Verninge sogn

(V. kom.) omgives af Fangel so., Svendborg amt (Nr. Broby so. i Sallinge hrd.), Båg hrd. (Køng og Ørsted so.) samt Tommerup, Brylle og Bellinge so. So. bærer overordentlig stærkt præg af det smeltende vands aflejrende og eroderende virksomhed, dels under selve istiden og dels i tiden derefter, senglacialtiden. Da egnen endnu dækkedes af isen, opstod issøbakken Bøgebjerg (56 m), noget senere Åsmoses lerbassin. Endnu kraftigere er dog sporene af det rindende smeltevand, da dette fra det høje land i sv. og nv. skulle skaffe sig afløb. Dette skete dels gennem Holmehave bæk, dels gennem Ulvebæk og derfra til Odense å. De nævnte vandløb er i dag omgivet af brede dalstrøg, hvori der er bundfældet sand, som senere dækkedes, dels af dynd, dels af tørv (Gravene, Langsted mose og Ulvemose), mens Verninge mose endnu længe efter henlå som sø. Størst udstrækning har disse gamle hedesletter i vinklen mellem Holmehave bæk og Odense å, s.f. Hjelmerup og ved Lundegård (Nr. Broby so.). Her bærer de ejendommelige bakker (Strejlebakke, 49,3 m) midt i ådalen tydeligt præg af at have været omflydt at smeltevandsfloden. Ind imellem vandets aflejringsdannelser ligger dels uregelmæssige sandbakker (Nårup Bjerge), dels kuplede høje (v.f. Nårup) i et landskab, der hæver sig i nordvestl. retning til 91 m. Kun s.f. Verninge findes nogenlunde jævne terrænformer med en bund af frugtbar, leret moræne. So.s skove er Langsted skov, Nårup skov og nogle bevoksninger i Nårup Bjerge. Det passeres af jernbanen Tommerup-Assens (Nårup stat.), landevejene Odense-Assens og Fåborg-Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 2897 ha. Befolkning 7/11 1950: 1756 indb. fordelt på 486 husstande. (1801: 795, 1850: 1234, 1901: 1489, 1930: 1737). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 872 levede af landbrug m.v., 461 af håndværk og industri, 113 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv og 187 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Verninge (1383 Wærninghæ; u. 1788) m. kirke, centralskole (opf. 1955) m. sognebibl. (opret. 1937, 2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), missionshus (opf. 1896), alderdomshjem (1878) m. kommunekontor, apotek (opret. 1871), stadion, kro, andelsmejeri (Fuglekilde, opf. 1887, udv. 1914) og vandværk; Hjelmerup (1383 Hyælmæthorp; u. 1796); Solevad (o. 1510 Solevoedt), m. forskole og gl. vandml. (ude af drift fra 1937); Langsted (1461 Langstesth, 1472 Langstet; u. 1785); Bregnemose (1461 Brægenmose; u. 1788); Nårup (1383 Northorp) m. forskole, forsamlingshus (opf. 1949), restaurant, stadion, vandværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Fruerløkke m. præstegd. (»Fuglsang«, genopf. efter brand 1920, arkt. Lehn-Petersen); Stenalt s. 222 (1383 Steensholth, o. 1523 Stenolt); Skovsbo (*1449 Skousbou); Nårupskov m. savværk; Gravene; Præsteskov; Nevershuse; Lindholm; Frankfri (delvis i Brylle so.); Verninge Sydmark; Langstedhede; Langstedgyden; Nårup Bjerge; Møllebjerg. – Gårde: Voldsgd. (1610 Volsgard, 12 tdr. hartk., 63 ha, ejdsk. 123, grv. 79); Tingbjerggd.; Hestehavegd.; Fogedgd.; Bromgd.; Langstedgd., købt af jordlovsudvalget 1950.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 155. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, skifertækte kirke, viet Skt. Michael, af langhustype m. korsarme og tårn i v. har haft en indviklet bygningshistorie. I langhuset, der fra sengotisk tid dækkes af 4 fag krydshvælvinger, er sidemurene i de 2 midterste fag rester af en romansk kampestenskirkes skib; den opr. kirke bestod foruden af skibet også af et smallere kor og halvrund apsis, hvis fundamenter er konstateret ved gravning, og hvis krumhugne sokkelsten endnu ses under det i sengotisk tid helt ombyggede kor. Kampestenskirken har dobbelt profileret sokkel. Af de opr. kvaderhjørner er kun skibets n.østl. i behold. Ingen romanske vinduer el. døre er bev.; men foruden de genanvendte sokkelsten fra ø.partiet er der i langhusets gotiske v.parti bevaret endnu en romansk detail, et mandshoved af granit, indmuret i s.muren. Af de talr. ændringer i den opr. plan er denne v.forlængelse af skibet utvivlsomt den ældste, helt opf. af teglsten m. blændingsprydet v.gavl, der sen. helt er indkapslet i tårnets ø.mur. I sengotisk tid er kirken endv. efter nedrivningen af det gl. kor forlænget mod ø., hvor et nyt kor indrettedes, hævet et par trin over skibet; hele langhuset forsynedes derefter m. ottedelte hvælvinger. De andre senmiddelald. udvidelser er tårnet og de 2 korresponderende kapeller, der tilsammen udgør korsarmene; i Jacob Madsens visitatsbog fra o. 1600 omtales sdr. korsarm som dåbskapel. Det underste, krydshvælvede rum i det ret smalle tårn fungerer nu som våbenhus, hvor der i v.muren efter tydelige spor åbenbart altid har været indgang, i lighed med hvad der kendes fra andre fynske kirker. – Alle kirkens gavle er i nyere tid ommuret, mindst dog korgavlen. På tårnet, der har »forkerte« (ɔ: n.-s. vendte) gavle, ses 2 vindfløje m. årst. 1656.

Altertavle: maleri, Kristus og den samaritanske kvinde, sign. A. Dorph 1890. Den gl. altertavle, et glat panel fra o. 1750 m. malerier, nadverscene i portalindfatning, er i sdr. korsarm. Alterstager o. 1625; røgelsekar i Nationalmus. Sengotisk, jernbeslået monstransskab i Stiftsmus. Romansk granitfont af Højbytype (Mackeprang. D. 110); sydty. dåbsfad o. 1550 m. årst. 1626. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500, svarende til Fangel. Prædikestol i renæssance fra 1621 m. evangelistfigurer og hjørnehermer. Rester af stoleværk m. årst. 1606 er opsat som panel på korets ø.væg; smst. to gavle af en sengotisk degnestol, hvorfra også en indskr.frise m. sgpr. Mikkel Jacobsens navn og årst. 1508. Jernbeslået dørfløj, o. 1600. Een klokke, omstøbt 1834 af M. P. Allerup, Odense. – Mindetavler: 1) 1723, sgpr. og provst Peder Bering, † 1727, og hustru Elisabeth Sophie Biner, † 1737; 2) sgpr. og provst Lauritz Schytt, † 1756, opsat af enken Karen Stub (Ambrosius Stubs søster). Fem udslidte gravsten fra 1600t., de to figursten over ægtepar. Under ndr. korsarm Peder Berings murede begravelse m. 14 kister.

I so. har ligget Verningsholm (Wærningsholm) som 1383 tillige m. Tallerup tilfaldt Anders Sivendesen (Mule) til Kærstrup († 1390) på skiftet efter hans svigerfader Absalon Jacobsen Ulfeldt.

Skove: En del skov, mod n.v. således Nårup skov (12 ha) fordelt på flere ejere og mod s. Langsted skov og Femmændshave.

I Langsted har der ligget et hus, der 1664 skrives Myreboe, 1671 Mejreboen.

Yderst paa den Højderyg, der skyder sig mod N. i Vinkelen ml. Holmehave Bæk og Odense Aa, ligger et Voldsted i Voldsgård Have, bestaaende af en nærmest oval formodentlig delvis naturlig Banke med stejle Sider ned mod Aadalen i Ø. og N. Østl. paa Banken rejser der sig en lille rund Forhøjning. Ingen Spor af Bygninger.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. Der findes ældre stenalders bopladser ved mosen Grammedige og på n.siden af Ulvemosen.

I Langsted boede digteren Ambrosius Stub 1736–38 i en gd. (ikke, som traditionen har fortalt, Voldsgd., men den nuv. Holmegd.), som han havde fået ved ægteskabet med Mette Cathrine Schousboe (Hans P. Lunde. Hvor i Langsted ligger eller laa Ambrosius Stubs Gaard? 1935). Han skal have forfattet verset på den under kirken nævnte mindetavle over sgpr. Lauritz Schytt, der var gift med hans søster.

Om et til præstegården knyttet sagn se John M. Møller. Oplysninger om Verninge Sogn. 1916. 78–105.

Verninge havde 1687–1727 Køng so. i Baag hrd. som anneks.

Verninge var 1849–1915 valgsted først for Odense amts 7., sen. 8. kreds, der 1876–1903 repræsenteredes af venstremanden Harald Holm.

I Verninge so. fødtes 1862 forsøgsleder N. J. Nielsen.

Litt.: John M. Møller. Oplysninger om Verninge Sogn. 1916. KirkehistSaml. 5. Rk. I. 1901–03. 330–34. FynskHj. VIII. 1935. 79, 105–06.