Bursø sogn

(Holeby-B. kom.) omgives af Krønge so., en enklave af Fuglse, Holeby so., en enklave af Nebbelunde, Hillested so. samt Maribo kbst. og Maribo Søndersø. I søen ligger Lilleø (2 ha). Fra den smalle, lave søbred stiger terrænet op til en bølget moræneflade i en højde af 15–20 m (Mallehøj 20 m) og med højeste punkt 22 m. Stejlest er stigningen ud for Lilleø, hvor der er en 5–6 m høj klint. N. herfor skærer Bursø mose sig ind i istidslandskabet, hvis jorder er særdeles gode. Gennem so. går jernbanen Maribo-Rødby Havn (Bursø stat. og Søholtvej trinbræt) og landevejen Maribo-Holeby.

Areal i alt 1950: 1031 ha. Befolkning 7/11 1950: 555 indb. fordelt på 165 husstande. (1801: 216, 1850: 418, 1901: 522, 1930: 629).

I sognet byen Bursø (*o. 1200 Borchsiø, *1302 Burresyo; u. 1797) m. kirke, skole (udv. 1934, arkt. C. V. Christensen) m. folkebogsaml. (opret. 1921, 1200 bd.), forsamlingssal (i brugsforen.), alderdomshjem (opf. 1928, udv. 1950, arkt. Chr. V. Christensen), andelsvandværk (anl. 1939), andelskølehus (anl. 1953), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hestehave; Bursø Holte; Søholtvej m. jernbanetrinbræt; Mallehøj. – Gårde: Søgårde (18,4 tdr. hartk., 86 ha, ejdsk. 295, grv. 176); Holtegd. (21,7 tdr. hartk., 120 ha, hvoraf 8 ha skov; ejdsk. 340, grv. 209); Wredeslund (15 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 270, grv. 179); Langager (13,4 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 226, grv. 128); Kristinehøj (10,7 tdr. hartk., 46 ha, ejdsk. 165, grv. 99); Munksgd. (14,3 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 231, grv. 134); Føllerup (*1456 Fylrop).

B. so., der sa. m. Holeby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 244. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Dionysius) er en kullet munkestensbygn. bestående af romansk kor (bygget først) og skib, som i senromansk tid er forlænget mod v., samt et våbenhus fra 1870, opf. af munkesten fra et tidl. En dobbelt skråkantsokkel, som løber af på hjørnelisener, er bev. på koret, men ændret for skibets vedk. Særlig koret er rigt på fine murdetaljer: krydsende rundbuefriser, savskifter og tandsnit. Skibets gesims er bedst bevaret på s.siden, hvor den består af en rudefrise under (nyt) savskifte. De rundbuede, falsede døre i skibet sidder begge i portalfremspring, n.døren er tilmuret. Korgavlen har et blændet romansk vindue, de øvr. er alle udvidede; under korets tre vinduer løber lodrette rundstave af på soklen. I det indre har kirken fladt pudset loft. På korets n.væg afdækkedes 1900 et kalkmaleri, »nådestolen« fra s. 822 slutn. af 1300t. (rest. 1902 af E. Rothe). To tilhørende figurer, Johannes og Maria, er overhvidtet. I koret har desuden været malet en barok tæppedekoration. – Altertavlen består af en med drevne kobberornamenter (akantusblade m.m.) prydet ramme, vist fra 1689, hvori et maleri (Kristus i Gethsemane) fra 1836. Alterkalken er skænket af sgpr. Anders Jørgensen i forening m. Eiler Kruckow og Margr. Falster 1609; sidstnævnte par har 1613 givet alterstagerne. Gotlandsk kalkstensdøbefont fra o. 1350 m. naturalistisk bladdekoration. Prædikestol m. kobberornamenter som på altertavlen og stiftamtmand H. U. v. Lützows våben. Klokken (fra 1877) er ophængt i en muråbning i vestgavlen.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 762–71.

I so. har i middelalderen ligget en væbnergård i Føllerup. 1456 nævnes Oluf (Andersen?) Gøye af F., 1462 en Esbern, der var væbn., og s.å. en Briccius, som dog næppe var adelig.

O. 1600 tilhørte F. Eiler Axelsen Kruckow, der 1595 og 1620 fungerede som landsdommer i Lolland. Hans enke Magdalene Christoffersdatter Lindenov skrev sig 1624 til B., men skal have bortfæstet gden til en bonde. – 1664 var der i F. een gd. (12 1/2 td. hartk.); 1689 skødede kronen Føllerupgård (m. 10 tdr. hartk.) til Henning Ulrik v. Lützow til Søholt, og den forblev under dette gods indtil midten af 1800t., da den solgtes fra. F. er nu en alm. bondegård; af den gl. herregd. er kun et stykke af den dybe voldgrav tilbage v.f. den nuv. gd.

I Bursø by omtales i middelalderen oftere adelige. 1302 skrev en stormand Peder Nielsen sig de Burresyo, og 1355 nævnes Jakob Petersen (måske hans søn) de Borgsyo m. sønnerne Peder og Jakob Jakobsen. 1389 omtales Niels Knudsen af Borsø, og 1392 skrev væbn. Fikke Moltke, der var en søn af hr. Conrad (Cort) Moltke til Redebas og endnu levede 1401, sig af B. Hertil skrev også 1397 en væbner Henrik Kynt sig, ligeså 1482 en Peder Jensen og 1487 Grethe Hermansdatter (Storm), hr. Anders Jensens efterleverske.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 331–34.

I Bursø har der været et hospital, opret. 1703 af stiftamtmand H. U. v. Lützow til Søholt og hustru, m. plads til 12 lemmer. Stiftelsen fik konfirmation 1722, og Søholt udredede in natura fødemidler og til dels klæder til hospitalets beboere. – Bygn. var af bindingsværk, teglhængt og udsmykket m. sandstensskulpturer fra 1703, deribl. 2 dødninger samt en tigger og en tiggerkvinde, forsynet m. tiggertegn. Huset, der blev ombygget 1746, blev 1898 nedlagt som hospital, derefter på ny ombygget og omdannet til »H. U. von Lützows Mindelegat«. Skulpturerne kom til Søholt, hvorfra de 1913 afleveredes til Nationalmuseet.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 354–56. ArkivMus. 2. Ser. I. 1925. 116. Hofman Fund. VI. 1760. 31–34.

Holtegård er opret. 1803 ved sammenlægning af to fra Bursø udflyttede gde, som kmh. Frederik Julian Chr. Bertouch († 1831) 1802 solgte til Hans Lund, der n.å. fik tilladelse til at sammenlægge dem og gav den nye gd. navnet H., men 1810 (med 14 1/2 tdr. hartk.) solgte den til kapt., landmåler Johan Chr. Frank for 10.000 rdl. Efter hans død 1832 solgte enken gden til Henrik Chr. baron Rosenørn-Lehn for 7500 rdl. sølv; han videresolgte 1840 H. for 8000 rdl. sølv til Gustav Mierendorff, fra hvem gden for 34.183 rdl. kom til stedsønnen Albert v. Klein, der udvidede dens hartk. til 18 1/2 tdr., men 1869 solgte den for 75.500 rdl. til fhv. forp. Peter Fr. Daniels, efter hvis død den 1875 solgtes til forv. A. F. Andersen, Ulriksdal for 156.000 kr. Af ham købte agent, købmand i Maribo, C. A. Qvade († 1900) 1894 H. for 154.327 kr.; en af arvingerne, Anton Qvade, forpagtede gden og udvidede dens arealer til 22 1/2 tdr. hartk. 1911 solgtes H. for 225.000 kr. til forv. Emanuel Pille, Priorskov, der snart efter videresolgte den til rentier J. A. Olsen for 245.000 kr. 1916 solgtes H. for 375.000 kr. til propr. P. Christensen, der snart efter overdrog den for 415.000 kr. til A/S Lolland-Falsters Frøavl, Frøhandel og Sædekorns Kompagni. Fra 1925 ejedes gden af propr. M. P. Rasmussen, hvis enke nu har den.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 350 f.

Søgårde er opstået ved sammenlægning af 2 ejendomme, Søgård og Lille Søholt. Sidstn. solgtes 1877 af propr. J. Schrøder, Idasminde, for 73.000 kr. (8 1/2 tdr. hartk.) til godsejer Laurits Jørgensen, Søholt, der også købte Søgård, men 1877 solgte de to gde til propr. Suhr, hvis enke O. L. Suhr 1914 solgte dem for 180.000 kr. til den hidtidige forp. N. P. Christiansen, der tilkøbte 7 ha. Den nuv. ejer er fra 1936 Chr. Bitsch.

Wredeslund er sammenkøbt efterhånden af medlemmer af fam. Wrede, der ejede gden til 1887, da Henrik Wrede solgte den for 116.500 kr. til godsejer Axel Nielsen, Binnitse. Den nuv. ejer er fra 1949 Jørgen Nielsen.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 329 f. DGaarde. III. 1907. 1170 f.

Skove: Ved Holtegård ca. 8 ha skov og ved Søgård 2 ha.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

Befrielsessten i B., rejst 1948.

Allr. 1531 havde Fr. I befalet, at Holeby og Bursø skulle sammenlægges. 1555 bestemtes, at Bursø efter den dav. præsts død skulle annekteres til Holeby, hvilket først skete 1579, og således at B. med Krønge til anneks blev betjent af en kapellan, som præsten i Holeby holdt; 1635 udskiltes Krønge, og Bursø har fra den tid været anneks til Holeby (se s. 815).