Rørby sogn

(R. kom.) omgives af Skippinge hrd. (Værslev so.), Ubby og Svallerup so., Store Bælt samt Årby og Tømmerup so. Det bakkede terræn omkr. Ugerløse og Rørby består væsentlig af isolerede toppe, hvoraf mange krones af oldtidshøje, og derimellem ligger våde lavninger. De højeste punkter er Mogensbanke (34 m), Korshøj (39 m) Gårdhøje (40 m) og Vandværksbakken s.f. Ugerløse, hvorfra der er god udsigt. Mens bakkerne her tilhører et system, der fortsætter ud på Asnæs, ligger der mod n., adskilt ved Kærbyå-lavningen, et andet bakkesystem, der har sin fortsættelse i Røsnæs-halvøen. Ved Store Bælt antager overfladen igen mere jævne former, og her dominerer moræneleret i modsætning til bakkernes sand. Gennem det skovløse so. går landevejene Kalundborg-Slagelse og Kalundborg-Sorø, der deler sig i Rørby.

Areal i alt 1950: 1596 ha. Befolkning 7/11 1950: 960 indb. fordelt på 282 husstande. (1801: 623, 1850: 988, 1901: 1061, 1930: 1019). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 619 levede af landbrug, 124 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 112 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rørby (*1231 Rørby) med kirke, præstegd., skole, sognebibl. (1951; 601 bd.), kommunekontor, idrætsanlæg, Sparekassen for Ars Herred (opret. 1879; sparernes tilgodehavende 31/3 1953 2.414.000 kr.), ml. (el-drevet) og planteskole; Kærby (o. 1370 Kyereby; u. 1788) med skole, forsamlingshus og andelsmejeri (Stensbjerg) med andelskølehus; Ugerløse (1333 Vgerløsæ; u. 1787) med skole, forsamlingshus og andelskølehus. – Saml. af gde og hse: Rabenshuse; Søen; Skribjerg; L. Rørby; Voldbjerg; Græsmark. – Ubberup trinbræt.

Rørby so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so. og udgør 2. udskrivningskr., 356. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke, der ligger på en stejl banke med vid udsigt over Kalundborg fjord, har en indviklet bygningshistorie. Den bestod opr. af romansk skib og kor, desuden et påbegyndt, men næppe fuldført tårn, hvis rester spores i det sengotiske v.tårn. Materialet er kampesten. Bevaret er kun skibets langmure og dele af korets n.mur (foruden resterne af tårnet). I gotisk tid indbyggedes 2 krydshvælv i skibet, vistnok i 1300t.; der er smalle rundstave langs skjold- og gjordbuer. Sen. i middelalderen opførtes et sakristi ved korets n.side. Derefter udvidedes koret, dels mod s., hvor ydermuren kom til at flugte med skibets s.mur, dels mod ø., hvor der tilføjedes et hvælvingsfag i skibets fulde bredde (altså bredere end det ligeledes overhvælvede fag umiddelbart v. derfor). Endelig opførtes, stadig i sengotisk tid o. 1500, et våbenhus mod n., nu materialrum, samt et klokketårn mod v. Ml. våbenhuset og sakristiet har der tidl. ligget et kapel af bindingsværk, der formentlig var opført i 1600t., og hvis lave, tilmurede arkade endnu ses på skibets n.mur. Det nuv. våbenhus mod s. opførtes 1860 i forb. m. en hovedistandsættelse, der omfattede skalmuring af skibets s.mur. – Den store sengotiske fløjaltertavle fra o. 1500 har en korsfæstelsesscene i midtfeltet, flankeret af helgener; i sidefløjene er der mindre fremstillinger af lidelseshistorien. Tavlen er rest. 1949 af N. J. Termansen. Døbefonten med tovsnoning om mundingsranden og plint i form af et omvendt terningkapitæl er typisk for den romanske Kalundborggruppe. En unggotisk krucifiksgruppe fra slutn. af 1200t., i stil med krucifikset i Herlufsholm, er nu på Nationalmuseet (Beckett. DK. II. 127–30). Prædikestolen er i senrenæssance fra o. 1630. På korets s.væg hænger et lille epitafium over degnen Rasmus Bæck, † 1759. En ligsten over præsten Niels Holgersen Bruun, † 1707, var før i sakristiet, men er nu indmuret udvendig i korets ø.mur. Et par oliemalerier fra o. 1700 forestillende korsgangen og korsfæstelsen hænger på skibets n.væg. Et gl. harnisk, der tidl. fandtes her, er nu i Kalundborg museum. Kirkens klokker er fra 1643 og 1864.

Tæt sø. for Ugerløse ses resterne af en naturlig, men ved kunst tildannet firesidet voldbanke, kaldet Børren (ca. 68 × 75 m), der opr. har været omflydt af vand på de tre sider. I banken er opbrudt to i vinkel sammenstødende rækker af kampesten. Det siges også, at der er fundet fire stensatte gravkister med menneskeben. Om anlæggets alder kan intet siges.

Fra Kærbylund (1341 Kerbylund, Thyerebylund) ved Kærby ledede Valdemar Atterdag belejringen af Kalundborg 1341.

Fredede oldtidsminder: Under R. 2 ret store langdysser med ødelagte kamre, og 2 anselige dobbelte jættestuer, Hyldehøj og Loddenhøj, begge udgravet omkr. 1885 af cand. theol. L. Zinck, der har foretaget mange udgravninger i Kalundborgegnen; Hyldehøj gav det største jættestuefund, der kendes her fra landet, ca. 100 skeletter, en mængde økser, mejsler, pilespidser og lerkar; også Loddenhøj gav et betydeligt fund. Ved Kærby dobbeltjættestuen Onshøj. Af høje er der 9, hvoraf kun een ligger ved R., resten på Ugerløse mark; flere af dem, således Korshøj, Barnehøj og Skvathøj, er anselige. – Sløjfet: 2 langdysser, 2 jættestuer, 8 ubest. dysser og stengrave og 37 høje; i en af højene på Ugerløse Græsmark var en hellekiste med 2 flintdolke. – I en lille mose ved R. er fundet et sjældent krumsværd fra beg. af bronzealderen. Ved R. en gravplads og en boplads fra jernalderen.

Mindesten for forf. Anton Nielsen ca. 1900. – Befrielsessten ved Kærby gadekær 1949.

I Rørby fødtes 1818 godsejer, indenrigsminister Erik Skeel.

Litt.: N. P. Ernstsen. Historiske Optegnelser om Rørby Sogn. 1918.