Vester Åby sogn

(V. Å. kom.) omgives af Hundstrup og Ulbølle so., Nakkebølle fjord, Åstrup, Diernæs, Brahetrolleborg og Krarup so. Det temmelig s. 726 bakkede, men dog overvejende lermuldede land stiger i nordl. retning, hvor der ligger et antal kuplede høje som Guldbjerg (69 m). I nv. en trig. stat. på 60,4 m. Hundstrup å, der på en del af sit løb danner skel til Ulbølle, munder ud i den inderste del af Nakkebølle fjord, hvoraf 60 ha inddæmmedes og tørlagdes i årene 1866–70. So.s nordl. del er meget skovrig, har noget mere jævne terrænformer og rummer den meget besøgte Brændegård sø (117 ha), hvori en lille skovklædt holm. N.f. søen en trig. stat. på 60,9 m. De største skove er Nyvænge, Vildtskov, Klosterskov, Lejeskov, Stenhus Løkke, Langeløkke, Torpeløkke, Bremerhave samt dele af Tangkrog. Endv. Bøgebjerg skov, Kohave (ved Hundstrup å) og Fiskholm skov. Gennem so. går landevejen Svendborg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 2293 ha. Befolkning 7/11 1950: 1257 indb. fordelt på 353 husstande. (1801: 730, 1850: 942, 1901: 1083, 1930: 1212). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 575 levede af landbrug m.v., 389 af håndværk og industri, 64 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 129 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vester Åby (1304 Aby (her?), 1419 Aby, Aaby, Pont.Atlas. Vesteraaebye; u. 1783–88, 1826 og 1833), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 453 indb. fordelt på 136 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 59 levede af landbrug m. v., 247 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 56 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, skole (omb. 1899, arkt. C. Kjeldsen), folkebibl. (opret. 1893, 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1886, genopf. efter brand 1910), stadion, kom.kontor, alderdomshjem (tidl. fattiggd., opf. 1872, pl. til 4 familier), stadion (anl. 1956), filial af Faaborg Spare- og Laanekasse, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1913), andelsfryseri, vandværk (udv. 1956), møllebyggeri, trævarefabr. (ispinde, 18 arb.), maskinfabr. (A/S, genopf. efter brand 1921, landbrugsmaskiner, 45 arb.), gaskomfurfabr. (15 arb.), rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Pejrup (*1327 Pertorp, 1438 Pedorppæ; u. 1783, 1785 og 1787) m. andelsfryseri, jernbanestat., posthus og telegrafstat., sø. herfor skole (omb. 1905, arkt. C. Kjeldsen); Fjællebroen m. kro, motorfabr. (»Ideal«, skibsmotorer, 22 arb.), bådebyggeri og havneanlæg for mindre fiskefartøjer (dybde 3,1 m). – Saml. af gde og hse: Øksnehaver; Frederiksberg; Hestehave. – Gårde: hovedgd. Brændegd. (*1498 Brendegaard) under Brahetrolleborg (34 tdr. hartk., 159 ha; ejdsk. 331, grv. 198); Pilegd. (o. 1600 Pilegord; 14 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 180, grv. 121). – Lindevads Mølle (*1536 Lindevods Mølle), vandmølle (se ndf.). – Ditlevslyst (indtil 1809 Gjællebrede (*1498 Giellebrede)), skovridergård.

V. Å. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Åstrup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so. So. udgør 3. udskrivningskr., 2. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken er en langhusbygn. m. tårn mod v. og korsfløje mod n. og s. Af den opr. romanske kampestenskirke, der bestod af skib, kor og apsis, og som havde profileret kampestenssokkel og dør- og vinduesindfatninger af frådsten, står nu kun skibets vestl. del, omfattende to hvælvingsfag. I begge sidemurene ses tæt ved de to korsarme de nu tilmurede romanske døre. I slutn. af middelalderen nedbrød man koret og forlængede skibet mod ø.; de krumhugne apsissten fra den romanske korslutning blev genanv. i det nye kors ø.- og s.mure. Materialet i korforlængelsen er kamp, i gavlen dog tegl. Fra en sen. tid, men dog endnu fra middelalderen, er den nordl. korsarm, opr. et kapel opf. af teglsten m. blændingsprydet, kamtakket n.gavl. Det gotiske langhus og n.kapellet dækkes af sengotiske, ottedelte ribbehvælv. Om det lave v.tårn oplyser Jacob Madsen i sin visitatsbog, at det stod under opførelse 1591–92, og at det afløste et ældre tårn »met Træværk paa«. Skønt tårnet således er bygget i renæssancetiden og opf. i krydsskifte, har dets ø.gavl m. blændinger og kamtakker et sengotisk præg. S.- og v.murene er skalmurede m.små sten; murankre m.årst. 1765 og forbogstaverne C D R (Chr. D. Reventlow) hentyder utvivlsomt til denne reparation. Ved en ny istandsættelse 1840–42 blev et våbenhus på s.siden nedbrudt og den sydl. korsfløj blev opf. (årst. 1842 er indridset i sokkelstenen), dækket af en hvælving af sa. art som den øvr. kirkes. N.kapellet indlemmedes nu i kirkerummet som en ndr. korsfløj, og indgangen flyttedes til v.gavlen, hvor tårnrummet omdannedes til våbenhus.

Altertavle, maleri: Simeon og Anna i templet, sign. A. Thomsen 1840. Romansk granitfont af arkadetype (Mackeprang. D. 135; stod o. 1855–0. 95 i præstegårdens have, derefter uden for Brahetrolleborg kirke til 1924, da den kom hertil); sydty. dåbsfad o. 1550. Stor dåbsengel af træ fra slutn. af 1700t., holdende et fad, nu i tårnrummet. Ny prædikestol. To små indskrifttavler fra præstegårdens †stolestade. Lysekrone, skænket 1709 af friherreinde Anna Cathrine Walckendorff, Fr. Trolles enke. Præsterækketavle, opsat 1817, i koret. To klokker, den ældste fra 1501 (Uldall. 216), den yngste støbt 1820 af I. C. og H. Gamst.

På kgd. er begr. forstmanden Elers Koch, † 1913, og landbrugsmaskinfabr. Jens Nielsen, † 1925.

Pilegård, der nu ligger lidt ø.f. V. Åby by, var tidl. en hovedgd. og ejedes i 1.halvdel af 1500t. af Morten Hansen, der var søn af Hans Pedersen til Højet (Lollands Nr. hrd., jf. IV, 774) og af slægten, der i våbenet førte to halvmåner omsatte af fire stjerner (Thiset. AS. G XI 4); han afstod gden til Knud Urne til Søgård og Årsmarke (nu Knuthenborg) († 1543), fra hvem den kom til sønnen, sen. rigskansler Axel Urne til Søgård m.v. († 1577); han sagsøgtes 1551 af Jesper Friis (af Hesselager) til Rødkilde, der som søstersøn af ovenn. Morten Hansen hævdede, at der ikke var gjort denne fyldest for afståelsen. Siden ejedes gden af Henning Venstermand til Brobygård, der 1574 skrev sig til P. Efter hans død 1581 kom gden, der nu kaldtes Leiholm el. Leigaard, til hans søster Anne Venstermand († efter 1607), som endnu 1596 boede på L.; hun var g.m. Godske Brockenhuus († 1589), som skrev sig til L. Deres børn døde alle ugifte, den længst levende Alhed Brockenhuus senest 1640, men gden var da mul. allr. under Nakkebølle, hvis ejer Eiler Bille († 1649) 1647 forlenede den på livstid til sin tjener Peder Brand. 1651 skødede Falk Gøye Henriksen († 1653) L. til hofmester hos hertug Fr. af Nordborg Christoffer v. Offenberg († 1658); denne videreskødede 1656 L. med tilliggende til Anna Margrethe v. Götzen († 1684), enke efter Jørgen Schult til Finstrup († 1652); hun afstod den 1663 m. 26 tdr. hartk. til sin svigersøn, sen. amtmand og gehejmeråd Niels Banner († 1670, g. m. Anna Cathrine Schult († 1675)), som lagde den under Rødkilde, men 1667 måtte overlade de to gde til sin kreditor, den hamborgske kbmd. Simon Fock, som dog snart efter gik fallit. L. kom nu p.gr.af skatterestancer til kronen og udlagdes til ryttergods. 1717 købtes den af herredsskriver Niels Hansen Krogstrup, men solgtes ved hans død 1739 til enkehertuginde Dorothea Christine af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløn, f. v. Aichelberg († 1762), som dog s.å. overlod gden til kammerjunker Philip Ernst v. Schleppegrell († 1767), der 1743 lod den stille til auktion. På denne erhvervedes den af Anna Cathrine Johansdatter Dorscheus († 1746), enke efter sgpr. Mikkel Clausen (Mule) til Nr. Broby († 1743). Siden kom P. til hendes dattersøn Mikkel Andersen Pilegaard, ved hvis død 1790 gden (med 17 1/4 s. 728 tdr. hartk.) stilledes til auktion og for 8600 rdl. blev tilslået kmh. Frederik (Fritz) Chr. Skeel til Nakkebølle, som døde 1798. P. solgtes nu uden besætning for 14.860 rdl. til agent, kbmd. i Fåborg Jørgen Ploug, der døde 1800, men overlevedes af enken Barbara Ploug, f. Hempel († 1826). 1823 købte forp. Dines Peter Lemming den uden besætning for 10.400 rdl.; hans enke Christiane Dorothea Lemming (f. Hetting) besad derefter gden til sin død 1866, da den købtes af møller C. J. Feldthusen uden besætning for 47.500 rdl.; han beholdt P. helt til sin død 1910, da den kom til propr. Henrik Lange, der 1916 frasolgte 11 ha og endnu s.å. resten af gden for 104.000 kr. til gdr. Jakob Christensen, som allr. 1919 videresolgte den til propr. Hans Madsen-Skønaa, som 1956 overdrog den til fru J. Larsen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 233–35.

Hovedbygn. er den sydl. fløj i et firefløjet anlæg, mens de andre fløje er nyere økonomi- og avlsbygn. m. portgennemkørsel i n.fløjen, som ligger tæt ved Fåborg landevej. Stuehuset er en langstrakt bindingsværkslænge, antagelig fra 1700t., i eet stokv. m. halvvalmede gavle og et bredere midtparti i to stokv. m. valmtag.

Ø.f. Brændegård sø omgivet af store skove ligger Brændegård, der nævnes 1498 og 1525 som hørende under Holme kloster. 1588 gjorde Breide Rantzau den til en hovedgd. ved at lægge gden Røglegård og en gd. i landsbyen Nybo under den. B. beboedes da mod en årl. afgift af Reimer Sested († før 1595), der tidl. havde ejet forsk. slesv. herregde, og hans ægtefælle Ide Hake († 1590 på B.). Gden var derefter forenet med Rantzausholm (Brahetrolleborg), indtil den efter Kaj Lykkes fald 1661 af de kgl. kommissærer tilskødedes amtsskriver Otto Hey i Hütten, efter hvis død 1662 enken Catharina Hey o. 1664 bragte den til sin 2. ægtefælle amtsskriver Nicolaus Strumpferdt i Hütten († 1686); denne skødede 1665 B. til Christoffer Gabel på Rantzausholm, hvormed B. 1672 gik op i baroniet Brahetrolleborg. 1688 havde gden 15,77 tdr. hartk. med 54 tdr. land under plov. Fra 1700 beboedes B. som enkesæde for baroniet af Fr. baron Trolles († 1700) enke Anna Cathrine Walkendorff, der døde her 1719. 1746–61 forpagtede sen. godsejer Fr.Bagger godset, hvis jorder han dygtigt forbedrede. Efter baroniets overgang til fri ejendom 1924 forblev B. under Brahetrolleborg gods og ejes nu (1956) af Lucie Maria grevinde Reventlow.

Litt.: Abrahamson. Fr. Bagger den Vindskibelige. 1794. 22–27. Ejnar Pedersen. Friderich Bagger til Julskov. 1919. 44–52. N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78. 347–59. DLandbr. III. 1930. 231 f.

Den store, grundmurede hovedbygn. er opf. omkr. 1880.

Det nuv. Ditlevslyst hed tidl. Gjællebrede, men fik 1809 sit nuv. navn, formentlig efter den dav. ejer af Brahetrolleborg Detlev Chr. Ernst greve Reventlow. G. hørte 1498 og 1525 under Holme kloster og siden under Rantzausholm. Efter Kaj Lykkes fald 1661 udlagdes gden af de kgl. kommissærer til magister Anders Guntzau, der 1699 overdrog den til Wulf Sigvard v. Holsten til Gelskov; under dette gods hørte gden derefter, indtil den 1757 if. højesteretsdom blev indløst til Brahetrolleborg. Fra 1809 har D. været baroniets skovriderbolig, indtil 1857 for den bekendte forstmand Johann Carl Vincents Oppermann († 1861).

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. 1875–78. 359–62. Sa. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. 170.

Ved stranden tæt v.f. Fjællebroen er fundet stumper af små munkesten på en mark, der endnu bærer navnet Voldbjerg mark. Her har utvivlsomt det Wordburgh ligget, som Valdemar II. Sejrs søn, den udvalgte kong Valdemar den Unge († 1231) gav sin ægtefælle Eleonora af Portugal († 1231) i morgengave. Det er ikke helt sikkert, om det Worthburg, som kong Christoffer I 1253 gav grev Gunzelin af Schwerin i forlening, er identisk hermed; dette kan også være det fra ValdJb. kendte Wordburgh, nu Varbjerggård i Brenderup so., Vends hrd. (se ovf. s. 422).

Litt.: H. H. Hvass i SvendbAmt. 1917. 3–10. ValdJb. II. 1926–43. 97.

Ved mundingen af en snæver dal ligger ved Hundstrup å Lindevads Mølle. Mølledammen kranses af en række smukke, stråtækte bindingsværksbygn. Siden den ovenforliggende Gundestrup ml. ombyggedes til el-værk for mejeriet, har Lindevads Mølle ofte manglet vand, idet mejeriet bruger alt vandet tidligt om morgenen. Skal man derfor bruge vand i dagens løb, ringer man til Gundestrup, som letter et stigbord i bagslusen, hvorefter vandet tilbagelægger de 3 km til Lindevads Mølle på en halv time.

Møllen har længe været i sa. slægts besiddelse. 1787 ejedes den af Jørgen Eriksen, der havde overtaget den fra sin fader, som igen havde fået den ved giftermål o. 1770. 1848 overgik den til Jørgen Eriksens søstersøn møller C. J. Feldthusen, der også ejede Pilegård (s.d.). Ved hans død 1910 kom L. til svigersønnen Viggo Lange († 1920), efter hvem enken besad ejendommen til 1928, da hun overdrog den til sønnen C. J. Lange, som 1956 solgte den til J. S. Ulrich.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 232 f.

Skove: I so.s nordl. del flere skovpartier under Brahetrolleborg, nemlig s. for Brændegård sø en mindre del (ca. 20 ha) af Tangkrog, endv. Bremerhave og Torpeløkke (103 ha) samt Langeløkke og Stenhus Løkke (ca. 100 ha). Ø.f. søen Nyvænge, Lejeskov, Havreskov, Klosterskov og Vildtskov (ca. 185 ha). Terrænet i hovedsagen bølget, enkelte steder bakket. Højden over havet varierer fra 40 til 60 m. Mosepartier af uregelmæssige former væver sig her og der ind imellem hårdbundsarealer. Jordbunden, de fleste steder dyb, skør overgrund på sand el. lerblandet sand, må i hovedsagen betegnes som middelgod skovjord. Hovedtræarten er bøg, der gennemgående udvikler sig godt. Det sa. er tilfældet m. eg, der fx. i Bremerhave har gode betingelser. Ved Bremerhus mærkes en egeprøveflade, formentlig verdens ældste, i en bevoksning med træer af mægtige dimensioner og af smuk form. Bevoksningen er fremkommet på gl. agermark, antagelig i efteråret 1784. Prøvefladen er anlagt og målt første gang 1826 af C. V. Oppermann († 1861) og er nu under kontrol af Statens forstlige Forsøgsvæsen (jf. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. Bd. 13. 1934). I en bøgebevoksning i Bremerhave findes endv. et par prøveflader, ligeledes under kontrol af forsøgsvæsenet, hvoraf den ene i den s.k. »urskov« aldrig bliver udhugget, mens den anden behandles i overensstemmelse m. den på Brahetrolleborg sædvanlig praktiserede hugst (jf. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. Bd. 4. 1915).

I so.s sydl. del enkelte skove under Holstenshus, således L. Bøgebjerg og Bøgebjerg skov (40 ha) på svagt bakket terræn og m. betydelige, smukke egebevoksninger. V. herfor småskovene s. 730 Spånehaver og Øksnehaver. Af den sidste er det dog ikke hele arealet, der tilhører Holstenshus. Fiskholm skov (14 ha) til Nakkebølle ligger helt mod s. ved kysten, mens en anden lille skov (7 ha) ligger s.f. Pilegård.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 210–29. J. Aarestrup Frederiksen. En historisk-økonomisk undersøgelse af bevægelsen i udbyttet af et dansk skovdistrikt gennem 150 år. 1786–1936. 1953.

Om Grønderupgd. se under Brahetrolleborg so. (s. 751).

Det 1794 af Adam Chrf. baron Holsten oprettede hospital er nedlagt 1924 og afløst af et legat.

I Vester Åby so. fødtes 1783 medaljør Johs. Conradsen, 1817 matematikeren og sprogmanden L. Oppermann.

En landsby Torp (*1498 Torp) har ligget ved Brændegård, hvor endnu skoven Torpeløkke minder om den. En gård Vigsgård, nedlagt i 1700t., lå på Uglehøjsmarken n.f. V. Åby. Det 1668 som øde nævnte hus Stenhuset, som lå ø.f. Brændegård, skal være blevet ødelagt i svenskekrigene.

Fredede oldtidsminder: Ved V. Åby en runddysse uden dæksten, et dyssekammer m. dæksten og 2 høje, hvoraf den ene er anselig, men en del omdannet i nyere tid. – Sløjfet: Under V. Åby 2 runddysser, en ubest. stengrav og 4 høje; under Pejrup 4 høje.

V. Åby so., der tidl. i kommunal henseende var forb. med Åstrup so., er fra 1912 selvstændig kom.

Litt.: se under Diernæs so. – Aarb. Kult. 1894. 177–79. KirkehistSaml. 2. R. VI. 1872–73. 335–40.