Fodslette sogn

(Tryggelev-F. kom.) omgives af Langelandsbæltet, Tryggelev, Humble og Lindelse so. samt en enklave af Humble. De fleste steder er terrænet ganske jævnt, men på det flade underlag ligger der en del kuplede høje, hvoraf de betydeligste er Egebjerg (26,9 m, trig. stat.), Favrbjerg (29,6 m) samt Høgebjerg (36 m). Jordbunden er mest leret moræne, og n.f. Favrbjerg findes et fladt bassin med stenfrit ler. Ved kysten veksler klinter (Troldebjerg 9,4 m, Rævebanke 12,1 m) med marint forland (Sylten n.f. Svarebjerg samt s.f. Troldebjerg). Af skove findes Eskebjerg Have, Sønderskov Have, Fodslette Lunde og Tolsbjerg skov.

Areal i alt 1950: 1028 ha. Befolkning 7/11 1950: 327 indb. fordelt på 88 husstande. (1801: 294, 1850: 416, 1901: 394, 1930: 387).

I sognet byerne: Fodslette (1339 Foslæth, 1429 Fooslætæ; u. 1786) m. kirke, forskole og skole; Ore (*1231 Nørræworæ, Syndræworæ, 1472 Oræ; u. »uden Kort af tvende Bønder«). – Gårde: hovedgd. Hjortholm (1504 Hiortholm; 71,3 tdr. hartk., 430 ha, hvoraf 87 skov; ejdsk. 1079, grv. 730); Rødbjerghavn (23,2 tdr. hartk., 159 ha, hvoraf 25 skov; ejdsk. 405, grv. 255).

F. so., der sa.m. Tryggelev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 90. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken består af senromansk kor og skib, unggotisk v.forlængelse, sengotisk våbenhus i s. samt v.tårn fra renæssancetiden, dog vistnok indeholdende sengotisk murværk. De romanske dele, koret og skibets ø.ende, er opf. o. 1250 af kamp og tegl, men opr. enkeltheder er ikke bev. ud over det svage spor af n.døren. Usædvanlig tidligt, allr. i første halvdel af 1300t., har bygn. fået en v.forlængelse af tegl i meget pynteligt murværk, der tydeligt ses fra våbenhusets loft, hvor der står et slankt spidsbuevindue m. lysningssmig samt et stykke af den kraftige rundstavgesims. Desuden ses begge de spidsbuede døre, i n. tilmuret, i s. udvidet, begge i murfremspring. Det sengotiske våbenhus i s., der er noget ommuret, har kamtakgavl m. tre højblændinger over savskifter. Fra sa. tid er korets otteribbede hvælv og tårnets nedre dele samt vistnok også et sen. forsv. †sakristi ved korets n.side, hvor der endnu er en rundbuet dør. Tårnets øvre dele er opf. 1649 af Erik Kaas. Dets kamtakkede gavle vender i n.-s. og har tvilling-fladbuede blændinger og på s.siden Fr. III.s initialer. Det er delvis skalmuret 1830. 1820 fik skibet og v.forlængelsen pudsede træhvælvinger i nyromanske former, og ved sa. tid fik bygn. sine fladrundbuede støbejernsvinduer og stræbepillerne. – Altertavlen er et sengotisk billedskærerarb. udf. o. 1520 af en Claus Berg-elev. Midtpartiets jomfru Marie i rosenkrans er forsv. og erstattet m. Thorvaldsens Kristus i gips, mens fløjenes relieffer fra den hellige historie er bev. m. godt rankeværk, der viser begyndende renæssanceformer. På kalken Ahlefeldt-våben og initialerne F. G. V. L. R. Sengotiske stager, hvilende på løver. Fr. II.s bibel. Romansk granitfont, sydfynsk type m. glat kumme (Mackeprang. D. 114). Nederl. fad med våben og initialer for Erik Kaas og Kirsten Gaas 1650. Et lille sengotisk korbuekrucifiks ligger i tårnets mellemstokv. Prædikestolen er et snitværk i begyndende bruskbarok o. 1630, stafferet 1697. En klingpung fra 1761, nu i Langelands Museum. Klokke 1770 Mich. Troschell. – Et epitafie over Niels Gaas, † 1623, og Hilleborg Pors, † 1637, og sønnen Chr. Gaas, † 1637. Fra en begravelse under koret nedgravedes 1869 kister m. bl.a. Erik Kaas, † 1670, og hustru Kirsten Gaas, † 1677, samt deres børn Hans, f. og † 1638, og Berete Sophie, f. og † 1657. Desuden Hans Kaas, † 1673, og hustru Ane Markdanner, † 1681, samt deres datter Anne Margrethe Cathrine, † 1701.

I landsbyen Fodslette lå på reformationstiden og formentlig også tidl. en mindre hovedgd., der i sidste halvdel af 1400t. vist har tilhørt Jens Madsen (Hvitaks) til Skovsgård; hans datter Maren Jensdatter (Hvitaks) har så bragt den til ægtefællen Markvard Hvas (af Ormstrup), der 1509 boede på Langeland. Af deres to sønner arvede Jens Hvas († tidligst 1571) gden i F., hvortil han 1555 skrev sig. Hans søn Melchior Hvas († tidligst 1602) overtog gden; han flyttede den ud af landsbyen og byggede hovedgden Hjortholm (1593 skrev han sig til F., 1601 til H.); hans ægtefælle Abel Knudsdatter (Akeleye) levede endnu 1608. Deres to døtre solgte H. til Niels Gaas, der fra 1609 var landsdommer på Langeland. Efter hans død 1623 på H. bestyrede enken Hilleborg Stigsdatter Pors den og samlede ved mageskifte m. kronen bøndergodset i F. so. Deres eneste søn Chr. Gaas døde i jan. 1637 som slægtens sidste mand, få måneder efter døde moderen, og H. tilfaldt da datteren Kirsten Nielsdatter Gaas († 1677), der 1638 ved ægteskab bragte den til landsdommer Erik Kaas (Mur.-K.) til Lindskov († 1676); han fortsatte godsarronderingen og udvidede hovedgdsmarken ved at nedlægge landsbyen Leggebølle, Humble so. (s.d.). Af deres sønner arvede Niels Kaas H. (1688:48,91 tdr. hartk.m. 201,8 tdr. land under plov) og Vestergård; efter hans død 1701 og hans enke Anna Margrethe Nielsdatter Banners 1714 overtog sønnen sen. generalmajor Chr. Banner Kaas († 1756) H. Ved s. 974 ægteskab m. Sophie Charlotte Brockdorff († 1768), der tidl. havde været g.m. oberst Rudbek Kaas (Sparre-K.) til Nedergård († 1731), erhvervede han denne gd., som han efterhånden betragtede som sit hovedsæde; han solgte da 1744 H. m. 62 tdr. hovedgdshartk. og ca. 200 tdr. hartk. bøndergods for 32.000 rdl. til forp. på Nordenbrogård Niels Rasmussen († 1754), der kort før sin død solgte H. for 38.000 rdl. til fru Christiane Krag, f. Zumbildt († 1780), enke efter sgpr. til Tranekær, konsistorialråd Dines Chr. Frantzen Krag († 1749); hun havde hidtil ejet Broløkke (s.d.). Sønnen major Johan Christopher Krag (1759 adlet som v. Kragenskiold) († 1789) fik if. testamente af 1764 og ved skøde fra sine medarvinger 1780 overdraget godset. Han videresolgte dog allr. 1782 dette for 70.000 rdl. til forp. på Knepholm (nu Tryggelevgård) Mads Christensen, der straks overlod den til sønnen, sen. kammerråd og kapt. i landeværnet Chr. Madsen († 1832), der byggede den nuv. hovedbygn. (se ndf.), men under landbrugskrisen 1822 fallerede. 1823 (skøde n.å.) bortsolgtes H. på tvangsauktion for 80.100 rdl. til forp. og forligskommissær Julianus Hastrup på Tybrind, der besad gden til sin død 1863, da H. tilfaldt sønnen Christopher Ludv. Hastrup († 1888). Hans søn jægerm. Adolf Julianus Hastrup arvede derefter H., men solgte 1896 gden for 600.000 kr. til Chr. Joh. Fr. lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen, der 1908 forpagtede den til sønnen Hans Benedicht greve Ahlefeldt-Laurvig, som fra 1916 var ejer af H. og 1928 solgte den for 868.000 kr. til kammerjunker Jakob de Neergaard. Efter dennes død 1932 solgte hans arvinger 1933 gden for 667.000 kr. til Chr. Carl greve Ahlefeldt-Laurvig, en søn af den tidl. ejer. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 393–400. DLandbr. III. 1930. 364 f. C. M. Dalgas. Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. IX. Svendb. Amt. 1837. 398. Valdemar Bendixen. En Hovbondes Saga. SvendbAmt. XXVIII. 1935–36. 45–91.

Den nuv. hovedbygn. er bygget af Christen Madsen, den stod færdig 1789 og er endnu præget af barokarkitekturen. Den er opf.af grundmur i een etage over en høj kælder. Mansardtaget er tækket m. tegl. Façadens midterste parti er stærkt markeret ved en række pilastre og afsluttes m. frontispice. I det indre findes stuklofter, dørfyldinger og vægdekorationer fra 1700t.s slutn. En ældre sidefløj, der er af egebindingsværk, er ligeledes tækket m. tegl. Over indgangsdøren er opsat flg. vers:

Den gl. hovedbygn. af bindingsværk stammede fra 1500t. og var blevet ombygget og istandsat af Niels Kaas.

Rødbjerghavn er opret. 1847 af godsejer Julianus Hastrup til Hjortholm († 1863) ved sammenlægning af 4 bøndergde under godset; han overdrog snart efter gden m. nyopførte bygninger til sønnen Frants Adolph Vilhelm Hastrup. Efter hans død 1884 overtog enken Mathilde Hastrup, f. Keilgaard R., som ved hendes død 1903 overgik til svigersønnen propr. Henrik Staun, der fra 1885 havde været forp. af gden. Han døde 1912, og enken fru A. Staun s. 975 drev derefter gden til 1931, da hun for 230.000 kr. solgte den til den nuv. (1956) ejer propr. Michael Hansen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 369–71.

I Ore boede ved midten af 1500t. brødrene Morten og Mads Olsen, der var af den adelige slægt Kortsen.

Skove: Til Hjortholm skovene Eskebjerg Have (54 ha), Fodslette Lunde (25 ha) samt to mindre partier (6 ha). Terrænet bakket eller bølgeformet. Jordbundsforholdene overalt velegnede til dyrkning af vore alm. træarter, der fordeles således til arealet: bøg 54%, eg 14%, andet løvtræ 16% og nåletræ 16%. Tolsbjerg skov, hvoraf dog kun ca. 23 ha i Fodslette so., hører til grevskabet Langeland og Sønderskov Have (25 ha) til Rødbjerghavn. Herudover spredt småskov.

I Ore lå Oregård (1664 Ouregaard).

Fredede oldtidsminder: I skoven Fodslette Lunde en forstyrret jættestue samt en lav høj m. stenkreds på toppen af Bøgebjerg. – Sløjfet: To langdysser, en jættestue og 3 ubest. stengrave. – I Dagsmose er fundet flere lerkar fra yngre stenalder. Ved Egebjerg er fundet 10 brandpletgrave fra keltisk jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 41–42.

Ved klemmebrevet af 1555 blev Fodslette anneks til Tryggelev.