Tuse sogn

(Butterup-T. kom.) omgives af Holbæk fjord, Holbæk kbst., Merløse hrd. (Søstrup og Butterup so.) samt Kundby, Gislinge og Hagested so. Den af Tuse å gennemskårne lavtliggende og jævne morænelersflade sænker sig mod n., hvor Holbæk fjord fortsætter sig som et lavt engområde mod v. til Tuse Enghave. Mindre engstrækninger ligger mod sv. langs Tuse ås tilløb Kalveå. Kun længst i sø. brydes morænefladen af en gruppe små sandbakker (»Bjergene«), der når 39 m. Bebyggelsesbilledet præges af de fra Tuse udflyttede gårde, der ligger langs landevejen i hele dens forløb; dog har bebyggelsen helt mod ø. karakter af forstad til Holbæk. Gennem so. går jernbanerne Holbæk-Kalundborg og Odsherredbanen, sidstn. med trinbræt i Allerup og stat. i Mårsø, endv. hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg) og landevejen Holbæk-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 1115 ha. Befolkning 7/11 1950: 834 indb. fordelt på 261 husstande. (1801: 428, 1850: 494, 1901: 558, 1930: 838).

I sognet byerne: Tuse (*1337 Tusæ; u. 1798), næsten helt udflyttet, med kirke, skole (1927; arkt. Vilh. Olsen), Butterup-Tuse sognebibl. (1944; 1809 bd.), missionshus (1896), forsamlingshus (1889), idrætsanlæg, telf.central og maskincentral. Allerup (o. 1370 Altathorp; u. 1784) med Allerupgård Villakvarter (forstad til Holbæk) – 1950: 315 indb. fordelt på 98 husstande; fordeling efter erhverv 1940: 9 levede af landbrug, 110 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kommunekontor, Allerupgårds børnehjem (Holbæk Amts Plejehjemsforening) og jernbanetrinbræt. – Saml. af gde og hse: Tuse Huse; Mårsø Stationsby med jernbane- og telegrafstat. samt posteksp.; Nordenskov. – Gårde: L. Frydendal (Tuselund) med svineforsøgsstat. (14,3 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 188, grv. 126).

Tuse so., der sa.m. Butterup so. i Merløse hrd. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so. og udgør 2. udskrivningskr., 30. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er helt hvidtet og består nu af skib med smallere kor, tårn mod v. og våbenhus mod s., alle bygningsdele med kamtakkede, blændingsprydede gavle. Den opr. bygn. bestod af kor med flad altervæg og skib, opf. i romansk tid af rå granit; i koret er tillige anvendt en del frådsten. Skibet er sen. i middelalderen ombygget, men næppe udvidet, mod v. I korets ø.gavl er der 2 tæt sammenstillede rundbuede vinduer, der ses som blændinger bag s. 437 altertavlen. I skibets n.mur ses 2 andre romanske vinduer, hvoraf det østligste endnu er i funktion. Korbuen er den opr., romansk og rundbuet. Midt i 1400t. er kirken blevet overhvælvet med gotiske hvælv, 2 fag i skibet, et i koret, alle med kalkmalerier. Andre tilføjelser er det sengotiske tårn med hvælving (uden kalkmalerier) samt våbenhus mod s. De interessante kalkmalerier i skibets ø.fag skildrer Jesu barndomshistorie; i v.faget ses Kristus som verdensdommer, 3 konger, der møder 3 dødninge, pigen der kærner smør samt himmerig og helvede (MagnPet. K. 113). Det murede alterbord har udsk. arkadeprydet panel fra slutn. af 1500t. Altertavlen bærer årst. 1625 og er beslægtet med Anders Nielsen Hatts værkstedsarb. i nærliggende landsbykirker, fx. Sdr. Asmindrup, Grandløse og Søndersted. I storfeltet er indsat et nyere maleri, sidefelterne og topstykket har skriftsteder. Den smukke gl. knæfaldsskranke fra o. 1700 har udsavede ranker og initialer (EB og ER). Døbefonten af granit har på kummen et arkademotiv, der efterligner de importerede gotlandske fonter fra o. 1300 (Mackeprang. D. 99). Kirken har ejet et stort korbuekrucifiks, siden 1948 i Holbæk museum; i tårnrummet hænger et lille sengotisk krucifiks. Prædikestolen, et tidligt renæssancearb. fra 1584, er med sine balustersøjler og blomsterornamenter i felterne et sidestykke til stolen i Bavelse (Tybjerg hrd.). I tårnrummet en lysearm fra 1600t. Klokkerne er fra 1626 og 1761. Dele af den sengotiske hegnsmur er i behold, særlig mod ø. med en anselig køreport.

I Tuse lå en hovedgd., som 1370 hørte til Roskilde bispestol og havde 4 bol. 1319 nævnes Tyge Impe (Ympe) af T. 1337 Johs. Nicolai af T. 1356 skrev Oluf Pedersen Godov sig til Tuse. 1370 nævnes atter en Tyge Impe, han var rimeligvis sønnesøn af den foreg. 1489 nævnes Hans Nielsen af T. Ved reformationen gik T. over til kronen, og 1556 er hovedgd. udstykket i seks bøndergde.

På en mark lige s.f. kirken, matr. 29a af Tuse by, er der ud for tårnet fra tid til anden opgravet syldsten og munkesten, formodentlig fra en herregård.

Skove: Sognet er skovløst nu, men det berettes, at en lille skov, Tuselund, skal være nedhugget under Svenskekrigen.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, alle ret store. – Sløjfet: En runddysse og 17 høje, med en enkelt undtagelse liggende i en stribe langs landevejen fra Tuse til Allerup, hvor de slutter sig til højgruppen ved Ladegårdshuse; i flere af dem er fundet grave fra ældre bronzealder med ret rigt gravgods. Ved Nordenskov flere bopladser fra ertebøllekultur og yngre stenalder.

Ved klemmebrev af 9/5 1555 bestemtes, at Tuse kirke skulle være anneks til Holbæk (ligesom Butterup til N.-Jernløse), men det kom ikke til udførelse.

Mindesten for befrielsen 1945 på idrætspladsen.

De fleste af gårdene i T. hørte i 1600t. under kronen, og bønderne havde mod at slippe med halv landgilde pligt til at befordre rejsende med kgl. pas til Roskilde el. Kalundborg. T. vognmandslav omtales Pont. Atlas. VI. 182.

Litt.: Gunnar Olsen. Af Tuses Historie, AarbHolbæk. 1937. 192–205. Sa. Vandmøllen i Tuse, smst. 1942. 147–70.