Tommerup sogn

(T. kom.) omgives af Brylle og Verninge so., Båg hrd. (Ørsted og Orte so.) samt Vissenbjerg so. Største delen af so. er et højtliggende, småkuperet bakkeland med en hel del skov og med højeste punkt 91 m (ved gården Fredskovsminde), mens Strudsbjerg n.f. Knarreborg stat. når 79 m. V.f. Tommerup kirkeby er jordbundstypen mest en leret moræne, s.f. denne by derimod mest sandede og grusede smeltevandsaflejringer, dels fra selve istiden, dels fra tiden umiddelbart efter. Således har rindende vand fra afsmeltningstiden udformet den dal, hvorom Tommerup er opstået, hvorefter materialet atter er bundfældet i Tommerup Made. So.s nordl. dele præges af issøbakkerne, således den vældige lerbakke ved Talleruplund v.f. Tommerup stat.by, der når 72–82 m o.h., og som ligger ca. 25 m højere end den af Brændeå afvandede dalgang n. herfor. Tilsvarende bakker, men i mindre format, ligger på begge sider af jernbanen v.f. Tommerup stat.by. Af so.s skove må især fremhæves Høgsholt og Kohave, hvis smukke, afvekslende terræn besøges af mange turister, desuden Lerskov, Præsteskov og Femtning skov. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Tommerup stat.), banen Tommerup-Assens (Knarreborg stat.) og landevejen ml. Fåborg og Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 2398 ha. Befolkning 7/11 1950: 2911 indb. fordelt på 874 husstande. (1801: 819, 1850: 1338, 1901: 1575, 1930: 2502). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 714 levede af landbrug m.v., 1333 af håndværk og industri, 199 af handel og omsætning, 223 af transportvirksomhed, 127 af administration og liberale erhverv og 284 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tommerup (1383 Tummæthorp) sammenvokset med Knarreborg stationsby (se ndf.) – udgør sa.m. denne en bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 884 indb. fordelt på 282 husstande – m. kirke, præstegd. (opf. 1949, arkt. H. C. Andersen), gl. rytterskole (nedlagt), forskole, forsamlingshus, missionshus (»Salem«, opf. 1889), administrationsbygn. (opf. 1938, arkt. Ejnar Mindedal Rasmussen) s. 224 m. T. skoledistrikts bibl. (opret. 1928, 3000 bd.), alderdomshjem (De gamles Hjem, opf. 1932, arkt. H. C. Andersen), stadion og andelsmejeri (Karlskilde, opret. 1888, udv. 1915); Tommerup stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 1287 indb. fordelt på 392 husstande – m. Tallerup skole (opf. 1910, arkt. Marinus Jensen), teknisk skole (opret. 1910, ny bygn. 1936), forsamlingshus (opf. 1888) m. bibl. (opret. 1926, 2700 bd.), missionshus, baptistisk missionshus (Bethania), børnehjem (»Hjemmet«, opret. 1917), filial af Landbosparekassen for Fyn, kro og hotel, afholdsrestaurant, biograf, stadion, andelsmejeri (Tallerup, opret. 1888), elektricitetsværk (anl. 1910), vandværk (ved Skelskov Huse), T. Hørfabr. (400 arb.; især til eksport), T. Radrenserog Værktøjsfabr. (70 arb.), teglværk (60 arb.; ombygget efter brand 1939), flere mindre industrivirksomheder samt jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Knarreborg stationsby, sammenvokset med Tommerup (se ovf.) – fordelingen efter erhverv i de bymæssige bebyggelser i so. var 1950 flg.: 246 levede af landbrug m.v., 1158 af håndværk og industri, 185 af handel og omsætning, 203 af transportvirksomhed, 124 af administration og liberale erhverv og 226 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 29 ikke havde givet oplysning om erhverv– m. Tommerup skole (opf. 1928, arkt. H. C. Andersen), forskole, T. Højskole (opret. 1906 i tidl. amtsfattiggårds opdragelsesanstalts bygn., opf. 1886, udv. 1931, tilhører Indre Mission), filial af Fyns Stifts Sparekasse, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Kivsmose m. trinbræt; Lilleskov m. teglværk (15 arb.); Femtning; Toftemark; Pindstofte; Skovstrup; Skelhuse (1547 Skielhuset); Skelskov; Holmehave (1472 Holmehawe); Stensbjerg m. ml., sammenvokset m. Knarreborg og Tommerup; Storskov; Tommerup Made; Tallerup Huse (sammenbygget med Tommerup stationsby) m. telefonstation; Tommerup Nørremark; Madeholm Huse. – Gårde: Kamgd. (15.6 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 205, grv. 136); St. Appe (o. 1510 Ope; 15,1 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 34 skov; ejdsk. 190, grv. 106); Bågegd. (1547 Baagaa); Tallerupgd. (1383 Taldorp; 1552 Tallerupgaard); Talleruplund; Mosegd. (1383 Mosægarth); Dyrehavegd.; Vædegd.; Hingelgd.; Grevegd.; Ellegd. – Høgsholt skov m. skovfogedbolig (1484 Høgsholtz Enemærke).

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 156. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger på en lille bakke; gravene er nu sløjfet, og den græsklædte kgd. har ingen hegnsmure. Kirken har langhusform m. tårn i v., våbenhus mod s. og et helt moderne sideskib mod n. Kernen er en lille, romansk bygn., opf. af rå kamp på kvaderhuggen, let profileret sokkel. Opr. vinduer kan ikke mere ses, men var synlige for en menneskealder siden. S.døren sidder i opr. leje og er kun lidet omdannet. N.døren spores både ud- og indvendig, om end delvis ødelagt ved udhugning af et nyere trævindue. I gotisk tid har skibet fået 2 fag krydshvælvinger, og i middelalderens slutning har flere byggearbejder helt ændret den romanske bygnings struktur. Det gl. kor blev nedrevet, og kirken forlængedes m. 2 hvælvingsfag mod ø. i hele skibets bredde. Ved v.gavlen opførtes et lavt klokketårn, hvis murede vindeltrappe på n.siden viser, at man opr. havde tænkt sig at bygge mere i højden; først 1920 fik tårnet en større højde. Endnu i middelalderen føjedes et våbenhus til skibet foran den romanske s.dør. Endelig har kirken 1920 fået en anselig udvidelse, idet der ved n.siden er opf. et tofags sideskib, kaldet »Fredsfløjen« (arkt. Jens Christensen); ved sa. lejlighed blev som nævnt tårnets gavle forhøjet.

Alterbordspanel o. 1600 og samtidigt panel på korets ø.væg. Barok altertavle o. 1650 m. snoede søjler og indsat maleri: Kristus i Gethsemane, sign. A. Dorph 1894; gl. altermaleri fra 1742, nadveren. 1589 tjente som altertavle et kalkmaleri af Kristi dåb (Jacob Madsens visitatsbog). Alterstager o. 1550; røgelsekar i Nationalmus. Romansk granitfont af Højbytype (Mackeprang. D. 110); sydty. dåbsfad o. 1550. Gotisk korbuekrucifiks, o. 1400. Ungrenæssance prædikestol o. 1580 m. arkader, fra sa. værksted som Brændekilde; barok himmel o. 1650. Rester af stoleværk o. 1620 opsat som panel på korets langvægge. To klokker, støbt 1906 og 1924 af De Smithske Jernstøberier, Ålborg. – Barok gravsten o. 1650.

På kgd. er begr. højskoleforst. Peder Sandbæk, † 1940, landmanden og lokalhistorikeren Fr. Hjort, † 1942.

Den gl. Tommerup præstegd., i egebindingsværk over 6 kælderrum af store kampesten, opf. 1692, blev nedrevet 1949 og vil blive genrejst i den Fynske Landsby, Dalum so. I den store præstegårdshave står en meget smuk birk med en høj, slank stamme, der er 2,24 m i omf., desuden en gl. robinie. En nøddegang er plantet af prof. N. M. Petersen, der var huslærer i præstegd. 1813–15.

1383 tilfaldt Tallerup (curia Taldorp) tillige m. Verningsholm Anders Sivendesen (Mule) til Kærstrup († 1390) på skiftet efter hans svigerfader Absalon Jacobsen Ulfeldt. Sen. lå T. under hovedgden Frøbjerg (se under Båg hrd.). 1704 købtes den ved auktion af Peder Bremer, hos hvem der det flg. år blev gjort indførsel, hvorpå rådmand og tolder i Odense Jacob Christophersen Møller blev ejer af T.gd. Han transporterede dog straks sit skøde til oberst Frants Heinrich Claus v. Sprengel († 1710), hvis enke, Cathrine, f. Rantzau 1713 skødede gden til brødrene kancelliråd Chr. Lassen og kapt. Fr. Lassen, af hvilke sidstn. s.å. blev eneejer. 1731 kom T. ved indførsel hos denne til kommandørkapt. Seneca Christophersen Hagedorn s. 226 til Hindemae m.m. († 1750), som 1733 skødede den til kapt. i søetaten Jacob Tommerup († 1743), hvis enke, Else Kirstine, f. Rosenvinge ved nyt ægteskab bragte T. til major Jacob Alexander Preben Banner v. Hey († 1769), som 1764 skødede den tillige m. Tommerup og Brylle kirker for 12.500 rdl. til major Ejler Petersen († 1788). Hans enke, Charlotte Christine, f. v. Westen († 1801) skødede 1798 T. til Anders Hansen († 1819), der 1803 udskilte Talleruplund og 1814 Lille Tallerup.

Litt.: F. Hjort. Optegn. om T., AarbOdense. 1920. 509–19.

Bågegård kan følges tilbage til midten af 1400t., da den hørte under hovedgden Frøbjerg. Sen. hørte den til tider sa.m. Tallerupgård. 1891 købtes den af Fr. Hjort († 1942).

Litt.: F. Hjort. Optegn. om B. i æld. og nyere Tid. 1896.

1656 fik krigskommissær Georg Thomas Hafenreffer († 1667) af kronen tillagt sig for sin og hustrus livstid landgildefrihed af 1 1/2 gd. i Tommerup so. Gden indehavdes sen. af svigersønnen, sen. herredsfoged Peder Diderichsen Fallenkamp († 1709), under hvem den brændte 1693. Han fulgtes i embedet og efter enkens død 1727 på gden af sønnen Hans Fallenkamp († 1745), der 1738 skødede den til Hans Hansen Kam († 1768), efter hvem gden fik navnet Kamgård. 1805 udskiltes afbyggergden Dyrehavegård.

Litt.: F. Hjort i AarbOdense. XI. 1923. 201–05. DLandbr. III. 1930. 452–54.

Store Appe var 1533 en fæstegd. under Dalum kloster. Sen. kom den under det fynske ryttergods. Ved auktionen over dette 1764 købtes den (skøde 1765) af Henrich Rasmussen, hvis slægt den stadig tilhører.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 455–56.

Niels Hansen af Bregnemose fik 1484 sognevidne på, at Høgsholt ved Tommerup havde været frit enemærke 40 år og mere.

Skove: Der findes en del skov. I so.s nordl. del således Høgsholt skov (123 ha), der hører under Brahesborg. Terrænet er kuperet og jordbunden særdeles god til skovdrift. Træartsfordelingen er flg.: bøg 83 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 27 ha. Lidt nordøstl. ligger Lerskov og n.herfor igen Kohave skov el. tilsammen benævnt St. Appegård skov (34 ha) efter gården, de hører under. Træartsfordelingen er her: bøg 19 ha, eg 8 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 3 ha. Andre skove tilhører præstekaldet (20 ha), nemlig Præsteskov og en del af Femtning skov, medens resten er opdelt på flere gårde i so.

Høgsholt Voldsted sydl. i H. Skov bestaar af en firkantet, gravomgivet Herregaardsplads, ca. 80 × 80 m. Lidt SØ. herfor ligger en lille isoleret Banke (ca. 10 × 14 m).

Under Tommerup nævnes 1664 husene We.husze og Boer. 1722 omtales Ellehuuset.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men ved Tommerup, nær grænsen til Brylle, findes en gravplads fra yngre rom. jernalder.

Befrielsessten rejst 1946 ud for administrationsbygn. – Det gl. bystævne i Tommerup er genrejst 1932.

I Tommerup so. fødtes 1842 skolemanden P. G. Møller.

Litt.: Fr. Hjort. Historiske Oplysninger om Tommerup Sogn, AarbOdense. XI. 1923. 161–245. Sa. Lidt om »de Vissenbjerg Røvere« og de »Tommerup Kjæltringe«. 1928. Olaf Andersen. Den gamle Præstegaard, Fynsk Jul. 1935. 37–41. C. Jacobsen. Lidt om Tommerup Stationsby gennem Tiderne, Vestfynsk Hjemstavn. XXII. 1952. 16–18.