Høve sogn

(H.-Flakkebjerg kom.) omgives af Gimlinge, Hyllested, Sdr. Bjerge, Tjæreby, Eggeslevmagle og Flakkebjerg so. So. deles af Bjerge å i en nordl. og en sydl. del. Den nordl. har et jævnt, leret terræn, der hæver sig i nordøstl. retning indtil 32 m (ved Høve). I modsætning hertil har den sydl. del en noget toppet, urolig overflade, der tydes som fortsættelsen af israndslinien i Eggeslevmagle so. Her er højeste punkt 26 m, og jordbunden er væsentlig leret af jævn frugtbarhed. Gennem det skovløse so. går landevejen Korsør-Dalmose-Næstved og Skælskør-Næstved samt den for persontrafik nedlagte bane Dalmose-Skælskør.

Areal i alt 1950: 1148 ha. Befolkning 7/11 1950: 543 indb. fordelt på 150 husstande. (1801: 260, 1850: 495, 1901: 610, 1930: 589).

I sognet byerne: Høve (o. 1370 Høwæ; u. 1792) m. kirke, præstegd., frimenighedskirke m. præstebol., skole (opf. 1924–25, arkt. F. C. Harboe) og forsamlingshus m. friskole (opf. 1876); Oreby (*1333 Horeby, 1483 Oreby; u. 1796) m. forsamlingshus (i den tidl. forskole). – Saml. af gde og hse: Lunghuse; Oreby Huse. – Gårde: Højstrupgd.; Krabbekærgd.

H. so., der sa. med Flakkebjerg so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rude og hører under de sa. kr. som Eggeslevmagle so., dog under Herlufsholm lægekr. og under amtets 3. forligskr. (Rude). So. udgør 2. udskrivningskr., 300. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken, der ligger på en ret høj og stejl bakke, er en meget anselig, romansk bygn., bestående af kor og skib, vist fra 1100t., af rå og kløvet kamp og frådsten m. tilhugne hjørnekvadre, råt formet sokkel af kamp og vinduer af frådsten. I koret to, i skibet fem opr., tilmurede el. blændede vinduer; s.døren er tilmuret, n.døren sen. udvidet. Allr. i 1100t. tilføjedes et v.tårn svarende til Vallensveds (Ø. Flakkebjerg hrd.), helt af kamp, der i de ydre mure er tilhugget, i de indre rå el. kløvet, m. sokkel af tre aftrappede skifter kvadre. Tårnrummet er ved en ø.-v.gående mur delt i to rum, af hvilke det større, sydl. opr. må have stået i forb. m. skibet ved en arkade; det smalle, ndr. har en ligeløbet stentrappe. Begge rum har vist opr. haft tøndehvælv og skydeskårsagtige glugger, hvoraf to er bev. i n., een tilmuret i v. I gotisk tid fik koret eet og skibet to fag krydshvælv, der byggedes et tøndehvælvet sakristi ved korets og et våbenhus ved skibets n.side, og tårnet forhøjedes m. eet stokv., alt af munkesten. – I skibets ø.hvælv fandtes 1884–85 kalkmalerier fra o. 1450–75, scener af lidelseshist., der atter overhvidtedes. 1925 og 1935 afdækkedes i korhvælvet malerier fra sa. tid, indtoget i Jerusalem, nadveren, Gethsemane og Judaskysset, rest. 1935. – Rest af malet alterbordsforside fra 1538 i Nationalmus. Altertavle i højrenæssance o. 1600, af firsøjletype m. baldakin og i storstykket seks felter, hvis opr. indskr. 1700 dækkedes af malerier af Kristi hist., bekostet af Vibeke Juul, g.m. admiral Chr. Bjelke til Basnæs, hvis våben er malet i topstykket. Gotisk † fløjaltertavle m. udsk. bispefigur og malerier af Skt. Nicolaus’ legende. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77). Unggotisk korbuekrucifiks o. 1250–1300. Ungrenæssance prædikestol o. 1575 m. arkader og hjørnesøjler. To klokker: 1) 1616 (Georg Wolf og Tonnis Weis), 2) 1642 (Claus van Dam). – Ligkapel.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 790–800.

På kgd. er begr. provst C. F. Rønne, † 1890, sgpr. her 1834–76, formand for Indre Mission.

Frimenighedskirken på Høve mark er opf. 1879–80 (arkt. A. Bentsen), indviet 8/2 1880, i romansk stil af røde mursten. Høve valgmenighed oprettedes 1879 med Karl Rønne som præst, omdannedes 1883 til frimenighed; filial i Havrebjerg (Løve hrd.) 1901. 1897–1942 var Niels Dael præst (jf. Liselund i Skt. Peders Landso.). (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenighedskirker. 1944. 118–31). – På kgd. er begr. forsøgsleder N. P. Nielsen, Tystofte, † 1908, og smed og forf. Johannes Vedel, † 1923.

I Oreby lå i middelalderen en gd. Aschegaardt (en hovedgd.?), som væbn. Jacob Mortensen af Svinninge fik tilskødet 1398 af Jon Jacobsen i Slagelse. 1399 købte han desuden af væbn. Niels Pedersen i Lyngbymagle dennes rettighed i gden. 1476 skødede Jens Clausen af Haldagerlille til Antvorskov kloster sin gd. »Asche gaardt«. 1531 fik den sen. rentem. Joachim Beck til Førslev († 1572) af A. kloster i magelæg en gd. i O., men 1540 mageskiftede han en gd. sa.st. til kronen. Om den Oregård, hvortil han (if. DAA. 1951, II. 79) skriver sig 1566, har forb. m. dette Oreby, er uklart.

En vildtbanesten står i en have i Høve.

Fredede oldtidsminder: S.f. Oreby en høj, der antagelig rummer en jættestue. – Sløjfet: 3 langdysser, 7 ubest. dysser og 2 høje. – Sø.f. H. er gjort et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder, bestående af bæltesmykke, hængekar, 2 bidsler m.m.

Litt.: H. F. Rørdam i KirkehistSaml. 3. Rk. II. 1877–80, 345–62.