Seden sogn

(S.-Åsum kom.) omgives af Bjerge hrd. (Agedrup so.), Åsum so., Odense kbst. samt Odense fjord (Seden Strand og Seden Kvissel). Det meget jævne og flade land, der i v. grænser op til Odense ås nedre løb, har i slutningen af istiden været næsten helt overskyllet af smeltevandsfloder, der har lagt et dække af sand og fint grus over det meste af so. Op over dette hedesand rager kun enkelte frugtbare morænelerspletter som ved Helsted, omkr. Seden stat. og ved Ågård. Jorderne udnyttes i stor stil til gartneribrug og forsøgsmarker. Ved Seden Strand ligger en hel del sommerhusbebyggelse, og i strandkanten de store »Dejstene« (Schmidt. DK. 196). Ved Odense ås munding findes en mindre plantage og en pileplantning, men i øvrigt er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte.

Areal i alt 1950: 586 ha. Befolkning 7/11 1950: 785 indb. fordelt på 203 husstande. (1801: 227, 1850: 282, 1901: 336, 1930: 764).

I sognet byerne: Seden, stationsby, (*1412 Sethenn, 1469 Seden; u. 1795) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 431 indb. fordelt på 107 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 53 levede af landbrug m.v., 213 af håndværk og industri, 42 af handel og omsætning, 18 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv og 60 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1955, arkt. Th. Nygaard) m. sognebibl. (opret. 1925, 1300 bd.), forskole, stadion (anl. 1948), lærlingehjem (opret. 1920, 22 elever), filtfabr. (opf. 1939), cikorietørreri (opf. 1912), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Sedenstrand m. flere virksomheder (40 arb.), der graver hjertemuslinger til hønsefoder og eksport. – Saml. af gde og hse: Helsted; Hvenekilde. – Gårde: Seden Enggd., optagelseshjem for store drenge, opret. 1906, gd. opf. efter brand 1921 (ejes af foreningen »Ungdommens Vel«, land- og havebrug, 22 elever); Seden Ågård; Fjordtofte; Søbjerggd.

S. so., der sa.m. Åsum so. udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under Odense amtsrådskreds, har tingsted i Odense og hører under 40. retskr. (Kerteminde kbst. og Hindsholm hrd. med Bjerge-Åsum hrd.), 29. politikr. (Kerteminde), Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Midtfyns lægekr. (Odense), 33. skattekr. (Kerteminde), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3 udskrivningskr., 109 lægd. og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, fordum viet Vor Frue og Skt. Clemens, er en lille teglstensbygn. fra gotisk tid (til kirken udstedtes afladsbrev 1412). Den består af tårn i v., skib og smallere kor; dog har skib og kor fælles tagryg, hvorved korets sidemure bliver højere end skibets. Koret, der hviler på utilhuggen kampestenssyld, har flad altervæg; et lavtsiddende tilmuret vindue (el. niche) ses indvendig bag alteret; udvendig har kormurene lavtsiddende savsnit; korgavlen er glat. Skibet var opr. kortere end nu. Både n.- og s.døren ses, dog begge tilmurede, n.døren som udvendig spidsbuet, indvendig fladbuet niche; s.døren ses kun indvendig som fladbuet niche. I sengotisk tid er skibet udv. mod v.; begge de opr. døre blev tilmuret og en ny dør åbnet på s.siden; ses indvendig som fladbuet niche. V.forlængelsen fik kamtakket gavl, sen. indbygget i tårnets ø.mur. I det indre er koret krydshvælvet; i væggene er der 4 nicher m. forsk. overdækning. Korbuen, der opr. var spidsbuet, er ved en moderne rest. (o. 1930) gjort bred og rundbuet. På hver side af korbuen findes en spidsbuet alterniche. Samtidig m. omdannelsen af korbuen er skibet forhøjet og forsynet m. nyt bjælkeloft. – I sengotisk tid byggedes et klokketårn foran v.gavlen, skibets s.dør blev tilmuret, og siden har tårnrummet fungeret som våbenhus m. indgang fra s.; dog er tårnets nuv. hovedindgang moderne omdannet. – Kampestensdigerne om kgd. er bev. mod v., s. og ø.; køreporten mod s., antagelig fra 1700t., har svære, murede støtter m. granitkugler. Ved kgd.s sv.hjørne et lille hospital (se ndf.).

Alterbordspanel og altertavle i renæssance, o. 1600; tavlen har baldakin båret af fire søjler og tre malerier af den fortabte søns historie, sign. N. Lindberg 1952. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont, hvis kumme er formet som et terningkapitæl (Mackeprang. D. 134). Lille, sengotisk krucifiks, o. 1500. Ungrenæssance prædikestol fra 1580 m. arkader, hvori evangelistmalerier. Een klokke, støbt af H. Gamst 1826. Smuk, romansk gravsten af granit m. korsstav endende i bladværk, i tårnets s.mur. (Løffler. Gr. pl. IV. 23).

I Engen ved Odense Aa, lige S.f. Opdragelseshjemmet Seden Enggaard, har ligget et Voldt sted, som bestod af en lav rundet Banke, ca. 25 m i Tværmaal, omgivet af en Grav. Voldstedeer nu jævnet til Ukendelighed. Der er fundet Fundamenter ud mod Aaen.

I so. nævnes o. 1510 Lerchegd.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men i en mose er fremkommet to armringe, to smykkeplader og en bøjlenål fra yngre bronzealder.

Det 1736 af oberst G. H. Brügmann til Ulriksholm oprettede hospital ved Seden kirke med bol. for to personer har ikke siden o. 1915 været benyttet til beboelse. Den 1737 opf. stilfulde lille bygn. er nu brændselsrum for kirken.

Ved sprøjtehuset midt i Seden by et gl. bystævne af tre meget store sten.

Ved de militære skydebaner på præstegårdens jord er 1946 af menighedsrådet rejst en sten til minde om 14 landsmænd, der 1940–45 faldt for tysk terror og nedgravedes på skydebanerne.

Seden havde ved reformationen Agedrup (Bjerge hrd.) til anneks, og begge sogne lagdes 1571 til det residerende kapellani ved Frue kirke i Odense. 1739 fik Seden egen sgpr., og 1782 blev Åsum anneks til det.

Et mindre, inddæmmet areal indlemmedes 1/4 1945 i Odense kbst.

I Seden so. fødtes 1852 skolemanden Chr. Wad, 1854 broderen arkivmanden og historikeren G. L. Wad.