Torkilstrup sogn

(T.-Lillebrænde kom.) omgives af Lillebrænde og Maglebrænde so., Sønder hrd. (Falkerslev so.) samt Eskilstrup, Nr. Kirkeby og Gundslev so. Det jævnt bølgeformede land ligger de fleste steder ret lavt, og kun ved Gundslevmagle hæver terrænet sig til mere end 20 m. Højeste punkt er her 28 m. Langs den østl. del af grænsen til Gundslev forløber et veludviklet dalsystem, opr. en tunneldal, og heri ligger Sømose. De gennemgående gode jorder er bedst ved Gundslevmagle, noget ringere ved Torkilstrup Huse, og de lavtliggende, østl. dele noget vandlidende. Mod ø. og s. ligger også flere småskove (Tårup skov, Magleholm, Sullerup skov, Gundslevmagle skov), og af moser findes Sømose, Sullerup Lyng og Maglemose.

Areal i alt 1950: 1712 ha. Befolkning 7/11 1950: 784 indb. fordelt på 218 husstande. (1801: 526, 1850: 754, 1901: 830, 1930: 864).

I sognet byerne: Torkilstrup (*o. 1250 Thorkilsthorp; u. 1800) m. kirke, præstegd. m. sognebibl. (opret. 1935, 700 bd., fordelt ml. T. præstegd. og Lillebrænde skole), skole, forsamlingshus, gl. stubml. (fredet 1951), vandværk og telf.central; Gundslevmagle (*1231 Gundrizlef maklæ; u. 1807); Tårup (*o. 1250 Olæfsthorp, 1407 Tharp; u. ml. 1805–07); Sullerup (*1231 Sulæthorp; u. 1800) m. alderdomshjem; Dukkerup (*o. 1250 Dukkæthorp; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Unghave Huse; Torkilstrup Huse; Skørringe Huse, en del i Falkerslev so. – Gårde: Tårupgd. (12,4 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 190, grv. 115).

T. so., der sa.m. Lillebrænde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so. So. udgør 2. udskrivningskr., 183. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken (mul. viet Skt. Nicolaus) er en romansk bygn. af kløvet kamp m. enkelte hjørnekvadre samt kridtsten i murenes øverste del og ved vinduerne. P.gr.af sin længde er den blevet kaldt »Lange Maren«. Af de rundbuede døre er den ndr. tilmuret. Korets n.side har et opr. vindue m. træramme og bev. rude, i skibets n.side spores to vinduer. Koret samt skibets s.side har buefriser. I tidliggotisk tid overhvælvedes koret, og den runde, meget lave korbue ommuredes. I beg. af 1500t. byggedes en hvælvet korforlængelse, mærkeligt nok m. anv. af ældre stiltræk, således det rundbuede ø.vindue og gavlens tre smalle, spidse højblændinger, og en ny korbue huggedes gennem den romanske korgavl, således at kirken fik to korbuer. Skibet fik to hvælv, det østre ottedelt, i v. rejstes et tårn m. trappehus i s. og hvælvet tårnrum, og i s. opf. et våbenhus, alt af munkesten. Sen. er tårnet gjort lavere og våbenhuset stærkt ombygget. Kirken er hvidkalket. – Kalkmalerier fra o. 1400–50 ses på den romanske bygn.s overvægge, i koret hovedet af en helgenbiskop og et våbenskjold, i skibet Kristoforus samt glorieprydede hoveder. – Middelald., muret alterbord. Bruskbarok altertavle af Jørgen Ringnis, opsat 1649–50, omtr. som Krønge, m. smuk staffering fra 1695 og indsat maleri (Lad de små børn komme til mig), sign. Lucie Marie (Ingemann) 1840; det tidl. maleri fra 1695 (Gudfader og den korsfæstede) hænger i tårnrummet. Korsfæstelsesrelief af nordty. arbejde fra †altertavle fra slutn. af 1400t., i Stiftsmus. Bispefigur o. 1500, i sv. privateje. Sengotiske alterstager. Alterskranke af træ fra 1693. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 121), sydty. dåbsfad o. 1575. Unggotisk korbuekrucifis ko. 1300. Bruskbarok prædikestol o. 1640 af Jørgen Ringnis, opr. svarende til Ryde, sen. tomdanne. Ungrenæssance præstestol o. s. 929 1575. Et smukt, sengotisk vægskab er indsat i korets ø.væg, et barokskab af holl. type fra o. 1700 står i koret. Præsterækketavle, opsat 1695, hvortil er anv. et højrenæssance epitafium fra o. 1600. Malerier: 1) slutn. af 1600t., Kristi bespottelse, 2) 1733, portræt af sgpr. Chr. Ludvigsen Pontoppidan; begge på skibets n.væg. Klokker 1491 (Oluf Kegge, Uldall. 202 f.) og 1837 (I. C. og H. Gamst). – Mindetavle af træ m. malet indskr., opsat 1733 af sgpr. Chr. Ludvigsen Pontoppidan over Fr. IV, biskop J. Lodberg og provst S. C. Snistorph, på korets n.væg. Epitafium o. 1730 over ovenn. sgpr., et glat panel indpasset i ndr. skjoldbue i det gl. kor, m. malet indskr. og fædr. og mødr. våben (Krabbe, Spend). Gravsten: 1) m. figurer, over Jep Torbensen Sparre til Torkilstrup, † 1557, og hustru Elsebe Grubbe, 2) 1630, Rasmus Nielsen Lise af Sulerop, † 1631, og tre hustruer, 3) 1674, Hans Smidt. Under det gl. kor er en muret, tøndehvælvet begr., indrettet 1727 af sgpr. Pontoppidan, hvori seks kister, bl.a. provst Søren Ingemann, † 1799, digterens fader.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1130–47.

I Tårup har antagelig i middelalderen ligget en hovedgd., formentlig allr. i første halvdel af 1200t., idet ValdJb. anfører en Petær Rand som ejer af halvdelen af landsbyen. 1407 og 1417 omtales Konrad (Kort) Reberg i T. og 1410 væbn. Peder Jensen (Markmand) i T. 1465 nævnes Poul Pedersen i T.

Hovedgden Torkilstrup, der if. Lisbeth Bryskes våbenbog skal være bygget af Thorkild Venstermand, om hvem sa. kilde meddeler den ganske usandsynlige oplysning, at han skulle være begravet i den nu sløjfede høj »Sparrehøj« ved gden, ejedes 1452 af Hannibal (el. Henning) Venstermand. Efter ham ejedes T. mul. af (hans søn?) Emmike V. Det ældste af dennes børn, landsdommer på Lolland Henning V., skrev sig til T. 1480–93. Hans søster Anne ægtede (2. gang) Thorbern Jensen Sparre til Vibygd. Deres søn, landsdommer Jep S. († 1557), skrev sig til T. Det sa. gjorde dennes søn Henneke S., der 1589 skødede gden til Fr. II mod livsbrev på Lyse kloster i Norge. 1594 forlenedes den (sa.m. Bønnet) til Johan Barnekow til Nielstrup, der 1595 efterfulgtes af Peder Grubbe. I matr. 1662 anføres den m. 28 1/2 td. hartk., og det oplyses, at et »ladehus« var afbrændt af de sv.; den var da bortfæstet til landkapt. Jakob Nyegaard. Kort efter hærgedes den på ny af en stor brand. 1664 blev hartkornet ansat til 25 tdr., fæsteren var stadig Nyegaard. Sen. var den fæstet bort til løjtn. s. 930 Martin Seller († 1670). I 1688 ansattes den til ca. 15 tdr. hartk., og den var nu bortfæstet til bønder. Ved auktionen over krongodset 1766 kom den under Skørringe hgd.

Litt.: J. L. Lollike i AarbLollF. 1919. 62. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

Betydelige rester af voldgravene omkr. gården er endnu bevarede.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes som hørende til T. so. i alt 8 bebyggelser, nemlig so.s 5 endnu eksisterende landsbyer Torkilstrup (m. 2 bol og 96 ørtug skyldjord), Gundslevmagle (10 bol, 240 ørtug), Sullerup (1 bol, 96 ørtug), Dukkerup (uden boltal, men ansat til 36 ørtug) og Olæfsthorp (nu Tårup, m. 3 bol og 144 ørtug), endv. den forsv. landsby Skythringy (m. 2 bol og 120 ørtug; nu hovedgden Skørringe i Falkerslev so., Falsters Sønder hrd.), der indtil nedlæggelsen 1688 (11 gde) regnedes til dette so., og to forsv. gårde el. byer Bosæthorp og Ketælscogh (begge uden bol, men ansat til henh. 45 og 29 ørtug). Kongen ejer hele Ketælscogh, største delen af Bosæthorp, knap halvdelen af Sullerup og 1/6 af Gundslevmagle, i alt knap 1/5 af hele so. Af større godsbesiddere i øvrigt nævnes bl.a. Petær Rand, der ejer halvdelen af Olæfsthorp og en del af Sullerup, Henrich (Botwithsun), der ejer halvdelen af Skythringy og en del af Sullerup, og Aghi Rugh, der ejer 5/8 af Torkilstrup. I ValdJb.s liste over kgl. forleninger i Falsters Nr. hrd. nævnes i rækkefølge Gundslevmagle, Sullerup, Nybølæ og Bosæthorp, hvorfor der er grund til at tro, at Nybølæ er identisk med Ketælscogh i Falsterlisten, og et marknavn (1682 Nible broe, 1799 Næblebroe agre) i den østl. del af Torkilstrup bys Østermark, tæt ved den lille skov Magleholm, minder sandsynligvis om den forsv. bebyggelse. – Bosæthorp nævnes et par gange i 1300t., nemlig *1329, da Niels kaldet Svey får bl.a. Boszerup i krigsskadeserstatning, og *1354, da ridder Johan (el. Jens) af Falster skøder Valdemar Atterdag alt sit gods i Aræ i Sønder hrd. (Ore i Åstrup so.?) og Boszerup el. Bosorp i Nørre hrd. Denne ejendom er sandsynligvis sen. opslugt af Torkilstrupgd. el. Skørringe, og beliggenheden er uvis.

Skove: Spredt i so. en del skov, således Tårup skov (12 ha), Sullerup skov (22 ha) og Magleholm skov (25 ha), der alle hører til Skørringe gods. Terrænet er fladt til bølget. Vækstbetingelserne gennemgående gode. Bøg er den almindeligste træart. Helt s. i so. Gundslevmagle skov (36 ha); tilh. 17 gårdmænd i so.

Fredede oldtidsminder: I Sullerup skov rester af en stor langdysse. – Sløjfet: På Gundslevmagle Skovlodder har der indtil omkr. 1860 ligget 20 høje, på T. mark 2 høje, på Sullerup mark 2 høje, der begge har givet gravfund fra yngre bronzealder. – I en mose ved Tårup er fundet et bronzeskjold fra yngre bronzealder. Ved Gundslevmagle er fundet en sølvskat fra 11. årh. m. sølvkors m. Kristusfigur, dyrefigur, kæde m.m.

Litt.: C. J. Becker i NationalmusA. 1947. 277. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 185.

I Gundslevmagle rejstes 1948 en mindesten til erindring om bøndernes køb af deres gårde til selveje 1786.

I T. præstegård (opf. 1763, hovedrest. 1909) fødtes 1789 digteren B. S. Ingemann (mindesten rejst for ham i haven 1889); om præstegden se i øvrigt Højskolebl. 1895. 1607–24. I Gundslevmagle fødtes 1866 husmandsskoleforstander N. J. Nielsen-Klodskov.