Ruds Vedby sogn

(R. V. kom.) omgives af Skellebjerg, Ørslev, Finderup, Sæby og Reerslev so. Terrænet er de fleste steder ret højtliggende og har mod ø. karakter af et ujævnt småbakket land, mens der mod v. optræder mere jævne former. Mod n. ligger desuden flere isolerede stejlbakker, nogle af større udstrækning som Snarebanke (68 m), andre ganske små som Lundebjerg (61 m), Brydebjerg (59 m) og St. Kulebjerg (58 m). I de centrale dele, særlig ø.f. Ruds Vedby og n.f. landevejen til Dianalund, har morænesandet større udbredelse, mens den sydl. og vestl. del rummer partier af mere leret beskaffenhed. Sv.f. R. V. findes et område med stenfrit ler, der udnyttes i teglindustrien. De største skove er Enemærket, Skellebjerg Vænge, Kulebjerg skov, Væverskov og Træskoskov. Gennem so. går jernbanen Høng-Tølløse med stat. i Ruds Vedby, og samme sted mødes landevejene Sorø-Kalundborg og Slagelse-Jyderup-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 1653 ha. Befolkning 7/11 1950: 1552 indb. fordelt på 468 husstande. (1801: 423, 1850: 709, 1901: 1049, 1930: 1393). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 518 levede af landbrug, 413 af håndværk og industri, 127 af handel og omsætning, 102 af transportvirksomhed, 76 af administration og liberale erhverv og 176 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 46 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Ruds Vedby (* 1248 Vitbii, *1307 Stixwithby; u. 1795), stationsby, – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 889 indb., fordelt på 290 husstande; erhvervsfordelingen s. 470 var 1940 følgende: 184 levede af landbrug, 302 af håndværk og industri, 123 af handel og omsætning, 64 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv, 126 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 25 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, kommuneskole (opf. 1903), friskole, teknisk skole (1936), handelsskole, sognebibl. (1912, reorg. 1951; 1934 bd.), missionshus (opf. 1899), alderdomshjem (opf. 1909; arkt. B. og V. Ingemann; udv. 1953), Ruds-Vedby Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1868; 1953: indskud 900.000), filialer af banker og sparekasser, maskinfabr., savværk, teglværk (A/S, stiftet 1904), motorml., afholdshotel, kro, apotek, biograf (opf. 1945), stadion, station for Falcks Redningskorps, vandværk (opf. 1934, udv. 1949), jernbanestat. og postkontor (opf. 1896) med telegrafstat.; R. V. er valgsted for Holbæk amts 3. folketingsvalgkr.; byen har fra gl. tid været forretningsby og fremviser en smuk beliggenhed omkring dammen og Vedbygd., hvis have er offentlig tilgængelig; der findes mindesmærker for Fr. VII (rejst 1870, billedh. Th. Stein) og for folketingsmd. J. H. G. Tauber († 1892; stenen flyttet hertil fra Slagelse 1911). – Saml. af gde og hse: Sølvbjerg; Hestehave; Hjorthøjgde; Vestermark. – Gårde: hovedgården Vedbygd. (61 tdr. hartk., 502 ha, heraf 182 skov; ejdsk. 1167, grv. 600; heraf under hovedgården 53,5 tdr. hartk., 304 ha; ejdsk. 820, grv. 412); Konradineslyst (25,1 tdr. hartk., 167 ha; ejdsk. 400, grv. 175); Buskysminde (11,5 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 175, grv. 105). Ved landevejen til Sorø stiftelsen »Moltkes Sygehjem«, opret. 1859 af komtesserne Thecla og Maria Moltke, fra 1900 omdannet til opdragelseshjem for epileptiske piger og overdraget Diakonissestiftelsen, 1932 indgået under offentlig forsorg og udvidet. – Lauenborg Tagstensværk (opret. 1952; årl. prod. 1 1/4 mill. tegl- og mursten m.m.).

Ruds Vedby so., der udgør een sognekom. og sa.m. Reerslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 348. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken har romansk skib af kampesten på skråkantsokkel, på loftet ses to tilmurede, romanske vinduer, v.gavlen er ommuret i munkesten før tårnets opførelse. I gotisk tid blev koret nedrevet, skibet fik en hvælvet forlængelse mod ø., og det romanske skib blev overhvælvet. Det gotiske tårn har haft hvælv, hvoraf rester ses under det nuv. stukloft. I tårnets gavlblændinger nyere (ommurede?) Rud-våben. På skibets n.side er 1769 opf. et smuk rokokokapel for fam. Barner; indvendig og udvendig med stukprydelser, gulv af no. marmor. Benyttes nu som ligkapel efter at kisterne er nedsat under gulvet. Nyere mindetavle for amtmand, gehejmeråd J. H. J. de Barner († 1768) og generalmajor H. G. v. Barner († 1775), hver med to hustruer. På skibets s.side er i nyere tid opført et våbenhus og ved korets n. og ø. side er indrettet små rum for præsten. Kirken er rest. 1859. – God, sengotisk altertavle med fremstilling af Johannes Døberens historie; på alteret et smukt malmkrucifiks fra o. 1550. Den romanske døbefont (Kalundborgtype) stod indtil 1935 i tårnrummet. Rigt udskåret prædikestol fra 1677 med alliancevåben for Sivert Gruppe – Hille Bülow. Moderne orgel. – Til Rudernes begravelse i en hvælving under koret hentyder nogle 1917 rest. våbenmalerier i korhvælvingen. På korets n.væg en tavle over fru Hille Bülow, † 1718, og hendes to mænd, Sivert Grubbe, † 1672, og M. Fr. Lützow, † 1696, samt den førstes søn Jørgen Rud Grubbe, † 1700. I tårnet anselige ligsten over Knud Rud, † 1554, og Dorte Bølle, fra 1549, samt over deres søn Jørgen Rud og hans hustru Karen Krafse fra 1557. I våbenhuset et epitaf over ridefoged Jens Jacobsen, † 1696. I skibet en tavle med lat., da., hebraisk og syrisk indskrift til minde om præsten Villum Sørensen, † 1652, og en marmortavle med portrætmedaillon for H. G. Gamst til Vedbygd., † 1861, samt en moderne portrætmedaillon for Th. Kingo. – På kgd. er begr. tre ejere af Vedbygd., H. G. Gamst, H. C. Lund og biskop Peder Madsen; over den sidste er 1912 rejst et monument (arkt. F. C. C. Hansen).

Vedbygård. Peder Tygesen i Stigswedbye nævnes 1312, og 1319 skænker Peder Tygesen »de Witby« gods i Sorterup til Sorø kloster; det er dog mul. Vedbysønder el. Vedbynørre (Ottestrup so., Slagelse hrd.), han har boet i. 1346 får Jacob Begere »kongens famulus« pantsat gods i Vedby af Niels Pedersen Grubbe, og endnu 1364 skriver han sig til V. V. blev derefter tildømt kronen p.gr.af Jacob Begeres deltagelse i oprør. 1429 mageskiftede Erik af Pommern V. til Jørgen Rud mod Skjoldenæsholm, og den forblev derefter i Rud’ernes slægt gennem mere end 200 år. Efter Jørgen Rud fulgte Mikkel Rud († o. 1460), broderen Otte Rud († 1470), sønnen Jørgen Mikkelsen Rud († 1504), Otte Jørgensen Rud († 1510) kendt som kriger, broderen Knud Jørgensen Rud († 1554), der deltog i Dragsholms forsvar i grevefejden, mens Slagelses borgere plyndrede V. Han genopførte hovedbygn. efter ødelæggelsen. Han var fader til admiral Otte Rud, der blev f. 1520 på V. En anden søn Jørgen Rud († 1571) fulgte ham, og igen dennes søn Knud Rud († 1620). Datteren Lene Rud blev g.m. Jørgen Grubbe til Tostrup († 1640). Lene Rud beholdt gd. til sin død 1671. Enken efter sønnen Sivert Grubbe, Hille Bülow, fik V. 1677 ved at købe de andre ud. Hun giftede sig 2° med staldmester Mathias Frederik Lützow († 1696) (1688: 47 tdr. hartk., 136 tdr. land under plov). V. tilfaldt Lene Kirstine Grubbe g.m. oberstløjtnant Christian Friederich August Barner († 1712), hun giftede sig igen med Christian Friederich v. Barnewitz († 1736), hvorefter V. på auktion 1738 blev købt af den sen. stiftamtmand Joachim Hartvig Johan Barner († 1768). Han oprettede 1767 V. til stamhuset Barnersborg. Ved hans død gik gden over til hans fætters søn Helmuth Gottfried v. Barner († 1775) og derefter til dennes søn Hartvig Gottfried v. Barner († 1811), som 1794 fik bevilling til at ophæve stamhuset mod at erstatte det med en fideikommiskapital på 60.000 rdl. for familien. 1795 solgte han afbyggergden Konradineslyst (opret. ca. 1794 og navngivet efter H. G. v. Barners 2. hustru Conradine f. Fabritius de Tengnagel) fra V. Enken Conradine Johanne Ericha Barner solgte 1818 gd. til assessor Peter Sigvard Neergaard for 120.000 rbdlr. Denne oprettede 1832 gden Buskysminde (navngivet efter P. S. Neergaards hustru Caroline f. Busky) af 4 nedlagte bøndergde. 1845 solgte han V. til Olaus Olavius Meldahl, der 1853 solgte den til oliemøller F. W. Schytte, og denne afhændede den 1854 for 325.000 rdl. til agent Henrich Gerner Gamst, som restaurerede den forfaldne hovedbygn. Efter hans død 1861 arvede hans søstersøn Hans Christian Lund († 1871) V. Dennes enke Pauline f. Friis beholdt gden til sin død 1892, da den tilfaldt adoptivdatteren Charlotte Madsen f. Storch g.m. Sjællands biskop dr. theol. P. Madsen († 1911). Efter hendes død 1917 overgik gd. if. testamente til en selvejende institution og benyttes til rekonvalesenthjem for kvinder i nøje tilslutning til Diakonissestiftelsen.. – Godsark. LAS.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg fra meget forsk. tider og med betydelige rester af en senmiddelald. borg. S.fløjen fra o. 1500 var opr. i 2 stokv., grundmuret og af teglsten. Den led hård overlast under grevefejden, men skaden synes straks udbedret, og huset forhøjedes med et halvstokværk med skydeskår o. 1540. Bygherren var Knud Rud. Gavlene er gotisk kamtakkede med blændinger. Samtidig byggedes et nyt hus n. derfor, og V. ændredes til et udpræget parallelanlæg; de 2 selvstændige huse forbandtes ved en spærremur mod ø. (fundamenterne er fremdraget 1901). Nordre hus, der har mønstermuring, minder i udseende og udformning om søndre; der er hvælvede kældre og derover et ligeledes hvælvet rum. Riddersal med drabantstue findes i øverste stokv. I 2. halvdel af 1500t. synes borganlægget at være lukket med en v.fløj, som ændredes i 1700t.s midte. Mens Gamst ejede V., blev bygn. rest. og nordl. del af v.fløjen helt ombygget 1855. V. restaureredes på ny o. 1900, da Peder Madsen var ejer. Arkt. var F. C. C. Hansen, bistået af H. Storck (der opf. en ny forpagterbolig) og Hans J. Holm. Murene rensedes, vægtergange, skydeskår og gl. kalkmalerier fremdroges, vinduer rekonstrueredes efter gl. spor. V. er fredet i klasse A.

Litt.: Tegn. af æ. n. Arkt. I. Saml 3. R. 1878–80. Pl. 17. V. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur. 1921. 244 f. Villads Christensen. Vedbygaards Historie gennem 600 Aar. 1939. William Norvin i DSlHerreg. I. 1944. 533–41.

Skove: Henved 1/6 af so. er skovbevokset. Den største skov er Enemærket (141 ha, en lille del i Ørslev so.). Denne samt det østligere liggende Skellebjerg Vænge (43 ha) tilhører stiftelsen Vedbygaard Rekonvalescenthjem. Terrænet er bølget, og undergrunden er svagt leret grus. Der findes en del skovmoser med tørvelag. Skoven er hovedsagelig bevokset med bøg af ret god beskaffenhed. I lavningerne trives ask udmærket. De øvr. skove i so. hører alle under Nørager og Konradineslyst skovdistrikt og er mod ø. i forlængelse af enemærket Dyrehaven s. 473 og n.f. Skellebjerg, Kulebjerg (58 m), der væsentligst er beplantet med gran. Umiddelbart v.f. Konradineslyst ligger Væverskov og Træskoskov.

Fredede oldtidsminder: På toppen af Snarebanken et smukt dyssekammer med dæksten; et andet ligger på skråningen af en bakke lidt ø. derfor. I en have lidt ø.f. R. V. en anselig langdysse med 3 kamre, de 2 med dæksten og store randsten; lidt sydligere, på Ruds Vedby mark, 2 langdysser. Ved Konradineslyst ligger på sa. mark en langdysse med et dyssekammer uden dæksten og en lille jættestue, og desuden 2 runddysser og 3 langdysser; i skovene 2 langdysser og 2 dyssekamre; længst mod ø. et dyssekammer. Af høje har vi den anselige Hjorthøj vestligt i so., i skel mod Finderup so., og en lille høj, mul. en rest af en stengrav, på Snarebanken. S.f. Snarebanken ligger på flad mark en mægtig stenblok med talrige skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser og 2 dyssekamre. – Ved Buskysminde er sammen fundet 2 svære guldarmringe fra yngre bronzealder; 2 andre lignende, men spinklere ringe er fundet ved Ruds Vedby.

I Snarebanken er efter sagnet Esbern Snares hest begr.

Ved landevejen, lige s.f. Konradineslyst, står i et stengærde et ca. 1,6 m højt egetræskors, der skal være sat til minde om et drab; det er fornyet i nyere tid.

Thomas Kingo var 1659–61 huslærer på Vedbygård (jf. under Kirke Helsinge so.).

I Ruds Vedby so. fødtes 1843 forf. Carl Maglekilde-Petersen, på Konradineslyst 1859 havebrugskonsulent Hans Gram.