Brønderslev

Brønderslev by ligger i B. købstadskom. i Børglum hrd., under 57° 16’ 7” n.br. og 9° 57’ 17” ø.l. (2° 37’ 23” v.l. for Kbh.), beregnet for kirken. Fra B. er der ad landevejen 23 km og ad jernbanen 21 km til Hjørring, ad landevejen 52 km og ad jernbanen 58 km til Frederikshavn, ad landevejen 39 km til Sæby, og ad landevejen 27 km og ad jernbanen 29 km til Ålborg. Byen ligger 13–22 m o.h. på leret, hævet havbund fra ishavstiden; nø.f. byen er der ungt moræneland, og næsten umiddelbart sv.f. byen ungt marint forland, for største delen engareal. Købstadskommunens s.- og sv.- grænse dannes af den regulerede Rye å, der afvander Store Vildmose, nv.grænsen af den ligeledes regulerede Nørreå.

B. er en ny bydannelse, opstået ved en jernbanestation på den jyske længdebane ved den gl. landsby Vester Brønderslev. Både byplan og arkitektur vidner om byens unge alder. Forbi banegården går Jernbanegade og dens fortsættelse Nørregade i hovedretningen n.-s., og herfra udgår umiddelbart s.f. stationen hovedgaden Bredgade, som fører 2,3 km mod ø. til hovedvej A 14 (Hirtshals-Ålborg), som passerer uden for det egl. bysamfund. Jernbanegade fortsætter mod s. i Algade og Østergade, hvorfra en delvis spredt bebyggelse strækker sig mod sø. til hovedvejen. Fra Jernbanegade-Algade fører en viadukt under jernbanen til bydelen v.f. denne, med hovedgaden Vestergade.

I bycentret består bebyggelsen af fleretages huse i ofte sammenhængende husrækker, men største delen af byen består af enfamilieshuse. De vigtigste industrivirksomheder ligger i tilknytning til banegårdens sporareal, såvel ø. som v.f. dette.

B. er en industriby med hovedvægt på maskinfabrikation. Endv. en oplandsby med livlig lokalhandel og industri til dækning af oplandets behov for en række forbrugsvarer.

Den sydl. del af købstadkom. er mest ubeboede engstrækninger, mens byens umiddelbare omland og kom.s nordl. del er dyrket land med en overvejende spredt gårdbebyggelse. N.f. B. by ligger husgruppen Granly. Mindre plantageområder af nåletræer og læhegn forekommer mange steder i kom.

Brønderslev kom.s samlede areal var 1955: 3583 ha og den samlede længde af gader i kom. var 1/1 1959 44,8 km. Af arealet 1951, i alt 3582 ha, var 2951 ha landbrugsareal, 16 ha gartnerier og frugtplantager, 164 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 59 ha bebygget grund og gårdsplads, 118 ha private haver, 108 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 127 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 7 ha heder, klitter, sumpe olgn., 18 ha moser til tørveskær og 14 ha vandarealer.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 72,3 mill. kr., deraf grundværdi 17,1 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 44,9 mill. kr.; endvidere er der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 84,3 mill. kr.

På markjorderne ligger flg. saml. af gde og huse: Vrangdrup (1393 Wrangæthorp), s. 117 Agdrup (1393 Aggathorp), med dampvaskeri (indrettet 1922 i det tidl., 1894 opf. andelsmejeri) og ml., Grindsted (*1305 Grængsted), Valby, Smalby, Kærstederne og Kornumgårde (1470 Kornum, 1606 Øster-, Vester Kuornum) samt hovedgården Nibstrup (1470 Nebstrop) (8 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 210, grv. 128) og gdene Kornumgård (10 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 280, grv. 128), Enggården (udstykket), Torsmark (1606 Thuors Marck), Faksholm, Bøgen, Hedegård (*1457 Hedegordt), Paukergård, Helledegård, Nørre Kornum, Risagergård, Vester Kornumgård.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger på hj. af Bredgade og Krogensgade, er en stor langhusbygning af røde mursten på granitsokkel, opf. 1920–22 (arkt. Vald. Schmidt) og indviet 26/3 1922. Den har 540 siddepladser og er opf. med tilskud fra staten (100.000 kr.), kommunen og private. Ø.gavlen er svagt afskrånet efter Krogensgades retning, og sidemurene har støttepiller af glaserede mursten. Det indre har krydshvælv båret af 12 slanke, 5 m høje granitsøjler, hvorimellem pulpiturer i sideskibene. Et kraftigt tårn, der er placeret fritstående ved gadelinjen, kun forbundet med den øvr. bygn. ved præsteværelse og dåbsværelse, er tilføjet noget sen., fuldført 1925. På alteret et stort, forgyldt kors. Kun alterkar og dåbsfad er overført fra den gl. kirke, alt andet inventar er nyt. Af de to klokker er den ene støbt 1925 af s. 119 Smithske Støberier i Ålborg, den anden 1931 af Jysk Jernstøberi og Maskinfabrik i Brønderslev.

Den gamle kirke på kgd.en østl. i byen anvendes siden 1922 mest ved begravelser og mindre, kirkelige højtideligheder. Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt underdelen af et gotisk tårn og et våbenhus, der vistnok 1623 afløste et middelalderligt. Den romanske kirke er bygget af granitkvadre på profileret sokkel. Af de opr. muråbninger er n.døren og et vindue på skibets n.side tilmuret, mens korets n.vindue og apsidens endnu er i brug ligesom s.døren. Apsis har halvkuppelhvælv, men er blevet adskilt fra den øvr. kirke ved en mur samtidig med, at kor og skib i gotisk tid fik hvælvinger. I sa. periode blev tilbygget et v.tårn, der har trappehus på nv.hjørnet, af munkesten. 1653 fik tårnet et ottekantet spir, men vistnok i anden halvdel af 1700t. blev det nedbrudt til skibets højde. Tårnrummet har afsæt til en aldrig opført hvælving. Ud for skibets n.dør har der stået et gravkapel for Kornumgd. – Altertavle fra o. 1600 med et samtidigt maleri (den korsfæstede), restaureret 1913. En granitkvader med helgengrav fra det romanske alterbord er nu indmuret i trappehusets v.side. Kirkens altersølv og dåbsfad er overført til den nye kirke. Alterstagerne er 1596 skænket af Jens Kjærulf i Kornum og hustru Anne Gris. Klokken, i en stabel ved v.gavlen, har minuskelindskr. og er fra 1418 (Uldall. 79). – Udslidt ligsten over Peder Sørensen Thorup til Nibstrup, † 1771, og hustru, samt over Anders Jensen i Grindsted, † 1671, og Peder Sørensen i Torsmark, † 1712.

Kirkegården, ved Jerslevvej, om den gl. kirke, omfatter 2,8 ha, udv. 2 gange. Her er bl.a. begr. skolemanden og dialektologen Ove Grønborg († 1880), fabr. Peder Nielsen († 1936) og indenrigsminister Ejnar Kjær († 1947).

Missionshuset, Bredgade, er opf. 1950 (arkt. Jens Knudsen), 350 pl. – Missionshuset Hebron, Skolegade, tilh. Baptistsamfundet og er opf. 1903 (efter tegn. af murermester P. N. Egestad), udv. 1959.

Rådhuset, Rådhuspladsen, er opf. 1920 (arkt. H. Vejby-Christensen). Rummer administrationslokaler, retslokaler, byrådssal, politistat. samt 2 offentlige læsestuer m. håndbogsbibl.

Dommergården, Bredgade, opf. 1940 (arkt. Jens Knudsen).

Det kommunale skolevæsen omfatter: Skolen i Skolegade, opf. 1888, udv. 1909, 1936, 1943–44 og 1949, forskolen i den tidl. private skole i Algade (overtaget af kom. 1913) samt Søndergades skole, opf. 1954–56 (arkt. Jens Knudsen). 1959 var der 1769 elever. – Teknisk skole, Torvegade, er opf. 1907 (arkt. Arne Petersen), 206 elever. – Handelsskolen, opret. 1905, har lokaler i kommuneskolen i Skolegade. 12 lærere og 120 elever. – Brønderslev Landboskole, på hj. af Danmarksgade og Frederiksgade, er opf. 1934 (arkt. Jens Knudsen). 1959 var der 172 elever.

Folkebiblioteket, Biblioteket for Brønderslev og Omegn, Gravensgade, stiftet 1898, nuv. bygn. opf. 1957–58 (arkt. Johs. Jepsen). 20.000 bd. (Bogens Verden 1958. 252–54).

Amts- og bysygehuset m. tuberkulosestat., Tolstrupvej, er opf. 1913–14 (arkt. H. Vejby-Christensen). 123 pl. Mødrehjælpen har konsultation på sygehuset. – Statshospitalet (for sindslidende), ø.f. hovedvejen Ålborg-Hjørring ca. 2 km fra byen, er åbnet 1957 (arkt. Poul Clausen). Hospitalet, der omfatter et areal på 47,5 ha, hvoraf 19 ha plantage, har 307 pl.

Alderdomshjemmet De gamles Hjem, Bredgade, er udv. 1941 til 32 pl., udv. 1959 med yderligere 25 pl. – Der er to pensionistboliger, én opf. 1938 m. 18 lejligh. og én opf. 1952 m. 36 lejligh. – Spædbørnshjemmet, Tolstrupvej, er opf. af private 1929 (arkt. Otto Færch), overtaget af staten 1946, 20 pl.

De kommunale værker. Gasværket, Gasværksvej, er opf. 1905. – Elektricitetsværket, Tügelsgade, er opf. 1911, udv. 1921, 1923 og 1952 m. transformatorstat. Kapacitet ca. 4900 kw; forbruget ca. 16 mill. kwh. – Vandværket er opret. 1911 og udv. 1954 og 1958 med hjælpevandværk ved statshospitalet. Vandtårnet er opf. 1954 m. udsmykning af maleren Niels Kølkjær. Produktion 1957–58 ca. 898.000 m³.

Både Falcks Redningskorps og Zone-Redningskorpset har stat. i byen.

Af bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: Apoteket i Bredgade, opf. 1898 (arkt. Poulsen). Brønderslev Sparekasse (opret. 1870), på hj. af Jernbanegade og Nygade, opf. 1906, udv. 1956 (arkt. Jens Knudsen). Brønderslev Bank (opret. 1896), Bredgade, opf. 1917–18 (arkt. Charles Jensen). Andelsbanken, smst., opret. 1940. – Hotel Brønderslev, Jernbanegade, opf. 1870, ombygget 1900 med teatersal. Hotel Phønix, Nygade, opf. 1906. Centralhotellet, Nørregade. – To biografer: Bien i Bredgade og Kino i Algade.

Vendsyssel Tidende har filialkontor i byen (udg. fra Hjørring), Aalborg Stiftstidende, Nørregade (udg. fra Ålborg) og Ny Tid, Bredgade (udg. fra Ålborg).

Anlæg og mindesmærker: I den nordvestl. del af byen det ca. 6 ha store anlæg Hedelund m. pavillon, opf. 1954. Anlægget var opr. en hede, beplantet 1882. Ved indgangen en genforeningssten, taget fra det gl. kirkegårdsdige. N.f. Tolstrupvej den ca. 4 ha store Tuxens plantage. Udsigtspunktet Torshøj, ca. 1 km n.f. byen. – På hj. af Bredgade og Kirkevej en mindesten m. relief (billedhugger Johannes Hansen) for borgm. A. R. Møller († 13/1 1945). Uden for Pedershaab Maskinfabrik en buste af fabr.s stifter Peder Nielsen († 1936), rejst 1949 (billedhugger Gunnar Hammerich).

Friluftsbadet er anl. 1936 (arkt. J. Knudsen). – Stadion, Nørregade, anl. 1919, m. campingpl.

Jernbanestationen, Jernbanegade, er opf. 1871, udv. 1916 (arkt. O. Færch). – Posthuset m. telegrafstationen, ved jernbanestat., er opf. 1889 (arkt. V. Th. Walther). – Toldkontrol, ved jernbanestat., er opret. 1956. – Fra Brønderslev er der rutebilforbindelse bl.a. til Frederikshavn, Hjørring, Løkken, Sæby og Ålborg.

Af større industrivirksomheder kan især nævnes: Bygningsbeslagfabrikken A/S Peder Nielsen, Pedershaab, opret. i Tylstrup 1877 af husmandssønnen Peder Nielsen og flyttet til Brønderslev 1886, beskæftiger ca. 225 mand; datterselskabet Pedershaab s. 122 Maskinfabrik A/S, stiftet 1915, viderefører den af moderfirmaet påbegyndte fabrikation af entreprenørmaskiner og betonvaremaskiner, sen. stål- og aluminiumsvinduer. Ca. 800 ansatte. Har en afdeling i Kbh. (P. Nielsen. »Pedershaab« gennem 60 Aar. 1934. Fra Drøm til Maal. 1954). – Brønderslev Andelsmejeri (opf. 1903, sen. udv.). Brønderslev Andelsslagteri (opf. 1911, udv. 1948, 1951, 1955 og 1956; der slagtedes 1957 ca. 84.000 svin). – Brønderslev Andelsmaskinstation (stiftet 1947, 350 medlemmer). Tipsmark Maskinfabrik (stiftet 1924, ca. 20 ansatte).

Indbyggerantallet i B. kbst. var 1/10 1955: 8646 fordelt på 2718 husstande (1801: 666, 1850: 981, 1901: 3176, 1930: 5688). B. blev kbst. 1/4 1921.

Efter erhverv fordelte befolkningen i B. sig 1950 i flg. grupper: 1005 levede af landbrug m.v., 4057 af håndværk og industri, 985 af handel og omsætning, 390 af transportvirksomhed, 516 af administration og liberale erhverv og 951 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 134 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Der var i B. 31/12 1959 i alt 989 automobiler, hvoraf 707 alm. personbiler, 21 drosker olgn., 2 rute- og turistbiler, 250 last- og varevogne samt 142 motorcykler.

12 af amtets bilruter på fra 28 til 84 km udgik fra el. berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 223 håndværksog industrivirksomheder med 1801 beskæftigede og 2545 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 16 engros- og dermed beslægtede virksomheder med 61 beskæftigede og en omsætning på 5,5 mill. kr., 96 detailvirksomheder med 272 beskæftigede og en omsætning på 13,2 mill. kr. samt endelig 12 hotel- og restaurationsvirksomheder med 63 beskæftigede og en omsætning på 1,2 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 i alt 4.040.000 kr., skatterne indbragte i alt 3.163.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 2.802.000 kr., erhvervskommuneskat 17.000 kr., aktieselskabsskat 66.000 kr., ejendomsskyld 64.000 kr., grundskyld 171.000 kr. og grundstigningsskyld 31.000 kr.), afgifter og kendelser 104.000 kr., heraf afgift af motorkøretøjer 57.000 kr., overskud af vandværker 15.000 kr., el- og varmeværker 559.000 kr. og gasværker 93.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.007.000 kr., var sociale udgifter 1.080.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 714.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 24.000 kr., medicinalvæsen 223.000 kr., vejvæsen 211.000 kr., gadebelysning 33.000 kr., snekastning 64.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 29.000 kr., brandvæsen 20.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 48.000 kr. og alm. administration 343.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1958 17,6 mill. kr., hvoraf 12,4 mill. kr. i faste ejendomme og 5,2 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 10,6 mill. kr. og legatkapitalen 4000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59 11,7, 1957/58 11,4, ligningsprocenten 1958/59: 11,0, 1957/58: 11,0.

I Brønderslev Sparekasse, opret. 1870, var indskuddene 31/3 1959 21, 1 mill. kr. og reserverne 1,8 mill. kr. A/S Brønderslev Bank (opret. 1896) havde 31/12 1959 en aktiekapital på 0,5 mill. kr., reserver 0,689mill. kr., indskuddene i banken var 12,0 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør B. kbst. ét sogn og sa.m. Serreslev so. ét pastorat under Børglum og Hvetbo hrdr.s provsti under Ålborg stift. Brønderslev-Serreslev s. 123 pastorat betjenes af en sognepræst (der f.t. tillige er provst for Børglum og Hvetbo hrdr.s provsti) og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer.

B. kbst. hører under 79. retskr. (Brønderslev) og har tingsted i B., hører under 52. politikr. (Hjørring) og er bopæl for en dommer; der er i kbst. en kontorafd. af politikr. 52 (Hjørring). Kom. hører under Hjørring amtstuedistrikt med amtstue i Hjørring, under Brønderslev lægekr. (Brønderslev), under 58. skattekr. (Børglum m.fl. hrdr.s), 18. skyldkr., i (Hjørring amtkr.), amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vrå) og udgør 5. udskrivningskr., 519. lægd, der har sessionssted i Brønderslev. Brønderslev kbst. er sessionssted for lægderne nr. 454, 456, 511–15, 518–21.

B. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 52. politikr.

Nibstrup, 3 km ø.f. Brønderslev stat., var i middelalderen en bondegd., som hr. Axel Lagesen (Brok af Estrup) til Clausholm m.v. († 1498) 1470 mageskiftede til sin halvbroder Movrids Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård m.v. († 1503 el. 04), som 1494 lod N. med sit tilliggende indværge ved lovhævd, og s.å. sa.m. halvbroderen tog tingsvidne, at de havde ejet gården ukæret i o. 40 år. Hans datter Anna Movridsdatter (Gyldenstierne) til Ågård m.v. (g. 1. m. Oluf Stigsen Krognos († o. 1506), 2. m. rigsråden hr. Predbjørn Podebusk til Vosborg o.a. gde († 1541)) arvede N. og besad den til sin død 1545. Gden kom derefter formentlig til hendes søn (af 1. ægteskab) Movrids Olsen Krognos til Ågård m.v. og efter hans død 1550 til enken Eline Mogensdatter Gøye († 1563), i hvis jordebog den nævnes. Mul. siden ejet af Jens Markorsen (Rodsteen) til Lengsholm († 1581), og af hans datter Anne Jensdatter (Rodsteen) ved ægteskab bragt til Knud Olufsen Brockenhuus († 1599), som 1591 skrev sig til N. Siden ejedes gden 1604 af Erik Mogensen Kaas (Sparre-K.) til Ås. Hans søn Mogens Eriksen Kaas (Sparre-K.) arvede N., som han solgte el. pantsatte til Christoffer Lunov til Rugård († 1640), som 1609 skrev sig til N. 1624 synes fru Magdalene Ahlefeldt at have besiddet gden, mul. som pant, hvorfor ovenn. Mogens Kaas, der døde tidligst 1653, forpagtede den og i øvrigt siden beboede den, utvivlsomt som ejer, da han 1636 og 1639 skrev sig til N. De næste ejere var hans datter fru Johanne Kaas, enke efter Lage Urne til Bontofte († før 1658); hun beboede gden til sin død 1684, forøgede dens fæstegods og efterfulgtes af sønnen Johan Urne, der tog bopæl på Tidemandsholm og bortforpagtede N. (1688: 20,33 tdr. hartk. m. 143,9 tdr. land under plov). Efter hans død ugift 1699 arvede hans søster Thale Urnes († 1688) døtre (i ægteskab m. kaptajn Hans Wolf v. Mühlheim († 1701)) godset, og oberstløjtnant Axel Jørgensen Arenfeldt til Rugård († 1745), g. m. Anne Stygge v. Mühlheim († efter 1747), tog 1699 ophold på gden og udkøbte 1701–06 sine medarvinger deraf, men solgte dog allr. 1706 N. (20 tdr. hartk. hovedgdstakst og 114 tdr. hartk. fæstegods) til svogeren sen. generalmajor Peder Nikolaj Motzfeldt († 1732), g. 2. m. Anne Sofie v. Mühlheim († 1731). Han solgte 1711 gd. og gods (20 og 206 tdr. hartk.) til den 1718 adlede godsspekulant Jesper Jespersen til Høgholt m.v. († 1746), hvis kreditorer 1744 lod den bortsælge på auktion med tiender og gods (20,34 og 267 tdr. hartk.) for 6110 rdl. til Claus Edvard Ermandinger til Kornumgård († 1755). Han videresolgte 1751 N. med fæstegods (20 og 228 tdr. hartk.), men uden tiender, til forp. Laurs Sørensen Møller. 1758 blev gd. og gods sat på tvangsauktion og solgt for 10.660 rdl. til sen. gehejmeråd Andreas Holgersen Skeel til Birkelse († 1776), som 1770 for 29.200 rdl. kur. videresolgte ejendommen (20 og 282 tdr. hartk.) til Peder Sørensen Thorup. Efter hans død 1771 ejedes den af enken Anne Jørgensdatter til hendes død 1776 og siden af sønnen Søren Pedersen Thorup, der ægtede fru Helene Hansdatter Winde til Kornumgård († 1782). Da han døde barnløs 1791, solgte arvingerne N. (hovedgdstakst o. 21 tdr. hartk. mølleskyld 3 tdr. og fæstegods 219 tdr. hartk.) på auktion for 19.350 rdl. kur. til ritmester Carsten Werchmester Lassen († 1822). Hans enke Ide Helvike Birgitte Mollerup solgte 1830 gden m. 207 tdr hartk. fæstegods for 24.000 rdl. sedler til distriktskirurg Bertel Friis Thorbjørn Riber († 1865), der, inden han 1836 videresolgte ejendommen, afhændede halvdelen af fæstegodset, sål at kammerråd, sen. landstingsmand Carl Chr. v. Støcken da for 18.300 rbdl. sølv kun erhvervede 111 tdr. hartk. bøndergods, hvoraf han fortsatte bortsalget. 1856 solgte denne N. uden fæstegods for 110.000 rdl. til købmand s. 124 og konsul i Helsingør Geert Geelmuyden († 1882), efter hvis fallit 1863 v. Støcken dog på ny måtte overtage gden. 1873 (skøde n.å.) solgtes den (22 1/2 tdr. hartk.) til propr. Hans Peter Høyer († 1895), ved hvis konkurs 1892 N. overtoges for 95.823 kr. af gross., etatsråd Johan Martin Chr. Ankerstjerne, Randers († 1913), der 1907 solgte hovedparcellen (14 3/8 tdr. hartk.) med 100 køer og forsk. parceller (i alt 8 1/8 tdr. hartk.) til forp. Peder Chr. Rask. Denne videresolgte allr. 1909 N. for 125.000 kr. til brødrene A. og C. Andersen, som udstykkede gdens jorder, hvorved gdene Øster Nibstrup og Lille Nibs trup samt flere mindre brug dannedes. De to brødre fik dog ikke skøde på N., som Rask 1910 skødede til forsk., hovedparcellen (hartk. 8 1/2 tdr.) for 90.000 kr. til Mikkel Mikkelsen, som 1919 solgte til amtsrådsmedlem Laurids Jensen, Gl. Kirk, og brygger Christen Jensen, Dronninglund, der n.å. solgte 1/3 af hovedparcellen og 1/3 af løsøret for i alt 100.000 kr. til Jens Jensen, Vesterheden. Efter tvangsauktion 1927 solgte Nørresundby Bank ejendommen til ovenn. Laurids Jensen, fra hvem den 1933 ved tvangsauktion kom til Aalborg Bys og Omegns Sparekasse. S.å. kom hovedparcellen (6 1/4 tdr. hartk.) og medflg. mindre parceller for 117.500 kr. til Jacob Chr. Jensen, Stennum, som 1934 solgte den for 127.500 kr. til Otto Pedersen, Vester Nejsig.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 297–99. C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 116–43. Gunnar Olseni DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 330–33.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg fra o. 1760 af grundmur og bindingsværk med tegltag. I det indre er bevaret en smuk dør i Louis Seize. Gl. lade af egebindingsværk rejst 1833.

Kornumgård er en gl. selvejergd., der 1446–70 tilhørte herredsfoged Anders Bonde el. Eg (Jeg), formentlig = den Anders Laursen, der nævnes i Ø. Kornum 1494. Hans søn herredsfogeden Hans Andersen Bonde boede 1506 i K., ligesom dennes søn Peder Hansen († tidligst 1546). Den herredsfoged Anders Jensen Kjærulf, der o. 1550 boede i K., var formentlig hans søstersøn. K. overgik siden til sidstn.s søn herredsfoged Jens Andersen Kjærulf, g. m. Anna Nielsdatter Griis. Allr. før hans død 1606 var ejendomsretten delt og blev det siden yderligere ved arvedeling ml. børnene. Største lodsejer i K. (da ansat til 24 tdr. hartk.) var fra 1632 Peder Thomsen Galskyt, der 1656 efter megen strid (bl.a. herredagsdom 1635) blev eneejer af K. Efter hans død 1678 og hans enke Kirsten Pedersdatter Kjærulfs 1688 overtoges gden (1688: 26 tdr. hartk., hvoraf 17 tdr. brugt under 3 afbyggerhuse; dyrket areal 112 1/2 tdr. land) med 58 tdr. hartk. fæstegods af sønnen Helmik Pedersen Galskyt († 1694). Hans enke Kirstine Albrechtsdatter Olsdorf ægtede 1698 Lars Jensen (Lælius?), efter hvis død 1709 gden var bortforpagtet. 1724 ægtede deres datter Helmike Margrethe Lassen amtsfuldm. Claus Edv. Ermandinger, der siden også ejede Nibstrup, Vrejlevkloster og Rønnovsholm. Han døde 1755. 1756 erhvervede enken af Holger Skeel til Birkelse for 5000 rdl. herligheden af K. 1758 ægtede hun oberst Johan Vilh. v. Hobe († 1761). Ved hendes død 1765 arvedes K. af datteren Sidsel Kirstine Ermandinger, g. m. Jesse Poulsen Dytschou († 1775), der efter hustruens død 1770 ægtede Helene Hansdatter Winde († 1782) og tog ophold på K. Sidstn. bragte 1778 som enke gden ved nyt ægteskab til Søren Pedersen Thorup til Nibstrup, efter hvis død 1791 K. (m. ca. 92 tdr. hartk. fæstegods) s.å. på auktion for 14.350 rdl. kur. solgtes til Christen Brønnum fra Randrup († 1825), der bortsolgte det meste af fæstegodset og 1803 K. selv (m. 9 tdr. hartk. fæstegods) til Jens Larsen Nielsen Graven († 1843), der som afbyggergd. oprettede den nuv. Enggård (s.d.). Han solgte 1822 K. (m. 6 1/8 tdr. hartk. fæstegods) for 5000 rbdl. sølv til Jens Mathias Møller († 1864), fra hvem den 1863 kom til sønnen Carl Johs. Møller († 1885), hvis enke Anne Margrete Møller, f. Vahl, 1903 overdrog den til sin søn sen. bankdir. Henrik Vahl Møller. Denne solgte den 1909 (m. 31 5/8 tdr. hartk.) for 210.000 kr. til et udstykningskonsortium (oprettelse af gden Hvidenggård og mindre brug), men tilbagekøbte s.å. for 100.000 kr. hovedparcellen, som han dog n.å. for 122.500 kr. solgte til dyrlæge Therkild Peter Therkildsen, Brønderslev. 1921 overtog Brønderslev Bank K. for n.å. at sælge den til Jens Christen Jensen, Ny Stadegård, der 1929 solgte den for 165.000 kr. til kbmd. Knud Knudsen, Århus, som 1931 udstykkede 26 ha til 3 statshusmandsbrug og 1942 afhændede gden for 250.000 kr. til forp. Kaj Johansen, Randers. 1956 købtes gden af fru A. Andersen for 575.000 kr. og 1957 af den nuv. ejer T. Riis Madsen for 670.000 kr. – Gdens bygninger fra slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. brændte 1925 undtagen stuehuset, udhusene på ny 1946.

Litt.: C. Klitgaard. Af K.s Hist., i JySaml. 4. Rk. I. 1911–14. 466–519. Sa. Kjærulfske Studier. 1914–18, 33 ff. Sa. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 144–88. DLandbr. VII. 1935. 295–97.

Enggården (opr. Kærgård), en afbyggergd. fra Kornumgård, er formentlig anlagt o. 1800 af overkrigskommissær Christen Brønnum († 1825); sen. udvidede Jens Larsen Nielsen Graven s. 125 († 1843) dens tilliggende og beholdt E., da han 1822 solgte Kornumgård. 1843 skødede han E. til sønnen Kjeld Jensen Graven, efter hvis død 1854 enken Gertrud Anne Sørensdatter ved ægteskab 1855 bragte gden til Andreas Chr. Møller († 1857). Deres datter Anne Kirstine Johanne Møller ægtede 1895 Carsten Andreas Schiøtz, som 1915 frasolgte jord til 2 husmandsbrug og 1919 solgte E. til P. Støvring; han videreskødede den s.å. for 425.000 kr. til et norsk konsortium, der 1923 solgte den for 200.000 kr. til Jens Alfred Jacobsen Rubæk, som 1948 solgte resten for 275.000 kr. til et konsortium, som udstykkede den.

E. lå opr. på Kornumgårds hede (sen. kaldet Vesterkær), men flyttedes o. 1855 til sin nuv. plads.

Litt.: C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 223. DLandbr. VII. 1935. 293 f.

Grindsted er en gl. enestegd., der nævnes allr. 1305. Omkr. midten af 1400t. tilhørte gden Hundslund kloster, som 1457 mageskiftede den til rigsråden hr. Anders Nielsen Banner til Kokkedal og Asdal († 1486), der 1483 indværgede dens ejendom med lovhævd. I sidste halvdel af 1600t. var den en fæstegd. under Nibstrup, men beboedes 1661 f. af Hans Wolf v. Mühlheim († 1701), en svigersøn af Nibstrups ejerinde fru Johanne Kaas († 1684). O. 1699 forærede Johan Urne til Nibstrup († 1699) G. til sin søsterdatter Margrethe v. Mühlheim († 1702; g. 1700 m. kaptajn Henrik Unger til Egebjerg og Tidemandsholm, † 1742); få år efter solgte hun gden til sin svoger Axel Jørgensen Arenfeldt til Nibstrup († 1745), og G. lå derefter under denne herregd. til 1829, da den afhændedes til Niels Fuglsang Munck († 1836), som udstykkede den, hvorved afbyggerstederne Lille Grindsted, Grindsted Markhuse m.v. opstod. 1946 købte Brønderslev kom., (90 ha), og overlod staten 45 ha til anlægget af Statshospitalet (for sindslidende) (se ovf. s. 120).

Litt.: C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 200–04. DLandbr. VII. 1935. 294 f.

I ældre tid kaldtes den nuv. ejendom Bøgen (tidl. S. Bøgen) også for Tinghulen, da vejen til tingstedet i Ø. Brønderslev her løb gennem en sænkning i terrænet.

Litt.: C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 205 f.

Gden Øster Vrangdrup indrettedes i 1860erne til kommunal fattiggård, der nedlagdes 1899.

Litt.: C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. 200.

På s.siden af Vrangbækken ved overkørselen Hellevad på hovedvejen Nørresundby-Hjørring lå fra o. 1700 Vrangbæk kro el. Bækkens kro, nedlagt 1770, men genopret. 1772. Ved anlægget af chausseen o. 1840 flyttedes kroen til denne og blev til Brønderslev kro. Et ved kroen af holdt marked flyttedes med.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1936. 32f.

V. Brønderslev højskole, der hørte til de bjørnbakske kundskabsskoler, oprettedes 1869 og bestod til 1904. (DFolkehøjsk. I. 1939. 205).

Skove: Der findes flere plantager (se ovf.), mod ø. således Nibstrup plantage på 35 ha, hvoraf ca. 3 ha er bevokset med løvtræ og 20 ha med nåletræ. Plantagen er anlagt 1891.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, alle i den nordl. del af so.; flere er ret anselige, således Drejgårds høj, den østl. af Pukkelhøjene og en høj på Smalbygårds jord. Sløjfet: 52 høje, også næsten alle på det højere terræn i sognets nordl. del; 5 af disse synes at have været langhøje. Ved Torsmark er fremkommet et offerfund, bestående af 2 slebne og 3 uslebne tyndnakkede flintøkser. Ved Grindsted er fundet en stor bronzeøkse med skafthul, i Brønderslevs sydl. udkant en bronzehalsring fra keltisk jernalder. Ved Kornumgård er af Vendsyssels historiske Museum udgravet en stor bo- og offerplads med en mængde lerkarskår fra ældre romersk jernalder; en større gravplads fra sa. tid findes ved Torsmark.

Brønderslev, tidl. også V. Brønderslev (*1305 Wester Brøndersløff, 1470 Bryndesløff) i modsætning til so.byen Ø. Brønderslev o. 4 km sø.f. kbst., er sammensat af et ellers ukendt mandsnavn Brunnar el. Brundar og lev, »arvegods«.

Historie. På det område, hvorpå B. i dag ligger, har der lige fra oldtiden været en ret udstrakt bebyggelse. I middelalderen fandtes en landsby, hvis kirke stammer fra ca. 1150. Landsbyens navn nævnes i dokumenter fra 1305 og 1406. 1568 havde Vester B. so. 23 gårde, 7 bol og 21 huse; 1688 39 gårde og 49 huse med et dyrket areal på 1450 tdr. land. De fleste gårde s. 126 hørte under Hjermeslevgård og Kornumgård. Et tinglæst grandebrev fra 20/6 1639 er bevaret. 1627–28 var landsbyen belagt med kejserlige tropper, 1644 kom svenske enheder. De vendte tilbage 1657–58 og efterfulgtes af brandenburgske tropper. Omfattende udskrivninger fandt sted. Ved siden af landbrug drev man pottemagerindustri. Leret til de sorte gryder skaffedes s. for landsbyen. Pottemagerindustrien omtales første gang 1653. Sognet havde 1801 666 indbyggere og 1850 981. Landbrugsejendommenes antal var 1844 steget til 56 gårde og 91 huse.

Indtil beg. af 1800t. lå B. langt fra alfarvej, idet landevejsforbindelsen ml. Hjørring og Nørresundby kun berørte sognets n.østl. hjørne. Fra 1820erne arbejdede man med planer om en ny vej, der skulle trækkes lige gennem sognet og ganske kort ø. om byen. Vejen åbnedes 1832, men blev først brolagt efter 1850. En stikvej førte fra hovedlandevejen ind til den gl. landsby.

Det nye vejanlæg medførte, at der lidt efter lidt voksende en by (Østbyen) op ude ved hovedvejen. Der anlagdes en kro, og det tidl. Vrangbæk marked blev henlagt til denne plads. Forsk. forretninger skød op, og enkelte små industrielle virksomheder fulgte efter. Lidt efter lidt blev det sædvane at lade de store efterårsmarkeder i Hjørring og Løkken efterfølges af markeder ved B., og med årene holdtes der fast marked her hver onsdag fra sept. til jul. Det s.k. store B. marked den 1. mandag i sept. blev efterhånden det betydeligste kreaturmarked n.f. Limfjorden. 6/9 1886 indtraf der ved et sådant marked et vældigt sammenstød ml. gendarmer og markedsgæster, der resulterede i domfældelse af 28 personer, heriblandt 3 sognefogder og 8 andre gårdejere. Anledningen til skærmydslen var, at gendarmerne arresterede en beruset markedsgæst, men forbitrelsen hos befolkningen mod provisoriepolitikken, og hvad den havde medført, slog ud ved den lejlighed og vendte sig mod gendarmerne.

16/8 1871 åbnedes jernbanelinjen Nørresundby-Hjørring, og station anlagdes på Vestergårds mark. Hermed ophørte Østbyen at vokse, og det blev nu omkr. jernbanen, at en ny stationsby skød frem i hastigt tempo. I løbet af sidste halvdel af 1800t. tredobledes befolkningen, og 1901 boede der 3176 personer i B. De gode forbindelser med oplandet trak folk til, en række forretninger åbnedes, byen fik egen sparekasse (1870) og bank (1896) og industrielle virksomheder skød frem. Den betydeligste af disse var fabrikken Pedershaab (se ovf.).

Indtil 1897 bevarede landboerne flertallet i sognerådet, men mere og mere dominerede byerhvervene. Den stærke vækst medførte, at der 1905 anlagdes gasværk og 1911 elektricitetsog vandværk. Et lille sygehus var blevet åbnet 1894, det flyttedes 1913–14 til en større nybygning ved Tolstrupvej og blev atter udvidet 1934–35. Længe måtte man arbejde for at få egen jurisdiktion. 1920 oprettedes bitingsted i B., men først 1940 blev B. sæde for egen retskreds. Siden 1900t.s beg. er befolkningstallet atter tredoblet og har nu passeret 9000.

Ved lov af 11/2 1921 omdannedes B. til købstad, og hele det gl. Vester Brønderslev so. indlemmedes i den nye købstad. I det 1. byråd havde socialdemokratiet 6 mandater, og de tre borgerlige partier 7, hvorefter man valgte den radikale overlærer Markus Hansen til borgmester. Han afløstes 1929 af den konservative dyrlæge A. R. Møller. 1937 erobrede socialdemokraterne flertallet, og byen har siden haft en borgm. udgået fra dette parti. 1937–41 var red. Jacob Sørensen borgm., og fra 1942 fungerer bogtrykker Thorvald Jensen. 1894–1936 havde byen en selvstændig avis Vendsyssel Folkeblad (tidl. B. Avis). Bladet havde en ret omtumlet skæbne, også partipolitisk set.

Efter at være blevet købstad er byen vokset endnu stærkere, og et betydeligt boligbyggeri har fundet sted, ligesom gade- og kloakvæsen er blevet bragt i orden. Konkurrencen med Hjørring er livlig. 1946 erhvervede byen betydelige arealer til brug for et kommende stort sindssygehospital, men det trak ud med byggearbejdet. 1/10 1957 kunne det store statshospital tages i brug.

Litt.: Grandebrev for V. Brønderslev 1682. Vider. II. 1908–10. 26–35. C. Jungersen* Vester Brønderslev By indtil 1920 og V. Brønderslev Sogns Spare- og Laanekasse 1870–2. April–1920. 1920. C. Klitgaard. Vester Brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. 1942. Anton Jakobsen. Brønderslev Markeder, AarbVends. II. 1917. 146–48. C. Klitgaard. Skoleforholdene i Vester Brønderslev før Skoleloven 1814, sst. IX. 1931. 75–89. Aalborg Amtstidende 16/1 1655.

I Brønderslev fødtes 1877 violinisten Peder Møller, 1882 zoologen C. M. Steenberg.