Ørslev sogn

(Føns-Ø. kom.) omgives af Gelsted so., Båg hrd. (Tanderup so.), Husby so., Lille Bælt (Tybrind vig) samt Føns, Balslev og Ejby so. Midt gennem so. går den selv på stor afstand let synlige ryg, Ørslev Bjerge og Tellerup Bjerge, hvis sandede bakker næsten helt er dækket af plantager. Ryggen er opstået som s. 446 spalteudfyldnir ger af sand og grus i Lillebæltsgletsjerens højre flanke. På et par steder gennembrydes den af paslignende dale (ved Hylken Mølle, ved Gammeldam mølle og ved Ørslev Kohave). Landskabeligt er Ørslev Bjerge og Tellerup Bjerge af stor skønhed, selv om højderne ikke er imponerende, idet Slettelåge bakke, ryggens højeste punkt i so., kun når 57 m. N.f. Bjergene ligger der et svagt bølget, morænelersklædt land, hvorfra en række afrundede bakker rager op. Bøgebjerg i Ørslev er således 42 m (trig. stat.), mens Fluebjerg når til 48 m. Også disse bakker er af sand. S.f. Bjergene breder der sig en lavtliggende, svagt bølget slette af afvekslende bonitet, hvor sandjorderne delvis er skovbevoksede. Ved s.grænsen strækker sig et lavt engdrag ind fra Tybrind vig, hvis ydre dele er stranddannelser (Flægen), mens de indre dele er ferskvandsaflejringer (Eskør Inddæmning og Agermose). Længst mod v. ligger en del udstykning fra Tybrind. Foruden Ørslev Bjerge plantage og Tellerup Bjerge plantage ligger i so. Nyskov og Grevindeskov. Gennem so. går landevejen Middelfart-Assens, hvorfra en vej fører til Ejby og en anden til Gelsted.

Areal i alt 1950: 1819 ha. Befolkning 7/11 1950: 452 indb. fordelt på 114 husstande. (1801: 377, 1850: 409, 1901: 461, 1930: 496).

I sognet byerne: Ørslev (*o. 1400 Øsløff, 1440 Øthesløff; u. 1780) m. kirke, skole, forskole (opf. 1916), forsamlingshus og vandværk; Ellesø (1586 Ellitzhøy; u. 1785) m. andelsmejeri (»Søbjerg«, opret. 1886, ombygget 1915); Tellerup (*1295 Teblæthorp, o. 1540 Thelleruppe; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Bøgebjerg; Ruerne; Kællingbjerg (1606 Kiellingberig, Kellingbech, 1664 Kierling bierg). – Gårde: hovedgd. Tybrind (1470 Tybryn, 1491 Tibringh) under Wedellsborg, delvis udstykket 1927 og 1955 til 20 statshuse (opr. 58,6 tdr. hartk., 402 ha; ejdsk. 690, grv. 410) m. skovfogedhus, ø. herfor vandværk; Ørslev Skovgd. (1606 Ørsløff Skouff); Søgd. (12,1 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 190, grv. 106); Ørslev Kohave (u. 1780); Ulvsrod (1606 Wlsrodt); Gammeldam Mølle (1606 Gammeldams mølle); Ellesøgd.; Bakkegd.; Hybækmølle (o. 1540 Høgebecks Mølle), tidl. vml. m. savværk; Hylken Mølle (1664 Hylcken Mølle); Lamose Mølle (1606 Lamoszmølle), vml.

Ø. so., der sa.m. Føns so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 202. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der i katolsk tid vistnok var viet til Vor Frue, ligger på en bakke s. i byen. Den er en interessant, men stærkt ombygget romansk munkestensbygning, bestående af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et våbenhus i s. og et m. skibet jævnbredt tårn i v. På skibets n.side findes udvendigt murfremspring omkr. den tilmurede dør samt ni opr. lisener, hvis øverste del er helt borthugget; formentlig har de båret en højtsiddende buefrise. Skibets s.mur er helt ommuret; dog ses fra våbenhusloftet foruden den romanske s.dørs rundbuestik også resterne af tre tilsvarende lisener, og det tør formodes, at hele den s. 447 romanske kirke har været prydet på denne vis. Koret er imidlertid i senmiddelalderen i det ydre helt ommuret af munkesten på en sokkel af små kampesten, svarende til tårnets. Måske er der ved denne lejlighed sket en beskeden udvidelse mod ø. I korgavlen, der er muret i polsk skifte, ses et stort fladbuet vindue, nu tilmuret. Ved sa. tid indlagdes krydshvælv i kor og skib. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en bred, rundbuet arkade, er ligeledes overhvælvet. Tårnet har rigt blændingsprydede trappegavle og v.dør under dobbeltbuet blænding. I korets n.- og s.væg har været nicher til sidealtre, nu tilmurede. I n.væggen endv. gemmeniche. 1589 fandtes endnu over skibets ø.ende en lille tagrytter m. en klokke (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 360 f.). – Altertavle fra o. 1800 m. balusterformede søjler som i Gamborg; i storfeltet en Carl Bloch-kopi, Kristus m. barnet. 1478 omtales et Skt. Annas alter, stiftet af et Skt. Anne-gilde. Sengotiske alterstager af malm, nu forsølvede. Den usædvanlige døbefont består af et stort klæberstenskar fra vikingetiden, løst anbragt på en romansk trapezkapitæl af granit, der er sat m. oversiden nedad på en muret fod (Fynske Minder. 1956). Over korbuen et lille eftermiddelald. krucifiks. Enkel prædikestol fra o. 1800. Nye stolestader. Klokke fra 1426 m. minuskelindskr. »per manus hinrici nicolai sum facta« (Uldall. 81–82).

Litt.: A. R. Idum. Ørslev Kirkes Historie, AarbOdense. VII. 1919. 381–84.

Tybrind er opret. o. 1590 af Corfitz Tønnesen Viffert til Næs (nu Lindenborg) († 1592) af byen T. (1589 9 gde), som han dels havde tilgiftet sig m. Anne Knudsdatter Gyldenstierne fra Iversnæs († 1595), dels 1586 og 1588 havde tilmageskiftet sig af kronen. If. Jacob Madsens visitatsbog var byen under nedbrydning 1589. Corfitz Vifferts datter Christence Viffert († 1604) bragte ved sit andet ægteskab 1601 T. til statholder i Kbh. Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg) († 1618), hvis datter af 1. ægteskab m. Sophie Rosenkrantz († 1593), Lisbeth Sophie Rantzau († 1652), bragte den til sin mand hr. Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø († 1642). Dennes søn hr. Hans Lindenov († 1659) skødede 1653 T. (1633 regnet for ca. 87 1/2 td. hartk.) m. bøndergods til sin svigermoder fru Kirsten Munk († 1658), som efterlod den til sin anden svigersøn, sen. rigsskatmester Hannibal Sehested († 1666), der 1665 fik tilstået fri birkeret til Iversnæs og T. m. tilliggende. Hans datter Christiane Sophie komtesse Sehested († 1693) var g.m. kmh. Wilh. Fr. Wedell til Iversnæs († 1706), der 10/12 1672 ophøjedes i grevestanden og dagen efter af Iversnæs og T. oprettede grevskabet Wedellsborg (se s. 451). Ved dettes overgang til fri ejendom 1926 blev fra T. afgivet 90 ha udstykningsjord (se Skovløkke s. 445), og 1955 afgaves yderligere et areal. T. hører endnu under Wedellsborg gods.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 644–46.

Den n.-s. gående hovedbygn., om hvilken der er rester af grave, er nyopf. 1884, efter at den gl. gd. var brændt 1874. Bygn., der er symmetrisk om en tværgående midtakse, har midt for v.siden mod indkørselen frontispice, mens midtpartiet på ø.siden har et tårnagtigt, tresidigt fremspring m. spir, der ligesom det øvr. tag er dækket af sorte skifer. Det nederste stokv. er gråpudset, det øverste står i rød blank mur m. grå vinduesindfatninger, lisener og bånd. Bygn. har på hvert hjørne en karnap m. spir. V.f. hovedbygn. ligger avlsbygningerne. Under forpagterboligen findes de gl. kældere, ligesom under hovedbygn.

V.f. Tybrind nær stranden lå tidl. gden Olidt, som nævnes 1530 på skiftet efter hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne til Iversnæs († 1517). O. beboedes 1569 af herredsskriver i Vends hrd. Rasmus Simenssøn og nævnes endnu 1606. Gden blev vistnok ødelagt i svenskekrigen 1658.

Skove: En væsentlig del af arealet er skovbevokset. Til Wedellsborg hører således Ørslev Bjerge (210 ha), Tellerup Bjerge (90 ha), Nyskov (68 ha), Grevindeskov (65 ha) og Bynget plantage (23 ha). Medens skovnaturen i Nyskov og Grevindeskoven er yppig, er den i de østl. plantager på det stærkt bakkede terræn – de s.k. Wedellsborg Banker – af en ganske anden karakter. Jordbunden er her som regel meget magert sand. Bevoksningen er sammensat af forsk. nåletræarter. Tilkultiveringen blev overvejende udf. i årene 1856–72 under ledelse af forstmanden C. H. Schrøder († 1906). Ved en vej i Ørslev Bjerge er rejst en mindesten over ham.

Litt.: C. Weismann. Skove og Skovbrug paa Fyn. 1900. 89–101. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1930. 319–42.

1606 nævnes i so. gården Birkishaffue.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men på Tybrind mark har der ligget en større stengrav. – Ved Tybrind er fundet et hængekar og bæltesmykke fra yngre bronzealder, og i en mose ved Tellerup er fundet de to anseligste og bedst bevarede bronzelurer, der kendes; den ene er nu på Wedellsborg, den anden i Nationalmuseet. Der kendes flere affaldsgruber og urnegravpladser fra ældre jernalder, således v.f. Ø., ved Tellerup og på Tybrind mark.

Litt.: H. C. Broholm, W. P. Larsen og G. Skjerne. The Lures of the Bronze Age. 1949. 23.

I Kællingbjerg var der bol. for birkedommeren i Wedellsborg birk og indtil 1928 tingsted for dette. Den 1860 opf. tingbygn. købtes af kom., der benyttede den som alderdomshjem; 1943 blev den nedbrudt.

Ved Tybrind vig led de da. tropper under generalkvartermester Jens v. Hadersleben v. Løwenklau et nederlag 30/1 1658 i kamp mod de sv., der var gået over isen fra Hejlsminde.

I Ørslev sogn fødtes 1865 matematikeren prof. Niels Nielsen, 1868 husmandsføreren Jørgen Nielsen.

Litt.: se under Føns so.