Vålse sogn

(V. kom.) omgives af Nr. Vedby og Kippinge so. samt Smålandshavet, hvorfra Vålse vig strækker sig mod s. og fortsætter i Vålse inddæmning (184 ha til so.). Fra v. skærer Myggetvig sig ind, og heraf er ca. 50 ha inddiget og henligger som græsningsarealer. Før inddigningen og tørlægningen af Vålse vigs inderste del (1840–42) var so. kun forbundet med det øvrige Falster ved en 1 km bred bro af istidsdannelser s.f. Egense. Istidslandskabet når sin største højde umiddelbart inden for Vålse vig, hvor Bavnehøj er 20 m, men i øvrigt dominerer et bølget indtil næsten jævnt terræn, hvis lave kyststrækninger fl.st. er beskyttet ved diger. Jorderne er lerede og jævnt gode, om end nogle steder ret lavtliggende. Ved kysten i n. og v. en del skov (Vålse Vesterskov, Resleskov og Valnæsskov). Af disse er Resle skov et besøgt udflugtssted, og herudenfor ligger den 6 ha store Suderø (*1231 Sughændæ).

Areal i alt 1950: 1937 ha. Befolkning 7/11 1950: 722 indb. fordelt på 208 husstande. (1801: 558, 1850: 718, 1901: 728, 1930: 805). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 460 levede af landbrug m.v., 102 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 65 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vålse (*1135 Walnæs, 1376 Walnisse; u. 1799) m. kirke, præstegd., 2 skoler (Søndre og Nordre skole, den sidste nv.f. byen ved Mygget), kommunalhus m. sognebibl. (1700 bd.), alderdomshjem (opret. 1936), kro, filial af Andelsbanken og Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank, ml., andelsmejeri (anl. 1895, bygn. opf. 1936), andelskølehus (opf. 1949), vandværk (opf. 1936) og telf.central; Egense (*o. 1250 Eknæs). – Mygget, huse. – Gårde: Hovedgd. Valnæsgd. (65,5 tdr. hartk., 381 ha, hvoraf 46 skov; ejdsk. 930, grv. 561); Kratskovgd. (13 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 168, grv. 112); Borregd.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 190. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet Skt. Olav) består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus i s., alt af munkesten og kalket lyserødt. Skråkantsokkel ses på kor og skib, koret har bloktandgesims. Af de rundbuede, falsede døre, der sidder i fremspring, er den ndr. tilmuret. Koret har tre og skibet fire opr., tilmurede vinduer. I gotisk tid blev korbuen udvidet og gjort svagt spidsbuet, koret fik fladbuede vinduer og en præstedør i s. (alt nu tilmuret) samt et krydshvælv, skibet fik to seksdelte hvælv og et smalt krydshvælv i v. I sengotisk tid blev skibets nv.hjørne nedrevet og genopf. som en svær støttepille samtidig m. opførelsen af tårnet, der har meget svære mure og pyramidetag (i vindfløjen Fr. VII.s navnetræk og 1850); på renæssancetiden fik det et trappehus i s. 1651 blev på korets, tårnets og våbenhusets hjørner opsat lave, svære støttepiller, og i beg. af 1800t. fik kirken de nuv. trævinduer. – På triumfmuren over hvælvet ses en kalkmalet akantusranke fra o. 1300. – Middelald., muret alterbord. Gotisk, trefløjet altertavle fra o. 1450, svarende til Brarup, m. korsfæstelsesrelief og helgener i midtskabet og apostelfigurer i fløjene, på hvis bagside malerier af jomfru Maria og evangelisten Johannes; topstykke fra 1703 m. opr. staffering og opstandelsesmaleri. Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 121), nederl. dåbsfad o. 1625. Korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. i Nationalmus. Senrenæssance prædikestol 1631 af Jørgen Ringnis, svarende til Nakskov, m. relieffer af Kristi historie og dydehermer. Ndr. stolestaderække er fra o. 1610. Klokker fra 1400t. og 1490 (Uldall. 103, 285). – Gravsten over sgpr. Eskil Hansen, † 1618, og hustru Karen Hansdatter; over sgpr. Niels Kjær Vejle, † 1623; o. 1684 over Rasmus Sørensen og fam., alle i korgulvet. I tårnrummet har været et gravkapel og derunder en muret begr. for major Hincheldey til Valnæsgård; kisterne herfra nedsattes på kgd. 1864.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1202–15.

På kgd. er endv. begr. violinisten og guitarspilleren F. C. Lemming, † 1846, og foregangsmanden for Vålse vigs inddæmning bonden Hans Rasmussen, † 1858 (D. C. Rugaard. Fremragende danske Bønder. 1871. Helene Strange i AarbLollF. 1928. 103–08).

I Egense havde Valdemar Sejr en gd. Egenseborg. 1363 skødede Valdemar Atterdag til hr. Benedikt v. Ahlefeldt »Nesburgh« og »Egens« på Falster, 3 gde i »Walnes« samt Vesterskov m. tilliggende. 1376 pantsatte kong Albrecht »Walnisse birk« og »Ekenisse« til hr. Mathias Ketelhod. 1400 overdrog dronn. Margrete Egenæs, som Gert v. d. Lippe før havde haft, til Lasse Jensen af Oreby på Lolland. – Ved krongodssalget 1766 oprettedes som en ny hovedgd. Egensegård m. 55 tdr. hartk. hovedgdstakst, 641 tdr. bøndergods samt en del skov og tiender, der for 46.083 rdl. overdroges til købmand, hofagent Hans Bergeshagen Hincheldey († 1795). Denne skødede 1795 E., der nu kaldtes Valnæsgård (Waldnæssegaard) til sønnen Edv. H., der 1798 overdrog 35 gde og 25 jordløse huse fra godset til kronen. 1806 satte han selve hovedgden til auktion, og den blev købt af kystbefalingsmand Frants Thestrup for 108.060 rdl. (hartk. ca. 55 tdr.). 1835 stilledes den på ny til auktion og erhvervedes her af forv., sen. kammerråd Heinrich Hansen, efter hvis død 1862 enken havde den. 1874 overgik den til sønnen C. V. Grandjean Hansen. Denne solgte den 1899 til købmand Alexander Andersen, som 1903 afhændede den til C. A. V. greve Knuth til Lilliendal. 1918 var den no. skibsreder Steen Giebelhausen en kort overgang ejer, hvorefter den købtes af bankbestyrer J. Diderichsen. Denne solgte den 1922 til hofjægerm. L. du Plessis de Richelieu, der 1930 solgte den til E. Lauesen. 1932 købtes den af T. Fleron Dahl, hvis fader gross. Chr. S. Dahl 1934 († 1955) overtog den og 1947 overdrog den til et familieaktieselskab.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 109–14.

Den gl. hovedbygn. var opf. 1766, bestod af et langt bindingsværksstuehus og havde stråtækte udlænger. Den nye hovedbygn., der er opf. 1910 (arkt. Th. Gundestrup) på den ældres fundamenter, er et hvidpudset, enlænget hus i to etager over høj kælder og m. et tårn midt for ø.siden.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes byerne Vålse (m. 10 bol og 240 ørtug skyldjord) og Egense (1 bol, 120 ørtug). Kongen ejer hele Egense og 7/8 af Vålse samt »3 bol særskilt i skoven«. I denne liste savnes omtale af kongsgården Eknæsburgh, der nævnes i ValdJb.s hovedstykke (1231) m. tilhørende gårde: 3 i Vålse, 3 i Riserup, 1 i Nr. Vedby og mul. 1 i Egelev. Om denne borg, der nævnes under navnet Nesburgh *1363, se ovf.

Tæt sø.f. Vålse by skyder der sig ud i den udtørrede vig en landtunge, hvis yderste del »Borrebakken« el. »Borrenakken« tidl. har været afskåret ved en grav, hvorved der dannedes en nærmest halvcirkelformet (ca. 40 × 20 m) borgplads, der hævede sig 3 m over engen. s. 943 På den nu overpløjede borgplads er der opbrudt rester af en middelald. bygn. af mursten, ca. 19 m lang og 8 m bred; fundamenterne har været dannede af kampesten, lagt uden kalk; der er fundet metalfragmenter, glasstykker m.m. samt 3 mønter fra 1100–1200t. – På den nærmeste pynt n.f. denne borgtomt har man sporet svage rester af jordværker, vistnok fra et andet borganlæg. I det mindste een af disse borgrester må hidrøre fra den ovenn. Egenseborg. (Jf. AarbLollF. 1920. 141).

1922 udgravedes på en mark ø.f. Vålse by en middelald. teglovn.

Skove: Mod n. findes betydelige skove (tidl. statsskove). Vålse Vesterskov (190 ha, *1363 Vesterskowg) og Resleskov (1664 Redtzelschouff) hører nu under Orenæs. Terrænet er noget bølget. Jordbundsforholdene for så vidt gunstige, som der er god muld, men undergrunden er ofte stift ler. Skovenes udsatte beliggenhed gør, at vinden påvirker træernes højdevækst i ugunstig retning. Bevoksningerne består overvejende af bøg eg eg. Valnæs skov (46 ha, hvoraf bøg 36 og nåletræ 10) hører til Valnæsgd.

I V. var den teol. forf. N. P. Arboe Rasmussen sgpr. 1916–20; da biskop C. Wegener i Nykøbing p.gr.af hans særmeninger ikke ville give ham kollats, henlagdes embedet ved særlig lov af 9/3 1917 direkte under kirkeministeriet, så længe han fungerede.

Fredede oldtidsminder: I V. Vesterskov 3 runddysser, hvoraf Lille Bondekirke har kammer m. dæksten og gang, og 2 jættestuer, hvoraf den ene, Store Bondekirke, har kammeret m. 2 nedskredne dæksten delvis frilagt; desuden højgruppen Birkemose høje, 5 høje, hvoraf de 3 er ret store, og endelig 4 mindre høje. På Egense mark den anselige, men noget afgravede Maglehøj og ved Valnæsgd. en høj m. en mølle på toppen. – Sløjfet: På V. mark 1 jættestue og 6 høje, i V. Vesterskov 2 stengrave. – Tæt ø.f. V. blev 1835 gjort det næststørste sølvfund, vi kender fra vikingetiden: Mange hele og overhuggede smykker (hals-, arm- og fingerringe, spænder, torshamre m.m.), barrer og 700 mønter, de fleste tyske og arabiske; fundet er nedlagt kort før år 1000.

Litt.: R. Skovmand i Aarb. 1942. 95–99.

I en have i Vålse fandtes 1801 et tinkrus m. 988 mønter (witten) fra hansestæderne, nedlagt ca. 1400.

Genforeningssten i privat have i Vålse 1920; befrielsessten.

Mindesmærke for bonden Hans Rasmussen, f. her 1779, † her 1858, rejst 1929 i Egense. (se ovf. s. 942).

I Vålse fødtes 1818 veterinæren Hans Jensen, 1843 politikeren H. C. Hansen (-Kartofte).

Litt.: J. C. Ellehammer. Jeg fløj. 1931. 11–16. Helene Strange. Vaalse-Mordet, AarbLollF. 1931. 51–60. Inger Margrethe Boberg. Falsters Høje i Sagnoverleveringen, AarbLollF. 1933. 93–96.