Urlev sogn

(U.-Stenderup kom.), hvoraf en del i Hatting hrd., omgives af Hornum, Stouby og Ørum so. samt Hatting hrd. (St. Dalby, Hedensted, Løsning, Ølsted og Stenderup so.). Grænsen til Stenderup so. følger delvis Urlev å gennem Tagkær, mens Fiskbæk og Ørum å danner skel til Stouby og St. Dalby so. Den høje bakkekam (Tohøje (1503 Twehøffue) 99 m, Enehøj 86 m), der fra Hornum strækker sig i retning af Urlev og har en fortsættelse n.på via Kollen (60 m), er formentlig en isafsmeltningslinie, idet terrænet v. herfor er mere affladet og består dels af morænesand og dels (sv.f. Urlev langs Ørum å) af hedeslettesand. Omkr. Spettrup afløses dette landskab af et dødislandskab, rigt på vandhuller. Nær herved ligger Spangmose. Lidt skov findes mod s.

Areal i alt 1960: 908 ha. Befolkning 26/9 1960: 333 indb. fordelt på 90 husstande (1801: 190, 1850: 297, 1901: 333, 1930: 313, 1955: 336).

I sognet byerne: Urlev (*1388 Wrløff, 1458 Vrløff; u. 1792) m. kirke, præstegd. og forsamlingshus; Spettrup (*1444? Spettrup, 1446 Spettropp; u. 1776–78) m. fabr. for polstermateriale (i tidl. mejeri). – Saml. af gde og hse: Nr. Aldum Kolle. – Gårde: Urlevgd. (14,1 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 35 skov; ejdv. 457, grv. 230); Urlev Søndergd.; Evasminde; Krogager; Stovnbjergmølle.

U. so., der sa. m. Stenderup so. i Hatting hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 135. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. moderne tårn ved s.siden, hvis underrum fungerer som våbenhus. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og rå kamp på en noget ubestemt sokkel, og nogenlunde urørt står kun n.siden, der hælder meget stærkt udefter og har måttet støttes m. seks svære stræbepiller, samt de nedre dele af korgavlen. Indvendig ses endnu den uprofilerede, runde korbue, mens hele s.siden synes omsat i sengotisk tid, o. 1500, s. 958 af det gl. materiale, iblandet betydelige mængder munkesten, sikkert samtidig m. at der i koret indsattes ét krydshvælv og i skibet to otteribbede hvælv. Af de forholdsvis brede, retkantede døre er s.døren i brug, men noget udv., mens n.døren ses tilmuret. Den sengotiske v.gavl har fem spidsbuede højblændinger. Et formentlig sengotisk våbenhus, der flere gange var stærkt omb., blev 1942 helt fjernet, da der på dets sted opførtes et tårn (bygningsinsp. V. Norn) i sengotiske stilformer. Alle bygn.s tage er nu teglhængte. – Altertavlen fra 1610 er et snedkerarb. i enkel højrenæssance m. et 1928 (ved Carl Frederiksen) genfremdraget maleri, korsfæstelsen, og staffering fra 1757, betegnet med Johannes de Hofmans våben og navnetræk. Et sen. maleri, en kopi fra 1800t. af Carlo Dolci’s Kristus velsignende brødet, opbevares i kirken. Alterkalk 1710, som sgpr. Jens Nielsen Høstmark (se mindetavle) har ladet forfærdige. Sengotiske stager m. tre skaftringe. Lille, sengotisk krucifiks, sikkert opr. til processionsbrug. Smuk, unggotisk døbefont, et gotlandsk kalkstensarb. m. bægerblade og diamantfrise (Mackeprang.D. 388², 413) på ny fod – den gl. står på kgden. Glat fad, vist fra 1700t. Prædikestolen er et sobert billedskærerarb. i barok fra 1656, foranlediget opsat af sgpr. Søren Pedersøn og kirkeværge Mads Andersen »med welb. Lauridts Wlfeldtzs bevilling«. Stoleværket indeholder dele fra 1633, men er gennemgribende fornyet 1918. Klokke fra slutn. af 1100t., som i sit ellers tomme skriftbånd har et lille, fordybet indvielseskors, i hvis vinkler der er fire endnu mindre kors (Uldall. 3). – Mindetavle af sten over sgpr. Jens Nielsen Høstmark, † 1722. I våbenhuset under tårnet to gravtræer, det ene vist over sgpr. Jens Pedersen, † 1593, det andet m. ulæselig indskr. fra 1630erne.

Væbneren Jes Assersen i Urlev nævnes 1458. I Spettrup boede 1484 og 1503 Anders Munk, der førte slægten Jernskægs våben, 1533 Niels Poulsen (Børialsen).

Ved grøftegravning i sognefogdens have i Spettrup fandtes 1871 333 mønter fra Erik Menveds og Christopher II.s kongetid, nedlagt ca. 1325 (Aarb. 1884. 280 nr. 29).

Skove: Urlev skov, tilh. skovejer Erik Lorenzen, Stovnbjerg. Sa. m. dele af Bråskov i Stenderup so. udgør den en selvstændig ejd. på 40 ha, hvoraf bøg 11, eg 6, andet løvtræ 14 og nåletræ 9 ha. Andre skove, som Østerskov, er opdelt i flere parceller fordelt ml. egnens gde. Til præsteembedet hører 16 ha skov.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse og 3 høje.

I U. so. fødtes 1789 stænderdeputeret, proprietær Malte Bruun Nyegaard.