V. Torup sogn

(T.-Klim kom.) strækker sig fra Skagerrak til Bygholms vejle og omgives i øvrigt af Klim, Øsløs, Tømmerby og Vust so. Den landskabelige tredeling fra Klim gentager sig i V. Torup. Mod s. ligger de lave, flade fjordenge, hvortil slutter sig (v.f. østre landkanal) den midterste del af Bygholms vejles høslæt- og græsningsarealer, i midten, omkr. V. Torup det tidl. stenalderhavs øer med deres strandvolde og kystklinter og med højeste punkt Kløv (28 m), og endelig længst mod n. den hævede stenalderhavbunds sandsletter og parabelklitter (Torup Sande), der delvis skjuler sig under plantagerne. Ud til Skagerrak ligger ganske lave kystklitter, og kysten er ret velegnet til badning. Den største af plantagerne er Torup plantage. De bedste jorder findes i so.s midte, omkr. V. Torup, men gennemgående er de lavt boniterede. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Torup stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 3447 ha. Befolkning 1/10 1955: 837 indb. fordelt på 216 husstande (1801: 421, 1850: 502, 1901: 635, 1930: 695).

I so. ligger V. Torup (1462 Trvp, 1481 Torop, 1483 Torp, 1688 Wester Torup; u. 1802) m. kirke, præstegd. (fra 1820), skole (opf. 1917, udv. 1938, arkt. A. s. 529 Krogfelt, Fjerritslev), forsamlingshus (opf. 1910, rest. 1959–60), sportsplads, afholdshotel, andelsmejeriet Toftholm (opret. 1886, omb. 1911 og 1958), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ullerup (1483 Wallerop, 1578 Vester Ullerup; u. 1812). – Saml. af gde og hse: Torup Strand, fiskerleje og badested med redningsstat. (opret. 1857) og Københavns Kommunelærerforenings feriekoloni; Torup Kær; Kløv; Torup Holme (*1470 Holme, 1479 Holm; u. 1802) m. skole (i Vust so.); L. Ullerup. – Gårde: Røge (1578 Røgi, 1688 Røgegaard); Holmegd.; Vesegd.

V. T. so., der sa. m. Klim so. udgør én sognekom. og sa. m. Klim og Vust so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. V. T. so. udgør 5. udskrivningskr., 547. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. fra o. 1900. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på kraftig skråkantsokkel. N.døren, som er retkantet, er endnu i brug, mens kun det nederste parti af s.døren spores. Opr.rundbue vinduer med monolitoverligger er bev. på korets og skibets n.side, ét hvert sted, og i tårnets n.mur sidder en overligger med lille stregkors over buetoppen. I det indre, som har flade lofter, i koret forskallet, står den brede, ret fladt spændte korbue med skråkantsokkel og forsk. profilerede kragsten. Tårnet, af sa. bredde som skibet, er tilføjet o. 1500 af udflyttede kvadre og gule munkesten. Tårnbuen er spids, og der er i tårnrummet ansats til hvælv. Tårnet, som nu er ganske lavt, har glatte, kamløse gavle, men der har tidl. været kamtakker. Våbenhuset er af små sten, opf. o. 1900. Det ældre var af bindingsværk. Over kor og skib er gl. tagværker af egetømmer. 1955 indsattes nye vinduesrammer. – Af det romanske alterbord er bev. en monolitplade med helgengrav, og alterbordspanelet er fra o. 1600 med rektangulære fyldinger. En alterdug med morsomme broderede motiver fra 1643 er vistnok forsv. i nyeste tid. Altertavle i landlig renæssance fra beg. af 1600t., sikkert af »Tømmerby-snedkeren«, med dele fra 1905. I midtfeltet maleri fra o. 1900 af Kristus og en kutteklædt mand. Det gl. maleri, Korsfæstelsen, er ophængt i kirken. Smuk kalk 1581 med bæger fra 1902. Stager fra beg. af 1600t. Godt senromansk korbuekrucifiks, o. 1250, på sengotisk kors. Romansk granitfont med smukt palmetmotiv og fod formet som en søjlebase af Viborg-type (Mackeprang. D. 154. 179). Nederl. fad o. 1600 med dobbeltroset. Prædikestol i højrenæssance fra beg. af 1600t., en efterligning af den i Thisted, karnapformet med naive relieffer af Kristi dåb, Korsfæstelsen, Kvinderne ved graven, Opstandelsen og Himmelfarten samt Dommedag. Pulpitur fra 1716 med pietistiske malerier fra 1729. Kirkeskib (orlogsfregat) fra slutn. af 1700t. Klokke 1661 af Baltzer Melchior.

Litt.: DanmKirk. XII. Tisted a. 1. 1940. 149–57.

På kgd. mindesmærke over de ved det no. dampskib »Stanley«s stranding 22/10 1894 omkomne.

I Torup by lå noget strøgods, der til ca. 1749 tilhørte Peder Ingvorsen, derefter hans enke Maren Christensdatter Kiib. Fra 1767 ejedes det af svigersønnen Christen Joensen Krog, g. m. Helvig Pedersdatter, og fra 1780 af sidstn. og hendes anden mand, Peder Brix. 1788 var godset på godt 7 1/3 tdr. hartk., 1795 godt 19 1/3 tdr. hartk. – Godsarkiv i NLA.

Andet strøgods i sa. by ejedes indtil 1776 af Kristen Kristensen Klim, derpå af sønnen s. 530 Niels Kristensen Klim. Omfanget var 1788 13 2/3 tdr. hartk. 1795 godt 27 1/3 tdr. hartk. – Godsarkiv i NLA.

Skove: V. Torup Klitplantage under statens klitvæsen strækker sig fra Klim so. i ø. gennem den nordl. del af V. Torup og Vust sogne. Den er på i alt 1486 ha, hvoraf 13 ha er bevokset med løvtræ, mens 1353 ha bærer nåletræer, langt overvejende bjergfyr. Hist og her i lavningerne forekommer sitkagran af god vækst. Terrænet er kuperet, navnlig ud mod havet (Torup Sande). Plantagen er anl. 1889.

I so. nævnes 1669 en gd. Skolmb.

Der er ikke og vides heller ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

Genforeningssten på sportspladsen i V. Torup (opr. i V. Torup plantage, jf. AarbThisted. 1925. 28 f.).

Fra Torup Strand foregik der særlig i 1700t. en meget betydelig skudehandel på Norge; 1742 var således 7 sandskuder hjemmehørende her (jf. AarbVends. 1916. 288).

På Torup Strandgård fødtes 1815 forfatterinden Henriette Nielsen.

Litt.: AarbThisted. 1936. 263–71; 1937. 328–37 (P. Rønn Christensen. En Stranding ved Torup Strand 1725); 1942. 283–96 (Grandebrev for V. Thorup og Ullerup 1760). Jf. Klim so.