Haverslev sogn

(H.-Bejstrup kom.) omgives af Torslev so., Limfjorden, Bejstrup og Skræm so. Pallesvad og Holmsø åer skiller so. fra Torslev. Den østl. og sydl. del består af lavtliggende flader, hævet stenalderhavbund af overvejende sandet beskaffenhed, hvor tørvelag, som fra Holmsø og nordpå, ikke har overlejret strandsandet. Bakkelandet har mod s. jævne former og ganske gode jorder, men mod n. bliver terrænet mere bakket, og samtidig bliver jorderne sandede og mere ufrugtbare. Her ligger Bonderup høje (44 m). Flere steder er jorden præget af sandflugt, og store arealer er blevet beplantet med nåleskov (Andebjerg plantage), mens de bedre partier af den opr. hede er bragt under kultur. Det meste af bebyggelsen ligger lavt, ved foden af bakkelandet. Gennem so. går jernbanen ml. Fjerritslev og Åbybro (Bonderup stat.).

Areal i alt 1955: 2411 ha. Befolkning 1/10 1955: 917 indb. fordelt på 267 husstande (1801: 439, 1850: 715, 1901: 822, 1930: 895).

I sognet ligger Haverslev kirke m. bebyggelsen Kirkedal m. præstegd., forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1910); Haverslev (*1356 Hafversløff, 1376 Hawerthsløf; u. efter 1804); Bonderup (*1487 Bonnerup; u. efter 1804) m. missionshus, Haverslev Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872, indskud 31/3 1959: 0,6 mill. kr., reserver: 32.000 kr.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Tanderup (*1462 T(h)annerup, 1477 Tandrvp; u. efter 1804) m. kom.kontor (midlertidigt indret. i den gl. skole); Lørsted (*1356 Løchyrstat., 1480 Lørstet; u. efter 1804); Holmsø (*1316 Holmsø; u. efter 1804). – Saml. af gde og hse: Bonderup Vang m. centralskole (»Trekronerskolen«) for Haverslev-Bejstrup og Skræm kom. (opf. s. 404 1956/57, udv. 1959, arkt. K. V. Orland og V. G. Hansen, Ålborg) m. bibl. (Haverslev-Bejstrup og Skræm kommuners biblioteksforbund, opret. 1944, reorg. 1957; 3100 bd.) samt (under opførelse 1960) kom.kontor; Haverslev Vang; Holmsø gde (1610 Holmszøgaard); Kærhuse. – Gårde: Lørsted Møllegd. (1561 Lørsted Ml.).

H. so., der sa. m. Bejstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Skræm so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 539. lægd og har sessionssted i Fjerritslev (Thisted amt).

Kirken, hvorfra der er smuk udsigt over Limfjorden, var tidl. indviet til Vor Frue. Den består af romansk skib og kor med halvrund apsis samt sengotisk v.tårn og våbenhus i nord. Den romanske kirke er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. S.muren og en del af apsis er helt ommuret, og opr. detaljer ses ikke her. Den vandret afdækkede n.dør er i brug ligesom apsisvinduet. Siden sidste restaurering står to romanske vinduer som blændinger i n.muren, ét i koret og ét i skibet, spor af et tredje ses over det østligste af skibets moderne rundbuede vinduer. Apsis, der har opr. halvkuppelhvælv, er i senmiddelalderen adskilt fra koret ved en mur, og ved sa. tid er der i koret indbygget ét og i skibet tre fag krydshvælvinger. Tårnet er opf. af udflyttede kvadre og munkesten. En spidsbuet v.dør står som blænding ml. to støttepiller, hvoraf den nordl. og største samtidig tjener som trappehus. N.siden har i mellemstokværket tre spidsbuede blændinger over et vindue og i klokkestokværket to spidsbuede glamhuller (det vestre tilmuret). Til de andre sider er tårnets øvre parti ombygget 1757. Det hvælvede tårnrum har spidsbuet åbning mod skibet. Våbenhuset, af munkesten, har fladt loft. Kvadermurværket står blankt, mens teglstensmurene er hvidtede. Tårnets tagværk er antagelig fra 1757, de øvr. tagværker vist fra 1902, da kirkens tegltage udskiftedes med skifer. En restaurering 1949–51 (arkt. J. Foged) har overvejende berørt det indre. – Altertavlen er et billedskærerarbejde fra midten af 1600t., svarende til altertavlen i Ø. Svenstrup; dens opr. staffering er fremdraget 1951 (maler J. Th. Madsen). Alterbordspanel i renæssance fra o. 1620 med malerier af Kristus ml. Troen og Kærligheden. De store malmstager er 1603 købt til kirken af præsten Peder Tamesen. Romansk granitfont; dåbsfad fra 1689. Prædikestol fra 1582 med præsten Thomas Pedersens navn. Istandsat 1951. Lydhimmelen er lidt yngre end stolen. Sengotisk korbuekrucifiks på skibets n.væg (istandsat 1951, korset nyt). Stolestaderne er fornyet ved sidste restaurering. Et maleri, Den store Nadver, efter Marstrand (kopi af Bruno Møller 1925), hænger over n.døren; ved døbefonten en kopi, Skattens Mønt, efter Tizian. Et nyere stukrelief, engel med skriftbånd, er opsat over tårnbuen. Nyere lysekroner. Klokke, o. 1800, bekostet af Carl Bruun og Cecilie Bruun, f. Kiellerup. I skibet gravsten over sgpr. Laur. Halverschou, † 1793, og hustru. – En kirkelade stødte tidl. op til den nordl. del af østre kirkegårdsdige.

I Haverslev præstegård skal der fra gl. tid (if. Pont.Atlas. V. 1769. 307) have været et kgl. herberg, en s.k. barfred. Endnu 1690 stod der et hus på 9 bindinger til formålet. Det benyttedes også af adelen olgn. til herberg (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1936. 108).

I so. har ligget en gd. Borregd., nævnt 1523. Holmsø ml., der 1664 skrives Gubbens Mølle, 1688 Gudnis Wand Mølle, er nedrevet.

Skove: Mod n. ligger Andebjerg plantage, 161 ha, der er anlagt 1872. Den udgør nu en del af Tinghede skovdistrikt (jf. omtalen under Skræm so. side 407).

Fredede oldtidsminder: 29 høje, hovedsagelig i sognets vestl. del; hertil den 60 m høje langhøj Høgedys ved Bonderup. Nær denne by ligger også den anselige Møllehøj og en anden større høj. Andre større høje ligger ved Holmsø og i Tingskoven. I Rendhøj er der fundet en grav fra ældre bronzealder med sværd, bøjlenål, lidt vævet tøj m.m. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, to ubestemmelige dysser, en jættestue (ved Tanderup) og 37 høje.

En Vor Frue kilde fandtes 1638 s.f. kirken (Schmidt. DH. 132).

Haverslev havde 1425–1885 Bejstrup til anneks; sidstn. år kom Bejstrup til Aggersborg, og Haverslev fik Skræm i stedet for.

Litt.: Om Haverslev Degnehøj 1558, JySaml. 3. Rk. V. 1906–08. 194.