Sabro sogn

(S.-Fårup kom.) omgives af Fårup so., Framlev hrd. (Borum so.) samt Lading og Folby so. Ved nordgrænsen løber Lilleå, der strømmer mod ø. i en tunneldal m. ret stejle sider (Urebjerg 79 m), mens det østl. so.skel ligger i bunden af en smeltevandsdal, opstået i forb. m. afsmeltningen af den østjy. israndslinie. Fra de nævnte dale hæver terrænet sig mod so.s midte i en stor bakkekuppel m. centrum i Sabro i en højde af 97 m. De noget lette jorder bærer kun lidt skov (Grusbjerg skov og Sabro krat). Gennem so. går landevejene Århus-Viborg og Randers-Skanderborg, der krydses ved Sabro Korsvej.

Areal i alt 1960: 929 ha. Befolkning 26/9 1960: 486 indb. fordelt på 137 husstande (1801: 169, 1850: 368, 1901: 476, 1930: 464, 1955: 492).

I so. byen: Sabro (*o. 1150 Sahebroch, 1386 Saubro; u. 1794) m. kirke, skole (en ny centralskole for S.-Fårup, Borum-Lyngby og Lading kom., arkt. O. Sahl, er ved at blive opf. på Damgd.s jorder ved S. Korsvej; den ventes færdig 1964, og til den tid vil alle andre skoler i disse 3 kom. blive nedlagt), bibl. (i skolen; opret. 1907; 2400 bd.), alderdomshjem (indv. 1936 i den tidl. fattiggd.; 18 pladser), G. A. Hagemanns og Hustrus Alderdomshjem (opf. 1919, arkt. Thorkel Møller; det s. 244 vil formentlig blive købt af kom., og af salgssummen vil der blive opret. et legat), forsamlingshus og kro. – Saml. af gde og hse: Sabro Korsvej m. 2 mekaniske værksteder og tømrer- og maskinsnedkeri (20 arb.); Sabro Bjørnkær m. A/S Bjørnkær Savværk (fabr. for elementhuse; 42 arb.). – Gårde: hovedgd. Ristrup (*1400 Restrup, 1484 Reestrvp) m. Hanghedegd. (1664 Hangheedegaard) (47,4 tdr. hartk., 276 ha, hvoraf 55 skov; ejdv. 1153, grv. 596); Rohdegd.; Vindskovgd.

S. so., der sa. m. Fårup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 62. retskr. (Århus ndr.) og har tingsted i Århus; so. hører i øvrigt under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 292. lægd og har sessionssted i Århus.

Den højtliggende, lille kirke består af kor og skib fra romansk tid, lille renæssancetårn i v. samt nyere trappetårn mod n. De romanske partier er opf. af frådsten, kalk og al, der ses i skibets v.gavl over loftet; skiftet over skråkantsoklen består dog af granitkvadre. Korets ø.gavl m. sokkel, gesims og vinduer ommuret i nyere tid. Ingen spor af opr. vinduer el. døre, men endnu 1886 (F. Uldall) sås spor efter begge de rektangulære døre midt i skibet. Korbuen udv.; skibet har fladt bjælkeloft, koret sen. indbygget hvælv. Tårnet, der er betydelig smallere end skibet og hviler på dettes v.gavl, er opf. af røde mursten og har pyramidetag. Tårnet har indgang i v. og tjener som forrum til kirken. – Under det nyere alterbord findes to stumper af kannelerede søjler på kassetteværksprydede postamenter, antagelig fra den tidl. renæssance †altertavle. Nuv. altertavle i senrenæssancestil, if. indskr. bekostet 1621 af Hans Skram til Ristrup, hvis fædrene og mødrene våbener og initialer sa. m. hustruen Anne Parsbergs konstateredes ved rest. 1924 (Povl Jensen). Storfeltets maleri på lærred, nadverens indstiftelse, kopi efter Carlo Dolci, malet på Ristrup af P. A. Lyders 1851, rest. 1956 (N. J. Termansen). Alterkalk og disk, 1765, m. våben og indskr. for grev Erhard Wedel Friis og Christine Sophie Wedel Friis og stempel for Johs. Zønnichsen Buxlund, Århus. Alterstager fra 1588 m. Laur. Rostrups og hustru Kirsten Ruds våben og initialer samt støbermærke. Romansk granitfont m. bølgeranke over dobbeltløver m. dyrehoved i fladt relief. Nyere messing-dåbsfad. Et ottekantet tinfad, 1703, m. spejlmonogram C G F, ude af brug. Malet krucifiksfigur på fladt korstræ, fra 16–1700t., over korbuen. Karnapformet, barok prædikestol fra 1653, m. kvindehermer på hjørnerne, if. indskr. konstateret ved rest. stafferet 11/2 1679 på hr. Søren Nielsen, Brabrand, og hustrus bekostning m. blomstermalinger i fyldingerne, opmalet 1924. Nyere stoleværk og lysekroner. Orgel (A. C. Zachariasen, Århus), på pulpitur fra 1916. Klokker: 1) Senmiddelald., skriftløs (Uldall. 136), 2) 1889, S. Frichs eftf., Århus. Barokepitaf på skibets n.væg m. portrætmaleri af sgpr. Niels Poulsøn (Brandtzon), † 1664, og hustru Karen Nielsdatter, † 1658; overmalet af P. A. Lyders 1851; rest. 1924. En stor, velhugget, romansk gravsten m. dobbeltkors fandtes 1939 i gulvet østl. i skibets n.side; nu i tårnrummet. If. Pont.Atlas (IV. 207) var der i koret en åben begravelse for Laur. Rostrup. Hans lig var da endnu »conserveret«, undt. hans ben, som de kejserlige tropper 1628 skød i stykker, da de brugte kirken som kornmagasin. De satte liget op ad væggen og skød til måls efter det. If. kirkebogen blev der et helt år ikke holdt gudstjeneste i kirken.

Litt.: Chr. Heilskov i JySaml. 3. Rk. VI. 416 f.

På kgd. er bl.a. begr. digteren, landsdommer og godsejer Tøger Reenberg til Ristrup, † 1742, og filantropen, overhofmesterinde Ingeborg Christiane Rosenørn, † 1859.

Hr. Jens Pig undte o. 1348 Ebbe Skytte sit gods Ristrup, hvilket en af hr. Jens’ arvinger, hr. Tord af Sabro, 1400 bekræftede på herredstinget. Erik Skram (Fasti) solgte 1529 R. til Hans Rostrup († 1545); hans søn Laurids Rostrup († barnløs 1602) gav 1566 sin hustru Kirsten Rud morgengavebrev på R. m. 11 gde, men dette kendtes 1603 magtesløst, og 1607 tilhørte R. hans søstersøn Hans Skram, der formodentlig solgte den til Laurids Ebbesen (Udsen). Den havde derpå fælles ejer m. Lyngballegd. (1634–39 forpagtet til Joachim v. Bredow; 1638: 48 tdr. hartk.), til den 1652 solgtes til Caspar Rudolph Gersdorff. Han beboede den 1656, men 1662 ejedes den (42 tdr. hartk.) af kapt. Jacob Nielsen († 1664), derefter af hans enke Cathrine v. Andersen og 1683 af hendes søn Hans v. Lossow († 1702), hvorefter R. (29 og 155 tdr. hartk.) deltes ml. arvingerne, men allr. 1703 samledes af en af dem, digteren, justitsråd og landsdommer s. 245 Tøger Reenberg († 1742). Efter sønnen major Frederik Reenbergs død 1755 kom R. til hans søstersøn Morten Teilmann til Skrumsager († 1781). Hans datter Margrethe Mette Teilmann († 1837), der var g. m. konferensråd Peter Wormskiold († 1824), som indtil 1804 afhændede 225 tdr. hartk. af godset, solgte 1835 R. til handelshuset Hartvig Philip Rée i Århus, der s.å. solgte den til K. J. Cohen fra Hamborg for 54.000 rdl.; han solgte den 1837 for 58.500 rdl. til Hans v. Folsach († 1873). Dennes arvinger solgte den (43 og 7 tdr. hartk.) for 193.500 rdl. til kbmd. H. T. Ehnhuus fra London, som 1874 afhændede den for 207.500 rdl. til hofjægerm. Frederik v. Folsach til Gjessinggd., der 1896 solgte den for 292.500 kr. til landvæsenskommissær Frederik Rudbeck Bülow († 1918). Han solgte den 1908 for 400.000 kr. til ing. Gustav Adolph Hagemann, som 1916 afhændede den til John U. Switzer, fra hvem den 1929 kom til P. W. Henriksen for 538.000 kr. 1949 købtes den af A/S Hovedgården R. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygn., et trefløjet, enetages bindingsværksanlæg, stammer formodentlig fra 1700t.s første halvdel. Muligt endnu i 1700t. er midterfløjens gårdfaçade omsat i grundmur og forsynet med en lav trekantsfronton; 1897 eller tidligere omsattes også sidefløjenes gårdfaçader i grundmur, og bygn. blev forsynet med cementforsiringer. R. har en landskabelig overordentlig storartet beliggenhed i et uberørt, bakket terræn ned mod Lilleå.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 160–67. DLandbr. V. 1933. 517–19.

Biskop Eskil af Århus skænkede vist o. 1164 abbed Henrik af Vitskøl Sabro, »der hørte under Århus bispedømme«, til oprettelsen af et cistercienserkloster. Et af pave Alexander III udstedt brev betegnede stedet som mindre vel egnet til gudsdyrkelse, og bispen gav derfor Sminge i Voel so. i stedet; her grundlagdes 1165 det munkesamlag, der 1172 flyttede til Øm.

På S. mark nær toppen af Urebjerg fandtes en hellig kilde (Schmidt.DH. 146).

Ved Ustrup skov n.f. Sabro har ligget en gd. Ustrup (1573 Wstrup).

Skove: Til hovedgden Ristrup A/S hører Ustrup skov, Grusbjerg skov og Amerika skov, i alt 55 ha, hvoraf bøg 36, andet løvtræ 7 og nåletræ 12 ha. Sabro krat, s. i so., er opdelt i flere parceller, der tilh. forsk. gde.

Der er ikke og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so.

S. synes opr. at have udgjort et eget pastorat; 1573 nævnes en præst her; 1591 var det anneks til Lading, hvorfra det skiltes ved resol. af 3/7 1903 for at blive anneks til Fårup i et nyopret. pastorat.

I S. so. fødtes 1743 musikeren Niels Schiørring.