Gamborg sogn

(G. kom.) omgives af Udby so., Gamborg fjord og Ellebæk vig samt Kavslunde so. Den nogenlunde jævne og ikke særligt højtliggende morænelersflade (20,9 m n.f. Gamborg; trig.stat.) falder flere steder brat af mod Ellebæk vig, hvor klinterne ved udsigtspunktet Højborg når en højde af 12 m. V.f. Gamborg fortsætter en lille vig ind i land som en ådal, der deler sig op i flere grene. Den nu landfaste Svinø (*1231 Swinø) består af grusede bakkerygge, hvortil der på ø.siden knytter sig lidt marint forland, der henligger som strandeng. Kun længst i v. optræder der lerjorder. Gennem det skovløse so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Kavslunde stat.) og landevejen Middelfart-Assens, hvorfra en vej fører til Kavslunde.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 726 ha. Befolkning 7/11 1950: 580 indb. fordelt på 162 husstande. (1801: 269, 1850: 289, 1901: 285, 1930: 540). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 196 levede af landbrug m.v., 212 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 60 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Gamborg (* 1286 Gamleborrig; u. 1789) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1888) m. bogsaml. (opret. 1928, 1000 bd.), forskole (opf. 1912), forsamlingshus (opf. 1892, udv. 1952) og vandværk; Kavslunde stationsby (delvis i Kavslunde so.) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 261 indb. fordelt på 81 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 20 levede af landbrug m.v., 128 af håndværk og industri, 25 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 29 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. hotel, andelskølehus (opf. 1948), vandværk, stadion, træulds- og pakkassefabr. (A/S, 75 arb.), imprægneringsanstalt, jernbanestat., posthus og telegrafeksp. – Gårde: Ejstrupgd. (1473 Æssdrop); Bjergdalsgd.; Margd.; Vestergd.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Udby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 205. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger på en højning n. i byen, har romansk kor og skib, bygget af rå marksten m. tilhugne hjørnekvadre på en ujævn, grovt hugget skråkantsokkel af granit. I korets ø.gavl er indmuret en romansk figursten m. et relief, der synes at skulle forestille en flynder. Allr. i romansk tid, måske ikke længe efter kirkens opførelse, er kirken forlænget små 10 m mod v. i sa. materiale. Et tilmuret romansk vindue anes i v.forlængelsens n.mur. Det romanske murværk er mange steder helt ændret ved skalmuring m. teglsten. Korets ø.gavl er helt ommuret; over et tilmuret vindue ses en nyere cirkelblænding, der gentages på korets n.mur. I senmiddelalderen er et tårn bygget ind i skibets vestl. ende, hvilende på fire svære hjørnepiller, et forhold, der nu tilsløres af et uheldigt anbragt orgelpulpitur. Trappehus i s. Tårnet, der prydes af brede, spidsbuede murblændinger, har »forkert vendte« gavle i n. og s. m. enkelte kamtakker. Våbenhuset mod s., der har trappegavl, er ligeledes sengotisk. Det er 1916 indrettet til ligkapel, og indgangen til kirken forlagt til tårnet, hvor der ved spærremur er indrettet forhal. Tårnrum, skib og kor er dækket af sengotiske krydshvælv, af hvilke det østligste fag i skibet er højest og rigest udformet. Alle vinduer har nette trækarme i empirestil. s. 440 Over koret har der tidl. været et lille firkantet klokkehus til messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 353). – Altertavlen, der har balusterformede prydsøjler, stammer fra beg. af 1800t.; i midtfeltet et maleri, nedtagelsen af korset, kopi efter Carl Blochs billede i bedestolen i Fr.borg slotskirke. Prædikestol i sa. stil, m. malede blomsterdek. i storfelterne. På alteret to malmstager fra 1600t. Døbefont fra 1950 af støbt kunststen (Carl Bjerring). I koret lille malmlysekrone fra 1723. Stolestader, orgel og orgelpulpitur er nye. I tårnrummet er ophængt præste- og degnetavle samt to portrætmalerier, et fra 1682 af præsten Jørgen Nielsen, † 1697, og hustru, og et fra 1708, af præsten Peder Dyrhof, † 1711. Smst. fem små ligsten over henh. præstekonen Boeld Her Ericks, † 1567, Niels Sørensen, Mads Rygbiergs fader, † 1573, to over børn af Mads Rygbierg, begge døde 1584, og en over sgpr. Mads Pedersen Maaløe, † 1789. I døren til våbenhuset ligger dele af en nedslidt gravsten, som man har ment er Anders Globs, † 1546. Et egeskab m. Anders Globs navn og årst. 1522 er nu væk. Ved våbenhusdøren er opstillet ligsten over maleren Jens Juels forældre, degnen Jørgen Jørgensen i Gamborg, † 1796, og hustru Elizabeth Wilhelmina Juel, † 1799. – På kgd. fandtes 1921 en malmgryde fra 1500t., nu i Nationalmuseet. På kgd. er begr. gdr. Anders Larsen (Gamborg), † 1868, en af den fynske vækkelses mænd.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Gamborg nævnes første gang 1286, da hertug Valdemar II. Eriksen af Sønderjylland på egne og sine brødres vegne fritog Erik Mændved for de penge, »hvormed han skulle indløse Gerlevherred, Fønsskov, Gammelborg og andet krongods, som har været pantsat til os og vore forfædre.« Det er imidlertid uvist, om tilbagelevering til kronen har fundet sted, thi i et nyt forlig ml. kongen og hertugerne 1297 hedder det om de sa. steder, at »derom skal ske hertugerne såmeget, som de breve, vi besidder, siger derom.« 1319 skænkede kongen bl.a. G. (borgen el. byen?) til underhold for peblingerne ved Vor Frue kirkes skole i Odense. 1357 skal borgen G. if. årbøgerne have været belejret af holstenerne og den oprørske jyske adel, men være blevet undsat af Vald. Atterdag (jf. s. 423). Til op mod 1700 nævnes G. birk, og endnu 1631 og sen. underholdtes »skolepersoner« i Odense af indtægter herfra. 1664 skødede kronen G. by i G. birk til admiralitetsråd Jens Lassen til Dalum kloster († 1706).

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Voldstedet, der delvis er forstyrret i 19. Aarh. og nu er opdyrket – kun Toppen og de stejle Skrænter er kratbevokset –, har bestaaet af to firsidede Voldbanker, en større og højere mod N. og en mindre og lavere mod S., der var adskilte ved og omgivne af en Grav; der findes en Murlevning, Brokker af Munkesten og Kamp, ligesom der er fundet Brolægning af Kamp. 1740 hedder det, at Fundamenter »til en massiv Bygning i Qvadrat« var at se. Efter Sigende var en tidl. Kirkelade ved Gamborg Kirke opf. af Materiale fra Slottet (se Vedel Simonsen. Borgruinerne. 2. Hæfte. 1813. 79–91).

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Svinø omtales i ValdJb. På øens nø. side, lige over for slotsbanken findes endnu ved pløjning murbrokker, som formentlig stammer fra det i Jacob Madsens visitatsbog omtalte »herresæde«, hvor rentemester, magister Anders Glob († 1546, begr. i Gamborg kirke) »holt Husz der vndertiden«. If. visitatsbogen ejedes S. siden af rigskansler Antonius Bryske til Langesø († 1566) og ved slutn. af 1500t. af rådmand i Middelfart Mads Nielsen Ryberg.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

I Gamborg fjord og farvandet ml. Svinø og fastlandet foregik i ældre tid marsvinejagten (jf. under Middelfart).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Ved Estrupgård nø.f. G. har der ligget en landsby Estrup (1473 Æssdrop), der 1664 bestod af 3 gde og et hus.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: En ældre stenalders køkkenmødding på Svinø. – Sløjfet: En høj ø.f. Gamborg. – Nær voldstedet Højborg findes en større boplads fra ældre jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Gamborg, på den plads, hvor tidl. gadestævnet har været holdt, blev der 1880 på foranledning af den dav. sgpr. P. S. Nyeborg (der havde saml. til sognets hist., se Kirkehist Saml. 4. R. I. 1889–91. 401 f.) stillet 8 utilhugne sten i en rundkreds om et asketræ, i form af et gl. bystævne (bymændenes antal var dengang 17). – En genforeningssten er 1920 rejst på pladsen.

1654 var der tale om at sammenlægge Gamborg og Udby so. p.gr.af det førstes ringhed; 1555 og 1632 tales også om kaldets ubetydelighed. 1925 blev Udby anneks til Gamborg.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Byskrå 1700, Vider. I. 1904–06. 387–93. Aktstykker vedr. Gamborg Præstekald, i KirkehistSaml. 3. Rk. V. 1884–86. 583–607. N. Mortensen. Præstehistorier fra Gamborg, AarbOdense. XIX. 1931. 64–72. J. Hasseriis. En Præsteretssag fra Gamborg, sst. XXI. 1933. 292–95.

s. 441
(Foto). Gamborg kirke set fra syd.

Gamborg kirke set fra syd.