Højby sogn

(H. kom.) omgives af Nykøbing kbst., Nykøbing bugt, Nr. Asmindrup og Vig so., Sejerøbugten, Odden so. og Kattegat. Ml. Højby og Nykøbing bugt ligger et bredt strøg af bakker med længderetning fra n. til s., kulminerende ved L. Stårup med 62 m (trig. stat.), mens andre høje punkter er Avlebjerg (59 m) og Syvhøje, hvor der fra Troldebjerg (57 m) er vid udsigt. Bakkelandet s. 546 er en del af en istidsrandmoræne, som er skudt op af en gletsjer, kommende fra ø., hvor den forinden havde udgravet Nykøbing bugt. Fra Højby strækker sig et andet og meget mere markeret bakkeparti mod nv. i retning af Odden og kulminerende i den smalle ryg Lumsås, (med trig. stat. på Dyrehøj, 53 m), hvis s.skråning over en strækning af 7,5 km danner en indtil 40 m høj skrænt af uvis oprindelse. Ryggen har karakter af en randmoræne, sat op af en is fra n. Til istidslandskabet hører også det 35 m høje parti med Klintebjerg, hvis n.spids eroderes stærkt af havet og her fremviser en klint, der er ejendommelig ved sit store indhold af kalkstensblokke. Foruden istidslandskabet indtager de marine flader betydelige arealer i so., idet stenalderhavet mange steder skar sig dybt ind i land. Således strakte der sig en havbugt indtil 4,5 km ind i land fra Sejerøbugten. I dens inderste del ligger i dag Trundholm mose, hvor man 1902 fandt solvognen (se ndf.). Mosen begrænses mod v. af strandvoldssletter og flyvesand, og landdannelsen foregår stadig, som det kan erkendes af den i dette årh. dannede Korevle og øerne s. herfor. De marine flader huser talr. sommerhuse og er et yndet udflugtssted for turister og badegæster. S.f. Klintebjerg ligger Klintsø, opr. en havbugt, der af strandvolde afsnøredes fra havet og omdannedes til en ferskvandssø, hvis 254 ha nu for længst er udtørret og blevet til frugtbar kulturjord, mens strandvoldssystemet er skjult af Sonnerup skov. Istidslandskabet består de fleste steder af en god, frugtbar leret moræne, men der optræder dog sandede partier som ved Højby og Stårup. Derimod er de hævede marine flader oftest af ringe beskaffenhed, og udsat for sandflugt er de mange steder beplantet med nåletræ. Til so. hører foruden disse plantninger og Sonnerup skov også den nordl. del af Annebjerg skov samt Ellinge Indhegning. Gennem so. går Odsherredbanen med stat. i Højby samt landevejen Nykøbing-Holbæk.

Areal i alt 1950: 6553 ha. Befolkning 7/11 1950: 3475 indb. fordelt på 1040 husstande. (1801: 1498, 1850: 2378, 1901: 2902, 1930: 3635). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 2089 levede af landbrug, 616 af håndværk og industri, 165 af handel og omsætning, 116 af transportvirksomhed, 107 af administration og liberale erhverv og 320 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højby (1349 Høghby; u. 1794) stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 564 indb. fordelt på 188 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 114 levede af landbrug, 156 af håndværk og industri, 50 af handel og omsætning, 45 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., skole (nybygning beg. 1953), tekn. skole (opf. 1950), forsamlingshus (opf. 1890), alderdomshjem (opret. 1918, 18 pl.), kommunekontor (opf. 1934), folkebogsamling (1880; 4359 bd.), ml. (el. drevet), andelsmejeri (Ellingebjerg, opf. 1952–53), Højby so.s spare- og lånekasse (opret. 1884, indskud 1953: 2.500.000 kr., reservefond 147.000), bankfilial, afholdshotel, pelsdyrfarme, telf.central, jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Gudmindrup (o. 1370 Gudmunthorp; u. 1799) med fri- og efterskole (ved vejen til Stenstrup); Stenstrup (1288 Stensthorp; u. 1799) med forsamlingshus (opr. opf. 1876, nyopf. 1907), andelsmejeri (omb. 1952–53) og folkemuseum (opf. 1912 af Højby sogns hist. samf., arkt. E. Andersen; udv. 1928 med bol. for museumslederen); Holmstrup (o. 1370 Holmstorp; u. 1799) m. Frederiksberg kommunes feriekoloni; Lumsås (*1231 Lumsas; u. 1798) med filialkirke, kapellanbol., skole med bogsaml. (1918; 1400 bd.), forsamlingshus (opf. s. 548 1907), ml. (indr. til museum) og andelsmejeri, hotel, telf.central, telegrafstat. og posteksp.; Ebbeløkke (o. 1370 Æbbelykkæ, 1395 Æbbælukkæ; u. 1798); Sonnerup (o. 1370 Sonethorp; u. 1799) med tidl. rytterskole; Klint (o. 1370 Klint; u. 1800) med kalkstensbrud og kalkbrænderi, havnemole (opf. 1952–53), F. D. F.s koloni Klintebjerg, Klintegårdens sommerhjem og ved Klint strand pensionat og Kosmos ferieby; Nyrup (o. 1370 Nythorp; u. 1799); Tengslemark (o. 1370 Theslemarkæ, 1481 Tengslæmarkæ; u. 1799) med skole og pelsdyrfarm; Nygård (1355 Nygarth; u. 1797) med alderdomshjem i den tidl., 1878 opf. fattiggd.); Stårup (o. 1370 Stalethorp; u. 1797) med skole. – Saml. af gde og hse: Engmose; L. Stårup; Hunstrup (1384 Hunstorp); Ellinge Huse; Ellinge Kohave; Ellinge Kongepart; Ellinge Mark; Nyledshuse; Mosby m. funktionærboliger; Annebjerg Mark; Tjørneholm (o. 1370 Thyrneholm); Olden; Ellinge Lyng m. restaurant; Højby Lyng; Gudmindrup Lyng m. pensionat; Tengslemark Lyng med Frederiksberg kommunelærerforenings feriekoloni og strandhotel; Stenstrup Lyng; Klintehuse. – Gårde: Annebjerggd. (29 tdr. hartk., 225 ha; ejdsk. 585, grv. 283); Ellingegd. (o. 1370 Ællinge; 12,4 tdr. hartk., 106 ha; ejdsk. 163, grv. 93); Borrevang (1688 Borrewangen; 17,4 tdr. hartk., 146 ha; ejdsk. 300, grv. 176); Klintsøgd. (opr. 260 ha, udstykket 1947; hovedbygn. 1/11 1953 købt af amtet for midler, skænket af dr. Schads legat, og indrettet til rekreationshjem for 25 patienter fra Nykøbing S. sygehus); Ellehøjgd.; Sekshøjgd.; Drøsselholmgd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 10. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en anselig bygning, kor og skib, af kampesten m. kvadre af jernal om døre og vinduer. Den rundbuede n.dør spores tilmuret, mens s.døren er udvidet. Af de romanske vinduer skimtes korets ø.vindue, og i korets n.væg ses et rundbuevindue m. rester af egetræsramme, tilmuret i lysningen. I skibets overvægge ses i hver langmur to (af opr. tre) rundbuede vinduer, tilmuret ved indbygning o. 1350–75 af pærestavprofilerede krydshvælv, i kor eet, i skib tre. Ved sa. tid er der på skibets v.gavl påmuret kamtakker. Kort efter, i beg. af 1400t., er i v. tilføjet et svært, stjernehvælvet tårn af tegl m. opr. stræbepiller i v. og n., i n. fortsættende som lisener til gesimshøjde, og samtidigt trappehus i nv., delvis inddraget i murtykkelsen. Sengotiske, o. 1500, er våbenhus i s., kapel og sakristi i n. Fra sa. tid el. lidt sen. er tårnets blændingsprydede taggavle. Korbuen er udvidet og gjort spidsbuet v. restaurering i 1870’erne. Kalkmaleri o. 1200, men med tidligromanske træk, korsfæstelsen, fandtes 1901 af Rothe (Nørlund-Lind. 261) men tildækkedes atter i forb. m. restaureringen af fremragende kalkmalerier på korets og skibets hvælv o. 1400, rest. 1901 af Rothe og 1950 af Lind (dommedag, Skt. Olafs sejlads, Skt. Jørgens dragekamp, Skt. Stefans stening, Skt. Løye skoende hest m.v.) samt på korets n.væg ærkebisp Niels Jacobsen Finkenows våben (Beckett. DK. II. 306 ff., 319; Det skønne Odsherred. 1949. 3–8). – Alterbord, romansk, af jernal, panel o. 1575 m. spinkle malerier: Bebudelsen, opstandelsen, og pinseunderet. Altertavlen er et sengotisk billedskærerarb., en trefløjet skabsaltertavle m. korsfæstelsen i midten, i fløjene Kristi fødsels- og lidelseshist. Til tavlen er 1572 føjet en ekstra predella m. præstens og kirkeværgernes bomærker og, 1630, et topstykke i landlig renæssance. Sengotiske malmstager o. 1550. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Dåbsfad af messing, givet 1621 af Bertil Escildsøn. Sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestol 1656 af Lor. Jørgensen m. Christoffer Urnes og Sophie Lindenovs våben. Fremragende stolestader fra 1555 m. sengotisk prægede topstykker og ungrenæssance medaillonhoveder, blomster og forsk. våben. Præstestol o. 1600 »Mester Lavres Tvisson, sogneprest til Hyby«. Tre klokker: 1) 1518 af Johs. Fastenowe m. anråbelse af jfr. Maria (Uldall. 264); 2) 1603 af Borchard Gellgether m. Arild Huitfeldts våben indgraveret; 3) 1744 af Bartold Holzmann. Epitafer: 1) 1628 over præsten Eske Bertelsen m. malet portræt (Lund.Portrætter. IX. 106); 2) senbarok over præsten Hans Nyegaard, † 1748. I våbenhusets s.mur en romansk korsmærket gravsten, og en anden, ligeledes romansk, meget udslidt, m. to cirkelkors ligger som tærskel smst. – På kgd. er begr. forf. og juristen P. M. Trojel, † 1793.

Lumsås filialkirke er opf. 1895–96 (indv. 30/8 1896) i da.-romansk stil, arkt. A. Clemmensen og består af skib og tårn; altertavle af Tony Müller (Kristus velsigner de små børn). Kristusmaleri af A. Hunæus (1855). Glasmalerier af Johs. Kragh. – Omkr. kirken er anlagt en kgd., og ved denne ligger bolig for den residerende kapellan.

I Stenstrup boede 1495–1518 Oluf Daa og 1527 Jens Daa.

Nygård nævnes 1355 (1354?). 1401 indløste dronning Margrete og kong Erik Ods hrd. med N., der havde været pantsat til Roskildebispen. Den blev 1419 pantsat af kronen til Roskilde bispestol for 10.000 gylden. 1440 var den forlenet til Saxe Pedersen, efter 1446 til Peder Eriksen (Gyldenstierne), dennes enke Hebele Lydikesdatter havde den 1461, og hans søn Oluf Pedersen (Gyldenstierne) 1480–92. Hans Griis var lensmand 1499 og Laurids Jensen (Baden) 1513. 1518 indløste kronen lenet. Det lå en tid under Kalundborg, var så selvstændigt med lensmændene Peder Hansen 1532–39, Jep og Peder Heie 1539–41, Anders Rølike 1544–, hans enke Elene 1551. Derefter blev det atter lagt under Kalundborg og sen. under Dragsholm len. 1454 el. snarest 1354 omtales Isleøen (Hesselø?) som liggende til Nygård. Om Drøsselholm se ndf.

I Højby har ligget en hovedgd. 1338 nævnes Jakob Karlsen (Rani) til H. Han pantsætter 1349 alt sit gods i H. til Jakob Muus. 1355 er Jakob Karlsen død, hans sønner Karl og Ludvig giver 1362 Gotskalk Hemmingsen (Mule) fuldmagt til at indløse deres fædre ne og mødrene gods i Ods hrd., derimellem hovedgården i H., som deres fader havde sat i pant til Johannes Madsen, hvilket gods de tilskødede Gotskalk Hemmingsen. 1365 solgte Agnes, enke efter Jakob Muus i H., sit gods i H. til kong Valdemar, som også s.å. købte Gotskalk Hemmingsens gods. Da Gotskalk 1377 gav sin datter Christine medgift i alt sit gods i H., er han sandsynligvis efter kongens død atter kommet i besiddelse af godset.

Ellingegård. I Ellinge lå o. 1370 en hovedgd. med 12 øre jord under Roskilde bispestol. 1492 og 1501 nævnes Jens Lauridsen Baden som bispens lensmand i E. Han er formodentlig identisk med den Jens Laursen i E., der 1518 var med at skænke en kirkeklokke til Højby s. 550 kirke. Kirstine, Peder Lauridsens enke havde lenet til 1541. 1541–63 Hans Bisterfeld, derefter fulgte Jesper Skammelsen 1563–66 og Sten Felter 1566–67, hvorefter det blev lagt under Dragsholm. Rentemester Henrik Müller fik efter 1660 Ellinge by udlagt, og han nedlagde bøndernes gde og lagde jorden under Ellingegd., som 1688 ansattes til 68 tdr. hartk. med 217 tdr. land. under plov; en del af arealet blev dog udlagt til rytterkobler. Prof. Thomas Bartholin havde imidlertid fået E. Efter hans død 1680 ejede enken Magdalene Rhode E. til 1689, da hun solgte den til Niels Mogensen Rasch, som 1694 solgte den til Gunde Vossbeen, der s.å. skaffede den hovedgårdsrettigheder sa.m. Annebjerggd. Den var forenet med A. indtil 1801, da kronen afhændede den til forp. på E. H. J. Egtved for 26.920 rdl. Dennes svigersøn H. Jensen overtog E. 1830 og solgte den igen 1843 til cand. jur. Jacob Holm, som ombyggede hovedbygn. 1846 og tilkøbte Klintsø 1868. Efter Holms død solgte dødsboet gden til sønnen V. H. Holm, † 1907, efter hvis død den for 560.000 kr. solgtes til et aktieselskab, som 1912 solgte den for 425.000 kr. til landbrugskandidat Fr. Thye. Sen. har den været på mange hænder og er blevet stærkt udstykket; ejer siden 1922 er H. Poulsen.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 455–58.

Den nuv. hovedbygning er formentlig opf. 1790, men fuldstændig ombygget 1846. Den er i een fløj med een etage med midterkvist til begge sider.

Annebjerggd. Rentemester Henrik Müller oprettede A. efter 1660 af Skovgård (o. 1370 Skovgaarth); den nedbrudte landsby Mosbys (o. 1370 Mosby) jord blev lagt under den. H. Müller gav den til sin datter Anna Catharina g.m. dr. Caspar Bartholin. Derefter ejede Emanuel Texeira til Dragsholm den. Hans søn Samuel Texeira solgte den 1692 til materielforv., sen. assessor i admiralitetskoll. Gunde Vossbeen, som 1694 skaffede den hovedgårdsrettigheder. 1697 solgte han A. til assessor Hans Leegaard. Ellingegd. var nu lagt sammen med den. 1705 købtes begge gde af assessor Christian Wildenradt, som 1724 solgte dem til kommerceråd Peder Svane, der ejede dem endnu 1754. De kom så i kammerråd og kgl. forv. Jakob Hansens besiddelse. Denne solgte dem 1770 med gods og Vig og Rørvig kirker til forv. Henrik Rosted for 46.000 rdl. 1776 købtes A. af Chr. VII. Kronen solgte 1801 A. til insp. Frants Wilhelm Trojel for 21.212 1/2 rdl. Trojel afhændede 1810. A til kapt. Lorenz Fribert for 110.000 rdl., dennes enke Ulrice Eleonore Fribert afhændede den 1814 til kapt. Frederik v. Buchwald. 1828 overtog Ulrice Eleonore Fribert, som repræsentant for boet efter hendes afdøde anden ægtefælle Christian Benzon Trojel, gården, men ved den påfølgende auktion købte F. v. Buchwald den igen. Efter Buchwalds død 1874 ejede datteren Charlotte Buchwald A. Hun solgte den 1897 til cand. jur. C. F. Holstein, som 1913 solgte den til hofjægerm. H. H. Rehling-Quistgaard. Efter at hovedbygningen og flere arealer var fraskilt, solgtes den 1916 til E. H. Steenberg for 240.000 kr. 1932 købtes den af C. Christfort, der tilkøbte 55 ha af Klintsø og 1947 solgte den til dens nuv. ejer, fabr. J. C. Hempel, for 800.000 kr.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 412–15.

Hovedbygningen er opf. 1856 i ital. stil med to stokv. og kældre (arkt. S. Th. E. Sørensen). Den tidl. hovedbygning, som siden 1916 har været skilt fra gården, var først herregårdspension og er nu optagelseshjem.

1673 oprettede rentemester Henrik Müller af Nygård, Nygårds mølle, jorder fra Højby samt Nykøbing bys Torsjorder hovedgården Drøsselholm, der 1688 havde 55 tdr. hartk. og 230 tdr. land under plov. Han overlod den til sin datter Drude Müller salig Thomas Finkes. 1688 måtte han imidlertid afstå den til Emanuel Texeira, og 1694 skødede dennes søn gården til kronen. Den kaldtes da endnu hovedgård, men den synes aldrig at være blevet drevet som en hovedgd., idet den 1678 var forpagtet ud til 3 bønder. Allr. 1696 synes den at være udstykket i 3 bøndergårde, og 1718 bestod den af 4 bøndergde, der sa.m. Nygård mølle udgjorde Nygård by. Torsjorderne gik tilbage til Nykøbing købst.

Klintsøgård ejedes 1936 af fru P. Bundgaard, købtes 1943 af A/S Houlberg, Kbh., der foretog en kostbar restaurering af bygn., men sen. udstykkedes jorden, og 1953 solgtes hovedbygn. til Holbæk amt.

Gården matr. nr. 5a af Sonnerup er bygget 1835, men trods dette sene opførelsesår findes her mange træk fra ældre tiders byggeskik. De fire længer, der omslutter en lukket gårdsplads, står med det spinkle overkalkede bindingsværk og de tykt udstående lerklinede tavl som en værdig repræsentant for denne egns byggemåde. Som i Fr.borg amt findes sidebånd i st.f. løsholter, så ydervæggene set udefra fremtræder uden vandrette træstykker ml. stolperne s. 551 (jfr. ovf. s. 163). Bjælkernes kæmning på siden af stolperne er en konstruktion, der meget tidligt har vundet indpas i denne landsdel.

Nordligst i den 1870 udtørrede Højby sø ligger den over 1 ha store banke kaldet Borrebakken, Storeborg el. Borren, en tidl. ø, der kun ved en smal landtange i n. stod i forb. m. en større ø, hvor nu gården Borrevang ligger. Adgangen herfra og til land var over en søarm mod ø. På denne halvø har der ligget en middelald. borg, men trods forsk. undersøgelser har det endnu ikke været muligt helt at fastslå anlæggets opr. karakter og alder. Borgen har mod n. været beskyttet af en ca. 200 m lang og ca. 2 m tyk mur af kampesten i mørtel. Nær murens vestl. ende har adgangen været gennem et gab i muren, der på n.siden lige v.f. portåbningen har haft en halvrund udbygning som et porttårn (muren undersøgt af nationalmuseet 1911 ved C. M. Smidt og 1953 ved Vilh. la Cour). Selve borgholmen har ved en voldgrav, der nu anes som en sænkning, været delt i to dele, af hvilke den østligste ca. 100 m s.f. muren har bevaret ruinerne af et meget anseligt, rundt kampestenstårn med en indvendig diameter på ca. 8,75 m og en murtykkelse på 2,70 m. Midt i tårnet ligger en stor flad kampesten. Ved tårnet, der blev udgravet 1950 af Vilh. la Cour, er der kun sparsomme rester af munkesten. Alt hvad der hidtil er fremkommet på Borren tyder på, at denne er et tidligmiddelald. borganlæg.

Lidt ø.f. Borren ligger et andet betydeligt, middelald. voldsted, Næsholm, der består af en ved kunst tildannet, naturlig banke i en nu udtørret sø. Selve borgbanken, der måler ca. 70 × 75 m, omgives af en voldgrav og en vold, der atter opr. har været omgivet af søens vand. Volden har haft en åbning i sø. Adgangen har været ad en pælebro over den smalle søarm mod s. Endnu står i engen en del af broens svære egepæle. Man ved nu meget god besked om holmens opr. bebyggelse efter de af Vilh. la Cour i perioden 1935–54 foretagne undersøgelser, der er gået hånd i hånd med en delvis rekonstruktion af anlægget. Næsholm er indtil nu Danmarks grundigst undersøgte middelald. voldsted. Selve borgbanken har langs foden været omgivet af en række runde stolper, der nu er markeret i beton. Bankens topflade har på usædvanlig vis været delt i to dele ved to tørre spidsgrave, der fra henh. s. og v. løber ind mod midten. Herved isoleres bankens sydvestre fjerdedel fra den øvr. del. Midt på banken, hvor de to spidsgrave møder hinanden, har det kvadratiske svære hovedtårn ligget (udvendigt mål ca. 10 × 10 m). Dets kælder, muret af munkesten med en kerne af kampesten, s. 552 er rest. 1939–41 af Vilh. la Cour. På bankens større nordre og østre del, hvortil der fra s. har været adgang ad den før omtalte bro, har ligget forsk. bygninger, hvoraf den kampestensmurede kælder af den nordl. er bev. tillige med en kældertrappe. Også på den sydvestre del af borgbanken findes en grundmuret kælder. Undersøgelserne har vist, at der foruden de grundmurede bygninger også har været stråtækte bindingsværksbygninger på borgen. Næsholm synes at have været i de holstenske grevers besiddelse, da den blev ødelagt ca. 1340 ved brand. Det i kulturhistorisk meget værdifulde materiale af enkeltfund, som er fremkommet ved udgravningerne, vil blive opbevaret dels i Nationalmuseet, dels i egnens lokale museer.

Litt.: Vilh. la Cour i Odsherred. 1936. 22–26. Sa. i Det skønne Odsherred. 1953. 3–6. Sa. i Acta Archaelogica. VII. 1936. 336 f.; VIII. 1937. 336.

Voldstedet af gården Drøsselholm ligger i den nu udtørrede Nygård sø. Endnu ses i n.s. og sø. sporene af grave omkr. voldstedet, der er en naturlig dannelse. Mod s. er der endvidere rester af en ydervold. Indtil en ombygning af den nuv. gårds avlslænger 1941 stod endnu på borgbankens nordvestre hjørne rester af en munkestensmur i middelald. skiftegang, v.muren i en 31 m lang bygning, formodentlig fra den sen. middelalder.

Højby er et af de traditionsrigeste af de steder i landet, hvortil folkevisen om »Herr Ebbes Døtre« er henført (se Svend Grundtvig. Gl. Danske Folkeviser. IV. 1883. 118–31).

Skove: I beg. af 1800t. påbegyndtes anlæggene af de to plantager: Sonnerup skov (291 ha) og Ellinge Indhegning (127 ha), der begge er anlagt på hævet havbund. Terrænet er fladt og kun hævet 2–5 m over havets overflade. I Sonnerup skov, der ligger ud til Kattegat, er der dog det mærkelige forhold, at terrænet nærmest stranden hæver sig til 6–8 m. Jordbunden er begge steder yderst tarvelig og består overvejende af strandsand el. sandgrus. Forsk. nåletræarter som rødgran, skovfyr og bjergfyr er langt de almindeligste trævækster. I Sonnerup skov er dog flere nåletræbevoksninger efterfulgt af bøgekulturer, der ofte udviser en forbavsende frodighed takket være jordens indhold af kalkskaller.

I Sonnerup skov findes i brinken ud mod Kattegat en mindesten for fem druknede børn. – Østligst i so. ud mod Isefjord strækker den nordl. del af Annebjerg skov (i alt 197 ha) sig. I denne del af skoven er terrænet temmelig stærkt bakket. Jordbunden er udmærket med vekslende indhold af ler og yder især glimrende vækstbetingelser for bøg, der da også er den dominerende træart. Af bemærkelsesværdige gl. bøge nævnes ved Manglebjergvej Kongebøgen og lidt sydligere Skovriderbøgen. På toppen af Manglebjerg (44 m) står tre bøge, hvoraf de to tjener som lodsmærke. De tre omtalte skove hører alle til Odsherred statsskovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Sognet er overordentlig rigt både på oldtidsmindesmærker og oldtidsfund. Fredet er: 2 langdysser, 4 dyssekamre, 3 jættestuer, en ubest. stengrav, 2 hellekister og 39 høje. Af disse er flere meget anselige: Ø.f. H. en 34 m lang langdysse, hvis kammer har dæksten, og et dyssekammer, på hvis vældige dæksten der findes adskillige skålgruber; også Skingshøj ved Nyrup har et dyssekammer med stor dæksten. Af jættestuer er den mest kendte Troldestuerne ved Stenstrup med 2 over 2 m høje, velbevarede kamre; den undersøgtes af Nationalmuseet 1909, hvorved der fandtes en del oldsager af flint, rav og keramik både fra jættestuetid og fra efterbegravelser i dolktid. Birkehøj ved Nyrup rummer et 11 m langt jættestuekammer, der også har givet et betydeligt fund, og også Avlebjerg ved Stårup rummer en jættestue. Af højene må navnlig fremhæves den prægtige gruppe Syvhøjene på Troldebjerget s.f. Nygård. Anselige er også langhøjen Majlhøj ved Sonnerup, Barnehøj ved Stenstrup, Hjulehøj ved Gudmindrup (der mul. har rummet en nu sløjfet jættestue), og Brynshøj ved H. Fredet er også findestedet i Trundholm mose for den 1902 fundne solvogn fra ældre bronzealder, et af vort lands mærkeligste oldtidsminder: en guldbelagt bronzeskive trækkes af en hest, og det hele er sat på hjul for at kunne bevæge sig. Det er det bedste bevis, vi har på soldyrkelse i oldtiden; antagelig er det efter en religiøs fest blevet lagt ud i mosen som et offer til guderne. På stedet er nu rejst en mindesten. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 2 dyssekamre, 16 ubest. dysser og andre stengrave, 197 høje, hvoraf adsk. har indeholdt grave fra ældre og yngre bronzealder; i en sløjfet høj ved H. fandtes en vikingetids kvindegrav med 2 skålformede bronzespænder. – Ved Klintsø er undersøgt en betydelig køkkenmødding fra et sent stadium af ertebøllekulturen. I en mose ved Syvhøje er fundet flere mosepotter fra yngre stenalder. Fra ældre bronzealder haves to offerfund: Fra Ellingegd. 2 sværd; fra Annebjerg skov 2 halskraver, bælteplade, pålstav, segl, armringe m.m. En guldarmring fra yngre bronzealder er fundet ved Lumsås, en ornamenteret hjortetaksøkse fra s. 553 bronzealderen i Trundholm mose. To helleristningssten er fundet: En stor sten med en indhugget spiral fra Nyrup og en sten med skålgruber, omgivet af en kreds, fra H. Fra jernalderen har vi et meget rigt gravfund fra yngre romertid fra Nyrup; det indeholder bl.a. en guldmønt og 2 sølvmønter, begge sen-romerske, en hagekors-bøjlenål, et glasbæger og en mængde perler af glas og rav; en anden grav fra sa. tid fra Lumsås. En vikingetidsgrav kendes fra Annebjerggd. – En stor del af de oldsager, der er fundet i sognet, er samlet i et lille museum i Stenstrup.

Litt.: H. Kjær i AarbHolbæk. 1913. 83–108. Odsherred. 1932. 9–11.

En forsv. landsby Ubberup (o. 1370 Vbethorp, Vbborp) nævnes endnu 1688 med 11 gde.

Genforeningssten på kirkebakken 1920.

I Lumsås fødtes 1845 politikeren N. J. Larsen, 1852 journalisten, overretssagf. Niels Petersen, i Højby sogn i øvrigt 1653 skribenten Ahasverus Bartholin, 1853 billedhuggerinden Nielsine Petersen.

Litt.: J. H. Schow. Høyby Sogns Specialia. Ms. i Kgl. Bibl. (Ny kgl. Saml. 394 b fol.) (forf. præst her 1748–66). Odsherred. 1930. 5–13. Tage Christiansen smst. 1934. 15–27. Det skønne Odsherred. 1948. 3–6, 7–8, 30–35; 1949. 23–24; 1953. 34–37.