Sørbymagle sogn

(S.-Kirkerup kom.) omgives af Alsted hrd. (Lynge so.), Kirkerup og Gimlinge so. samt Slagelse hrd. (Sludstrup, Skt. Peders Landso., og Skt. Mikkels Landso.). So.s vestl. og mellemste del er et småbakket landskab (højeste punkt 58 m), hvis jordbund fortrinsvis er leret. Det gennemskæres af Lindeså m. Rosted enge og Sørbymagle mose. En ganske anden karakter har so.s østl. del, der præges af de mange skove og overdrevsnavne, der viser den sene opdyrkning. Terrænet stiger i nordøstl. retning, hvor et antal afrundede bakker når over 70 m, højeste punkt 76 m. Jordbunden i denne del er af en noget afvekslende beskaffenhed. Her ligger skovene Sønder Overdrev, Falkensten skov, Flæskenborg Vænge, Hvilebjerg Vænge, Indelukket og Horsevang. Gennem so. går landevejen Slagelse-Næstved, der krydser Lindeså ved Lindesbro.

Areal i alt 1950: 1815 ha. Befolkning 7/11 1950: 808 indb. fordelt på 239 husstande. (1801: 509, 1850: 978, 1901: 1004, 1930: 861).

I sognet byerne: Sørbymagle (*1339 Sørbymaglæ, o. 1370 Sørby; u. 1791) m. kirke, præstegd. (opf. 1933), skole (gl. rytterskole fra 1721), forsamlingshus (opf. 1935), sportsanlæg, andelsmejeri (opf. 1930), andelskølehus (anl. 1951), maskinstat. og vandværk (anl. 1940); Rosted (*1158–77 Rostathe; u. 1792) m. alderdomshjem (opret. 1939), ml., mørtelværk og hønseavlscenter; Bøstrup (*1390 Byrstorp; u. 1796) m. svineavlscenter. – Saml. af gde og hse: Sørbymagle Overdrev; Bøstrup Overdrev; Taarnholmskov; Søndermark; L. Sørby m. telf.centr. (Sørby); Bøgely m. skole (opf. 1900); Krogen; Sørbymagle Huslodder. – Gårde: Løvstykke; Nygd.; skovejendommen Falkensten skov (10,5 tdr. hartk., 242 ha, hvoraf 194 skov; ejdsk. 392, grv. 184).

S. so., der sa.m. Kirkerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skørpinge so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 328. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken er et lille romansk anlæg, kor og skib, af rå kamp m. hjørnekvadre, døre og vinduer af kamp. I koret to, i skibet eet tilmuret vindue. N.døren er tilmuret, den ældste s.dør helt forsv. Senest o. 1300 er den romanske v.gavl nedrevet til og med hjørnerne, og en v.forlængelse opf. af munkesten og kamp, af sa. længde som det opr. skib, m. et vindue i s. og n. og dør i s. S.vinduet er bev. som udv. blænding, spidsbuet og svagt smiget; døren er indvendig fladbuet, udvendig omdannet. V.gavlen er helt igennem muret i siksakmønster. Samtidig m. forlængelsen blev de romanske langmure og gavle forhøjet. Hele kirken havde da fladt bjælkeloft, hvoraf spor ses i forhøjelsen. O. 1400 fik koret eet, skibet tre fag krydshvælv; skibets sydøstl. hvælvingspille er muret oven på resterne af et ældre sidealterbord. Vist i slutn. af 1400t. opf. et våbenhus i s., senere forhøjet til sa. højde som skibet, et sakristi n.f. koret og et lavt v.tårn, alt af munkesten m. kamtakkede blændingsgavle. I slutn. af 1600t. rejstes på tårnets n.side et material- og trappehus af små gule mursten. Kirken blev rest. 1952 (arkt. A. Lautrup-Larsen). – Over hvælvene ses på s.væggen, tæt under det gl. bjælkeloft, en kalkmalet gesimsfrise m. geometriske ornamenter; sådanne ses også i korets n.vindue. – Altertavlen er et maleri: Kristus og Peder, sign. P. Møller 1898, i samtidig ramme. Af en † altertavle fra o. 1600 er bev. storvingerne, svarende til Høve og Hyllested; alterstager o. 1550. Romansk granitfont af Slagelsetype, m. skjoldfelter på kummen (Mackeprang. D. 78); messingdåbsfad o. 1650. Rest af korbuekrucifiks fra 1200t. i Nationalmus. Prædikestol 1630 i senrenæssance m. bruskbarokke enkeltheder, beslægtet m. Lundforlund (Slagelse hrd.), m. hjørnehermer og statuetter af Kristus og evangelisterne. Sengotisk dørfløj m. reliefskæringer f.o. (snabelsko ml. to våbenskjolde), ml. kor og sakristi. Pengeblok vist fra 1700t. Klokker 1834 og 1897. Brudstykker af gravsten over Anna Christiansdatter, † 1637. I tårnrummet et i gips modelleret monument over sgpr. C. E. Janssen, † 1884, og hustru, f. Luplau, † 1895, udf. og skænket kirken af deres søn, maleren Luplau Janssen. – En † kirkelade nævnes 1732–33.

Litt: DanmKirk. V. Sorø a. 825–34.

I Rosted har ligget et kgl. jagthus, hvor Fr. II oftere opholdt sig. En del kongebreve er udstedt herfra 1571, 1580 og 1581. 1577 fik prioren på Antvorskov kloster kgl. befaling til at lade et hus på Vollerupgd. nedbryde og opsætte det i R. 1592 befaledes det lensmanden på A. Christian Friis at sætte det forfaldne jagthus i R. godt i stand. 1599 fik lensmand Ebbe Munk på A. befaling til at flytte jægergden ved A. til R. og give jægerne månedskost. 1569 gav kongen Jeppe Nielsen († senest 1600), foged i A. kloster, livsbrev på en gd. i R., hvortil sen. føjedes endnu en. 1600 brændte 7 gde i byen, deribl. disse to, som enken da havde i brug.

If. præsteindberetn. 1743 og 1770 skal der ved Horsevang have ligget en herregård Engelstrup el. Ingelstrup (1606 Engillstrup), hvis marker var lagt under Rosted by, og hvoraf dengang sås fundamenter og løse mursten. Det hed sig, at der ved gården havde stået en port med »en krone« over, hvorigennem løb en kongevej til Antvorskov, hvorfor man mente, at der havde været et kgl. herberg. I matriklerne fra 1600t. opføres endnu Engelstrup jorder med 1–2 gde. Engelstruphus er stadig navn på skovfogedboligen i Charlottedals skov. I Horsevang har der gået heste, da der var stutteri på Antvorskov slot, og regnskaberne viser, at her har været bygninger.

Skove: Over 1/4 af so. er dækket af skov, der indtager hele det nordøstl. hjørne og som længst mod n. betegnes Sønder Overdrev. Her findes Tårnholm skov (137 ha) og Bonderup skov (23 ha), der begge hører under Valbygård gods (førstnævnte er tilkøbt 1872 fra Tårnholm). Endvidere mærkes Grønhøj skov (ca. 45 ha) og Gerdrup skov (ca. 13 ha), begge under Charlottedal skovdistrikt. V. og s.f. disse skove finder man endelig Falkensten skov (204 ha), der ejes af godsejer B. C. Cederfeld de Simonsen, Brahesborg. I vestl. retning, langs den nordl. sognegrænse, ligger småskovene Horsevang (ca. 30 ha), L. Horsevang (ca. 13 ha) og Indelukket (ca. 14 ha), der alle tilhører Charlottedal. Fælles for disse skove er det bølgede terræn med hyppige tørvelavninger. Bevoksningsbilledet er blandet, men bøg er dog hovedtræarten, skønt dens kvalitet og vækst oftest er mindre god. Isoleret fra omtalte skovkompleks ligger Flæskenborg Vænge (16 ha) under Gyldenholm samt s.f. L. Sørby Hvilebjerg Vænge (15 ha, tilh. Skovsgård), Sørby Præsteskov og Grønholt Vænge.

Fredede oldtidsminder: I Valbygårds skov 2 langdysser, den ene med 2 kamre; i Grønhøj skov en runddysse; i Falkensten skov en langdysse og en høj; ved Rosted en høj, Bavnen, der mul. indeholder et stenkammer. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser under Bøstrup, s. 872 een under Rosted. – Fra so. stammer et sølvfund fra vikingetid, bestående af en del brudsølv og 124 mønter, hovedsagelig arabiske.

I Sørbymagle so. fødtes 1824 arkitekturhistorikeren sgpr. Jacob Helms, 1828 broderen forf. Johs. Helms, 1869 maleren Luplau Janssen.

Litt.: AarbSorø. 1918. 79–92; 1929. 61–69; 1950. 40–75.