Vejerslev sogn

(V.-Blistrup kom.) omgives af Lødderup, Lørslev, Ørding, Blistrup, Rested, Mollerup og Frøslev so. Den østl. del er et jævnt til småbakket landskab, hvorover der rejser sig en del sandede bakketoppe (Brunhøj 47 m, Langhøj, Brændhøje (1638 Brendhøy), Smedehøj), men mod v. stiger terrænet, og samtidig bliver det mere kuperet og rigt på dybe dalkløfter. Højeste punkt er her 56 m. Jorderne er de fleste steder ret frugtbare, men der er dog adsk. partier, hvor sand og grusjorder dominerer, især mod v. Her ligger også en del plantager (dele af Sønder herreds plantage). Gennem so. går landevejen Nykøbing-Næssund.

Areal i alt 1955: 1900 ha. Befolkning 1/10 1955: 892 indb. fordelt på 251 husstande (1801: 286, 1850: 459, 1901: 553, 1930: 779).

I so. ligger Vejerslev kirke m. præstegd.; byerne: Vejerslev (*1420 Wethersløff, 1422 Vethersløff; u. 1787) m. kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1958, arkt. Hempel, Lemvig, 14 pl.), forsamlingshus (opf. 1899, udv. 1922), missionshus (opf. 1947), Vejerslev-Blistrup Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1906; 31/3 1960 indskud 446.000 kr., reserver 15.000 kr.), mølleri og Morsø Frøhandel A/S; Vils (*1408 Vilsæ, 1441 Vilse; u. 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 323 indb. fordelt på 102 husstande; fordelingen efter erhverv i Vils by var 1950 flg.: 104 levede af landbrug m.v., 121 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, s. 713 15 af transportvirksomhed og 18 af administration og liberale erhverv, 29 af aldersrente, pension, formue el. lign., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Vejerslev-Vils centralskole (opf. 1955/56, arkt. Hempel) m. so.bibl. (opret. 1943; 2100 bd.), apotek (opret. 1903), lystanlæg og stadion (begge i plantagen ved Smedehøj), kro, cementstøberi (fabrikation af huselementer), savskæreri, bryggeri og mineralvandsfabr., posteksp. og telf.central. – Gårde: Vejerslevgd. (*1481 Vethersløfgardh); Enggd.; Vejerslevlund; Vilsgd. (*1487 Willszgaardt); Ballegd.; Bjergegd. (1664 Bieregrd; 7,4 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 285, grv. 135); Bækgd.; Korsgd. (1688 Korszgaard); Sandgd.; Kallundborg (1688 Kallundberig); Nygård (udstykket 1940); Christiansminde (7,7 tdr. hartk., 85 ha; ejdv. 272, grv. 140).

V. so., der sa. m. Blistrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 268. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der anses for at være en af Danmarks ældste granitkvaderkirker, ligger ensomt på en lille bakke. Kirkegårdens kampestensdiger bugter sig smukt over bakkeskråningerne og løber i n. over en oldtidshøj. Den blytækte kirke består af romansk apsis, kor og skib samt tårn fra senmiddelalderen. De romanske bygningsafsnit er over en kraftigt fremspringende skråkantsokkel opf. af grovt huggede granitkvadre, der i størrelse veksler fra ganske små flager, som ofte er stillet på højkant, til meterhøje, tonstunge blokke af næsten kvadratisk form. Murteknikken, med ujævn skiftegang og talr. overfalsninger, virker særdeles primitiv og ubehjælpsom. Ved en restaurering 1902–03, hvorunder murene til dels omsattes, er dette præg dog understreget vel kraftigt ved en bevidst arkaisering, og i det indre har en kirkebrand 1790 mørnet og afsprængt flager fra mange af kvadrene og således bidraget til at give murværket en ufuldkommen karakter. Alligevel kan bygningens høje ælde næppe drages i tvivl. Den lave, lidet fremspringende apside, som har opr. ø.vinduer med kilestik, er fagdelt af to halvsøjler med grovt hugne baser og terningformede kapitæler, som understøtter en stærkt fornyet buefrise, hvis konsoller er reliefprydede; fire af dem fremtræder som ret skematisk hugne mandshoveder. En stor stenbjælke, som springer frem fra korgavlen og kroner apsidens kegletag, er formet som forparten af en hest; denne ejendommelige bjælke er utvivlsomt en reminiscens fra vikingetidens træbygningskunst. Apsidens halvkuppelhvælv er opmuret af små marksten. Apsisbuen og korbuen har begge skråkantede kragbånd. Skibets romanske døre er begge tilmurede; n.døren, der står som indvendig blænding, har monolitkarm i v. og buestik af kilesten, men ingen kragsten. Korets og skibets vinduer er alle romanske af form, men kun korets n.vindue er opr.; resten er genfremstillet ved en restaurering 1902–03, og den på s.siden foretagne sammenstilling af romansk formede vinduer to og to er ganske uhistorisk. Af et våbenhus foran n.døren, som blev nedbrudt i forrige årh., ses endnu grundsten. Det lave v.tårn er muret af rå kamp og munkesten over skråkantsokkel og fire-fem skifter granitkvadre, der er for regelmæssige og glathugne til at kunne hidrøre fra skibets v.gavl. Tårnet var opr. væsentligt højere og havde sikkert sadeltag, men blev efter branden 1790 afkortet og forsynet med opskalket pyramidetag. Det nuv. tag stammer dog som klokkestokv. fra 1903. Tårnrummet, der ligesom resten af kirken har bjælkeloft, anvendes nu som våbenhus; det har rundbuet vindue i v., en stor nyromansk dør i s. og spids arkade mod skibet. – Romansk alterbord af granitkvadre, forhøjet og ændret 1903. Som alterprydelse tjener et moderne krucifiks af eg, skåret i sengotisk manér. I vinduet bag alteret en mådelig glasmosaik, forestillende solopgangen. Alterstager fra 1861. Glat, romansk granitdøbefont med rundstav om mundingen. Prædikestolen, den skabsformede præstestol i korets nv.hjørne samt hele stoleværket stammer fra hovedistandsættelsen; på prædikestolen er der dog genanvendt fire storfeltrelieffer, forestillende Jesu dåb, korsfæstelsen, opstandelsen og dommedag, fra kirkens renæssancestol af Ålborg-type, der delvis ødelagdes ved branden 1790. Orgel på moderne pulpitur i skibets v.ende. Fregatrigget kirkeskib fra 1848 (Henningsen. KK. 26), gave fra C. Schade og A. K. Schade til Vilsgård. Klokke, omstøbt 1879 på Frederiksværk, med indskr. fra den tidl. klokke, der var støbt 1516 til Skt. Peters ære. – Ligkapel på kgd. – En sjælden senromansk gravsten af granit med indristet s. 714 billede af en ridder i lang kofte er nu på Nationalmuseet. I brolægningen ved tårnets s.side samt indmuret i skibets n.mur findes to fragmenter af andre romanske gravstene.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 661–69.

Gammelvold og Vejerslevgård. Det har været antaget, at der på Gammelvold har ligget en gård Søborg, men nok med urette. Den 1457 nævnte »Syøborg« har sikkert blot været en bondegård. Det er rimeligere at tænke sig, at Gammelvold har været stedet for den ældste Vejerslevgård. V. ejedes 1420 og 1422 af Niels Mikkelsen Krabbe (slægten Krabbe af Østergård) og 1457 af hans enke Bege Mortensdatter (Munk), derefter af sønnen Morten Krabbe, efter hvis død hans søn Niels Mortensen Krabbe ved skifte 1481 bl.a. fik udlagt V., V. mølle og møllegård. Han lå i strid med Børglumbisperne om markskel, men sluttede forlig 1487. Hans datter Karen Krabbe bragte V. til sin ægtefælle Eiler Lykke til Torp, og 1568 tilhørte den deres søn Erik Lykke. I Ørding kirke skal ligge begravet velbyrdig Niels Simonsen til V. og hans hustru Anne Høeg (af slægten Banner). Hun levede endnu 1590. 1662 var V. en bondegård (29 tdr. hartk.) under Sindbjerggård, men 1683 anerkendte rentekammeret den som »en ældgammel sædegård«. Den tilfaldt Anne Sehesteds søsterbørn Jørgen og Karen Lykke, hvilken sidste ved mageskifte 1666 blev eneejer af den. 1688 hjemfaldt den til kronen for skatterestancer og blev 1693 udlagt til ryttergods, men 1716 skødede kongen den (17 tdr. hartk. m.m.) for 330 rdl. kr. som en bondegård til rytterbonden Jens Bloch Kampmann, der 1731 solgte V. for 500 rdl. til kammerjunker Fr. Chr. v. Klingenberg til Lund († 1750). 1760 tilhørte den student Jens Jørgen Thestrup († 1775), hvorefter den blev købt ved auktion s.å. for 430 rdl. af Jens Peder Woydemann og Peder Dyhr, der straks transporterede deres bud til studiosus Niels Nielsen Krog, som 1777 solgte gården (19 tdr. hartk.) til Chr. Staunstrup til Blistrup. V. var derefter en fæstegård til 1853, da P. Chr. Clausen købte den. Han solgte den 1872 til sin søn N. P. Clausen († 1899), hvorefter den 1901 overtoges af hans søn Albert Clausen; nuv. ejer S. Clausen. 1895 var Enggård og Vejerslevlund udstykket fra V.

Til Vejerslevgård henføres folkevisen om Ellen Ovesdatter, der fik præsten i Vejerslev til i kirken at læse den lange læst, hvorved hun undgik at blive bortført af hr. Magnus, idet hun derunder flygtede over Sallingsund.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 257–70. Svend Grundtvig. Danmarks gamle Folkeviser. IV. 1883. 367–75. Marius Dahlsgaard. Sallingsund, AarbMors. 1923. 3–26.

Vilsgård nævnes 1487 og tilhørte da en Christiern Andersen; 1502 nævnes (hans søn?) Anders Christiernssen i V. 1636 fulgte gden med Sindbjerggård fra kronen til Anne Sehested. 1770 solgte Peder Espersen fra Ballegård sin gård V. (14 tdr. hartk.) til Chr. Staunstrup til Blistrup, hvis søn Jens Riis 1783 solgte den for 200 rdl. til Morten Jensen, hvis enke Maren Thomasdatter 1808 skødede den for 6000 rdl. til sin søn J. Chr. Mortensen. Den tilhørte derefter dennes svigersøn Casper Schade († 1874), hvis søn Fr. Chr. Schade overtog den 1884 og 1913 solgte den for 120.000 kr. til Morslands Udstykningsforening. Efter udstykningen solgtes hovedparcellen s.å. til J. Søndergaard, efter hvis død 1933 den 1935 overtoges af sønnen Laurits Søndergaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 567.

Viborggård (1664 Wiboriggaard) var 1662 en adelig sædegård (24 1/2 tdr. hartk., hvoraf 14 1/2 mølleskyld) tilhørende Anne Sehested til Sindbjerggård, men 1682 blev den af rentekammeret erklæret for en bondegård. Før 1687 blev den øde og hjemfaldt til kronen, men den nævnes endnu i 1700t.

Det smukt bevarede middelald. Voldsted Gammelvold ligger paa et Bakkehæld paa Enggaards Jord, lidt v.f. Vejerslevgaard. Det bestaar af en kvadratisk Midterbanke (37 × 37 m) omgivet af en endnu delvis vandfyldt ca. 10 m bred Grav og vistnok opr. af en lav ydre Vold el. Dige. Bankens Topflade, der ligger et Par m over Gravens Vandspejl, omgives af en ca. 1,25 m høj Randvold. Adgangen til Banken har formodentlig fundet Sted fra N. ad en Pælebro paa det Sted, hvor nu en Jorddæmning fører over Graven. Voldstedet kan karakteriseres som en senmiddelald. Herregaardsplads, der kan have afgivet Plads til et flerfløjet Bygningskompleks.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted Amt. 1957. 257–70.

Skove: Hist og her findes mindre plantager. På Brunhøj i en ca. 2 ha stor plantage under gården Christiansminde findes et monument over Niels Chr. Kusk († 1920), gårdejer i Vils og foregangsmand for plantningssagen på Mors.

Gden Møllegård (1481 Møllegardh) har formodentlig ligget ved en af de to forsv. vandmøller Nørremølle (*1420 Norræ møllæ, 1688 Nørwandmølle) og Søndermølle (1664 Synder Mølle). Gden Søborg (*1457 Syøborgh), jf. ovf., tilskødedes 1457 Dueholm kloster af Karin Nielsdatter til Blistrup. Om Viborggård se ovf.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste ved Vejerslevgård og 18 høje, hvoraf 3 ved Vejerslev er ret anselige; på Brunhøj er oprejst en mindesten for Niels Chr. Kusk. – Sløjfet el. ødelagt: 71 høje. I Pont.Atlas nævnes, at der ved Vils ligger mange høje, kaldet Vils Byting.

Sen. biskop i Ribe C. F. Balslev var sgpr. i Vejerslev 1833–50. Mindesmærke rejst for ham i hundredåret for hans katekismus 1949.

Litt.: Th. Balslev. Da »lærebogen«s forfatter var præst i Vejerslev, AarbMors. 1922. 98–109. AarbThisted. 1928. 371–72 (om degne). Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 92–99.