde; Alrum (1338 Alrum; u. 1801 og 1804); Dalsgde (i Alrum); Husted Gde; Stadilø (1610 Staddel Øe; u. 1801) m. pumpestation. – Gårde: hovedgd. Søndervang (1424 Synderwong; 13,3 tdr. hartk., 69 ha; ejdv. 175, grv. 83); V. Stadil Fjord (uden bygn.; 19,4 tdr. hartk., 1523 ha; ejdv. og grv. 152; 750 ha blev opdyrket 1958); Vinge; Søtoft (1624 Siøe tofft); Dybkær (1493 Dyker); Bavnehøj; Skovgd.; Opstrupgd.; Østertoft (1664 Østertofft); Vestergd.; Mejlbygd.; Tesbjerggd.; Skadborg (1664 Schadborrig); Højen (1664 Paa Høyenn); Bjerg (1664 Paa Bierrig); Stovgd. (1610 Stougaard); Damgd.; Korsholm; Ågd.

S. so. udgør ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift. Den overvejende del af so. (nemlig 726 indb. fordelt på 206 husstande) udgør Stadil kom., medens 5 indb. (1 husstand) hører til Vedersø kom. S. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 30. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den anselige, blytækte kirke, der ligger ganske nær Stadil fjord ved Tim ås udløb, er mul. viet Skt. Laurentius, men benævnes dog 1514 Skt. Hans Evangelistes kirke; den består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn i v. og våbenhus i n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, halv attisk profil over skråkant, skibets v.parti mod s. dog kun m. skråkantsokkel. Begge de opr., retkantet overdækkede døre er bev., s.døren tilmuret, n.døren i brug. Koret har mod ø. et rundbuevindue, tilmuret i lysningen, og mod n. spores et tilsvarende, tilmuret i murflugten. I skibets s.side sidder et rundbuevindue bev. i brug, og ved kirkegårdsportalen mod n. ligger en monolitoverligger. I skibets s.mur er indsat en billedkvader, et ejendommeligt, skægget mandshoved m. tiara- el. kronelignende hovedprydelse, og i korets n.side en utydelig indristning m. fugl el. dyr. Endelig er der i skibets s.side en kvader m. majuskelindskr., hvis bogstaver er ganske tydelige, men uden klar mening. Indvendig har kor og skib bjælkelofter, og den brede, runde korbue står m. rigt udhugne kragsten, mod n. m. en drage, mod s. m. arkadefrise. I sengotisk tid opførtes v.f. skibet et tårn, hvis underdel af granitkvadre er lidt bredere end de øvre partier af munkesten. Underrummet har krydshvælv, og den runde tårnbue, der er ganske smal, er udmuret m. en døråbning. Ved nø.hjørnet er der et trappetårn m.lille, tværgående blytag og spidsgavl; glamhullerne er store, rundbuede m. fals; gavlene over savskifter vender i n.-s. og har hver en højtsiddende stavværksblænding. Våbenhuset, der ligeledes er sengotisk, er overvejende af munkesten. Den falsede spidsbuedør indrammes af en stor rundbueblænding. En †udbygning mod s., der spores ved to s. 473 rundbuer i skibets mur, en tid benyttet som gravkapel, er fjernet o. 1810, og et †sakristi ved korets n.side eksisterede endnu 1769. Tårn og våbenhus står hvidtet, den øvr. bygn. i blank kvadermur.

Inventaret udmærker sig ved sin usædvanlige rigdom, og det er istandsat 1901 under Nationalmuseet ved arkt. V. Koch. Det romanske, kvadermurede alterbord, hvori der 1901 fandtes en helgengrav m. relikvie af Skt. Laurentius (nu i Nationalmuseet), dækkes af et overdådigt udskåret panel i senrenæssance, o. 1625, svarende til den anselige altertavle, en opbygning m. fire korintiske søjler, evangelistrelieffer i sidefelterne, korsfæstelse og opstandelse i topfeltet. Storfeltet optages af en prægtig, romansk alterbordsforside, dækket af forgyldte og brunerede kobberplader – et af de berømte »gyldne altre« fra o. 1200. De drevne relieffer viser den tronende Christus, scener af Christi barndomshistorie, apostle, evangelistsymboler, engle osv., alt indfattet af rig ornamentik m. talr. bjergkrystaller (Nørlund.GA.). Sengotiske stager m. skaftringe. En romansk piscina – en granitkumme m. afløb for afvaskning af alterkar – henstår ved tårnets v.side, medens en lille, sikkert senmiddelald. messeklokke hænger på opr. plads i en af korets tagbjælker. I koret står en sengotisk degne- og præstestol m. gavle prydet af korsblomster og fialer og m. fragmentarisk minuskelindskrift. Lille, sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont af vestjy. type m. tovfletningsornamenter på mellemvulsten og ejendommelig fod m. små arkader og høje hjørnekløer (Mackeprang.D. 173). En træfont i senrenæssance, o. 1640–50, ottekantet m. dydehermer på hjørnerne og samtidig himmel m. fremstilling af Kristi dåb, evangelister og apostle, henstår ubenyttet. Meget stor prædikestol i senrenæssance, svarende til altertavlen, i karnapform m. relieffer af evangelister, Jesus som verdens frelser, Gudfader etc. i portalfelterne. Samtidig himmel. Prægtigt stoleværk i senrenæssance fra 1634 og 1647, de øverste m. Knud Gyldenstiernes fædr. og mødr. våben. Pulpitur o. 1650 m. gode malerier af Kristus og apostlene, vistnok af Jacob v. Molengracht. Ml. skib og våbenhus meget interessant dørfløj, vistnok senromansk, m. arkadefelter på indersiden. Klokke 1870. To sengotiske figurer, en Maria og en Kristoforus er i Ringkøbing Museum.

Gravsten: 1) Sognepræsten Peter (Schomann, sognets første lutherske), † 1550, indskr. i distichon; 2) Erik Vognsen til Søndervang, † o. 1595–1600, figursten, kriger m. frue (CAJensen. Gr. 264, 677); 3) slotsfoged Laurids Jensen på Østertoft, † 1681, og hustru. Mindetavle 1920 af J. Larsen Stevns over faldne 1848–50 og 1864.

Søndervang har mul. tilhørt Bo Høg, som skal have pantsat den til sin svoger på Vosborg. 1424 havde hans sønnesøn Lage Rød en trætte m. Ingeborg Vendelbo til Vosborg om bl.a. S. 1464 og 1496 tilhørte den væbneren Claus Jensen (Skeel?), hvis datter fru Edel († efter 1552) ægtede Josef Rekhals, som 1511 nævnes til S. 1538 synes også Predbjørn Podebusk til Vosborg og Peder Ebbesen (Galt) at have haft andel i gden. Josef Rekhals’ datter Birgitte bragte den til sin mand Terkel Pedersen Væbner til Føvling († o. 1563), hvis datter Maren var g. m Erik Vognsen, der 1563 og 1593 skrives til S. 1603, da den nylig var brændt, tilhørte den Mads Thomesen, der 1607 skødede den til Knud Gyldenstierne til Tim († 1636), hvis datter Jytte († 1640) bragte den til sin mand rigsråd hr. Otte Thott til Næs († 1656), der lagde gden Pittrups jorder og Nymark under hovedgden, som han 1653 solgte til sin svoger Jørgen Rosenkrantz til Keldgd., der ejede den m. gods (84 og 473 tdr. hartk.) 1662. Fra ham gik den tilbage til søsteren Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts enke, som 1667 m. svigersønnen Jørgen Krabbe og stedsønnen Knud Thott skødede S. (84) m. gods til dr. med. Thomas Fuiren († 1673). Derefter tilhørte den (1683: 84 og 283 tdr. hartk., 1688: 60 1/2 tdr. hartk.) brodersønnen baron Didrik Fuiren til Fuirendal († 1686), dennes enke Margrethe Eilers til Støvringgd. († 1708) og hendes datter friherreinde Christine Fuiren († 1735), g. m. gehejmeråd Jens Harboe († 1709), efter hvem den (60 1/2, 38 og 263 tdr. hartk.) m. Østertoft (12) på auktion 1738 solgtes for 12.030 rdl. til regimentskvartermester Svenning Andersen († 1760), hvis dødsbo 1760 skødede den til krigsråd Peder Panderup til Marsvinslund, der 1769 skødede den m. tiender og gods, samt avlsgården Østertoft (60 1/2, 38, 279 og 13 tdr. hartk.) for 24.000 rdl. til generalauditør Andreas Høyer til Irup († 1782). Han skødede den 1778 m. Østertoft for 32.000 rdl. til Chr. Ehrenreich Brockdorff (tidl. til Hessel og Rugballegd., † 1819), der 1792 skødede S. (60 1/2 tdr. hartk.) m. fem huse for 10.320 rdl. til 40 bønder, der udloddede den i 100 andele. Efter at de år 1800 havde fået tilladelse til udstykning af S. i 219 parceller, overtog den største af interessenterne, sognefoged Christen Toft 1803 for 5000 rdl. hpcl. (12 1/2 tdr. hartk.), som han 1813 overdrog til sin søn afsa. navn († 1832), hvis enke Ane Jensdatter Juulsgaard ejede den (17 1/2 tdr. hartk.) 1834. Derefter tilhørte den sønnen Chr. Toft († 1837), hvis enke Agnete Bechsgaard († 1850) 1838 ægtede Enevold Slot († 1888), som 1874 afstod den for ca. 30.000 rdl. til sin svigersøn Jens Eskildsen. 1891 overtoges den ved tvangsauktion af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som s.å. afhændede den (13 1/2 tdr. hartk.) for ca. 50.000 kr. til kalkværksejer Laurids Pedersen, fra hvem den ved tvangsauktion 1895 for ca. 49.000 kr. igen kom til kreditforeningen, som 1896 overlod skødet for 52.000 kr. til Chr. Skibsted, der 1901 solgte den til et konsortium, som 1902 overdrog den til Andreas Mortensen, der 1906 for 56.000 kr. afhændede den til Jeppe Jensen, Bakkegd. i Hoven so. 1947 solgtes den til A. Kolby for 151.500 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 468–74. Peder Jensen. Da Bønderne i Stadil blev Selvejere, AarbHards. 1941. 54–79. DLandbr. VIII. 1936. 240–42.

Hovedbygningen er opført i én etage af rød grundmur og stråtækt. Hertil to lavere vinkelfløje, der ligesom den tilsluttende, trefløjede avlsgård er hvidkalket. – I haven spor af voldgrave.

Østertoft (13 tdr. hartk.) blev 1668 af Dorthe Rosenkrantz til Søndervang skødet til ridefoged smst. Laurids Jensen († 1681) og synes m. hans datter at være kommet til Rasmus Andersen til Søgd., hvis datter var g. første gang m. Knud Hansen Rafn til Ø. († 1698) og anden gang m. Thomas Pedersen til Ø. og Staby Kærgd. († 1730), hvis enke Karen Riegelsdatter 1731 sa. m. sin steddatters mand Claus Caspergaard (sen. til Todbøl) skødede Ø. (12, 38 og 20 tdr. hartk.) for 3000 rdl. til fru Christine Fuiren, hvorefter Ø. var ladegd. (12 tdr. hartk.) under Søndervang. Den blev udparcelleret o. 1788, og hpcl. (4 1/2 tdr. hartk.) solgtes 1791 for 600 rdl. til Anders Toft.

I Stadilholm nævnes 1455 væbneren Las Daa, der 1456 pantsatte Pilegård og Østergård i Stadil so. til præsten Jens Jepsen, smst., og 1459 skødede dem til bisp i Ribe Henrik Stangeberg, som selv skulle indløse pantet.

Stadilø kaldes 1583 »Stalø« og ejedes da af Folmer Rosenkrantz til Stensballegd. 1609 nævnes den som sædegd.

Kampgård skal efter sagnet være en gl. kongsgd. Før reformationen tilhørte den gråbrødreklostret i Ribe, men 1547 købtes den af Claus Sehested. 1688 lå den (10 tdr. hartk.) under Søndervang.

Vest Stadil fjord. Indtil midten af forrige årh. havde Stadil fjord langt større udstrækning end i dag, og så længe vandstanden i Ringkøbing fjord var underkastet ændringer p.gr.af den åbne forbindelse til Vesterhavet, forplantede disse vandstandssvingninger sig gennem den da meget bredere Vonå langt ind i Stadil fjord og gjorde udnyttelsen af de omliggende engstrækninger meget usikker. Planerne om en tørlægning af de laveste partier kom derfor meget tidligt på tale, og et eng. selskab fik overdraget landvindingsrettighederne til den vestl. del af Stadil fjord. Dette byggede 1864–66 dæmninger fra Halkær over Næsø, Stadilø og Holmsland til Klitten, og der oprettedes pumpestation, som skulle holde vandstanden i Vest Stadil fjord nede på 4 fod under Stadil fjords vandspejl. Denne pumpehøjde forøgedes 1874 til 6 fod, men 1919 bestemte Nissum fjord kommissionen, at vandstanden skulle holdes på ÷0,5 m. 1947 blev der installeret nye, elektriske pumper til afløsning af de gl. pumper, der havde haft meget svært ved at holde den ønskede vandstand på mindst ÷0,4 m. Heller ikke disse var dog tilstrækkeligt effektive, hvorfor man 1956 gravede en ny kanal gennem Vest Stadil fjord og atter installerede nye pumper, således at vandstanden nu kan holdes nede på ÷1,4 m, og herigennem er det blevet muligt at udnytte yderligere ca. 750 ha gl. fjordbund.

Det tørlagte areal på 1523 ha solgtes 1920 af generalkonsul Pontoppidan, Hamburg, til entreprenør Augustinus Nielsen for 135.000 kr. 1958 solgtes det af A/S V. Stadil Fjord til A. og E. Juul, tidl. Christinedal, for 637.500 kr., og 1960 solgtes det (stadig uden bygn.) til godsejer E. W. Grevenkop-Castenskiold, St. Frederikslund, for 1.325.000 kr.

Ved kirkepladsen er der mindesten for Ole Kirk og J. C. Christensen, der var lærer i Stadil 1886–1901.

Skove: Kun enkelte, mindre plantager.

I so. omtales tidl. foruden ovenn. Stadilholm (1455 Stathelholm, *1489 Holm), Pilegård (1340 Pylægaardh) og Østergård (1340 Østergord) i Opstrup endv. gdene Højstadil (1688 Høystadell), Holgård (1688 Huolgaardt) og Bertelsgård (1688 Bertelszgaardt).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 nu nedpløjede høje, deribl. den store Bavnehøj i Opstrup. – Ved Alrum er undersøgt en boplads fra ældre romersk jernalder.

I S. so. fødtes 1788 politikeren og bonden Ole Kirk, 1845 folkemindesamleren Jens Kamp, 1861 historikeren og læreren P. Storgaard Pedersen.

Litt.: P. Severinsen. Stadil Præster i Reformationsaarhundredet, AarbHards. 1908. 167–73. Peder Jensen. Da Bønderne i S. blev Selvejere, smst. 1941. 54–79. Alfr. Kaae. Stadilbonden Knud Jensen Dyekier, smst. 1948. 43–91. P. Storgaard Pedersen. Ole Kr. Kirk. 1902. Th. Lodberg. Stænderdeputerede Ole Chr. Kirk og nogle slægthist. undersøgelser fra hans fødested Stadil. 1950.