Torsted sogn

(T. kom.) omgives af Nr. Omme, Hover, Hee og Tim so. samt Ulfborg hrd. (Madum, Ulfborg og Vind so.). Grænsen til Ulfborg hrd. dannes til s. 458 dels af den 1951 regulerede Madum å, mens Ejstrup bæk skiller so. fra Hee so. Bebyggelsen og opdyrkningen i det tyndt bebyggede so. er for en stor del knyttet til Tim å (reguleret 1957/58) og dennes nærmeste omgivelser mod s. N.f. åen breder sig nemlig et af Danmarks største og interessanteste indsande på bakkeø, kulminerende i de smukke, fredede klitpartier Storesande og Østersande (billede s. 19). Men i øvrigt er største delen af området bevokset m. lyng, bjergfyr og plantage (Torsted plantage, Klovsig Nørre og Sønder plantage m. fl.). Også s.f. Tim å findes der store plantager (Hoverdal plantage), og her ligger det højeste punkt (66 m). Gennem so. går en landevej ml. hovedvej A 11 (ved Grønbjerg) og hovedvej A 16 (ved Tim).

Areal i alt 1962: 6190 ha. Befolkning 26/9 1960: 627 indb. fordelt på 160 husstande (1801: 160, 1850: 302, 1901: 400, 1930: 588, 1955: 677). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 468 levede af landbr. m.v., 48 af håndv. og industri, 10 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 8 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Torsted (1330–48 Thorsteth) m. kirke, præstegd., Torsted Hovedskole (opf. 1925, udv. 1953 og 1962), bibl. (i skolen; opret. 1941; 1750 bd.), forsamlingshus, sportsplads, andelsmejeri (opf. 1934) og foderstofforening (opret. 1961); Bondesgd. (1624 Bundisgaard) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Gammelby (1466 Gamelby); Nr. Esp (*1500t. Nørespbaa, Nøresbaa, 1548 Nørre Espvodt) m. dambrug; Sdr. Esp (1545 Synder Esby); Lystbæk (1459 Lystbek); Kronhede m. skole (opf. 1904) og forsamlingshus; Brændgd. (1521 Brendgordt); Ristoft (1578 Risetoft, Rissegaard); Lystbækkær. – Gårde: Årbjerg (1610 Arbierg); Bastenråtoft; Rødsten; Abisgade (1610 Obbesad, 1664 Obisgaard, Aboesgaard, Obbisgade); Vinkælder (*1504 Wiindkiellegardt, 1610 Win(d) Kielder); Havbjerg; Gintbjerg (1542 Ginteberig); Gejl (1610 Gieddael); Enggd.; Årbjerg ungdomsskole, opret. 1942 af socialministeriet s. 459 som arbejdslejr, 1950 omdannet til arbejdsteknisk ungdomsskole m. 105 pladser.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hover so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so., bortset fra at so. hører under amtsskyldkr.s 9. vurderingskr. (Hind hrd.). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 41. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den lille, ensomt beliggende kirke består af romansk kor og skib m. våbenhus, vist fra reformationstiden, ved n.siden. Den romanske bygn., der står ret uforandret, er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr., retkantet overdækkede døre er bev., s.døren tilmuret i murflugten, n.døren m. den indvendige fals uskadt er i brug. I korets ø.mur sidder et vindue m. monolitoverligger tilmuret i murflugten, mens korets og skibets n.vinduer, et i hvert bygningsafsnit, foroven er noget omdannet, så at de virker som rektangulære. S.sidens gl. vinduer er opslugt af større rundbuevinduer m. stik. V.gavlen er delvis ommuret 1883 af små mursten, og der sidder her bl. andet kvadermaterale et par vinduesoverliggere. Indvendig er der bjælkelofter, og korbuen m. skråkantede kragbånd m. bladværk-ornamentik står uændret. Våbenhuset, der er muret af kvadre iblandet munkesten, har ingen karakteristiske enkeltheder, men ser dog snarest ud til at være fra reformationstiden. Ved skibets v.side har der stået et 1816 nedbrudt tårn, der var forbundet m. skibet ved en spids tårnbue. Koret har blytag, skib og våbenhus tegl. – Alterbordet skjules af en bræddekasse, sikkert fra sa. tid som altertavlen, der er opsat 1876 m. maleri, Gethsemane, af C. Schleisner. Kalk i renæssance, o. 1600. Barokstager m. tyndt balusterskaft på stor fod, den ene skænket til minde om Margrethe Søfrensdatter Biie, † 1665, den anden m. sgpr. Niels Christensen Bøvlings og Margrete Andersdatter Sønbiergs navne og årst. 1667. Præstestol fra 1500t.s slutn. m. udsk. bomærke, degnestolen i renæssance, noget yngre. Romansk granitfont af vestjy. type m. nyt fad. Prædikestol i ungrenæssance, o. 1575, m. korinthiske hjørnesøjler og fyldinger m. store bladornamenter. De øverste stolestader er fra 1571 i enkel ungrenæssance. Tremastet skibsmodel, »Kristiane«, 1949. Klokken, der hænger vanskeligt tilgængegligt i v.gavlen, er vistnok fra midten af 1600t. – I koret lille epitafium over sgpr. Hans Andersen, Assens, † 1700, og hustru. – På en mark n.f. kirken er der fundet store mængder af granitskaller, sikkert affald fra kirkens opførelse.

Til Sørup (*1500t. Siorwp; i Torsted so.?) nævnes 1631 Mikkel Hvas. 1663 blev den af Niels Harbou og fru Kirsten Orning skødet til ridefoged Laurids Jensen, der sen. ejede Østertoft. 1688 tilhørte den (3 1/2 tdr. hartk.) Rasmus Andersen til Søgd.

N.f. præstegården, ved foden af Helligkildebakke, var der tidl. en hellig kilde, som var meget besøgt af syge.

Ved den gl. planteskole i Klovsig plantage rejstes 1888 mindesten for stavnsbåndet og for den første plantagefest.

Skove: En del plantager på tidl. hede, således de staten tilh. Fejsø plantage, 323 ha, Torsted plantage, 340 ha, samt den nordl. og vestl. del (741 ha) af Hoverdal plantage. Fejsøarealet er erhvervet 1942. De to sidste plantager er oprettede 1891–92. Alle administreres under Ulborg skovdistr. (jf. Ulfborg so. s. 423). Klovsig plantage A/S besidder i alt 650 ha, hvoraf 450 ha tilplantet. Arealet fordeler sig på Klovsig plantage, 190 ha, anl. 1880, Baggesbjerg plantage, 405 ha, anl. 1904, og Torslund plantage, 55 ha, anl. 1901. Til præsteembedet hører en 12 ha stor plantage. Flere mindre er i privat eje, således tilh. en plantage på 31 ha en gd. i Sdr. Esp (ejer: Jens Jensen).

I so. nævnes indtil nyeste tid gdene Årup (*1500t. Orwp) og Kirkegård (1624 Wed Thaarsted Kierck). Om Sørup se ovf.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, en stenkiste, en stenkreds, to hustomter og 32 høje. De to langdysser, der er ret forstyrrede (den ene har mistet alle stenene) er Store og Lille Østersten, der ligger mod sø. i so. Den sidste havde 3 kamre. Ved Bondesgård ligger Maglehøje, opr. 11 høje, hvoraf 6 er tilbage; de to af dem er ret anselige. Ved Lystbæk ligger de 4 Volshøje, hvoraf to er ret store. De to hustomter, der antagelig er fra jernalderen, ligger sa. m. en høj i et fredet areal. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje og 3 jættestuer; den ene i Kongenshøj i Torsted plantage s. 460 (hvor der også var et dyssekammer og dolktidsgrav), de to andre ved Nymark n.f. Klovsig plantage; alle har givet gode fund, navnlig af keramik og rav. – Hustomter fra jernalderen kendes fra Lystbækgd. (keltisk tid). På Brændgårds hede er der oldtidsagre. Ved Bondesgd. er fundet flere stendyngegrave fra jættestuetid og et stort depotfund fra ældre bronzealder m. 40 spydspidser og 7 økseblade. (Alfr. Kaae i AarbHards. 1957. 90–105, 1960. 28–33).

Litt.: Alfr. Kaae. Indsande, smst. 1932. 74–85. H. P. Hansen. Trøstrup fra Torsted. 1930. Alfred Kaae. Slægtsgaarden Nør Esp, T., AarbHards. 1942. 5–21. Sa. T., Blade af et Hedesogns Hist. 1944. Thorv. Lodberg. Fra T. So. i Hing Hrd., JySaml. 5. Rk. V. 1941–42. 159–78. Hans K. Kristensen. Livet i Fejsøhus, AarbHards. 1948. 92–112.